Børn som borgere i velfærdssamfundet. Retten til egne ... - Retfærd

More documents

Recommendations

Info

38 RETFÆRD ÅRGANG 33 2010 NR. 3/130 sørge deres barn. Et andet spørgsmål er barnets ret til en grundlæggende forsørgelse i den situation, at barnet ikke vil modtage forsørgelse fra sine forældre. Indtil videre har denne problemstilling ikke været til behandling med hensyn til børns pengeforsørgelse. I relation til børns omsorgsforsørgelse har der indtil videre været modvilje i forhold til, at anerkende børns selvstændige ret til ikke at modtage sin omsorgsforsørgelse fra forældrene. 19 I afgørelsen U.1997.668Ø fandt landsretten ikke servicelovens tvangsregler anvendelige på en situation, hvor en ung pige ikke ville bo sammen med sine forældre. Spørgsmålet er imidlertid, hvilken betydning det har i forhold til børns ret til grundlæggende pengeforsørgelse fra det offentlige, at børn i relation til deres forældre befinder sig i en tvungen forsørgelsesrelation. Voksne kan i modsætning hertil ophæve ægteskabsaftalen med den retsvirkning, at forsørgelsespligten mellem ægtefællerne ophører og derved skabe sig en selvstændig ret til forsørgelse. 5.2 Børns afledte sociale rettigheder Idet børn og unge er omfattet af deres forældres forsørgelsespligt har forældrenes forsørgelsesevne stor betydning for barnet. Forældrene skal gennem deres pengeforsørgelse, forsørge deres børn. Udmålingsniveauet for socialretlige ydelser, der hviler på et selvforsørgelsesprincip er lavt. Ydelserne udmåles som udgangspunkt i forhold kun til forsørgelse af den berettigede selv. Dette har betydning for børn af forældre, hvis forsørgelsesgrundlag er en grundlæggende forsørgelsesrettighed. I en socialretlig sammenhæng er dette problem adresseret ved at lade børn indgå som en udmålingsregel i forhold til forældres socialretlige ydelser, der hviler på et selvforsørgelsesprincip. Dette kan ske enten ved, at hjælpen til personer med forsørgelsespligt overfor børn under 18 år udmåles på et højere niveau, jf. eksempelvis aktivlovens § 25, stk. 1. Børns afledte forsørgelsesrettigheder kan imidlertid også konstrueres som et egentligt forsørgertillæg, jf. til eksempel aktivloven § 25, stk. 13, hvorefter der kan udbetales et forsørgertillæg til starthjælpen, hvis personen har forsørgelsespligt over for et barn under 18 år. Denne konstruktion af rettigheder tager udgangspunkt i forældres forsørgelsespligt. Barnet har ikke en egen retlig platform i denne konstruktion, der ikke indtænker barnets selvstændige ret til forsørgelse. Der kan i øvrigt ifølge denne bestemmelse kun udbetales 2 forsørgertillæg pr. husstand. Der sker herved en diskrimination mellem børn. Denne retlige konstruktion, hvor en forsørgelsesrettighed er konstrueret i forhold til forældrene kendes i øvrigt også i forhold til omsorgsrettigheder. Mange omsorgsrettigheder formuleres som en rettighed for omsorgsforsørgeren og ikke som en ret for den omsorgsforsørgede til at modtage omsorg. Er der tale om en sikringsydelse 19 Jane Fortin (2009) Childrens Rights and the Developing Law, Cambridge University Press, pp. 106ff. Stine Jørgensen
RETFÆRD ÅRGANG 33 2010 NR. 3/130 39 vil omsorgsrettigheden typisk være formuleret som en ret for omsorgsgiveren til fravær fra arbejde i kombination med en ret til en ydelse i samme periode, jf. til eksempel lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Denne lov angiver sit formål som dels at sikre forældre ret til fravær dels at sikre forældre ret til barselsdagpenge ved graviditet, fødsel og adoption, jf. lovens § 1. Loven retter sig dermed mod forældrene og er formuleret som en ret for forældrene til at være sammen med deres barn. Barnets selvstændige ret til at modtage omsorg fra sine forældre efter fødslen nævnes ikke som et eksplicit formål med loven og barnet har som modtager af omsorgen ikke nogen retlig platform i denne retlige omsorgskonstruktion. Det er interessant at være opmærksom på, at barnet gennem diskriminationsfiguren kan få en egen retlig platform i forhold til en rettighed, der retter sig mod forældrene. I en række sager fra Menneskerettighedsdomstolen har spørgsmålet om børns selvstændige rettigheder i forhold til socialretlige ydelser rettet mod forældre været rejst som diskriminationsspørgsmål både i forhold til forældrene og i forhold til barnet. I afvisningskendelsen i sagen Shackell mod UK afsagt af Menneskerettighedsdomstolen i 2000, havde en kvinde ikke ret til en række ydelser efter hendes afdøde mand, idet de ikke havde indgået ægteskab. 20 Kvinden havde heller ikke ret til at en forsørgelsesydelse, der rettede sig mod enker med forsørgelsespligt overfor børn (Widowed Mothers Allowance). Kvinden rejste dette som et spørgsmål om diskrimination af ugifte i strid med EMK artikel 14 (sammen med artikel 1 i 1. tillægsprotokol). Idet forældrene ikke havde været gift, havde kvinden som nævnt ikke ret til en forsørgelsesydelse til enker med forsørgelsespligt overfor børn. Herved mister børnene forsørgelse. Dette blev rejst som et spørgsmål om diskrimination af børnene på grund af deres status som uægte (by reason of their illigitimate status). Domstolen afviste dette argument under henvisning til, at denne ydelse blev nægtet ikke på grund af børnenes status, men derimod på grund af forældrenes status som ugifte. Jeg er enig med Domstolen i, at børnene ikke blev diskrimineret på baggrund af deres egen status. Efter min opfattelse er der derimod tale om, at børnene diskrimineres på grund af deres forældres status som ugifte (relationsdiskrimination). Dette spørgsmål var imidlertid ikke rejst overfor Domstolen. Sagen Weller V Hungary, afsagt i 2009 vedrørte en ungarsk barselsydelse (maternity benefit), der som udgangspunkt blev udbetalt til kvinder med Ungarsk statsborgerskab. 21 En kvinde med rumænsk statsborgerskab, der var gift med en Ungarsk mand, fik på den baggrund afslag på denne ydelse. Dette blev ved EMD blandt andet rejst som et spørgsmål om diskrimination af børnene på grund af deres forældres status. Havde moren været Ungarns statsborger og faren af anden nationalitet, ville børnene nemlig være berettiget til forsørgerydelsen. Den ungarske stat kunne ikke retfærdiggøre denne diskrimination af børnene. 20 Schakell v. UK, Appl. 45851/99. Afsagt i 2000. 21 Weller V Hungary, Appl. 44399/05, Afsagt i 2009. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Page 1 and 2: RETFÆRD ÅRGANG 33 2010 NR. 3/130
Page 13: RETFÆRD ÅRGANG 33 2010 NR. 3/130

Børn som borgere i velfærdssamfundet. Retten til egne ... - Retfærd

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?