Børn som borgere i velfærdssamfundet. Retten til egne ... - Retfærd

More documents

Recommendations

Info

30 RETFÆRD ÅRGANG 33 2010 NR. 3/130 kravene i EMRK artikel 6. Domstolen lagde blandt andet vægt på, at kvinden havde ret til at lægge sag an mod CSA mod forsømmelighed. Denne mulighed fandt kvinden imidlertid både »formalistic and unreal«. Det må i dag antages, at både børn der bor sammen med sine forældre og børn der kun bor sammen med en af sine forældre har ret til pengeforsørgelse fra sine forældre. Det er ikke muligt entydigt at angive størrelsen på den pengeforsørgelse, som barnet har ret til at modtage fra sine forældre. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at børns grundlæggende forsørgelse ikke kun handler om barnets overlevelse, men også om barnets mulighed for udvikling, jf. børnekonventionens artikel 27.1. 3.2 Forældres opfyldelse af deres forsørgelsespligt Børns ret til forsørgelse fra deres forældre er en spejling af forældrenes pligt til at forsørge deres børn. Det er derfor interessant at se på, hvorledes forældrene kan opfylde deres pligt til at forsørge deres barn. Som nævnt har den forælder, hvor barnet ikke har bopæl, pligt til at bidrage til barnets forsørgelse gennem betaling af et månedligt bidrag. Bidraget udmåles i forhold til barnets og forældrenes økonomiske kår, jf. § 14 i lov om børns forsørgelse. Loven fastsætter et normalbidrag, som udgør mindstebidraget. Normalbidraget har et lavt niveau og svarer ikke til halvdelen af de direkte og indirekte omkostninger til forsørgelse af et barn og som påhviler bopælsforælderen. Hertil kommer, at børnebidraget er fradragsberettiget for den bidragsforpligtede forældre, jf. ligningsloven § 10. Den forælder, der har barnet boende, er imidlertid ikke tilsvarende fradragsberettiget for sine udgifter i forbindelse med barnets forsørgelse. Disse regler indebærer, at der sker en ulige behandling mellem den forælder, der har barnet boende hos sig, og den forælder, der ikke har barnet boende hos sig, idet bopælsforældrene bærer den største forsørgelesbyrde. Idet børn og unge, i tilfælde af at forældrene ikke bor sammen, stadig i overvejende grad bor hos deres mor, kan dette rejses som et spørgsmål om diskrimination på grund af køn. Nationale skatteregler falder utvivlsom indenfor beskyttelsen af ejendomsretten, jf. EMRK artikel 1 i første tillægsprotokol. I sagen Burden and Burden udtalte Domstolen, at »taxation is in principle an interference with the right guaranteed by the first paragraph of Article 1 of Protocol No. 1, since it deprives the person concerned of a possession, namely the amount of money which must be paid« para 59. 9 Det kan derfor overvejes, om de ovenfor nævnte skatteregler, hvorefter den forælder, der ikke bor sammen med barnet er fradragsberettiget, kan rejses som et diskriminationsspørgsmål i strid med EMRK artikel 14, jf. artikel 1 i 1. tillægsprotokol. Reglerne om forældrenes opfyl- 9 Burden mod UK, Appl. 13378/05, Afsagt af Grand Chamber 2008. Stine Jørgensen
RETFÆRD ÅRGANG 33 2010 NR. 3/130 31 delse af deres forsørgelsespligt må i vidt omfang forklares historisk. Reglerne tager ikke udgangspunkt i barnets ret til forsørgelse fra sin forælder. Disse regler varetager andre hensyn, først og fremmest er disse regler begrundet i hensynet til den bidragspligtige forældres mulighed for at forsørge en ny familie (se eksempelvis P. M.mod UK, jf. nedenfor præmis 28). Det er dog tvivlsomt, hvorvidt disse hensyn i dag kan retfærdiggøre en forskelsbehandling. Spørgsmålet om diskrimination mellem forældre i forhold til retten til skattefradrag ved opfyldelse af deres forsørgelsespligt har indtil videre ikke været til bedømmelse ved Menneskerettighedsdomstolen. I sagen P.M. mod U.K, afsagt af Menneskerettighedsdomstolen i 2005, blev det derimod rejst som et diskriminationsspørgsmål i strid med EMK artikel 14 sammen med EMRK artikel 1 i 1. tillægsprotokol (beskyttelse af ejendomsretten), at kun forældre, der havde været gift, kunne opnå skattefradrag i forbindelse med betaling af børnebidrag. 10 Klageren havde tidligere kun været samlevende med barnets mor og var derfor ikke berettiget til skattefradrag for det betalte børnebidrag. Domstolen fandt, at denne forskelsbehandling ikke kunne retfærdiggøres ud fra en henvisning til ægteskabets særlige status. P. K mod UK vedrører spørgsmålet om diskrimination mellem forældre, der havde været gift og forældre, der ikke havde været gift i forhold til opnåelse af skattefradrag for det betalte bidrag. Denne sag forholder sig således ikke grundlæggende til spørgsmålet om ikke bopælsforælderens fradragsret i forbindelse med betaling af et børnebidrag. Det er imidlertid efter min opfattelse vanskeligt at se, hvordan en forskelsbehandling mellem forældre der har barnet boende og forældre der ikke har barnet boende kan begrundes sagligt. Den skatteretlige forskelsbehandling af forældres forsørgelse overfor deres børn beroende på et bopælskriterium, er i øvrigt egnet til at skabe grundlag for mistanke om omgåelse, jf. til eksempel en afgørelse fra Vestre Landsret fra 2002, trykt i TfS 2002 s. 525. I denne sag havde de lokale skattemyndigheder afvist at godkende fradrag for børnebidrag med den begrundelse, at faren i de gældende indkomstår havde boet sammen med børnene, hvorfor hans udgifter i forbindelse hermed ikke var fradragsberettigede. Denne problemstilling afspejler en kendt socialretlig problemstilling vedrørende begrebet »enlig forsørger«, som anvendes som tildelingskriterium i forhold til retten til et særligt børnebidrag. Dette særlige børnebidrag skal kompensere for, at barnet kun bor med en af sine forældre. Indenfor socialretten, har der været en lang række sager, der går ud på at fastslå, om en person har været reelt enlig eller ej. 11 Det grundlæggende problem i forhold til både den skatteretlige fordel til ikke samboende forældre og den socialretlige enlige forsørger er, at mange børn i dag ikke bor sammen med begge deres forældre samtidig. Uanset, om en 10 P. M. mod UK, Appl. 6638/03, Afsagt i 2005. 11 Kirsten Ketscher op. cit. note 2, s. 62 ff. Jurist- og Økonomforbundets Forlag
Page 1 and 2: RETFÆRD ÅRGANG 33 2010 NR. 3/130
Page 5: RETFÆRD ÅRGANG 33 2010 NR. 3/130

Børn som borgere i velfærdssamfundet. Retten til egne ... - Retfærd

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?