Forfatteren - Dansk Forfatterforening

More documents

Recommendations

Info

nekrolog Punktum. Ordene blev til José Saramago, 1922 – 2010, den eneste portugisiske Nobelpristager i litteratur er død, men hans værker lever videre. FDen 18. juni i år, efter en rolig nat og morgenmad med familien, blev José Saramago indhentet af døden, stille og roligt, i hans hus på den spanske vulkanø Lanzarote midt i Atlanterhavet. Leukæmi havde været hans ledsager i de senere år, men hans spanske kone Pilar holdt ham i live, så han kunne skrive sine to sidste bøger færdig: ’Elefantens rejse’ og den allersidste, ’Kain’, baseret på den bibelske historie om Adam og Evas søn, som dræbte sin bror, Abel. Et fyldigt liv Saramago blev født 16. november 1922 og flyttede med sine forældre til Lissabon, da han kun var to år gammel. Dog besøgte han tit sin fødeby, hvor moderens forældre stadig boede, og han sagde selv, at hans elskede bedsteforældre inspirerede ham så meget, at han følte trang til at fortælle om dem og deres enkle levevis i en af sine første bøger, ’As pequenas memorias’ (ikke oversat til dansk). Han fik ikke den store uddannelse, men nåede at blive finmekaniker og arbejdede også med andre fag som tegner, oversætter, redaktør og journalist. Hans første bog, ’Terra do Pecado’ (ikke oversat til dansk), udkom i 1947, men herefter fulgte en stille periode, som varede indtil 1966. I denne periode, til trods for at han ikke havde en boglig uddannelse, nåede han at være med i bl.a. bestyrelsen i den portugisiske forfatterforening, arbejdede som litterær kritiker på det meget røde tidsskrift ’Seara Nova’ og som redaktør af den berømte røde avis ’Diario de Lisboa’. Til sidst, inden han i 1975 bestemte sig for at leve af sit forfatterskab, var han en kort tid direktør for den store portugisiske avis ’Diario de Noticias’. De sidste 17 år var øen Lanzarote hans hjem. I begyndelsen af 2008 blev han alvorligt syg af lungebetændelse, men genvandt helbredet og oprettede en fond, ’Fundacao Jose Saramago’, med pengene fra sin Nobelpris. Som den eneste betin- 10 FORFATTEREN·6·2010 José Saramago, 1922 – 2010 Født i Portugal. Modtog Nobelprisen i litteratur i 1998. Hans sidste bog ’Elefantens rejse’ er oversat til dansk af Mone Hvass og udkommer efteråret 2010 på Samlerens Forlag. ’Kain’ er endnu ikke oversat til dansk. ILLUST. UKEnDT, pHoToBUCKET
aske gelse for fondens målbevidste arbejde krævede Saramago, at ”FN’s verdenserklæring om menneskerettighederne” blev brugt som retningslinje, specielt hvad angår verdens miljøproblemer. Fonden fik et hjem i et meget berømt hus, ’Casa dos Bicos’ fra 1523, lige ved Lissabons havn Terreiro do Paco. En portugiser med holdninger Saramago var ikke meget afholdt af portugiserne, måske fordi han var kommunist hele sit liv. Han talte direkte og var ikke bange for at sige, hvad han mente, selvom det handlede om stærke ting. Desuden var han ateist. Efter hans død gav hans ateisme anledning til store diskussioner om, hvor hans kiste skulle stå, så hans fans kunne tage afsked med ham. Til sidst blev det bestemt, at han skulle ligge lit de parade på Lissabons rådhus og bagefter kremeres, som han selv havde ønsket. <strong>Forfatteren</strong> havde ønsket, at hans aske skulle bringes til fødebyen Azinhaga i marsklandet Ribatejo, som ligger i en af de frodigste egne af Portugal, et område præget af kvæg og rismarker og fredelig idyl. Hans sidste ønske viste sig at være svær at opfylde, men det lod sig gøre. Sidste hvilested Nu skal Jose Saramagos aske hvile under et gammelt oliventræ, som er bragt fra Azinhaga til det lille torv Campo das Cebolas foran fondens hus. Siddende på en lille bænk ved siden af gravstedet vil hans venner snart kunne læse hans bøger og betragte den udsigt, som forfatteren ville have haft fra sit kontorvindue. Hans gravskrift lyder: ”Men han fløj ikke op til stjernerne, fordi han tilhørte jorden” (frit oversat fra bogen ’Manual do Convento’, på dansk ’Historien om Baltasar og Blimuda og den forunderlige Passarola’). Jeg tror, teksten blev valgt, netop for at respektere, at Saramago var en overbevist ateist og kommunist hele sit liv – selvom det også skabte ham fjender. Da han grundlagde sin fond, skrev han: ”Paradokset i den menneskelige eksistens ligger i, at man dør lidt mere hver dag. Dog er dagen også et livs arv, som gives videre til fremtiden, og fremtiden – enten kort eller lang – er nødt til at tage arven på sig og lade den bære frugt.” Den spanske politiker Maria Teresa de la Vega sagde i anledning af Saramagos død i avisen Diario de Noticias, at: ”Han var et af de få mennesker, som kan påminde os om, at vi kan og skal have store drømme og ikke må give slip på dem, selvom de er store. Han drømte om en verden, hvor de stærke er mere retfærdige, og de retfærdige er stærkere, en lille smule stærkere hver dag.” Døden er en del af livet Den af Saramagos bøger, som har gjort mest indtryk på mig, er uden tvivl ’Døden udebliver indimellem’, oversat fra portugisisk af Peer Sibast. I romanen fortæller forfatteren om et møde med døden i et fantasiland, og om hvad det kan føre til, hvis alle menneske pludselig bliver udødelige. Gamle og syge ligger glemt i deres hospitalssenge, magtesløse og fulde af længsel efter næste livsfase, døden. Bedemændene har ingen døde at begrave, mens institutioner står over for en kronisk overbelæg- nekrolog Susana Viegas Louro er født i portugal i 1938. Hun er korrespondent, madskribent, rejseleder og polyglot. Bosat i DK fra 1973. Har i mange år beskæftiget sig med at promovere portugal i Skandinavien. arbejder som foredragsholder, sprogkonsulent og lærer i portugisisk. Korrespondent for den portugisiske ugeavis Mundo portugues. Har skrevet fire bøger, deraf to på dansk, en om H.C.andersen i portugal og en om algarve. ning, som bare vokser, for den naturlige livscyklus er ophørt. Kardinalen er utrøstelig, fordi uden døden er der ingen opstandelse, og uden den er der ingen kirke. Og hvad vil der ske med et land, som er ukristelig, og som har vænnet sig til det eviges livs kaos? Romanens kerne ligger – og man er nødt til at læse romanen næsten helt til ende for at opdage pointen – i et mystisk lilla brev! Midt i alt kaosset dukker døden op i skikkelse af en ung kvinde (døden er hunkøn på portugisisk), som vil prøve at sætte skik på sagerne. Men da hun møder en Bach-spillende cellist, forelsker hun sig i ham og glemmer sine pligter i løbet af en elskovsnat. Nøgne og lidenskabelige elsker døden og cellisten utallige gange i løbet af natten. Til sidst slår døden sine knoglede arme om manden og falder stille i søvn hos ham. Dagen efter er der ingen, der dør. Som Saramago skriver: ”Der er ikke noget i verden mere nøgent end et skelet.” · FORFATTEREN·6·2010 11
Page 1 and 2: FORFATTEREN 6·2010 Lyt til lyrik!
Page 3 and 4: E-bøger udelukker ikke lyrik I sid
Page 5 and 6: “ Når en oplæsning går godt, k
Page 7 and 8: FoTo pr-FoTo 5skarpe… til politik
Page 9: ILLUST. HELLE VIBEKE JEnSEn lys på
Page 13 and 14: Farlige tegninger eller tankepoliti
Page 15 and 16: debutanten I hvert blad sætter vi
Page 17 and 18: KALENDER oktober 1. IU holder inter
Page 19 and 20: LEGATER fra Autorkontoen til forfat

Forfatteren - Dansk Forfatterforening

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?