Forfatteren - Dansk Forfatterforening

FORFATTEREN 6·2010 

Lyt til lyrik! 

Manu Sareen vil af med bogmomsen 

Få øje på en oversætter

leder 

Man kan også vælge 

ikke at skælve … 

Idisse dage og uger skælver vi alle lidt. Finansloven skal vedtages, og da 

forslaget blev fremlagt, var biblioteksafgiftspuljen – den, du forhåbentlig 

har søgt d. 1. oktober – ikke blevet forlænget, det var den særlige skønlitterære 

pulje under selve biblioteksafgiften heller ikke. Ca. 16 millioner kr. Og 

det i et lovforslag, der bryster sig af ikke at ville skære i støtte, der går direkte til 

kunstnerne. ”Teknikaliteter,” sagde ministeren. Jovist, men jeg er ligeglad med, 

om det er ideologi eller teknik, der tager pengene op af litteraturens lommer, og 

efter et vist pres fra Q-gruppen i samarbejde med DsF ville ministeren kigge 

”konstruktivt” på muligheden for at forlænge de to puljer, og sjovt nok ville oppositionen 

også gerne være venner. 

Vi skælver og satser på, at puljerne også er at finde næste år. 16 mio. kr. er 

procentuelt en alt for stor del af vores lille kage, og biblioteksafgiftspuljen alene 

står for ca. en fjerdedel af midler, der udbetales som direkte støtte til forfattere 

og oversættere. Hvis det ikke er slemt nok, er der noget strukturelt slemt ved, at 

disse puljer først kommer på dagsordenen, når vi skræpper op. Puljer udløber, 

og det er åbenbart interesseorganisationerne selv, der skal sige til, hvis de er 

gået hen og er blevet glade for en pulje (der ofte er tilvejebragt for at dække over 

andre huller) – biblioteksafgiftspuljen har løbet i 8 år, så det er en rigtig god, gul 

seddel med langtidsholdbar lim, man skal have på sin opslagstavle for at undgå, 

at noget løber ud og hen over hovedet på os. Så vi skælver ikke blot i denne 

tid, mens finanslovblækket skal tørre, vi gyser også lidt af hemmelig fryd ved 

tanken om, at disse puljer fremover kunne komme med i den samlede bevilling, 

eller – oh rislen – direkte på finansloven. 

Skælve – det gør vi åbenbart ret godt. Sideløbende med slukørende finanslovstrakasserier 

blev Peter Seebergs gamle ”Den Litterære Institution – Under 

Stadig Skælven” genoplivet på Hald. En klub med 50 mennesker fra hele 

branchen – debatter fra garvede litterater, opråb til pressede anmeldere og 

forlagsredaktører og seje notabiliteters rammende kommentarer til en branche, 

der skælver i en tid, der forandrer sig. Jeres udsendte kan melde, at mange er 

bange, de nøjes ikke med at skælve. De er bange for alt – for lyrikkens overlevelse, 

for bestsellerismens manglende krav til læseren og de gamle travere, den 

digitale litteratur, de frie priser og ikke mindst politikernes manglende forståelse 

for vores betydning. Set i lyset af finansloven kan jeg ikke være mere enig 

i det sidste, men jeg er også meget glad for, at der var en stor portion angst, der 

blev dæmpet på Hald. For vi skælver også lidt i blinde – der udkommer lige så 

mange digtsamlinger, som der plejer, forlæggerens drøm om at satse hele butikken 

på en bestseller, så bundlinjen er reddet, er ikke så rentabel – det er kun ca. 

10 % af et forlags omsætning hos dem, der gør det – og så videre. 

Den Litterære Institution giver derfor rigtig god mening. Vi tog fra Hald med 

lidt mere skråsikkerhed og kan måske derfor bruge tiden til at skælve sammen, 

som når politikere laver finanslov. 

2 FORFATTEREN·6·2010 

Lotte Garbers, formand 

indhold 

Siden sidst 

Thomas Kennedy 

og de levende digte 

René Rasmussen 

om at læse lyrik højt 

5 skarpe: Manu Sareen 

om bogmomsen 

Glemte og usynlige: 

Sara Koch om 

oversætterne 

Nekrolog: Saramago 

Debat 

Kæphesten: Musikerne 

vil ikke ha’ vores penge 

Debutanten: 

Mette Hegnhøj 

Mortensen 

Kalender 

Kurser og 

nye medlemmer 

Bodil Molichs reol 

3 

4 

6 

7 

8 

10 

12 

14 

15 

16 

18 

20 

Forsiden er af illustrator 

Pernelle Laulund, 

født 1976, uddannet 

illustrator fra designskolen 

Kolding 2005. 

Lever af illustration. 

Har firmaet Monster 

Creative med sin mand. 

Se mere på 

www.pernelle.dk

E-bøger 

udelukker 

ikke lyrik 

I sidste nummer efterlyste vi 

en læser, som både besad 

en e-bogslæser og en digtsamling 

af Peter Poulsen. 

Hermed bringes beviset på, 

at vores læsere både nyder 

lyrik og er helt fremme i 

kupéen, når det drejer sig 

om gadgets. Vinderen af en 

digtsamling og ophavsmanden 

til billedet er Kåre V. 

Poulsen. aB 

Nye ansigter 

bag støttekroner 

Repræsentantskabet for 

Statens Kunstråd har udpeget 

sine medlemmer til 

Statens Kunstråd og til hvert 

af de fem udvalg for den 

kommende 4-årige råds- og 

udvalgsperiode, der starter 

1. april 2011. Kulturministeren 

skal udpege de resterende 

medlemmer til råd og udvalg, 

herunder formændene. 

Udvalgsformændene vil derefter 

også få sæde i rådet, 

der i alt tæller ni medlemmer 

og en rådsformand. Af 

særlig interesse for forfattere 

er: 

Statens Kunstråd: 

· Komponist, dirigent, organist 

John Frandsen 

· Skuespiller, instruktør Ina- 

Miriam Rosenbaum 

· Forfatter, lyriker Camilla 

Christensen 

· Lyriker Jan Thielke 

· Museumsdirektør Sanne 

Kofod Olsen 

Statens Kunstråds 

Litteraturudvalg: 

· Forfatter Jens-Martin 

Eriksen 

· Forfatter, illustrator 

Hanne Kvist 

· Forfatter, lektor Robert 

Zola Christensen aB 

“ Det var dengang, da kulturpolitik 

handlede om at beskytte 

og udvikle betingelserne for god 

dansk litteratur. Man mente ligefrem, 

at dansk litteratur havde 

en vigtig rolle at spille i vedligeholdelsen 

af dansk identitet, men 

det er alt sammen længe siden, 

og det med det danske sprog er 

ligesom ikke moderne mere, og 

da slet ikke i partiet Venstre, hvor 

mange politikere mener, at dansk 

kunst og kultur ikke længere er 

værd at værne om. 

Egon Clausen (F), kommentar til den varslede nedskæring af den offentlige støtte 

til litteraturen i Berlingske Tidende 9 september. 

lilian Brøgger indstillet 

til international pris 

Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening har for året 2011 

indstillet Lilian Brøgger til Astrid Lindgren-prisen, kaldet Alma 

Prisen. Prisen er den største internationale børnelitterære pris, 

og den uddeles hvert år til en forfatter, illustrator eller en organisation, 

som fremmer børn eller unges læsning og rettigheder i 

Astrid Lindgrens ånd. Prisen er på 5 mio. svenske kroner. Med 

Illustratorgruppens indstilling af Lilian Brøgger til Alma Prisen 

understreges betydningen af hendes omfattende og toneangivende 

arbejde samt hendes indflydelse på udviklingen af børnebogsillustrationen 

i Danmark. JESpEr ToM-pEDErSEn (IL) 

Lilian Brøggers arbejder kan foruden i bøgerne ses på hjemmesiderne 

www.illustratorgruppen.dk og www.lilianbroegger.dk 

siden sidst 

Haiku i Ungarn 

Hanne Hansen fra Haikugruppen 

var til World 

Haiku Festival i Pecs, Ungarn, 

i august 2010, hvor 

der bl.a. var ginko. (En 

ginko: en gruppe haikudigtere 

går en tur sammen. 

Undervejs skriver de 

haiku om det, de oplever). 

Førstepræmien blev 

vundet af Doc Drumheller 

fra New Zealand med 

følgende: 

En frøstatue 

Hopper ikke i dammen 

Lyden af stilhed aB 

Præmierede 

børnebøger 

Kim Fupz Aakeson tildeltes 

Gyldendals Store Børnebogspris 

2010 på 50.000 

kr. ved Gyldendals årlige 

reception for børne- og 

ungdomsbogsforfatterne 

2. september. 

Derudover blev der uddelt 

to ekstraordinære priser, 

nemlig Frøsnapper-præmierne, 

i anledning af, at Ole 

Lund Kirkegaard i år ville 

være fyldt 70 år. 

Prisvinderne var forfatterne 

Benni Bødker og Nils Hartmann, 

illustratorerne Bodil 

Carstensen og Jan Solheim 

og grafisk designer Maria 

Lundén, som fik 10.000 kr. 

hver. aB 

“Der er ikke 

noget i vejen med 

bestsellere – bare 

man selv har skrevet 

dem. 

Jens Smærup Sørensen på seminaret 

”Den Litterære Institution – Under 

Stadig Skælven”, 10. - 12. september 

2010 på Hald. 

FORFATTEREN·6·2010 3

artikel 

Både lyrik og prosa kan og 

skal læses højt. Sproget 

kommer fra et sted inde i 

os. Det er en meget fysisk 

proces. Især lyrik og fiktion 

er levende sprog, hvis det er velskrevet, 

og levende sprog formes af vores munde 

og vores lunger. Og en oplæsning er den 

ultimative prøve på, om lyrik holder 

eller ej.” 

For forfatter og lyriker Thomas E. 

Kennedy er det at læse højt en del af det 

at skrive: 

”Ordene bliver meget mere levende, 

når de læses højt, end når du ser ordene 

på papiret. Ofte kan man ikke forstå, 

hvad digtet i virkeligheden siger, indtil 

man hører det læst højt. En del af lyrikkens 

betydning skabes i den måde, den 

lyder på. Man får først digtets fulde betydning, 

når man hører det. Man finder 

ikke nøglen ind til digtet, hvis man ikke 

hører det.” 

Lyrikoplæsning udfordrer tilhørerne, 

lover Thomas E. Kennedy: 

”Personligt husker jeg en tekst bedre, 

hvis jeg har den foran mig, end hvis jeg 

blot hører den. Og hvis jeg lytter til en 

oplæsning og hører noget, jeg virkelig 


I anledning af lyrikgruppens oplæsningsarrangement 

på Kulturnatten 15. oktober bringer vi et minitema om lyrik med lyd på 

INTERVIEW 

Lyrikken fødes i øret 

Der er gevinster i både at læse højt og lytte til lyrikoplæsninger, for 

de talte ord kan give lyrikelskere noget andet og mere end det trykte ord, 

siger den amerikanske forfatter og lyriker Thomas E. Kennedy til Anna Bridgwater. 

godt kan lide, så sidder jeg måske og 

tænker på det udtryk eller den sætning. 

Men oplæsningen fortsætter, og 

derfor mister du som tilhører en del af 

teksten. Så det er vigtigt for publikum at 

indse, at det ikke er det samme som at 

læse selv. Det er en oplevelse af hørbart 

sprog, udtryk og sætninger, som du måske 

ikke kan følge hele vejen igennem.” 

Sceneskræk 

Der findes mennesker, som drukner i 

koldsved ved tanken om at skulle sige 

noget højt foran et publikum, og som 

kun får det endnu værre, hvis det, de 

skal sige, er deres egne ord. Men Thomas 

Kennedy forsikrer, at det ikke er et 

problem: 

”Adrenalinen tager over. I mit 

tilfælde. For mange år siden måtte jeg 

gennem de forskellige nervøsitetstrin, 

hvor jeg spekulerede på, om jeg kunne 

gennemføre en oplæsning. Men alle 

forfattere skal igennem den fase, og på 

et tidspunkt erfarer man, at man godt 

kan klare det, og at man ikke kommer 

til at dumme sig.” 

Men Thomas E. Kennedy oplever 

også tvivl på egne evner, når han læser 

højt. Tvivlen kommer ikke i form af sceneskræk, 

men som en indre kritiker: 

”Nogle gange får jeg en stemme i hovedet, 

mens jeg læser højt, en stemme, 

der siger: Nu ødelægger du det hele. Så 

er jeg nødt til at skubbe stemmen væk, 

det lyder måske vanvittigt, men det er 

lidt ligesom at være ved siden af sig 

selv. En lille del af hjernen er nødt til at 

diskutere med den del af mig selv, der 

gerne vil have, at jeg kikser.” 

Oplæseren bestemmer farten 

Enhver forfatter, der stiller sig op foran 

et publikum, skal sige til sig selv, at han 

eller hun sidder i førersædet, siger Thomas 

E. Kennedy: 

”Det er vigtigt for en forfatter, der 

læser højt, at forstå, at han eller hun har 

autoritet. Publikum giver dem autoritet. 

Den eneste måde, du kan miste den 

autoritet, er ved at give den fra dig. Hvis 

fx dine knæ bævrer, eller du ryster på 

hånden, så er der ingen, der tager sig af 

det. Folk, der læser højt, skal indse, at 

andre mennesker er ligeglade. De lægger 

ikke engang mærke til det. Og hvis 

de ser, at du er nervøs, tænker de bare. 

”Nå, han er meget intens.”” 

Thomas E. Kennedy (L) 

er engelsksproget forfatter, lyriker og oversætter, bosat i København siden 1970-erne. Han har bl.a. skrevet en 

romankvartet om København, som udkommer på det britiske og amerikanske forlag Bloomsbury. Thomas E. Kennedy 

har også oversat Dan Turèlls digte til engelsk og optræder jævnligt med oplæsninger af de engelske versioner 

af digtene. 

Han optræder ved omkring 20 oplæsningsarrangementer om året, på biblioteker, cafeer, i boghandlere, på 

universiteter og i kulturhuse, i USa, Danmark og andre lande. Thomas E. Kennedy læser p.t. især sine engelske 

Turèll-oversættelser højt, både her og i USa, men også sine egne værker. Han arbejder for tiden med Halfdan E om 

en amerikansk cd med Dan Turèlls digte.

“ Når en oplæsning går godt, kan man høre stilheden, 

og man glemmer sig selv og sine omgivelser. 

Man er ét med materialet. 

Alligevel påvirker publikum en 

oplæsning: 

”Man kan mærke gennem gulvbrædderne, 

om tilhørerne keder sig eller ej, 

enten over materialet eller over oplæseren. 

Man kan faktisk mærke det. Jeg 

bilder mig selv ind, at jeg kan mærke 

det gennem fodsålerne, men måske 

mærker man faktisk, at folk sidder 

uroligt i stolene. Jeg har mærket det et 

par gange, hvor jeg har været midt i en 

oplæsning, og hvor jeg kunne mærke 

kedsomheden brede sig i lokalet. Jeg 

vidste, jeg måtte gøre noget, og jeg begyndte 

at springe i teksten for at komme 

frem til et mere spændende sted.” 

”Men når en oplæsning går godt, kan 

man høre stilheden, og man glemmer 

sig selv og sine omgivelser. Man er ét 

med materialet. Men når man pludselig 

bliver bevidst om sit publikum, så er 

der noget galt, og man skal rette op og 

genfinde balancen.” 

Ud af huset 

At stå i et offentligt rum og sætte lyd på 

sine ord for at fange et publikum er i 

direkte modsætning til selve skriveprocessen: 

Det myldrer med lyrikoplæsninger: 

I København er der bl.a.: 

Det Poetiske Bureau, Underskoven, 

Poesiens Hus, LiteraturHaus, 

Ord Under Himlen, 

Opdigtet onsdagpå Gefärlich 

og Tranquebar bogcafé. 

”Jeg kan godt lide at læse op og har 

haft mange gode oplevelser. Det er ensomt 

at skrive, og man er måske genert, 

når man først møder et publikum, men 

for mig er det at skrive en lang proces, 

en livslang proces, som går ud på at 

opdage mit eget forhold til det at være 

til. Nogle gange opdager man ting, man 

ikke har lyst til at afsløre, og nogle ting 

bør man måske ikke afsløre. Så kan 

der være andre ting, som man egentlig 

gerne vil afsløre, men man er for genert. 

Alle de overvejelser gør skrivefasen indadvendt, 

men når man er nået gennem 

hele processen, er man ret sikker på sit 

materiale, fordi man forhåbentlig har 

kigget på det fra alle vinkler. Man kan 

ikke rigtig gøre mere. Så man er klar til 

at komme ud med det.” 

Direkte kontakt 

”Der er et socialt element i oplæsningerne, 

der er gengangere, som kommer til 

mange oplæsninger, og jeg har faktisk 

fået en rigtig god ven her i Danmark, 

fordi han henvendte sig efter en oplæsning. 

Vi mødes og drikker en øl en gang 

imellem. Men det sociale er ikke det 

primære.” 

I Aalborg og Nordjylland 

er der bl.a. lyrik følgende 

steder: 

Huset Hasserisgade, MusikLyrikcaféen, 

Foreningen 57nord 

og 9000 ord, som også stod 

bag Lyrikfestivalen. 

I Århus er der bl.a. åben scene 

på Løves Bogcafé. 

I Holstebro er der lyrik på 

Jørgensens Hotel, i Viborg er 

der åben scene på den gamle 

brandstation. 

artikel 

En vellykket oplæsning kan være en 

givtig oplevelse for en forfatter, lover 

Thomas E. Kennedy: 

”For det første er der mødet med publikum. 

For mig som forfatter er der ikke 

noget bedre end at læse de ord, jeg har 

siddet og kæmpet med alene. Pludselig 

bliver ordene offentlige, og de bliver offentlige 

på en måde, som er hinsides en 

udgivelse. Læsere læser jo også enkeltvis, 

og du har ingen kontakt til dem. Og 

pludselig er der måske 50 mennesker i 

et lokale, og de lytter alle sammen til dit 

arbejde. Intet er mere tilfredsstillende, 

end når tilhørerne kommer hen til mig 

bagefter og siger, at det var bevægende 

eller godt.” 

”Jeg har oplevet det med mine Dan 

Turèll-oversættelser. Chili Turèll kom 

hen til mig efter den første oplæsning, 

hun var til. Jeg havde kigget på hende 

undervejs og havde set, at hun sad og 

kiggede ud ad vinduet. Jeg tænkte: Jeg 

har vist tabt hende. Men bagefter kom 

hun hen og sagde: ”Du har givet Dan 

hans amerikanske stemme.” Det var 

dejligt, at hun anerkendte mit arbejde.”· 

 

Mange boghandlere er også 

positive, hvis du har en bog 

på gaden, og du henvender 

dig og spørger, om de har lyst 

til at lægge hus til en oplæsning. 

ILLUST. LInE ToFTSø nyHoLM 


artikel 

Om at læse lyrik (op) 

Lyrik kan få en ekstra dimension, når den læses højt. 

Men et digt er ikke en statisk størrelse. 

Det tager form efter den person, som tager digtet i sin mund. 

Et af kapitlerne i James 

Joyces Finnegans Wake 

handler om den kvindelige 

hovedperson, Anna 

Livia Plurabelle, der 

også er navnet på en flod i bogen. To 

vaskekoner står og taler om Anna Livia 

Plurabelle, samtidig med at de vasker 

hendes tøj i floden. Joyce, der var en stor 

sanger, indspillede kapitlet på en plade 

i 1929. Han læser snakken mellem disse 

to vaskekoner op, så det lyder ligesom 

floden – som Anna Livia Plurabelle. Det 

er en forunderlig oplevelse at høre en 

fortælling, der samtidig lyder som det, 

den fortæller om: en flod, der fortæller 

om en flod. 

Stemmer er ikke ens 

Joyces tekst er meget speciel, og den 

bør måske læses op som lyrik. Det har 

jeg forsøgt, men jeg kan på ingen måde 

læse den op som Joyce. Det skyldes naturligvis 

i et eller andet omfang manglende 

evner, men også, at der i tekster, 

især digte, er stor forskel på det, der står 

skrevet på siden (vers, strofer osv.), og 

den oplæsning, der kan følge skriften. 

Nogle forfattere er gode til at læse 

op, andre er ikke. Jeg har også hørt en 

skuespiller læse Strunge digte op, så 

det var en fryd, mens jeg savnede Dan 

Turèlls egen stemme, da en anden skuespiller 

læste digte af ham op. En oplæsning 

kan give et særligt liv til digte, men 

kan i uheldige tilfælde også kvæle den 

stemning, der dukker op, når blikket 

glider opmærksomt ned over siden. 

Digtets fysiske form 

Men en anden faktor er lige så vigtig, 

nemlig digtes grafiske opbygning, der 

samtidig er et centralt træk for lyrikgenren. 

Det eneste kriterium, der synes at 

holde, når man skal definere genren, er 

det typografiske. Det gælder ikke blot 

opstillingen af strofer og vers, f.eks. i 


René Rasmussen (L) er lic. phil. i litteraturvidenskab, 

lektor i dansk litteratur på Københavns Universitet 

og bl.a. forfatter til ’psykoanalyse – et videnskabsteoretisk 

perspektiv’ (2010) og ’Lettet’ (digte, 2009) 

sonetter eller haiku, men frem for alt 

linjebrud eller enjambement, som det 

også kaldes. Enjambement tvinger os til 

at læse to vers som sammenhængende, 

selvom de udgør to brudte linjer, og ikke 

alene læser vi to brudte linjer som sammenhængende, 

men også som brudte. 

Linjerne udgør i den forstand adskilte 

og sammenhængende betydninger, der 

må sammenlignes med hinanden. 

Grafisk og verbalt aspekt 

Enjambement nødvendiggør derfor 

to læseformer: Den første form følger 

typografien, dvs. den grafiske opstilling. 

Det er en visuel læseform defineret af 

skriftens grafiske udformning. Den anden 

læseform følger bl.a. den grammatiske 

kodning, som et digt skriver sig ind 

i, selvom det ikke benytter kommaer, 

punktummer osv. Enjambement tvinger 

læseren til at læse digtet, som om det 

blev læst op med den form for ”tegnsætning”, 

der er bestemt af oplæsningens 

rytme: pauser eller stød, der fungerer 

som kommaer, osv. Det er en verbal 

læseform. 

Digte er derfor udspændt mellem et 

visuelt og et verbalt aspekt, der fordeler 

sig på henholdsvis blikkets bevægelser 

hen over siden og mundens særlige oplæsning. 

De er delt mellem øjets bevægelser 

og stemmen i oplæsningens tid, 

selvom læseren kun fremsiger ordene 

stille for sig selv. Et enkelt eksempel 

fra mit eget digt ”Under” (fra ’Sprogets 

knogle’, 2010) 

fagter under skødets spasmer 

under livets undfangelser 

under 

sprogets spasmer skal 

bogstaverne formere sig 

i kroppens lydbroer 

Et digt, flere betydninger 

Lad os her nøjes med at se på oplæsning 

versus grafik. De tre første og de tre 

sidste linjer (vers), dvs. første og anden 

strofe, er adskilt typografisk, hvilket 

tvinger blikket til at stoppe op, at holde 

en pause der. Men hvis vi skal forstå de 

sidste tre linjer, må vi samtidig sætte en 

parentes om den typografiske adskillelse. 

Når vi skal læse digtet op, kan vi 

derfor vælge at læse de sidste fire linjer 

som én lang sætning: ”under sprogets 

spasmer skal bogstaverne formere sig 

i kroppens lydbroer”. Grafik og oplæsning 

giver dog ophav til to forskellige 

betydninger. 

Der er mange, der synes, at det er 

svært at læse digte. Men kan man 

vænne sig til både at læse og høre dem 

for sig selv, eller også blot høre dem ved 

en af de mange gode digtoplæsninger, 

der afholdes rundtomkring i det danske 

land, bliver det til en stor glæde. · 

Enjambement: (af fr. enjambement, af enjamber 

skræve over, af ’jambe’ ben, it. ’gamba’), overgang af 

meningen fra en verslinje til den næste, således at de 

to verslinjer syntaktisk hører sammen. 

(KILDE. DEn STorE DanSKE – GyLDEnDaLS åBnE EnCyKLopæDI).

FoTo pr-FoTo 

5skarpe… 

til politiker og børnebogsforfatter 

Manu Sareen 

Manu Sareen (B) er spidskandidat til Folketinget 

for Det radikale Venstre, nuværende medlem af 

Københavns Borgerrepræsentation og børnebogsforfatter. 

Manu Sareens serie om drengen 

Iqbal Farooq har vundet Skolebibliotekarernes 

Børnebogspris 2010, BMF’s Børnebogspris 2007 og 

orla-prisen 2008. 

interview 

De lande, vi normalt sammenligner os med, fritager bøger 

for moms, men i Danmark er der moms på bøger. 

Hvad synes du om det? 

Det er ikke særlig flatterende. Og når vi kigger på andre lande, som 

også har moms på bøger, så ligger vi helt op i toppen, fordi vores 

moms er så høj. Det er et problem af flere årsager. Det handler om 

salg af bøger, og det er jeg bekymret for. Men jeg synes også, at vi er 

i gang med en uheldig udvikling, fordi så mange kulturstøtteordninger 

er i fare, og det er med til at udhule kvaliteten i dansk litteratur. Når jeg 

tager det med bogmomsen op, så er det i skyggen af de nedskæringer, 

som jeg synes er helt horrible. Det, der vil ske, er, at den mangfoldighed 

og dybde, som burde findes i den danske litteratur, forsvinder. Nu er jeg 

så heldig, at jeg ikke behøver leve af at skrive. Men jeg har været forfatter 

i fire år og har set, hvordan vilkårene er, og har lært andre forfattere 

at kende. Jeg kan se, at der er mange, også anerkendte og prisvindende 

forfattere, der decideret lever af de støtteordninger. Deres litteratur er 

truet. Vi risikerer, at det, der bliver tilbage i den danske litteratur, er Peter 

Plys, Harry Potter og alt muligt andet, som er fint, men som bare slet ikke 

er dansk. Vi får en masse amerikanske formater overført til Danmark. Det er 

en kommercialisering, som allerede er i gang i bogbranchen, hvor de store 

navne fylder meget – måske på bekostning af de navne, der repræsenterer 

dybden. Set i lyset af det, så er bogmomsen noget, vi kan kigge på. For lige 

nu er der et blodbad på forfatterne.” 

Hvilken model forestiller du dig? 

Jeg kunne godt tænke mig, at man lavede en model, hvor man kiggede på 

momsen og sagde, at når nu de offentlige støtteordninger er i fare, så er det, vi 

skal sige: ”Fint! Så bruger vi bogmomsen til at føre tilbage til forfatterne.” Forfatterne 

er med til at generere arbejdspladser og en samfundsøkonomi, men de 

bliver honoreret på den værst tænkelige måde i Danmark. Så man kunne sætte 

momsen på bøgerne ned for at generere et større salg og skabe flere arbejdspladser, 

og den bogmoms, der er tilbage – det kunne være 10 % eller 12 %, det 

skal forhandles – kunne gå tilbage til forfatterne. Vi har ikke differentieret moms i 

Danmark, men det burde man kigge på, specielt på bogmarkedet. 

Bogmomsen giver staten en bruttoindtægt på et godt stykke over 

500 mio. kr. årligt. Skal alle de penge gå til forfatterne? 

Ikke nødvendigvis. Men vil man have en mangfoldighed i dansk litteratur, så er man 

nødt til at støtte forfatterne. Længere er den ikke. Ellers bliver vi dummere. Vi bryster 

os af at være et oplyst land, og det skal vi blive ved med at være. 

Hvorfor skal litteratur, der ikke klarer sig på markedsvilkår, have støtte? 

Vi må ikke glemme, at vi konkurrerer med Indien og Kina og andre lande, hvis børn 

bogligt matcher de danske. Vi forsvarer os ved at sige: ”Ja, men vi har børn med 

mange andre kompetencer.” Men litteraturen er med til at underbygge de kompetencer, 

så vi er også med til at gøre vores børn åndeligt fattigere, hvis litteraturen bliver 

fattigere. Det er ikke noget at stræbe efter. 

Hvorfor er bogmomsen en vigtig sag? 

Jeg har været så privilegeret at leve i bøgernes verden og samtidig være politiker. Fordi 

jeg pendler mellem de to verdener, kan jeg have et kvalificeret bud på, hvordan tingene 

burde være. Når jeg ser problemet ud fra et forfatterperspektiv, så er det ikke altid sjovt 

og kønt. Jeg har været rystet over den måde, danske forfattere bliver behandlet på. 

Forlagene er søde, men de glemmer, ligesom politikerne gør, at forfatterne genererer arbejdspladser 

og økonomi. De ansatte på forlagene sidder der kun på grund af forfatterne, 

og det samme gælder boghandlerne. Det er en sag, jeg vil kæmpe for. Når vi får en ny 

regering, så skal der gøres noget for at støtte danske forfattere. Vi skal værne om bredden 

i den danske litteratur. Det er helt klart en sag, jeg vil tage med mig. aB 


artikel 

oversætterne er 

kulturens kameler 

Forfattere skaber national litteratur, 

verdenslitteraturen er 

oversætternes værk,” har den 

flittigt oversatte portugisiske forfatter 

José Saramago sagt. Det er en glemt og 

underkendt sandhed, men ikke desto 

mindre en sandhed. Når det lykkes 

at skabe en tekst, der er god, er den 

oversatte litteratur ikke alene en gave til 

danskerne i form af et blik på omverdenen 

og livet uden for vores lands grænser 

og begrænsninger, den er også en 

gave til det danske sprog. En god oversættelse 

beriger og udvikler det danske 

sprog på en måde, der komplementerer 

de danske forfatteres brug af det. 

”Oversætterne er kulturens kameler, 

som for ringe betaling krydser ørkener 

og bringer vigtigt nyt,” siger redaktør 

Søren Møller Christensen på Forlaget 

Vandkunsten. 

Den norske forfatter Jan Kjærstad 

er en af de få, der sætter ord på den betydning, 

oversættelse har for både sprog 

og kulturforståelse. I en kronik i den 

norske avis Aftenposten i forbindelse 

med de norske oversætteres aktion for 

bedre vilkår skriver han: ”Intet er vigtigere 

for et lille land end at passe godt på 

sit sprog (…) Jeg har sagt det før, og jeg 

gentager det gerne: Jeg har lært mere 

norsk af oversætterne, end jeg har lært 

af mine skønlitterære kollegaer. Ikke 

mindst når det gælder at tilegne sig 

et større vokabular, et komplet norsk. 

Læs en bog, der er oversat af Kari og 

Kjell Risvik, pludselig har du halvtreds 

”glemte” ord på din blok, ord, du kan 

lægge ind i dit passive vokabular og en 

skønne dag selv bruge.” 

Mærk kulturen 

”At oversætte handler ikke kun om 

sprog, men om en hel kultur, en kontekst,” 

siger den prisbelønnede norske 

oversætter Per Qvale til avisen Nationen. 

Når en roman skal oversættes fra 


kildesproget til dansk, sker det ikke 

ved, at man ord for ord oversætter til 

de ækvivalente danske ord og udtryk, 

mens man kigger ud ad vinduet og tænker 

på, hvad man skal have til middag 

om aftenen. Det er en langt mere omfattende 

og smertefuld proces. Det er ikke 

bare ordene, der skal oversættes, det er 

romanens stil og tone, der skal klinge 

ikke alene i samsvar med originalen, 

men også på dansk. Fagterminologien 

skal sidde i skabet, replikkerne skal 

falde mundret og stemme overens med 

de enkelte romanpersoners karakter, og 

sprogperlerne skal glimte lige så rent og 

klart i oversættelsen som i originaludgaven. 

Dyk ned i rollen 

For at nå derhen skal der investeres: 

Som en skuespiller, der spiller en rolle, 

må oversætteren med hud og hår og 

stemme dykke ned i teksten og hylle sig 

ind i den, klæde sig i dens sprogdragt 

og ånde med den, forme dens ord. Han 

eller hun må lægge sig selv fuldstændig 

til side og blive ét med teksten. Jeg har 

ladet mig fortælle, at de bedste skuespillere 

også er de dummeste, og med fare 

for at fornærme hele oversætterstanden 

og skuespillerstanden med så tror jeg, 

der er noget om det. Man skal ikke 

reflektere for meget, ikke sætte spørgsmålstegn 

ved teksten, men sætte sig i 

tekstens sted. Det kan være vanskeligt, 

når man fx skriver om en dreng, der 

skyder sine klassekammerater, som jeg 

skrev i Lionel Shrivers ’Vi er nødt til at 

tale om Kevin’, men jo mere man er ét 

med teksten – og rollen – desto bedre er 

man. 

Usynlig fortolker 

Hvor en skuespillers krop og ansigt 

FoTo: MarTIn ranDErS 

Sara Koch (f. 1974) er cand.mag. og skønlitterær oversætter. 

Har oversat blandt andet Karl ove Knausgård, 

Erik Fosnes Hansen, James Meek og Lionel Shriver. 

www.sarakoch.dk 

bliver et visitkort, der kobler skuespilleren 

og rollen sammen, så tilskueren 

altid ved, hvem skuespilleren er − åh, 

det er jo hende, der spillede i den og den 

film − har oversætteren ikke noget visitkort. 

Oversætteren sætter lige så meget 

på spil, men er og skal være usynlig i 

teksten. Det værste, man som læser kan 

komme ud for, er, når man snubler over 

sætningerne, kan se originalsproget bag 

teksten, støder på idiomatiske udtryk, 

der hører hjemme i et andet sprog, eller 

møder et ord, man ellers kun møder i 

oversættelser af netop denne oversætter. 

En godt oversat roman skal glide så let 

og naturligt på dansk, at læseren tror, 

romanen er skrevet på dansk. En god 

oversætter er usynlig. 

Ude af øje, ude af sind 

Men oversætteren kan også blive for 

usynlig. For hvis der falder lidt rampe-

ILLUST. HELLE VIBEKE JEnSEn 

lys på oversætteren i form af respekt og 

ordentlige arbejdsvilkår, bliver grundlaget 

for at skabe verdenslitteraturen 

langt bedre. 

Forlagskalkuler på oversatte bøger 

er ikke altid noget kønt syn, derfor er 

det ikke altid muligt for forlagene at 

imødekomme oversætterens ønske 

om (at have råd til) arbejdsro. I praksis 

lader det sig løse ved, at oversættere er 

pensionister, forsørgede ægtefæller eller 

sultekunstnere. Men det er et dårligt 

rekrutteringsgrundlag og ikke noget, vi 

kan være bekendt at byde verdenslitteraturen 

i Danmark. Staten støtter oversættelse, 

ligesom den støtter den danske 

litteratur, og oversættere søger midler 

på lige fod med forfatterne. Men mens 

der er 74 forfattere på livsvarig ydelse, 

er der kun fire oversættere, og det er en 

tendens, man også kan se i uddeling af 

de andre arbejdsstipendier. Hvis fx 10 

oversættere fik livsvarig ydelse, og der 

blev oprettet egne arbejdsstipendier til 

oversættere, ville verdenslitteraturen 

få bedre kår i Danmark. Og forslaget er 

vel ikke helt urimeligt, når man tænker 

på, at 60 % af bogbestanden på bibliotekerne 

i Danmark udgøres af oversat 

litteratur. 

Når en oversættelse udkommer, får 

oversætteren en smule opmærksomhed. 

Oversætterens navn står fx inde i bogen 

– men ikke på forsiden. Med lidt held 

nævnes oversætteren også, når bogen 

anmeldes og omtales i dagbladene. Jo 

større avisen er, desto større er chancen. 

Men med enkelte udgivelser kan det gå 

helt galt. I forbindelse med min seneste 

oversættelse, Karl Ove Knausgårds 

’Min kamp’, glemte fx Weekendavisen, 

Berlingske Tidende, Jyllands-Posten, 

Kristelig Dagblad, litteratusiden.dk, 

DR.dk og Louisiana literature at nævne 

oversætteren. En sjælden gang får 

oversætteren et ord med på vejen i selve 

anmeldelsen, men alt for ofte tyer anmelderen 

til korrekturpennen i stedet 

for at tale om oversættelsens værdi, og 

så kører den onde spiral ellers. 

Oversætterne ud af skyggen 

Det væsentlige er ikke oversætterne, 

men den verdenslitteratur, de skaber. 

Og for litteraturens skyld ville det være 

gunstigt, hvis forlagene var villige til 

at kigge lidt dybere i pengekisten eller 

i det mindste var villige til at indgå en 

aftale om en normalkontrakt, eller hvis 

staten anerkendte oversætternes bidrag 

til det danske sprog og hostede op med 

lidt flere stipendier, og anmelderne 

holdt op med at lege fejlstøvsugere. Men 

frem for alt må vi oversættere turde 

være andet end skyggevækster, der 

sidder i pyjamas på små loftsrum og 

ofrer os for litteraturen. For det nytter 

ikke noget at sidde i skyggen og synge 

den gamle klagesang om de oversete 

oversættere. Vi må finde vores indre 

primadonna frem, stille os op på scenen 

midt i rampelyset og tale om oversættelsers 

væsentlige bidrag ikke alene til 

litteraturen, men til udvikling og pleje 

af det danske sprog. Det fortjener verdenslitteraturen.· 

artikel 

Hvad tjener en oversætter? 

· Oversættelsesaftalen mellem 

Forlæggerforeningen og Dansk 

Forfatterforening blev opsagt i 

1990, og den enkelte oversætter 

må i dag selv forhandle sig frem til 

en aftale med forlaget. Forlæggerforeningen 

har afvist at forhandle 

med Dansk Oversætterforbund 

(DOF) om en ny aftale. 

· Oversættere lever af honorarer og 

biblioteksafgift. 

· I snit får DOFs oversættere omkring 

2.200 kr. per ark. Et ark er 16 

sider á 2000 anslag. 

· En fuldtidsoversætter oversætter 

cirka 80 ark om året. 

· Nogle oversættere modtager desuden 

genudnyttelseshonorar, når 

en oversættelse udkommer som fx 

paperback eller i bogklub. 

· Godt 50 % af DOFs medlemmer 

modtog i 2009 mindre end 20.000 

kr. og 70 % mindre end 50.000 kr. 

i biblioteksafgift. Den samlede biblioteksafgiftspulje 

udgjorde i 2009 

knap 158 mio. kr. Heraf gik ca. 17 % 

til oversættere, skønt omkring 

60 % af bibliotekernes bogbestand 

udgøres af oversat litteratur. 

Sara Koch 

oversatte en af 

sommerens mest 

omtalte bøger, 

men blev selv 

helt overset. 


nekrolog 

Punktum. Ordene blev til 

José Saramago, 1922 – 2010, den eneste portugisiske 

Nobelpristager i litteratur er død, men hans værker lever videre. 

FDen 18. juni i år, efter en 

rolig nat og morgenmad med 

familien, blev José Saramago 

indhentet af døden, stille og 

roligt, i hans hus på den spanske vulkanø 

Lanzarote midt i Atlanterhavet. Leukæmi 

havde været hans ledsager i de senere år, 

men hans spanske kone Pilar holdt ham 

i live, så han kunne skrive sine to sidste 

bøger færdig: ’Elefantens rejse’ og den 

allersidste, ’Kain’, baseret på den bibelske 

historie om Adam og Evas søn, som 

dræbte sin bror, Abel. 

Et fyldigt liv 

Saramago blev født 16. november 1922 og 

flyttede med sine forældre til Lissabon, da 

han kun var to år gammel. Dog besøgte 

han tit sin fødeby, hvor moderens forældre 

stadig boede, og han sagde selv, at hans 

elskede bedsteforældre inspirerede ham 

så meget, at han følte trang til at fortælle 

om dem og deres enkle levevis i en af sine 

første bøger, ’As pequenas memorias’ 

(ikke oversat til dansk). Han fik ikke den 

store uddannelse, men nåede at blive 

finmekaniker og arbejdede også med 

andre fag som tegner, oversætter, redaktør 

og journalist. Hans første bog, ’Terra do 

Pecado’ (ikke oversat til dansk), udkom i 

1947, men herefter fulgte en stille periode, 

som varede indtil 1966. I denne periode, 

til trods for at han ikke havde en boglig 

uddannelse, nåede han at være med i bl.a. 

bestyrelsen i den portugisiske forfatterforening, 

arbejdede som litterær kritiker 

på det meget røde tidsskrift ’Seara Nova’ 

og som redaktør af den berømte røde avis 

’Diario de Lisboa’. Til sidst, inden han i 

1975 bestemte sig for at leve af sit forfatterskab, 

var han en kort tid direktør for den 

store portugisiske avis ’Diario de Noticias’. 

De sidste 17 år var øen Lanzarote hans 

hjem. I begyndelsen af 2008 blev han 

alvorligt syg af lungebetændelse, men 

genvandt helbredet og oprettede en fond, 

’Fundacao Jose Saramago’, med pengene 

fra sin Nobelpris. Som den eneste betin- 


José Saramago, 

1922 – 2010 

Født i Portugal. 

Modtog Nobelprisen i litteratur i 

1998. 

Hans sidste bog ’Elefantens rejse’ er 

oversat til dansk af Mone Hvass og 

udkommer efteråret 2010 på Samlerens 

Forlag. 

’Kain’ er endnu ikke oversat til dansk. 

ILLUST. UKEnDT, pHoToBUCKET

aske 

gelse for fondens målbevidste arbejde 

krævede Saramago, at ”FN’s verdenserklæring 

om menneskerettighederne” 

blev brugt som retningslinje, specielt 

hvad angår verdens miljøproblemer. 

Fonden fik et hjem i et meget berømt 

hus, ’Casa dos Bicos’ fra 1523, lige ved 

Lissabons havn Terreiro do Paco. 

En portugiser med holdninger 

Saramago var ikke meget afholdt af 

portugiserne, måske fordi han var kommunist 

hele sit liv. Han talte direkte 

og var ikke bange for at sige, hvad han 

mente, selvom det handlede om stærke 

ting. Desuden var han ateist. Efter hans 

død gav hans ateisme anledning til store 

diskussioner om, hvor hans kiste skulle 

stå, så hans fans kunne tage afsked med 

ham. Til sidst blev det bestemt, at han 

skulle ligge lit de parade på Lissabons 

rådhus og bagefter kremeres, som han 

selv havde ønsket. Forfatteren havde ønsket, 

at hans aske skulle bringes til fødebyen 

Azinhaga i marsklandet Ribatejo, 

som ligger i en af de frodigste egne af 

Portugal, et område præget af kvæg og 

rismarker og fredelig idyl. Hans sidste 

ønske viste sig at være svær at opfylde, 

men det lod sig gøre. 

Sidste hvilested 

Nu skal Jose Saramagos aske hvile under 

et gammelt oliventræ, som er bragt 

fra Azinhaga til det lille torv Campo das 

Cebolas foran fondens hus. Siddende 

på en lille bænk ved siden af gravstedet 

vil hans venner snart kunne læse 

hans bøger og betragte den udsigt, som 

forfatteren ville have haft fra sit kontorvindue. 

Hans gravskrift lyder: ”Men 

han fløj ikke op til stjernerne, fordi han 

tilhørte jorden” (frit oversat fra bogen 

’Manual do Convento’, på dansk ’Historien 

om Baltasar og Blimuda og den 

forunderlige Passarola’). Jeg tror, teksten 

blev valgt, netop for at respektere, 

at Saramago var en overbevist ateist og 

kommunist hele sit liv – selvom det også 

skabte ham fjender. Da han grundlagde 

sin fond, skrev han: 

”Paradokset i den menneskelige 

eksistens ligger i, 

at man dør lidt mere hver 

dag. Dog er dagen også et 

livs arv, som gives videre 

til fremtiden, og fremtiden 

– enten kort eller lang 

– er nødt til at tage arven 

på sig og lade den bære 

frugt.” 

Den spanske politiker Maria Teresa 

de la Vega sagde i anledning af Saramagos 

død i avisen Diario de Noticias, at: 

”Han var et af de få mennesker, som 

kan påminde os om, at vi kan og skal 

have store drømme og ikke må give slip 

på dem, selvom de er store. Han drømte 

om en verden, hvor de stærke er mere 

retfærdige, og de retfærdige er stærkere, 

en lille smule stærkere hver dag.” 

Døden er en del af livet 

Den af Saramagos bøger, som har gjort 

mest indtryk på mig, er uden tvivl 

’Døden udebliver indimellem’, oversat 

fra portugisisk af Peer Sibast. I romanen 

fortæller forfatteren om et møde 

med døden i et fantasiland, og om hvad 

det kan føre til, hvis alle menneske 

pludselig bliver udødelige. Gamle og 

syge ligger glemt i deres hospitalssenge, 

magtesløse og fulde af længsel efter næste 

livsfase, døden. Bedemændene har 

ingen døde at begrave, mens institutioner 

står over for en kronisk overbelæg- 

nekrolog 

Susana Viegas Louro er født i portugal i 1938. Hun er 

korrespondent, madskribent, rejseleder og polyglot. 

Bosat i DK fra 1973. Har i mange år beskæftiget sig med 

at promovere portugal i Skandinavien. arbejder som 

foredragsholder, sprogkonsulent og lærer i portugisisk. 

Korrespondent for den portugisiske ugeavis Mundo 

portugues. Har skrevet fire bøger, deraf to på dansk, 

en om H.C.andersen i portugal og en om algarve. 

ning, som bare vokser, for den naturlige 

livscyklus er ophørt. Kardinalen er 

utrøstelig, fordi uden døden er der ingen 

opstandelse, og uden den er der ingen 

kirke. Og hvad vil der ske med et land, 

som er ukristelig, og som har vænnet 

sig til det eviges livs kaos? 

Romanens kerne ligger – og man er 

nødt til at læse romanen næsten helt til 

ende for at opdage pointen – i et mystisk 

lilla brev! Midt i alt kaosset dukker 

døden op i skikkelse af en ung kvinde 

(døden er hunkøn på portugisisk), som 

vil prøve at sætte skik på sagerne. Men 

da hun møder en Bach-spillende cellist, 

forelsker hun sig i ham og glemmer sine 

pligter i løbet af en elskovsnat. Nøgne 

og lidenskabelige elsker døden og cellisten 

utallige gange i løbet af natten. Til 

sidst slår døden sine knoglede arme om 

manden og falder stille i søvn hos ham. 

Dagen efter er der ingen, der dør. Som 

Saramago skriver: ”Der er ikke noget i 

verden mere nøgent end et skelet.” · 


mening & debat 

Vi skal have 

en litteratur, vi fortjener 

Lotte Garbers, 

formand 

Kære Anne Marie Têtevide 

Tak for dit åbne brev og ikke 

mindst tak for debat. Rigtig 

gerne mere af det. Du efterlyser, 

at vi som forening skal 

være bedre til at anerkende 

den skov af skrivekurser og 

forfattertilbud, der findes i 

Danmark i både offentligt og 

privat regi. Som jeg forstår 

dig, mener du, at jeg negligerer 

det faktum, når jeg 

offentligt melder ud, at jeg 

ikke synes, vi har en ordentlig 

uddannelse i Danmark 

af vores forfattere. Ja, det 

negligerer jeg. Og det gør 

jeg med fuldt overlæg. For 

jeg mener virkelig ikke, at et 

land som Danmark, som har 

valgt at investere i teaterskoler, 

designskoler, arkitekt- og 

kunstakademier, på samme 

måde honorerer litteraturen 

i et uddannelsespolitisk 

perspektiv. Vi har en meget 

lille forfatterskole (16 elever 

i alt), der uddanner nogle få 

talentfulde forfattere på et 

højt kunstnerisk niveau, og en 

endnu mindre forfatterskole 

for børne- og ungeforfattere, 

der ikke er SU- berettigede. 

Derudover har de fleste 

universiteter efterhånden 

forskellige tilbud om kreativ 

skrivning i et semester eller 

to. Her kan vi som samfund 

godt gøre det bedre, og for 

at citere en kollega, Lene 

Kaaberbøl, ”skal vi passe på, 

at vi ikke får den litteratur, 

vi fortjener”. Det vil sige en 

amatøragtig litteratur skabt 

på amatøragtige vilkår, altså 

en litteratur skabt udelukken- 


de af de særligt idealistiske 

eller de særligt kommercielt 

begavede – for at sætte det 

helt på spidsen. Det er det 

budskab, jeg går i byen med, 

når vi skal have omverdenen 

til at forstå, hvor vigtige vi er 

– for dannelsen, for væksten, 

for civilisationen, for kulturen, 

for kunsten, for litteraturen. 

Det er i min optik ikke det 

samme som at miskreditere 

det, du kalder græsrødderne: 

de mange tilbud til folk med 

noget i skrive-hjertet. Selv har 

jeg drevet en forfatterskole 

for unge på en ungdomsskole 

i fire år, og de fire novellesamlinger, 

der er udkommet 

med ISBN og indkøb fra det 

lokale bibliotek, har virkelig 

betydet noget for de unge 

spirer. Er det talentudvikling? 

Det tror jeg næppe, men det 

er sådan et sted, hvor skrivekløen 

kan få en form, så man 

tør satse. 

Det er rigtig vigtigt for 

en kultur, der bliver mere 

og mere skriftlig. Og det er 

sikkert også her, at nogle af 

vores store talenter udklækkes, 

og gudskelov for det. Det 

kan vi slet ikke undvære, og 

det plæderer jeg heller ikke 

for. Det er bare ikke nok i en 

national sammenhæng. 

Jeg siger ikke, at der skal 

være en statsautoriseret uddannelse, 

som man skal have 

diplom fra, før man må sende 

et manus til et forlag. Jeg 

siger bare, at hvis man havde 

et generelt højere niveau og 

ikke som i dag overlod det 

helt til det frie initiativ, kunne 

man få nogle flere forfattere, 

som havde et niveau, vi kunne 

lære at gøre os fortjent til. · 

Fødselar: 

Ray Bradbury får 

hovedet til at snurre 

Merlin P. Mann 

(BU), fantasyforfatter, 

er ikke bleg for 

at vedkende sig en 

stærk inspiration fra 

science fiction-, horror- og mysteriemesteren 

ray Bradbury, der netop er 

fyldt 90 år 

Tidlig debut, høj produktivitet 

og en alder på 90 uden 

pensionstrang. Det skal jo resultere 

i en uoverskuelig værkliste. 

11 romaner, et utal af 

manuskripter til teater og tv 

og naturligvis mere end 400 

noveller. Alene tanken om en 

bibliografi, der strækker sig 

fra 1938 til i dag, er nok til at 

få hovedet til at snurre. 

Og netop dette er Ray 

Bradburys adelsmærke. At få 

hovedet til at snurre. De fleste 

ville nok kalde ham en af de 

største science fiction-forfattere 

nogensinde, men selv 

kalder han hellere sin genre 

fantasy end science fiction. 

Han skriver fantasier om det 

uvirkelige – men styrken ligger 

i det enkle ”hvad nu hvis”spørgsmål. 

Et godt eksempel er 

novellen ’A Sound of Thunder’, 

hvor storvildtjægere 

fra fremtiden rejser tilbage 

i tiden for at nedlægge en 

Tyrannosaurus Rex, men med 

et helt tilfældigt skridt uden 

for den fastlagte rute slår 

den ene en sommerfugl ihjel 

– med mærkbare ændringer 

i fremtiden til følge. En 

historie, der har fået mange 

hoveder til at snurre, og som 

blandt andet siges at være 

den mest genoptrykte novelle 

nogensinde. 

Ray Bradburys umiddelbart 

mest kendte værk er nok 

’Fahrenheit 451’ fra 1953, som 

Francois Truffaut filmatiserede 

i 1966. En fortælling om 

”brandmænd” i en nær fremtid, 

der i samfundets tjeneste 

brænder illegale bøger. Et 

passende afsæt til at diskutere 

censur og ytringsfrihed, 

men i Ray Bradburys egen 

tolkning er historien en kritik 

af den hjernedøde omgang 

med de mange nye medier. 

At Ray Bradbury er blevet 

hædret med et utal af priser, 

heriblandt en stjerne på Hollywoods 

Walk of Fame og en 

National Medal of the Arts, er 

ingen overraskelse. I år fyldte 

han 90 – og hans otium synes 

ikke umiddelbart forestående.· 

Ray Bradbury er født 

22. august 1920 

Fra starten af november 2010 får Dansk Forfatterforening ny hjemmeside, 

og det bliver muligt at debattere og svare på indlæg i hjemmesidens 

debatforum. Læs indlæg og giv udtryk for din mening på 

www.danskforfatterforening.dk

Farlige tegninger eller tankepoliti? 

Thomas Thorhauge er selvlært tegner 

og lever af alle mulige former for 

tegninger. arbejder også som tegneserietegner 

og er formand for Dansk 

Tegneserieråd. Følgende er uddrag fra 

hans indlæg i politiken 27. august som 

reaktion på Karen Hækkerups forslag 

om at kriminalisere tegninger af nøgne 

børn i forbindelse med en udstilling af 

japansk manga på Brandts Klædefabrik. 

En polemisk udstilling om 

animeret børneporno har 

endelig åbnet debatten om 

Socialdemokraternes forslag 

om et forbud mod tegnet børneporno. 

Interesserer man sig 

blot en smule for tegneserier, 

vil man nikke genkendende til 

flere såkaldte ”mediepanikker” 

i det tyvende århundrede. 

Tegneserier har både i 

udlandet og herhjemme været 

mål for bekymrede psykiatere 

og psykologers forbudstrang: 

Tegneserier gør unge mennesker 

afstumpede, psykopatiske 

og så videre. Film og computerspil 

har som bekendt også 

været igennem den maskine. 

(…) 

Du bliver pædofil af at kigge 

på nøgne tegneseriefigurer, 

ligesom man bliver voldelig af 

at se voldelige film, computerspil 

og så videre. (…) Det er 

ikke en overbevisende præmis. 

Selv hvis der forelå entydig, 

uangribelig dokumentation for 

billedernes skadelige effekt, 

åbner forslaget for forbud 

mod alle de kulturprodukter, 

der skildrer ”farlige” ting som 

Så er det snart BogForumtid! 

DFF køber et antal billetter til BogForum, 

som medlemmer, der måtte ønske det, 

kan rekvirere gratis fra sekretariatet. Det 

kræves, at man skriver mail til sekretariatet, 

at man ønsker billet, og at man selv 

afhenter den i sekretariatets åbningstid. 

(Dog kan den sendes, hvis man bor langt 

væk.) 

Som I alle formentlig ved, har bestyrelsen 

i år valgt ikke at have stand på BogForum. 

I stedet sørger vi for, at Dansk Forfatterforenings 

lokaler står åbne i alle Forumdagene, 

dvs. fra fredag klokken 10 til 

søndag klokken 17.00, så medlemmer kan 

komme forbi og slappe lidt af i ørerne og 

få en kop kaffe. Der er nem transport fra 

Forum med metroen til foreningen. 

Fredag d. 12. november er der åbent i 

ILLUS. THoMaS THorHaUGE 

vold, sex, løgn, bedrag, mobning 

og så videre. (…) 

Det burde være helt 

unødvendigt at understrege, 

at seksuelt misbrug af børn 

er aldeles uacceptabelt. Affotograferet 

børneporno er 

dokumentation af et ulovligt, 

seksuelt overgreb. En tegning 

derimod, hvor hæslig og 

afskyvækkende den end forekommer, 

er bare en tegning. 

foreningen fra klokken 10.00 til 16.00. Her 

vil der være impulsoplæsning og spontan- 

Rød Sofa. 

Lørdag d. 13. november mellem kl. 14.00 

og 17.00 er lokalerne reserveret til oversætterworkshop 

for DOF-medlemmer. 

Lørdag aften d. 13. november kl. 18.00 

holder vi fest for alle medlemmer! 

Dørene åbnes kl. 18.00 

Velkomstdrink 

Fantastisk middag kl. 19.00 

Gratis øl, vin, vand og det, der hører til 

Underholdning efter middagen 

Vi slutter af med musik, dans og almindelig 

råhygge i gode kollegers selskab, så 

længe lager haves. 


Der er intet offer. 

Karen Hækkerups forslag 

vil forbyde fiktion og tegninger 

– ideer. Det er med 

andre ord retten til at tænke, 

diskutere, polemisere og ikke 

mindst problematisere, der 

står på spil. 

Vil alle de, der i fuld alvor 

ønsker et tankepoliti indført 

i Danmark, venligst række 

hånden op? · 

Hele herligheden koster 100,- pr. næse, 

og de, der ikke har næser, betaler 100,- pr. 

øre. 

Tilmelding til sekretariatet senest 

d. 2. november af hensyn til madbestilling. 

Søndag d. 14. november kl. 10.00 til 13.00 

arrangerer S-gruppen og L-gruppen 

brunch i foreningens lokaler for de to 

gruppers medlemmer. Pris for arrangementet 

er 50,- pr. person. Deltagere må 

medbringe hver én gæst. 

Tilmelding til sekretariatet senest 

2. november på danskforfatterforening@ 

danskforfatterforening.dk. 

LISE BIDSTrUp 

FORFATTEREN·6·2010 13 

ILLUS. UKEnDT


Kæphesten 

SAMME BEhAndlinG 

SoM FoRFATTERnE, TAK 

Musikerne vil ikke tage penge fra forfatterne, de vil bare gerne behandles på lige fod med 

forfatterne, når biblioteksafgiften fordeles, lyder det fra ivan Pedersen, formand for DPA. 

Vi laver en aktion – vi tager ud 

på bibliotekerne og fjerner 

alt, som vi har lavet, fylder 

det på lastbiler og kører det 

væk, og efterlader en seddel på hylden: 

’Fjernet af ejeren’.” 

Sådan har den rasende fælleskonklusion 

lydt ved flere samlinger af ophavsmænd 

og udøvende på musikområdet, 

når kompensationen for biblioteksudlån 

af vores arbejde gennem to årtier har været 

emnet for møderne. 

Ikke nok med, at ingen aner, hvordan 

størrelsen af erstatningen – i al sin symbolske 

lidenhed – i en fjern fortid overhovedet 

er blevet fastsat. Ikke nok med at 

alle rettighedshavere synes, at ordningen 

er bureaukratisk, afhængig som den er 

af en årlig ansøgning beroende på egen 

mangelfuld viden om branchens udgivelser, 

og ikke nok med at ordningen, for de 

fleste, er svært forståelig i sin fordelingsnøgle 

af midlerne, men derudover bliver 

vores ordning heller ikke – som biblioteksafgiften 

til forfattere regelmæssigt er 

blevet – øget over tid. 

Vi har i hvert fald over tid ikke været 

så dygtige som forfatterne til at kæmpe 

os til og fastholde tålelige kompensationsordninger. 

Trods kompensationsordningens 

lange eksistens, trods den 

konstant voksende bestand af musikalier 

og dens øgede betydning for bibliotekernes 

relevans for borgerne, og trods 

rigtigt mange aktioner over for politiske 

beslutningstagere, har vi måttet leve med 

en nærmest demonstrativ ligegyldighed 

fra samme politikere omkring kompensationens 

totale mangel på sammenhæng 

med værdien af udlånene og den 


generelt voksende udlånstrafik af musik 

og anden lydbåret kunst, viden og underholdning. 

Oven i alt dette syntes selv 

samme politikere heller ikke, at den af os 

sandsynliggjorte og veldokumenterede 

hjemmekopiering af biblioteksudlånte eksemplarer 

af vores frembringelser – trods 

2004-lovændringen – frembød noget 

problem, som beslutningstagerne kunne 

orke at adressere. 

”Musikkens ca. fem millioner” udgør 

den samlede minimale kompensation 

til rettighedshaverne på ”lydsiden” og 

fordeles mellem både komponister, 

tekstforfattere, sangere, musikere, solister, 

arrangører, oplæsere af lydbøger, 

’standuppere’, skuespillere og mange 

andre rettighedshavere til delelementer 

af noget med ”lyd på”. Man kan selv 

regne ud, hvor meget (lidt) der bliver til 

hver. Det er ikke noget at skrive hjem om, 

skulle jeg hilse og sige. 

Ligesom forfatterne, som i skrivende 

stund får deres desperate situation omkring 

legaterne til litteraturens udvikling 

behandlet i kronikker og læserbreve overalt 

i pressen, så er de ophavsmænd og 

udøvere, som jeg her taler på vegne af, i 

samme grad truet på eksistensen. Det er 

det samme overalt: ”The Winner Takes it 

All”, og alt det, man kalder diversitet, det 

smalle og vækstlaget, kværkes af spareskruen 

i fordelingen af den økonomi, der 

er tilbage, når stjernerne har fået deres. 

Ligesom vi andre er forfatterne nødt 

til at vænne sig til, at årslønnen (ha) 

fremadrettet skal skrues sammen af 

de mikrobetalinger, der i vores digitale 

tidsalder afregnes for spredning af kunst, 

viden og underholdning på nettet og 

andre steder. Men I har jo længe haft 

biblioteksbetalingen som den væsentlige 

hovedkilde til manges, især de smalle forfatteres, 

overlevelse. De beløb, I forfattere 

har opnået for udlånet af jeres værker fra 

bibliotekerne, er jer vel undt og ikke mere 

end passende for værdien af jeres ydelse 

til samfundet. Vi kan ikke se, at forfatternes 

betaling har noget at gøre med den 

økonomi, vi andre slår på tromme for. 

Til gengæld egner de beløb, som I 

har forhandlet jer frem til over tid, sig 

glimrende som ”lineal”, når vi skal måle 

højden af den rent ud sagt latterlige 

betaling, som vi, den anden store og voksende 

gruppe af rettighedshavere med 

vores (lyd) produktion stående på statens 

hylder, skal nøjes med i kompensation for 

offentligt udlån af vores frembringelser. 

Selvfølgelig skæver vi misundeligt til 

resultatet af forfatternes langvarige arbejde 

med lovgiverne, men det er nu kun 

stimulerende for vores egen ambition for 

at opnå en bedre betaling for det, som vi 

byder ind med i bibliotekernes tilbud til 

borgerne.· 

Ivan Pedersen er 

musiker og formand 

for 650 sangskrivere i 

Dpa (Danske populære autorer), som er 

en forening for komponister og tekstforfattere. 

Ivan pedersen er medlem af 

KoDas bestyrelse. 

BaGGrUnDSFoTo HELLE VIBEKE JEnSEn

debutanten 

I hvert blad sætter vi fokus på en ny forfatter og de forventninger, der 

følger med den første bog. Mette Hegnhøj Mortensen debuterer med 

romanen ’Møgungen’, en billedroman til 8 – 12-årige med illustrationer 

af Lars Vegas. Mette Hegnhøj Mortensen er 34 år, mor til fire, uddannet 

pædagog og tidligere journalist og tekstforfatter. Hun blev færdig på 

Forfatterskolen for Børne- og Ungdomslitteratur i 2010. ’Møgungen’ 

udkommer på Dansklærerforeningens Forlag d. 22. november. 

af anna Bridgwater 

– Du skal ikke være bange bange for skoven. 

Eller elge elge, siger Helge Helge. 

Bange! Som om. Hvem fanden er det, der er bange 

bange her? 

Hvad handler din bog om? 

Den handler om Møgungen, 

der er på overlevelsestur i de 

svenske skove sammen med læreren 

Helge Helge. Det viser sig, at Helge 

Helge har taget Møgungen med sig, da 

det hele kogte over derhjemme. Undervejs 

på turen tænker Møgungen tilbage 

på det, der er sket, og får klar besked om 

fremtiden: Lillebror, som er hans eneste 

faste holdepunkt, skal ikke længere bo 

derhjemme. Og så handler bogen også 

om en elg og en pilot og Britt Bullshit og 

en ildebrand. 

Hvorfor skriver du til den 

aldersgruppe? 

Jeg begyndte på bogen, da jeg gik på 

Forfatterskolen for børnelitteratur. Jeg 

kendte nogle halvstore børn og ville 

gerne skrive en bog til dem. Jeg var fra 

starten klar over, at bogen skulle handle 

om Møgungen, og at den skulle foregå i 

en skov. Derfra skulle jeg så finde historien 

og plottet. 

Hvad vil du fortælle dine læsere? 

Jeg vil vise noget om ”sådan en som 

Møgungen”. At han er et menneske, der 

klarer sig, selvom han ikke har de bedste 

betingelser. At han kæmper. Man 

skal ikke nødvendigvis have ondt af 

ham. Men man skal lytte til ham. Kigge 

godt efter. Og respektere ham. Og hans 

liv. I ’Møgungen’ er det tilfældigheder 

og den svenske skov, som afgør drengens 

videre livsforløb, det er slet ikke 

behandlingssystemets intentioner, der 

spiller den største rolle. 

Hvilken følelse vil du gerne have, 

at læserne sidder tilbage med? 

En del af min idé var at se, hvad der 

ligger i et ord som ”møgunge”. Hvad 

er man mere, selvom der er nogle, der 

synes, man er en møgunge? Så jeg vil 

gerne have, at læserne efterlades med 

en følelse af, at man ikke kun er det, de 

andre kalder én. Og bogen ender også 

med, at vi finder ud af, hvad drengens 

rigtige navn er. Det hænger meget sam- 

interview 

“ Hvad er man mere, 

selvom der er nogle, der 

synes, man er en møgunge? 

... jeg vil gerne have, at læserne 

efterlades med en følelse 

af, at man ikke kun 

er det, de andre kalder én. 

men med min tilgang til sproget. Jeg 

ville undersøge, hvad der ligger i navne, 

og hvad der ligger i ord. Så jeg har også 

skrevet bogen for min egen skyld. Det 

var sjovt at leve mig ind i det sprog, jegfortælleren 

bruger. 

Er der noget, du ville lave om 

i bogen, hvis du kunne? 

Jeg er meget tilfreds, men det er også 

en tekst, der har forandret sig meget fra 

mit første udkast og til nu. Til det meget 

bedre. Hvis du spørger mig igen om et 

år, så kan det være, at jeg svarer anderledes. 

Men lige nu er jeg meget glad for, 

at det er den bog, jeg debuterer med. 

Føler du dig som forfatter nu? 

Jeg har haft en drøm om at være forfatter 

i mange år. Men jeg er for ydmyg til 

at kalde mig forfatter. Måske når jeg 

udgiver bog nummer to, vil jeg føle mig 

som forfatter. Jeg elsker at skrive og ord 

og bogstaver og alfabetet, og nu har jeg 

sørget for at skabe de rammer, der skal 

til, så jeg kan få skrevet mere. · 


fra foreningen 

KURSER 

Foredrag: Sporten at stave korrekt 

For forfattere og oversættere 

14. oktober, kl. 19 - 22 

Strandgade 6 

Underviser: Kirsten Rask 

Kursus 101014 

Retstavning kan vi se som en form for sudoku med ord, herunder 

-endelser. For mange af os bliver det en sport at få det til at 

gå op og at se dybere i systemet bag reglerne. På dette kursus 

ser vi først på hvilke grundlæggende retstavningsprincipper 

vi har i dansk, og hvilke(t) der er det styrende. Og så borer vi i 

nogle af de sjove, lidt krævende spørgsmål, fx ligge/lægge, at/ 

og, ad/af, et eller to ord, nogen/nogle og endelser: -et/-ede og 

andre t-problemer. Kommaet får også lige et par ord med på 

vejen. Hvis du kan din sætningslære, kan du også sætte kommaer 

– det er dét, hele balladen om vores kommaproblemer 

bunder i. 

Kirsten Rask, f. 1951, er cand.mag. i dansk og russisk og arbejder 

som seniorrådgiver i dansk sprog, fagbogsforfatter og universitetscensor. 

Hun har udgivet en lang række bøger om det 

danske sprog. 

Skriftlig tilmelding senest 22. september 2010 til kursussekretæren: 

kursus@danskforfatterforening.dk 

Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. 

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 260 kr. Sidste betalingsfrist 22. september 2010. 

Ved afbud efter 22. september refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af 

kurset refunderes kursusgebyr. 

E-bogen, udgivelsesstrategier og 

læring – to dage på Hald Hovedgård 

Primært for F-gruppen 

24. november kl. 10 – 25. november kl. 13.30 

Hald Hovedgård, Viborg 

Bliv klogere på alt det, en forfatter kan og skal bruge e-bøger 

til: Katy Loffman, digital consultant, The Publishing Training 

Centre at Book House, London, fortæller om strategier for e-bøger; 

Lene Marie Kjems fra F-styrelsen har et konkret eksempel 

på en ibog og præsenterer sin aktuelle ’Temaer fra psykiatriens 

historie’, der udelukkende er udgivet digitalt; Lars Qvortrup, 

dekan, DPU, Aarhus Universitet taler om fagsprog, sprogbilleder 

og billeder i sproget. Derudover fagligt samvær og hygge. 

Tilmelding og yderligere oplysninger: 

Lene Marie Kjems, lene.marie.kjems@gmail.com 

Birgit Knudsen, birgit.k@home1.gvdnet.dk 

Kaare Øster, kaos@viauc.dk 

Kursusgebyr: Medlemmer af F-gruppen: 0 kr. Ikke-medlemmer: kr. 1700 inkl. 

overnatning og mad 

No-show gebyr: for alle: kr. 500 

Medbring gerne din nyeste udgivelse til vores fælles mini-udstilling. 


Foredrag: Om at skrive dramatik 

Foredraget er primært for S-medlemmer. 

25. november kl. 18.00-20.00 

Strandgade 6 

Kursus 101015 

Med udgangspunkt i sit eget virke som dramatiker fortæller 

Joan Rang Christensen om at skrive dramatik og replikker. Hvad 

er en god replik? (Og hvad er en dårlig?) Hvad er en dramatisk 

situation? Hvad er en dramatisk karakter? Hvad er en scenetekst? 

Og ikke mindst: Hvor meget skal man tage for den? 

Joan Rang Christensen, f. 1976, er uddannet dramatiker i 2004. 

Hun har siden fået produceret 15 værker på bl.a. Det Kgl. Teater, 

Holbæk, Ålborg og Odense Teater, Københavns Musikteater og 

DR Radiodrama og har modtaget flere priser (Dansk Blindesamfunds 

Radiospilspris 2006 og Årets Reumert, Bedste Musikteaterforestilling 

2009). 

Skriftlig tilmelding senest 3. november 2010 til kursussekretæren: 


Kursusgebyr medlemmer: 0 kr. 

Kursusgebyr ikke-medlemmer: 260 kr. Sidste betalingsfrist 3. november 2010. 

Ved afbud efter 3. november refunderes kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset 

refunderes kursusgebyr. 

“ Nogle gange synes man, at dramatik er 

det eneste rigtige. Og nogle gange synes man, 

at det er noget lort.” 

DraMaTIKEr Joan ranG CHrISTEnSEn 

DANSK 

OVERSÆTTERFORBUNDS 

ÆRESPRIS 2011 

DOF og Kunststyrelsen beder hermed om forslag 

til kandidater til Æresprisen. Prisen, der overrækkes 

i februar 2011, er på 60.000 kr. og tildeles 

”en oversætter, som ved fremragende gengivelse 

af et eller flere betydende udenlandske værker har 

beriget dansk litteratur”. 

Motiverede forslag (navn og cv) skal være 

Kunststyrelsen i hænde senest 15. november 2010 

og fremsendes til Kunststyrelsens Litteraturcenter, 

litteratur@kunst.dk 

Prismodtager i 2010 var Susanne Vebel, der blev 

hædret for sine fine oversættelser af primært 

børne- og ungdomslitteratur.

KALENDER 

oktober 

1. IU holder international workshop 

2. S-debutantarrangement kl. 15 

5. Seniorgruppen kl. 15 

6.-7. Bestyrelsesseminar 

7. Rød Sofa kl. 17 

– se hjemmesiden for program 

12. DOF Stambordsmøde på 

Café Diamanten kl. 20 

14. Kursus kl. 19-22, 

”Sproglig korrekthed” 



27. Bestyrelsesmøde kl. 12 

andre arrangementer 

Kulturnatten 

15. oktober 2010, kl. 18-00, 

Strandgade 6 

Under Kulturnatten i København 

danner Forfatterforeningens 

lokaler ramme om 

Ord i Mørke, hvor 12 danske 

digtere læser korte digte, 

kun oplyst af pandelamper. 

Se mere på www.kulturnatten.dk 

Seniorgruppen: 

Hans Anker 

Jørgensen 

5. oktober kl. 15 - 17 

Hans Anker Jørgensen 

kalder sig selv “en endnu 

levende salmedigter”. Han 

vil underholde “med en rystende 

klode som underlag”. 

Haikugruppen: 

Ginko på Amager 

24. oktober 

Haikugruppen mødes ved 

Metrostation Islands Brygge. 

Ole Lillelund står for arrangementet. 

Tag madpakker 

med. 

Skriveværksted 

for seniorer 

28.-29. oktober 

Tema: Tro, håb og kærlighed. 

november 



9. DOF Stambordsmøde på 

Café Diamanten kl. 20 

13. DOF-workshop kl. 14-17 

13. Bogforumsfest 

14. Brunch kl. 10 

14. Haikugruppen k. 11 




19. F-prisfest 

24. Bestyrelsesmøde kl. 15 

27. S- gruppen holder julefrokost 

Formål: Gennem indlæg og 

diskussioner at stimulere 

lysten til at blive ved med 

at skrive – med fokus på de 

muligheder, som livserfaringen 

giver. 

Ledere: Hanne Bistrup og 

Henning Kirk. 

Nærmere information om 

program, pris mv. sendes 

direkte til seniorgruppens 

medlemmer. 

Reservér dagene nu! 

Sted: Tisvilde Højskole 

Konference: 

Hullet 

i hukommelsen 

3. november 2010 arrangerer 

Dansk Kunstnerråd en 

heldagskonference om digitalisering 

og tilgængelighed 

af kulturarven i samarbejde 

med Det kongelige Bibliotek. 

Konferencens formål er 

at samle de mange interessenter 

og indsamle viden, 

der kan danne udgangspunkt 

for en løsningsorienteret 

dialog. Overskriften 

”Hullet i hukommelsen” 

henviser til den del af kulturarven, 

der fysisk forsvinder, 

fordi den ikke er digitaliseret 

og dermed ikke længere er 

tilgængelig. 

”Hullet i hukommelsen” er 

åben for alle interesserede. 

Send en mail til dkr@danskkunstnerraad, 

hvis du vil 

modtage program. 

Stedet er Diamanten, Det 

kongelige Bibliotek 

Se mere på www.dansk-kunstnerraad.dk 

København læser 

5. – 11. november 2010 

”København læser” er alle 

københavneres litteraturfestival 

med bøger og 

forfattere på alle mulige og 

umulige steder i hele byen. 

Bag festivalen står Københavns 

Biblioteker og en 

række samarbejdspartnere 

på hovedstadens kulturelle 

scene. 

Se mere på kbhlaeser.dk 

Haikugruppen: 

Foredrag om 

zenbuddhisme 

Den 14. november kl. 13 holder 

Denko John Mortensen 

fra Egely Kloster foredrag. 

Dansk Forfatterforening, 


december 



11. Kvindegruppen kl.14 

14. DOF Stambordsmøde 

på Café Diamanten kl. 20 




Hvor intet andet er anført, er adressen 

Strandgade 6, 1401 København K. 

Evt. aflysning af et arrangement vil blive 

offentliggjort på foreningens hjemmeside. 

Seniorgruppen: 

Ellen Heiberg og 

Vagn Steen 

17. november, kl. 15 - 17 

Ellen Heiberg og Vagn Steen 

fortæller glimt fra deres 

lange og farverige forfatterskab. 

Kvindelige forfattere: 

En eftermiddag 

med Merete 

Pryds Helle 

11.december, kl. 14.30 

Kvindelige Forfattere i 

Dansk Forfatterforening 

inviterer Merete Pryds Helle 

til at fortælle om, hvad der 

optager hende lige nu, om 

forfatterskabet, om ’Hej 

Menneske’. Gratis for medlemmer, 

entre for øvrige. 

Alle er velkomne. 

Seniorgruppen:: 

Julefortællinger 

15. december, kl. 15 - 17 

Seniorgruppens medlemmer 

indbydes til at fortælle julehistorier 

(maks. 1 A4-side) 

for hinanden. Rækkefølge 

ud fra tilmeldinger til Hanne 

Bistrup (2980 7711). 



Foredrag: 

Anmeldere 

klædt af 

24. november 

Forfatteren Morten Leth Jacobsen, 

der også er master 

i retorik og formidling, har 

undersøgt anmeldelserne af 

tre nye skønlitterære bøger. 

Kom og hør, hvordan anmelderne 

argumenterer, så 

du er klædt på til din næste 

udgivelse. 

Mimeteateret, Vestergade 95B 

(inde i gården), Odense C 

21. oktober, kl. 17 

Adda Djørup, som bl.a. har 

skrevet romanen ’Den mindste 

modstand’, 2009, er 

gæst i den røde sofa. Flemming 

Flyvholm interviewer, 

og Niels Holm-Svendsen er 

vært. 

25. oktober 

Jyllands Forfattere står 

bag forfattersamtaler med 

overskriften Den Blå Sofa. 

25. oktober taler Marianne 

Jørgensen og Tine Enger 

sammen om deres forfatterskaber. 

Omdrejningspunktet 

er en egns og dens menneskers 

særegenhed. 

Se tidspunkt og sted på www.jyllandsforfattere.dk 

8. november 

Leif Hjernøe og Erik Kock 

sætter sig i Den Blå Sofa og 

taler om essays og deres 

forfatterskaber. Derefter er 

der åbent hus, arrangementer 

og fest! 

Se tidspunkt og sted på www.jyllandsforfattere.dk 


ILLUS. BoDIL MoLICH 

ILLUS. raGnHILD BaCH øLGaarD 

LEGATER 

Residency- 

ophold i 

udlandet 

ANSØGNINGSFRIST 

15. oktober 

Statens Kunstråd giver 

støtte til danske kunstneres 

og kunstformidleres ophold 

på udenlandske residencies. 

Danske professionelle 

kunstnere, kunstnergrupper 

og kunstformidlere, der har 

opnået deltagelse på et 

professionelt residency-program 

i udlandet, kan søge 

Se mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud 

Forfatter- 

centrum 


1. november til arrangementer 

i december 

Støtte til forfatterhonorar 

ved oplæsningsarrangementer. 

Kan søges af alle, 

der arrangerer oplæsningsarrangementer 

i Danmark 

med forfattere, der har et 

solidt forfatterskab bag sig. 

Læs mere på www.kunst.dk/statenskunstraad/soegtilskud 

Prøve- 

oversættelser 


Løbende 

Tilskud til kortere oversættelser 

for oversættere, forlag 

og udenlandske teatre. 

Formålet med puljen er 

at fremme udbredelsen af 

dansk litteratur og dramatik 

i udlandet. Puljen kan søges 

af oversættere, der oversætter 

fra dansk, udenlandske 

forlag og teatre, der 

vil opføre dansk dramatik 

i udlandet. Prøveoversættelsespuljen 

yder støtte til 

oversættelse af dansk litteratur 

i uddrag samt til fuld 

oversættelse af dramatik. 


Litteratur- og 

person- 

udvekslings- 

puljen 


Løbende 

Danske og udenlandske 

forfattere, danske og udenlandske 

institutioner samt 

udenlandske oversættere 

kan søge støtte til forfatteres 

rejse- og hoteludgifter. 

Det er en forudsætning, at 

deltageren er inviteret af 

arrangøren forud for ansøgningen. 

Det er et krav, at ansøgeren 

har udgivet mindst 

to værker som eneforfatter 

inden for Litteraturudvalgets 

støtteområde. 


Legatboliger i 

Europas storbyer 


1. november 

Søg legatbolig i Rom, Skt. 

Petersborg, New York, 

Berlin, Paris, London: Store 

velindrettede boliger for 

2-6 mdr., 5.000 kr./md. m. 

plads til ledsager. 

Se mere på www.bgfonden.dk 

Fribypulje 

– aktiviteter 


15. november 

Kommuner kan søge støtte 

til en fribyforfatters aktiviteter. 

Formålet med puljen 

er at støtte fribyforfatteres 

aktiviteter, fx kulturelle arrangementer 

med fokus på 

fribyforfatteren, at støtte 

fribyforfatteres udgivelser 

og at støtte aktiviteter, der 

gør fribyforfattere og fribyordningen 

synlig. 


Forfatterbolig 

på Fanø 


1. december 

Julius Bomholts Hus 

“Digterhjemmet”, Sønderho, 

Fanø, er indrettet 

som fribolig for en nordisk 

forfatter. Pr. 18. maj 2011 

og et år frem er friboligen 

ledig. Tildelingen sker 

normalt for en periode af 

3 måneder med mulighed 

for forlængelse. Det må af 

ansøgningen fremgå, hvilke 

perioder man ønsker huset. 

Man må selv betale for 

forbrug og rengøring samt 

være ansvarlig for husets 

inventar. Esbjerg Kommune 

leverer gratis brænde. 

Der er adgang til internet 

i huset. I forbindelse med 

opholdet i Digterhjemmet 

ser bestyrelsen gerne, at 

der etableres et samarbejde 

mellem forfatteren og Esbjerg 

Kommunes Biblioteker 

om kulturelle aktiviteter. 

Flere oplysninger hos Anni 

Møbjerg, tlf. 7616 1910 eller 

amoe@esbjergkommune. 

dk. 

Ansøgning stiles til Bestyrelsen for 

Julius Bomholts Hus, Esbjerg Kommunes 

Biblioteker, Nørregade 19, 

6700 Esbjerg.

LEGATER fra 

Autorkontoen 

til forfattere, 

oversættere og 

illustratorer 

Autorkontoen kan bevilge 

støtte til forfattere, oversættere 

og illustratorer, hovedsageligt i 

form af arbejds- og rejselegater. 

Der kan tillige gives støtte til 

andre aktiviteter, der fremmer 

forfatternes, oversætternes, 

illustratorernes og litteraturens 

samfundsmæssige betydning, 

fx oplæsningsarrangementer 

og konferencer. Der gives ikke 

støtte til oversættelse af egne 

værker, udgivelse af egne værker, 

forlagsvirksomhed eller til 

anskaffelse af edb- eller andet 

udstyr. 

Støtte fra Autorkontoens båndmidler 

kan gives til forfattere, 

oversættere og illustratorer, der 

opfylder et krav om væsentlig 

og nyskabende indsats. I 

særlige tilfælde kan der gives 

støtte til andre projekter og formål 

af almen kulturel karakter. 

Midlerne kommer fra de Copy- 

Dan-foreninger, hvorfra der ikke 

sker individuel fordeling. 

Både for støtte fra Autorkontoen 

og Autorkontoens båndmidler 

gælder det, at projektet ikke 

må være afsluttet inden marts 

2011. 

Endvidere gøres opmærksom 

på, at ansøgere, som har modtaget 

mere end 10.000 kr. ved 

sidste ansøgningsrunde, ikke er 

berettiget til at modtage støtte 

igen. 

Dette opslag kan ikke danne 

baggrund for udfærdigelse af 

en ansøgning. Ansøgningen 

skal opfylde kravene, der er 

beskrevet i legatopslaget, som 

kan ses på 

www.danskforfatterforening.dk 

(Legatmidler, Autorkontoen) 

eller http://danskforfatterforening.dk/content/view/95/116/ 

hvor også det påkrævede 

ansøgningsskema findes. 

Ansøgningsfristen er onsdag 

den 10. november 2010 kl. 12.00 

Oplysning om tildeling kan tidligst 

forventes primo marts 2011 

NYE MEDLEMMER 

Martin Krogh Andersen S 

Kertinge Bygade 51 

5300 Kerteminde 

Tlf.: 28559907 

e-mail: martinkroghandersen@hotmail.com 

Seneste værk: ’arsenalet’, 

Gyldendal 2008 

Britta Johanson F 

Frederikssundsvej 154B, 

2.tv. 

2700 Brønshøj 

Tlf.: 38608091 

e-mail: firben@mail.tele.dk 

Seneste værk: ’Vinterbilleder’, 

Dafolo 2008 

Mette Hegnhøj Mortensen 

BU 

nymarksvej 20L 

8320 Mårslet 

Tlf.: 86761997 

e-mail: mettem@me.com 

Lona Andersen BU 

Sønderengen 67 

2870 Dyssegård 

Tlf.: 35855850 

e-mail: LonaMorten@ 

email.com 

Ruth Sillemann DOF 

Borgergade 32, 2.tv. 

1300 København K 

Tlf.: 31232963 

e-mail: rsillemann@gmail. 

com 

Seneste oversatte værk: 

’Lær at tegne robotter’, 

Flachs Forlag 2006 

Dorte Sofie Mørk Emus BU 

Vejs Ende 1 

3450 allerød 

Tlf.: 31959089 

e-mail: dorte.sofie@ 

emus.dk 

Seneste værk: ’Fyr den af’, 

Dansklærerforeningen 2010 

Lars Steen Larsen F 

Hobrogade 15, 4.tv. 

2100 København ø 

Tlf.: 35263554 

e-mail: llsteen@mail.dk 

web: www.lslarsen.dk 

Seneste værk: ’Western 

Esoterism: Ultimate Sacred 

postulates and ritual 

Fields’, Lund Studies in 

History of religion Volume 

25 2008 

Martin Aitken DOF 

Tystrupvej 6 

4250 Fuglebjerg 

Tlf.: 29640748 

e-mail: thezoo@mail.dk 


’arken’, Lindhardt og 

ringhof 2010 

Grethe Rolle F 

Gl. Toftegaardsvej 65 

9440 aabybro 

Tlf.: 21757577 

e-mail: gretherolle@ 

mail.dk 

Seneste værk: ’De gav liv til 

Blokhus’, Forlaget Blokhus 

2010 

Torben Poulsen BU, S 

Forchhammersvej 26, 2.th. 

1920 Frederiksberg C 

Tlf.: 24614510 

e-mail: topoulsen@gmail. 

com 

Seneste værk: ’Siwan och 

Josie’, Författerhuset 2008. 

Rita Nygaard BU, Ill. 

Mesterstien 5, st. th. 

2400 København nV. 

Tlf.: 30622462 

e-mail: rita_nygaard@ 

hotmail.com 

Web: www.ritanygaard.dk 

Seneste illustrerede værk: 

’Saleh’, Her & nu 2006 

Rebecca Bach-Lauritsen BU 

Hovedgaden 53 

4050 Skibby 

Tlf.: 22642410 

e-mail: rebeksen@gmail. 

com 

Mette Vedsø BU 

Kollegiehaven 5 

2920 Charlottenlund 

Tlf.: 21629499 

e-mail: mette.vedso@ 

gmail.com 

Steen Sohn DOF 

e-mail: stsohn@post3. 

tele.dk 


’Hollændergraven’, Sohn 

2010 

David Hosseini F 

Weysesvej 5 

7400 Herning 

Tlf.: 97215854 

e-mail: irodan@mail.tele.dk 

Seneste værk: ’Hjemmelavet 

pizza’, Irodanum 2010 

FORFATTEREN 

Forfatteren 

ISSn 0105-0753 

nr.6-2010, 69. årgang 

Udgives af Dansk Forfatterforening 

ansvarshavende: Lotte Garbers 

redaktør: anna Bridgwater 

Tlf. 21430811 

anna@bridgwater.dk 

redaktionsudvalg: Lotte Garbers, anna Bridgwater, anna 

Grue (S), Inge-Helene Fly (S), Karen Marie Sokkelund (DoF), 

Ellen Boen (DoF Supp), Egon Clausen (F), Erik Christiansen 

(BU), niels Henningsen (BU), Bodil Molich (Ill.), Hanne 

Brandt (BU-supp), Erik Trigger (L), rené rasmussen (L), 

Merlin p. Mann (BU), Sara Strand (web-redaktør) 

Grafisk design: salomet grafik 

Forsideillustration: pernelle Laulund 

Tryk: pE-offset 

Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens 

meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. 

Eftertryk af illustrationer ikke tilladt. 

Deadline til dette nummer var 20. september 2010. 

Udgivelsesdato 8. oktober 2010. 

Materiale til næste nummer, som udkommer 12. november 

2010, skal være redaktionen i hænde senest 20.oktober 

2010. 

Forfatteren udkommer otte gange om året. 

abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, 

pris 450 kr. 

DEaDLInES 

07 Udgivelse 12. november 2010 

Deadline 20. oktober 2010 

08 Udgivelse 17. december 

Deadline 24. november 2010 

Dansk Forfatterforening 

Strandgade 6, stuen, 1401 København K 

Tlf. 32955100 

Fax 32540115 

Tlf.tid: Man-tors 10-12 og 13-15. Lukket fredag 

danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk 

www.danskforfatterforening.dk 

Formand: Lotte Garbers 

Tirs. og tors. 10-15. Træffes i øvrigt efter aftale. 

formand@danskforfatterforening.dk 

Tlf. 29272213 

advokat: nanna Hummelmose 

nh@danskforfatterforening.dk 

Kontortid: Man-ons 10-12 og 13-15 

Juridisk konsulent: Tomas Horneman 

th@danskforfatterforening.dk 

Kontortid: ons 10-12 og 13-15 

Bogholderi: Knud Finnerup 

bogholderi@danskforfatterforening.dk 

Medlemsadministration m.m.: 

nena Wiinstedt, Emilie andersen, Maria ranjani Hughes 

Kommunikationskonsulent og webredaktør: Sara Strand 

ss@danskforfatterforening.dk 

Kursussekretær: Mai Misfeldt 

Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15 



Bestyrelsen 

Lotte Garbers (fmd.), Ellen Boen 

(næstfmd.), Flemming Madsen 

poulsen (kasserer), Sally 

altschuler, Egon Clausen, Lise 

Bostrup, Lise Bidstrup, Morten 

Visby, Camilla Stockmar, Jo 

Hermann og Karsten Bjarnholt. 

Suppleanter: narcisa Vucina og 

ole Strandgaard 

Gruppernes styrelser 

S-gruppen 

Jo Hermann (fmd.), jh@ 

artigeorddk, 28553895. Sanne 

Udsen, Jakob Vedelsby, Camilla 

Stockmarr, Cecilie rosdahl, Henriette 

rostrup, anne Hjælmsø. 

Suppleant: Inge-Helene Fly 

BU-gruppen (børne og ungdomslitteratur) 

Lise Bidstrup (fmd.), 

lisebidstrup@stofanet.dk, Kåre 

Bluitgen, Erik Christiansen, 

Henrik nilaus, Birde poulsen, 

Merlin p. Mann, Bodil Molich, annette 

Herzog, niels Henningsen. 

Suppleanter: Brian Christensen, 

anette Ellegård. 

L-gruppen (lyrik) 

Karsten Bjarnholt (fmd.), 

kbjarnholt@vip.cybercity.dk, 

Cindy Lynn Brown (næstfmd.), 

Erik Trigger, Lonni Krause, ole 

Bundgaard. Suppleanter: Bo 

Lille, Brian pedersen ørnbøl, 

narcisa Vucina, pia Valentin 

Lorentzen, rené rasmussen. 

F-gruppen (faglitteratur) 

www.faglitteratur.dk 

Egon Clausen (fmd.) 39680002, 

niels Holm Svendsen (næstfmd.) 

42424146, Frank Egholm 

andersen (sekr.), Birgit Knudsen 

(kasserer), Lise Bostrup, 

Flemming Madsen poulsen, 

Kaare øster. Suppleanter: Lene 

Marie Kjems, Søren Marquard 

Frederiksen 

DoF (Dansk oversætterforbund) 

www.d-o-f.dk 

Ellen Boen (fmd.) 33118781, 

Boen@webspeed.dk, Kim 

Lembek (næstfmd.), Kirsten 

Vesterager (kasserer), Morten 

Visby, Jesper Kistorp, Jon 

Høyer, Karen Mohr Sokkelund. 

Suppleanter: Louise ardenfeldt 

ravnild, Marie Kopp 

Illustratorgruppen (sektion i 

BU-gruppen) 

Lars Munck (fmd), 

www.illustratorgruppen.dk 

Kvindelige forfattere i DF 

Birte Kont, 35358611, birtekont@ 

mail.tele.dk 

Seniorgruppen i DFF 

Hanne Bistrup (fmd.), 29807711 

hanne@bistrup.net, Henning 

Kirk (næstfmd), 44485380, 

kirk@dadlnet.dk 

Haiku-gruppen 

Hanne Hansen, 35389531, 

h.hanne@webspeed.dk 


eolens bedste 

I hvert nummer præsenterer et medlem af Dansk Forfatterforening 

de bøger, som har sat dybe faglige spor, og som aldrig skal kasseres. 

xxné Rasmussen (L) er lic.phil. i litteraturvidenskab, 

lektor i dansk litteratur på Københavns Universitet Bodil og Molich, illustrator. 

bl.a. forfatter til ’psykoanalyse – et videnskabsteoretisk Har illustreret mange bogforsider, 

perspektiv’ (2010) og ’Lettet’ (digte, 2009). billedbøger, bladtegninger m.m. 

Debuterede 1987 


Det er lettere at bygge en reol, end det er at kassere 

bøger. I hvert fald så længe, man har plads. 

Utroligt, hvad man får skramlet sammen gennem årene 

af opslagsværker, fagbøger, lyrik og romaner. 

Da jeg var ung, læste jeg klassikere og in-litteratur. 

Nu læser jeg eventyr. 

H.C. Andersen for sprogets skyld. Grimm for gyset. 

Tolkien for universet. Murakami, fordi han er underlig. 

Jeg kunne nævne mange flere, men passionen ligger 

nok hos Lewis Carroll. 

For billedernes skyld. 

Dels dem, der danner sig i hovedet på mig, dels og lige så 

meget de billeder, utallige illustratorer har lavet over tid. 

Jeg har p.t. 17 forskellige Alice-udgivelser, og hver og én 

giver mig et kick og nye øjne at se med. 

En dag får jeg måske vredet armen om på en forlægger, 

så jeg får lov at lave min egen version. ·

Forfatteren - Dansk Forfatterforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?