Børn som borgere i velfærdssamfundet. Retten til egne ... - Retfærd

RETFÆRD ÅRGANG 33 2010 NR. 3/130 35
diskrimination på grund af alder ikke udgør forskelsbehandling i direktivets forstand,
såfremt denne forskelsbehandling er objektiv og rimeligt begrundet i et legitimt
formål. Direktivet henviser direkte til, at beskæftigelses-, arbejdsmarkeds- og
erhvervsuddannelsespolitiske mål udgør legitime formål i direktivets forstand. Ved
fortolkning af direktivet og de nationale retsregler, der støtter sig herpå, er der
grund til at være opmærksom på, at direktiv er vedtaget med hjemmel i traktatens
artikel 10 (daværende artikel 13), om bekæmpelse af forskelsbehandling. Princippet
om forbud mod forskelsbehandling udgør en grundlæggende værdi i Unionen.
Den direkte aldersdiskriminerende aflønning af børn og unge under 18 år skal,
for at være lovlig, kunne retfærdiggøres, jf. den almindelige diskriminationsretlige
figur. Der er ingen tvivl om, at løndiskriminationen i vidt omfang er begrundet i
forhold til en generel opfattelse af værdien af børn og unges arbejdskraft. Lønfastsættelsen
skal således afspejle en sammenhæng med værdien af det arbejde, der
udføres. Dette er uden tvivl et sagligt argument at aflønning afspejler værdien af
det arbejde der udføres. Der kan dog stilles spørgsmålstegn ved om den direkte
diskriminerende lønstruktur opfylder de diskriminationsretlige krav om egnethed
og nødvendighed. 16 Det er ikke tilstrækkeligt, at en diskriminerende handling forfølger
et sagligt formål. Det valgte middel skal være både egnet og nødvendigt.
Kravet om egnethed indebærer, at den diskriminerende handling skal være egnet til
at opnå det saglige formål og nødvendighedskriteret indebærer, at målet ikke kan
opnås uden at diskriminere. Herudover skal diskriminationen i øvrigt opfylde en
proportionalitetsvurdering. Alderskriteriet i forhold til lønfastsættelsen hviler på
den forudsætning, at unge over 18 har en længere arbejdserfaring og at de herved
generelt set udfører et arbejde af højere værdi. En konkret vurdering af værdien af
det udførte arbejde, herunder eksempelvis i form af anciennitet indgår ikke i denne
mekaniske lønstruktur. Det betyder, at unge over 18 år uanset arbejdserfaring får
en langt højere løn end unge under 18 år. Der er således ikke i denne struktur lønstruktur
en sammenhæng mellem løn og arbejdsværdi i det enkelte tilfælde. Der
kan på den baggrund stilles spørgsmålstegn ved, om en aldersdiskriminerende lønstruktur
er egnet til at opfylde målet om at lønnen skal afspejle værdien af det udførte
arbejde. Det saglige formål, nemlig at den enkelte arbejderstagers løn skal
afspejle værdien af det udførte arbejde kan, efter min opfattelse, opnås uden at diskriminere
ved eksempelvis ved at lade lønnen afspejle både indholdet af det udførte
arbejde og arbejdstagerens anciennitet.
Løndiskriminationen søges også begrundet ud fra hensynet til de unge selv. Den
lavere løn skal således virke som en tilskyndelse for børn og unge mennesker under
18 år til at tage eller fortsætte deres uddannelse. Dette argument påberåbte den
16 Kristen Ketscher (2008) »Diskrimineringsforbud – Nogle generelle overvejelser«, Diskriminerings-
og likestillingsrett, Anne Hellum og Kirsten Ketscher, red. Universitetsforlaget, kapitel
1.
Jurist- og Økonomforbundets Forlag