Nationalparkplanen - Naturstyrelsen

1
B i l a g
BILAG 2
Udpegningsgrundlag
Bevaringsstatus/prognose Lokal
forbedring
Gunstig Ugunstig Ukendt mulig
Sandbanke (1110) X X
Flodmunding (1130) X X
Vadeflade (1140) X X
Lagune (1150) X X
Bugt (1160) X X
Rev (1170) X X
Enårig strandengsvegetation (1310) X X
Vadegræssamfund (1320) X X
Strandeng (1330) X X
Forklit (2110) X X
Hvid klit (2120) X X
Grå/grøn klit (2130) X X
Klithede (2140) X X
Havtornklit (2160) X X
Grårisklit (2170) X X
Skovklit (2180) X X
Klitlavning (2190) X X
Visse-indlandsklit (2310) X X
Græs-indlandsklit (2330) X X
Søbred med småurter (3130) X X
Kransnålalge-sø (3140) X X
Næringsrig sø (3150) X X
Brunvandet sø (3160) X X
Vandløb (3260) X X
Våd hede (4010) X X
Tør hede (4030) X X
Kalkoverdrev (6210) X X
Surt overdrev (6230) X X
Tidvis våd eng (6410) X X
Tørvelavning (7150) X X
Rigkær (7230) X X
Stilkege-krat (9190) X X
Skovbevokset tørvemose (9190) X X
Havlampret (1095) X
Bæklampret (1096) X X
Flodlampret (1099) X X
Stavsild (1103) X X
Laks (1106) X (X)
Snæbel (1113) X X
Dyndsmerling (1145) X X
Marsvin (1351) X
Odder (1355) X X
Gråsæl (1364) X
Spættet sæl (1365) X X
Natura 2000, naturtyper og arter
Udpegningsgrundlag
Yngle/
Trækfugl
Bevaringsstatus/prognose Lokal
forbedring
Gunstig Ugunstig Ukendt mulig
Rørdrum Y X X
Hvid Stork Y X X
Sangsvane T X
Pibesvane T X
Kortnæbbet gås T X
Grågås T X
Bramgås T X
Mørkbuget knortegås T X
Lysbuget knortegås T X
Gravand T X
Pibeand T X
Krikand T X
Spidsand T X
Skeand T X
Ederfugl T X
Sortand T X
Rørhøg Y X
Blå kærhøg Y X
Hedehøg Y X X
Engsnarre Y X X
Plettet rørvagtel Y X (X)
Strandskade T X
Klyde - ynglefugl Y X X
Klyde - trækfugl T X
Hjejle T X
Strandhjejle T X
Hvidbrystet præstekrave - ynglefugl Y X X
Hvidbrystet præstekrave - trækfugl T X
Lille kobbersneppe T X
Stor regnspove T X
Rødben T X
Hvidklire T X
Islandsk ryle T X
Sandløber T X
Alm. ryle - ynglefugl Y X X
Alm. ryle - trækfugl T X
Brushane Y X X
Dværgmåge T X
Sortterne Y X X
Sandterne Y X (X)
Fjordterne Y X X
Havterne Y X X
Dværgterne Y X X
Splitterne Y X X
Mosehornugle Y X X
Blåhals Y X X
BILAG 3 Ordforklaring
Dyb Dybe tidevandsrender fra Nordsøen til Vadehavet samt de dybeste forgreninger af de fire store dyb inden for
øerne og Skallingen: Grådyb med Hobo Dyb, Knudedyb, Juvre Dyb med Østerdyb samt Listerdyb med Rømø
Dyb og Højer Dyb.
Ebbe Tidevandsperioden fra højvande til lavvande (faldende vandstand).
Faskingærde Dobbelte pælerækker i vaden – udfyldt af sammenbundtede granris (se også slikgårde).
Flod Tidevandsperioden fra lavvande til højvande (stigende vandstand).
Geest (gest) Frisisk udtryk for landskaber i Vadehavsområdet skabt under istiderne (bakkeøer, hedesletter). Betyder ’det høje,
tørre og sandede land’.
Havn Lokalitet, hvor større, havgående skibe kunne ankre op, og fragt kunne omlastes til fladbundede lægtere, som
kunne fragte lasten op ad åerne til byerne.
Grøblerende Parallelt gravede render i vaden eller i marsken, som medvirker til at aflede vandet.
Højsand Sandbanke uden vegetation, som ikke overskylles af tidevandet ved normalt højvande.
Højvande Tidspunktet, hvor tidevandets vandstand er højest.
Klæg Marskens jordbundstype. Består af 40-45 % ler, 40-55 % silt, 5-15 % sand og 10-20 % uorganisk materiale.
Klæggrav Vandhul eller sø - opstået ved afgravning af klæg til digeforstærkning.
Kog Inddiget marskområde.
Ladeplads Havn uden for købstad, hvor lasten kunne omlades.
Lavvande Tidspunktet, hvor tidevandets vandstand er lavest.
Lo Tidevandsrende i marsken.
Låningsvej Vej anlagt på vaden mellem to rækker af faskiner (låning) fyldt op med klæg eller sten.
Marsk Det flade land ved Vadehavet dannet af havet. Kommer fra det latinske ord ’mare’ (hav).
Pril Tidevandsrende i vaderne.
Silt Uorganisk materiale i kornstørrelse mellem sand og ler.
Skummede ager Mindre jorde og haver, der beskyttes af sandvolde mod blæst og sandflugt. Især kendt fra Rømø og Fanø.
Slik Finkornet materiale, der sammenkittes til klæg. Har et højt indhold af organisk materiale.
Slikgård Indhegninger med faskingærder langs vadehavskysten og langs dæmninger. Tilbageholder tidevandets indhold af
slik og fremskynder dermed dannelsen af marsk.
Støpe Vejåbning gennem diget, som kan lukkes med porte eller nedsænkede sveller under stormflod. I Danmark: på
Mandø og Fanø.
Vade Område, der tørlægges ved lavvande.
Vager Flydende sømærke til afmærkning af sejlrender.
Vele (høl) Vandhul bag diget – opstået ved gennembrud af diget under stormflod. I Danmark: i Tøndermarsken og på
Mandø.
Værft (varf) Menneskeskabt forhøjning i marsken, hvor husene kunne opføres i sikkerhed for stormfloder. Der findes ca. 50
i det danske vadehavsområde.
1
B i l a g