Nationalparkplanen - Naturstyrelsen

N a t u r v æ r d i e r n e
Hidtil er der ikke påvist en mærkbar
forbedring i tilstanden i Vadehavet, som
effekt af reduktionen i udledningen af
næringsstoffer fra land over de sidste 15
år. Faldet i næringssalte i nationalparkens
vestligste og mere åbne dele vurderes
generelt at kunne tilskrives reduktioner i
udledning fra Elben og Rhinen.
Marsvin – har ugunstig bevaringsstatus.
Også i nationalparkens vandløb og søer
er der generelt tale om for høje koncentrationer
af næringsstoffer ift. kravene i
vandrammedirektivet, hvilket medfører
øget tilgroning af vådområderne i ådale
og i søområder. Det er vurderingen, at
mange søer ikke vil opnå en ‘god økologisk
tilstand’ i første planperiode.
Svend Tougaard
Gødskning af saltmarsken og de inddigede
marskarealer samt luftbåret kvælstof
har medført, at plantearter, der tåler næringsstoffer,
har fået bedre vilkår end de
plantearter, som oprindeligt var karakteristiske
for disse naturtyper. I nogle områder
med saltmarsk er vegetationen blevet
højere og domineret af færre arter. Det
har betydning for saltmarskens værdi som
levested for bl.a. klyde, rødben og alm.
ryle – samt for mørkbuget knortegås og
pibeand. I de inddigede marskområder er
det bl.a. stor kobbersneppe, brushane og
engsnarre, der er gået tilbage som følge af
forringede levesteder.
I alle de næringsfattige klittyper og heder
– men også i rigkærene – har luftbårent
kvælstof generelt sat sig spor som ændringer
i det oprindelige planteliv.
Udledning af miljøfarlige stoffer
Den kemiske tilstand i Vadehavet lever
ikke som helhed op til de fastsatte målsætninger
for vandkvaliteten i vandrammedirektivet.
I de fire tidevandsområder ligger
koncentrationen af flere tungmetaller
og miljøfarlige stoffer (TBT, PCB, PAH)
over grænseværdierne, hvilket bl.a. har
medført kønsforstyrrelser hos strandsnegle
ved Havneby på Rømø. Også indholdet
af kviksølv i blåmuslinger overskrider de
fastsatte miljøkrav.
I havne sker der ofte udledning af miljøfremmede
stoffer. Da havnebassinerne
Rørdrum – har gunstig bevaringsstatus.
samtidig virker som sedimentfælder, ses
de højeste indhold af disse stoffer som
regel her. I forbindelse med oprensning
af bassinerne og den efterfølgende
klapning i Vadehavet spredes disse stoffer
igen i vandmiljøet. Det mest forurenede
sediment deponeres på land.
Udledning af olie
Nationalparkens marine naturtyper er
udsatte, når det gælder risiko for påvirkninger
fra oliespild og ulovlige udledninger
af olie fra skibsfarten i Nordsøen.
Heldigvis har der været en nedadgående
tendens i de seneste år i omfanget af disse
udledninger.
Ophobning af flodskarn
Ilanddrevet affald fra skibsfart og olieboreplatforme
(flodskarn, drivgods m.v.)
udgør et miljømæssigt, lokaløkonomisk
og æstetisk problem på nationalparkens
strande og forlande. På digerne er det
tillige et spørgsmål om sikkerhed. Der
indsamles årligt ca. 60 tons flodskarn
alene på Rømø.
Reduktion og opsplitning af naturen
Et af de væsentligste problemer for en
række truede naturtyper er den stadige
reduktion og opsplitning, som forskellige
menneskelige aktiviteter forårsager. Det
drejer sig f.eks. om rigkær og overdrev,
Jan Tandrup Petersen
som kun findes i små og spredte forekomster.
Også negative påvirkninger af naturtilstanden
og tilgroning af de mere udbredte
naturtyper som saltmarsk, er et problem
for trængte ynglefuglearter som alm.
ryle og klyde. Men også trækfugle som
lysbuget knortegås og ederfugl kan være
delvist begrænsede af mangel på egnede
fouragerings- og rasteområder.
Fiskeri med bundslæbende redskaber
har påvirket naturen – dels ved at fjerne
bundlevende dyr, og dels ved at fjerne
sten og skaller, som især blåmuslinger
er afhængig af, når de skal etablere nye
banker.
Tilgroning
Tilgroning er en trussel for de lysåbne
naturtyper og for søerne. Yngle- og trækfugle,
som er tilknyttet disse områder, er
også påvirket heraf. Mange steder forbedrer
tilgroning leveforholdene for en række
prædatorer, bl.a. krage, ræv og mink, hvilket
kan medføre øget pres på sårbare eller
truede fuglearter. Denne udvikling kan
skyldes øget tilførsel af næringsstoffer
sammen med manglende græsning med
husdyr eller manglende høslæt. Tilgroning
formindsker den botaniske artsrigdom og
f.eks. saltmarskens funktion som levested
for ynglefugle, bl.a. klyde, alm. ryle, brushane,
splitterne, havterne og fjordterne
og for trækfugle, bl.a. lysbuget knortegås
N a t u r v æ r d i e r n e