kattensvenner - Kattens Værn

Kattevelfærd
en barsk historie...
Tekst og foto:
Helle Marianne Nielsen, katteinspektør
I forbindelse med et besøg i kolonihaven,
fandt hun ud af, at der blandt andet var
smidt en spand med maling ud over en
af kattene. Nogen havde slået dem med
et bræt med søm i, og der var en masse af
kattene, der så usunde og syge ud.
Jeg aftalte med hende, at vi skulle mødes,
så hun kunne vise mig rundt og fortælle,
hvor kattene holdte til. Der var specielt to
steder, hvor kattene holdt til, fordi ældre
mennesker havde ondt af dem og fodrede
dem. Den ene, en ældre mand ville slet
ikke tale med mig og syntes, kattene
skulle blive og kunne ikke se, at det var et
problem, at 90% af kolonihavens beboere
var så trætte af kattene, at det gik udover
dem. Flere katte holdt til i hans have. Der
lugtede af gammel kattemad, der lå mange
dåser og paptallerkner - og der lå også en
død killinger midt i det hele. Han havde
tydeligvis ingen virkelighedsfornemmelse.
Havde han ville tale med mig, kunne vi
måske være blevet enige om, at han kunne
beholde et par af de sunde katte (hvis der
var nogen), men de skulle så steriliseres/
kastreres. Men han undgik mig.
12 Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister
Jeg blev ringet op af en dame fra Brøndby
kommune, der havde tilsyn med en
haveforening i kommunen. Hun var bekymret
for de vildtlevende katte, der holdt til dér.
Der var mange katte, og mange mennesker
derude var trætte af dem, nogle var direkte
ondskabsfulde over for kattene. Det havde
stået på i mange år, uden at nogen havde
forsøgt at gøre noget.
Jeg talte med den anden, der havde fodret
kattene. Hun blev rigtig glad for at se
mig. Hun fortalte, at hun havde forsøgt at
hjælpe kattene i mange år. Hun var vred
på mange derude, fordi alle brokkede sig,
men ingen hjalp eller gjorde noget. Kattene
kan jo ikke gøre for det og forsøger
jo bare at overleve, sagde hun nedtrykt.
Jeg gav hende fuldstændig ret. Hun
fortalte, at manden, der fodrede, kun var
der indimellem. Hun havde oplevet flere
gange, at han pludselig var væk i flere
dage og uger, så de sultne katte stod og
manglede mad.
Hun fortalte også, hvordan hun engang
hørte katteskrig. Hun løb ud og så en flok
drenge med en kat, de havde kastet et net
over, hældt benzin på og var ved at sætte
ild til. Damen, der var sidst i 70’erne, fik
revet katten til sig og skyndte sig hen til
sit lille hus, hvor hun forsøgte at tørre den
lille, tamme kat af. Hun fortalte, at hun
først bagefter blev bange for, om drengene
havde fuldt efter hende, men det
gjorde de heldigvis ikke. Hun tog katten
med hjem i sin lejlighed og som tak født
hun kort efter 5 killinger. Killingerne fik
senere nyt hjem og morkatten blevet steriliseret
og bor nu hos damen. Hun fortalte
også, at der engang lå en masse døde katte
i deres fælles container, og at en mand
havde sagt, at han havde forgiftet dem.
Han var nu rejst hjem til sit hjemland på
lang ferie, nu der var blevet koldt i Danmark.
Ak ja, siger hun, jeg kunne fortælle
mange historier.
Hun var glad for at se mig og høre, at
jeg rigtig godt kan lide katte. Hun var
heller ikke helt frisk mere, så specielt den
kommende vinter bekymrede hende.
Hun boede fem minutters kørsel i bus
fra kolonihaverne, men gåturen fra bus i
højt sne og kulde ville have været næsten
umuligt. Men hun havde gjort det - for
kattene svigtede hun ikke.
Vi aftalte derfor at samarbejde, hvilket
ville gøre indfangningen meget nemmere.
Jeg lovede hende at vurdere alle kattene,
om én indimellem var tam nok til at få
nyt hjem via vores internat.
Ugerne gik, og jeg indfangede hver uge et
par katte. Nemt var det ikke, fordi manden
kom og fodrede mange gange, lige før
jeg kom. Det bekymrede mig specielt, da
jeg så nogle sløje voksne og små killinger
og et par gravide katte. Det var sent på
efteråret, kolonihaven var lukket nu, og