Børn som borgere i velfærdssamfundet. Retten til egne ... - Retfærd

More documents

Recommendations

Info

40 RETFÆRD ÅRGANG 33 2010 NR. 3/130 Gennem diskriminationsfiguren får børnene således en selvstændig retlig platform i forhold til en forsørgelsesydelse, der er rettet mod forældrene. I de nævnte sager er der tale om relationsdiskrimination (discrimination by association). Relationsdiskrimination henviser til den situation, at en person diskrimineres ikke på baggrund af forhold hos vedkommende selv, men derimod på baggrund af forhold hos en person som vedkommende har en (omsorgs)relation til. Forbuddet mod relationsdiskrimination fremgår direkte af Børnekonventionens artikel 2. Denne bestemmelse indeholder et forbud mod forskelsbehandling af børn baseret på de diskrimineringsgrundlag, der er nævnt i bestemmelsen. Diskrimineringsgrundlaget kan både være relateret til barnet selv, men bestemmelsen beskytter også barnet mod at blive diskrimineret på baggrund af forhold hos forældrene eller værgen. Gennem diskriminationsfiguren anerkendes barnets ret til forsørgelse, uanset at rettigheden er rettet mod forældrene. 5.4 Sammenfatning Børn har svært ved at slå igennem med egne pengeforsørgelsesrettigheder overfor det offentlige. I det omfang det anerkendes, at børn får selvstændig ret til grundlæggende forsørgelse fra det offentlige, opstår spørgsmålet, om ikke børn og unge, som voksne i øvrigt, skal udnytte deres selvforsørgelsesevne på arbejdsmarkedet. I den førnævnte sag fra Ankestyrelsen, hvor en ung gravid kvinde fik afslag på løbende forsørgelse, berøres dette spørgsmål af Det Sociale Nævn. I sit afslag på kontanthjælp henviste nævnet til, at kvinden ikke inden ansøgningen om kontanthjælp havde forsørget sig selv ved arbejdsindtægter eller lignende i en længere periode. Som nævnt afgjorde Ankestyrelsen alene sagen på morens forsørgelsespligt. Spørgsmålet om den unge kvindes pligt til at forsørge sig på arbejdet blev derfor ikke berørt i Ankestyrelsen afgørelse. 6 Børns ret til pengeforsørgelse – retlige udviklingsperspektiver Udgangspunktet er, at alle, børn som voksne, har en ret til egne penge. Børn og unges forsørgelsesstruktur er imidlertid på en række punkter forskellig fra voksnes forsørgelsesstruktur. Børns og unges forsørgelsesrettigheder er indrettet på, at børn og unge indtil de fylder 18 år skal forsørges af deres forældre. I denne forsørgelsesretlige struktur er indlejret en forudsætning om, at forældrene både kan og vil forsørge deres børn, og at børnene vil forsørges af deres forældre. Der er ingen tvivl om, at forældrene er den bærende struktur for børns opvækst, udvikling og forsørgelse. Der er ingen grund til at tro, at dette er under ændring. Forældre vil fortsat være den bærende ramme om deres børns forsørgelse. Børn er imidlertid under ud- Stine Jørgensen
RETFÆRD ÅRGANG 33 2010 NR. 3/130 41 vikling som selvstændige rettighedssubjekter. Denne retlige udvikling skubbes i vidt omfang på vej gennem retlige figurer som fri bevægelighed og forbuddet mod diskrimination. Dette får både betydning i det retlige forhold mellem børn og forældre, men også for udviklingen af børns rettigheder og status som borgere i velfærdssamfundet. Litteratur mv. COMMISSION REPORT on the implementation of the Recommendation 91/441EC of 24 June 1992 on Common Criteria Concerning Sufficient Resources and Social Assistance in Social Protection Systems Acker, L. and Stalford, (2004) A Community for Children. Children, Citizenship and Internal Migration in the EU, Ashgate Besson, S. (2005) »The Principle of Non-Discrimination in the Convention on the Rights of the Child«, The International Journal of Childrens Rights13, pp 433-461. Dahlén, M (2004) Skadligt, nyttigt eller nödvendigt? Några tankar om barnarbete, Hollander, A, Nygren, R OG Olsen, L (Red) Barn och rått, Iustus förlag. Dahlstrand, L (2008) Barn som ekonomiska aktörer, Olsen, L. & Saldeen, Å (Red.), Barn som aktörer – en slutpunkt, Iustus Förlag. Dübeck, I. (1997) Personers rettigheder. Om individets fysiske og psykiske integritet, selvbestemmelsesret og identitet, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Fortin, J. (2009) Children´s Rights and the Developing Law, third edition, Cambridge University Press Jørgensen, S. (2010) »Diskrimination af børn i et socialretligt perspektiv«, EU & Menneskeret, s. 87-93 Ketscher, K. (2008) »Diskrimineringsforbud – Nogle generelle overvejelser«, Diskriminerings- og likestillingsrett, Anne Hellum og Kirsten Ketscher, red. Universitetsforlaget, kapitel 1. Ketscher K. (2008) Socialret – principper, rettigheder værdier, 3. omarbejdede udgave, Forlaget Thomson Ketscher (2003) Et håbløst lappeprojekt. Socialrådgiveren, Dansk socialrådgiverforening Ketscher K. (2003) Børns menneskerettigheder. Om FN´s børnekonvention i dansk ret. Jørgensen.S. Krunke, H., Hartlev, M. og Ketscher, (red.) Nye retlige design. Dansk ret under konkurrence, Jurist- og Økonomforbundets Forlag Lynge Andersen, L, Iversen, B. OG Nørgaard, J. (1988) Umyndiges formue. Anbringelse, forvaltning, råden, Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Olsen, L. (2006) Barnet, marknadföringen och rätten, Norstedts Akademiska Förlag Olsen L. (2004) Rättshandlingförmågan och barns konsumption. Hollander, A., Nygren, R og Olsen, L (Red.), Barn och Rätt, Iustus Forläg. Schiratzki, J.(2005) Rättvist underhållsbidrag till barn Iustus Förlag Stang-Dahl, T.(1985) Kvinners rett til penger. Stang-Dahl, T. (red), Kvinnerett II, Universitetsforlaget. U.1997.668Ø 250-09 A-9-05 A-4-06 Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Page 1 and 2: RETFÆRD ÅRGANG 33 2010 NR. 3/130
Page 15: RETFÆRD ÅRGANG 33 2010 NR. 3/130

Børn som borgere i velfærdssamfundet. Retten til egne ... - Retfærd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?