kattensvenner - Kattens Værn

Tekst og foto: Mai Johansson
Det var som om, der manglede noget i
lejligheden, og jeg savnede nogen at snakke
med. Hele min barndom har jeg været
omgivet af dyr. Mine forældre havde en
tam allike og tre vildkatte, som de havde
taget til sig, så jeg blev enig med Chris
om at forsøge at finde en kat.
Vi reagerede på et opslag fra en, der
havde skrevet, hun skulle af med nogle
killinger. Vi tog ud til gården lidt uden
for Vejle, hvor Whydi med det samme
tog imod os.
Whydi blev født den 10. juni
2010, og vi fik at vide, at hun
var ud af et kuld på fire killinger.
Hun var den sidste i kuldet til at
åbne øjnene, og hun var den sidste til at
begynde at udforske verden.
Chris blev straks forelsket i hende,
men mit blik søgte over til vinduet,
hvor der sad den skønneste
kat. Sort som natten med lysende,
gule øjne. Jeg satte mig på hug og
kaldte på den, og med langsomme,
forsigtige skridt kom den
nærmere. Da den kom tættere på, kunne
jeg tydeligt se, at dens hale var knækket
på midten.
Jeg spurgte ejeren ad, hvad der var sket.
Blacki, som hun hed, havde fået halen i
klemme i en dør, da ejerens børnebørn
legede med hende.
Jeg var rystet, og vi besluttede at tage
begge katte med os. De havde det godt
sammen, og det virkede som det rigtige
at gøre.
Vi valgte at tage begge katte til dyrlægen
dagen efter for at få tjekket deres sundhedstilstand.
Vi havde en fornemmelse af,
at de ikke havde haft det godt på gården.
Det viste sig at blive et meget dyrt besøg.
De havde begge orm, øremider, og de var
fejlernærede.
Da vi fortalte dyrlægen historien om
Blacki’s hale, rystede hun på hovedet.
- Det har en dør ikke kunnet give den,
for hele hoften er skæv, sagde hun.
Vi var selvfølgelig chokerede, men vi
besluttede at se tiden an. Det var vigtigt
for os, at hun ikke skulle lide, så vi holdt
godt øje med hende den følgende tid.
Det virkede som om de hurtigt følte sig
hjemme i vores lejlighed, men vi kunne
ikke rigtigt komme til Blacki. En aften
satte vi en film på, satte os godt til rette i
sofaen, og Blacki hoppede op til mig og
lagde sig lige ved mit hjerte og spandt.
For første gang tror jeg, at Blacki virkelig
fandt lykken.
Whydi faldt hurtigere til, og hun fandt
med det samme ud af, hvad hun skulle
gøre for at få vores opmærksomhed.
Hun gik efter os over alt, hun lagde nøje
mærke til, hvordan vi gjorde ting, og så
fandt hun ud af at gøre det samme.
Efter nogle uger hoppede hun op på
badeværelsesbordet og ned i håndvasken,
hvor hun brugte hovedet til at skubbe
håndtaget op, så der kom vand. Hun
lærte også hurtigt at åbne dørene, så vi
nærmest troede, der var spøgelser.
Whydi og Blacki er nu blevet vores børn,
kan man vel roligt sige. Vores mål er, at
give dem det bedste liv, vi overhovedet
kan og de er utroligt forkælede – men
skulle de ikke være det, hvem så ?
Kattens Værn • www.kattens-vaern.dk • www.katteregister
09