Nationalparkplanen - Naturstyrelsen

D a n n e l s e n a f Va d e h a v e t
0
Kogen – skabt af forlandet
Når marsken har vokset sig bred og høj
nok, er den blevet inddiget. Forlandet er
dermed blevet til en kog.
I Tøndermarsken er der foretaget inddigninger
siden midten af 1500-tallet. Gennem
de følgende århundreder blev der
her opført flere havdiger, hvorved der er
opstået flere koge. Den seneste inddigning
blev afsluttet i 1982, hvor Ny Frederikskogs
forland blev til Margrethe-Kog.
Skallingen og Varde Ådal er i dag de eneste,
større marskområder i nationalparken,
der ikke er inddiget.
Geest-skrænten ved Marbæk.
Forlandet syd for Rømødæmningen – med grøblerender.
Svend Tougaard
Forsvinder Vadehavet igen?
Hvad vil der ske med Vadehavet, hvis
havspejlstigningen fortsætter som følge af
den globale opvarmning? Meget tyder på,
at havets stigningstakt vil være højere end
den, der har været gældende de seneste
9.000 år. Med de hidtidige prognoser
forventes det, at det danske Vadehav vil
‘overleve’ pga. aflejring af rigelige mængder
af kystnært sediment.
Nationalparken skulle således have fremtiden
for sig.
Den egentlige trussel mod Vadehavets
eksistens som kysttype synes på langt sigt
at være de diger, som er etableret gennem
Hans Hagge
9000 før nu
Middel højvande
Middel lavvande
25 m
Nordsøen Vadehavs-ø Vadehavet
Strandsand
Klitsand
Sand og silt - aflejringer i tidevandsdybene
Sand, silt og ler - aflejringer på vaderne
Silt og ler - brakvandsaflejringer
Tørv
Istidsaflejringer
de seneste 500 år. Det betyder nemlig, at
de områder, der i dag kan oversvømmes
og modtage sediment, er blevet mindre, så
der totalt set kan aflejres mindre sediment
i hele vadehavssystemet.
Gl. Frederikskog – den inddigede marsk.
Carl C. Christiansen
10-20 km
Havdige
Marsk
Geologisk tværsnit gennem nationalparken
Geest
Vadehavsøerne ligger på et fundament af marint sand. I lagunen bag øerne er der aflejret et 20
meter tykt lag sediment gennem 9.000 år. Oven på istidsaflejringerne finder man tørv, som overlejres
af marine sedimenter. De vandrette, brune bånd af tørv er dannet i forbindelse med sænkninger af
havniveauet inden for de seneste 3-4000 år. De gule, trekantede formationer er fortidens dyb og priler.
Kilde: Geoviden, nr. 1, 2009.
D a n n e l s e n a f Va d e h a v e t
1