Forfatteren - Dansk Forfatterforening

More documents

Recommendations

Info

artikel Om at læse lyrik (op) Lyrik kan få en ekstra dimension, når den læses højt. Men et digt er ikke en statisk størrelse. Det tager form efter den person, som tager digtet i sin mund. Et af kapitlerne i James Joyces Finnegans Wake handler om den kvindelige hovedperson, Anna Livia Plurabelle, der også er navnet på en flod i bogen. To vaskekoner står og taler om Anna Livia Plurabelle, samtidig med at de vasker hendes tøj i floden. Joyce, der var en stor sanger, indspillede kapitlet på en plade i 1929. Han læser snakken mellem disse to vaskekoner op, så det lyder ligesom floden – som Anna Livia Plurabelle. Det er en forunderlig oplevelse at høre en fortælling, der samtidig lyder som det, den fortæller om: en flod, der fortæller om en flod. Stemmer er ikke ens Joyces tekst er meget speciel, og den bør måske læses op som lyrik. Det har jeg forsøgt, men jeg kan på ingen måde læse den op som Joyce. Det skyldes naturligvis i et eller andet omfang manglende evner, men også, at der i tekster, især digte, er stor forskel på det, der står skrevet på siden (vers, strofer osv.), og den oplæsning, der kan følge skriften. Nogle forfattere er gode til at læse op, andre er ikke. Jeg har også hørt en skuespiller læse Strunge digte op, så det var en fryd, mens jeg savnede Dan Turèlls egen stemme, da en anden skuespiller læste digte af ham op. En oplæsning kan give et særligt liv til digte, men kan i uheldige tilfælde også kvæle den stemning, der dukker op, når blikket glider opmærksomt ned over siden. Digtets fysiske form Men en anden faktor er lige så vigtig, nemlig digtes grafiske opbygning, der samtidig er et centralt træk for lyrikgenren. Det eneste kriterium, der synes at holde, når man skal definere genren, er det typografiske. Det gælder ikke blot opstillingen af strofer og vers, f.eks. i 6 FORFATTEREN·6·2010 René Rasmussen (L) er lic. phil. i litteraturvidenskab, lektor i dansk litteratur på Københavns Universitet og bl.a. forfatter til ’psykoanalyse – et videnskabsteoretisk perspektiv’ (2010) og ’Lettet’ (digte, 2009) sonetter eller haiku, men frem for alt linjebrud eller enjambement, som det også kaldes. Enjambement tvinger os til at læse to vers som sammenhængende, selvom de udgør to brudte linjer, og ikke alene læser vi to brudte linjer som sammenhængende, men også som brudte. Linjerne udgør i den forstand adskilte og sammenhængende betydninger, der må sammenlignes med hinanden. Grafisk og verbalt aspekt Enjambement nødvendiggør derfor to læseformer: Den første form følger typografien, dvs. den grafiske opstilling. Det er en visuel læseform defineret af skriftens grafiske udformning. Den anden læseform følger bl.a. den grammatiske kodning, som et digt skriver sig ind i, selvom det ikke benytter kommaer, punktummer osv. Enjambement tvinger læseren til at læse digtet, som om det blev læst op med den form for ”tegnsætning”, der er bestemt af oplæsningens rytme: pauser eller stød, der fungerer som kommaer, osv. Det er en verbal læseform. Digte er derfor udspændt mellem et visuelt og et verbalt aspekt, der fordeler sig på henholdsvis blikkets bevægelser hen over siden og mundens særlige oplæsning. De er delt mellem øjets bevægelser og stemmen i oplæsningens tid, selvom læseren kun fremsiger ordene stille for sig selv. Et enkelt eksempel fra mit eget digt ”Under” (fra ’Sprogets knogle’, 2010) fagter under skødets spasmer under livets undfangelser under sprogets spasmer skal bogstaverne formere sig i kroppens lydbroer Et digt, flere betydninger Lad os her nøjes med at se på oplæsning versus grafik. De tre første og de tre sidste linjer (vers), dvs. første og anden strofe, er adskilt typografisk, hvilket tvinger blikket til at stoppe op, at holde en pause der. Men hvis vi skal forstå de sidste tre linjer, må vi samtidig sætte en parentes om den typografiske adskillelse. Når vi skal læse digtet op, kan vi derfor vælge at læse de sidste fire linjer som én lang sætning: ”under sprogets spasmer skal bogstaverne formere sig i kroppens lydbroer”. Grafik og oplæsning giver dog ophav til to forskellige betydninger. Der er mange, der synes, at det er svært at læse digte. Men kan man vænne sig til både at læse og høre dem for sig selv, eller også blot høre dem ved en af de mange gode digtoplæsninger, der afholdes rundtomkring i det danske land, bliver det til en stor glæde. · Enjambement: (af fr. enjambement, af enjamber skræve over, af ’jambe’ ben, it. ’gamba’), overgang af meningen fra en verslinje til den næste, således at de to verslinjer syntaktisk hører sammen. (KILDE. DEn STorE DanSKE – GyLDEnDaLS åBnE EnCyKLopæDI).
FoTo pr-FoTo 5skarpe… til politiker og børnebogsforfatter Manu Sareen Manu Sareen (B) er spidskandidat til Folketinget for Det radikale Venstre, nuværende medlem af Københavns Borgerrepræsentation og børnebogsforfatter. Manu Sareens serie om drengen Iqbal Farooq har vundet Skolebibliotekarernes Børnebogspris 2010, BMF’s Børnebogspris 2007 og orla-prisen 2008. interview De lande, vi normalt sammenligner os med, fritager bøger for moms, men i Danmark er der moms på bøger. Hvad synes du om det? Det er ikke særlig flatterende. Og når vi kigger på andre lande, som også har moms på bøger, så ligger vi helt op i toppen, fordi vores moms er så høj. Det er et problem af flere årsager. Det handler om salg af bøger, og det er jeg bekymret for. Men jeg synes også, at vi er i gang med en uheldig udvikling, fordi så mange kulturstøtteordninger er i fare, og det er med til at udhule kvaliteten i dansk litteratur. Når jeg tager det med bogmomsen op, så er det i skyggen af de nedskæringer, som jeg synes er helt horrible. Det, der vil ske, er, at den mangfoldighed og dybde, som burde findes i den danske litteratur, forsvinder. Nu er jeg så heldig, at jeg ikke behøver leve af at skrive. Men jeg har været forfatter i fire år og har set, hvordan vilkårene er, og har lært andre forfattere at kende. Jeg kan se, at der er mange, også anerkendte og prisvindende forfattere, der decideret lever af de støtteordninger. Deres litteratur er truet. Vi risikerer, at det, der bliver tilbage i den danske litteratur, er Peter Plys, Harry Potter og alt muligt andet, som er fint, men som bare slet ikke er dansk. Vi får en masse amerikanske formater overført til Danmark. Det er en kommercialisering, som allerede er i gang i bogbranchen, hvor de store navne fylder meget – måske på bekostning af de navne, der repræsenterer dybden. Set i lyset af det, så er bogmomsen noget, vi kan kigge på. For lige nu er der et blodbad på forfatterne.” Hvilken model forestiller du dig? Jeg kunne godt tænke mig, at man lavede en model, hvor man kiggede på momsen og sagde, at når nu de offentlige støtteordninger er i fare, så er det, vi skal sige: ”Fint! Så bruger vi bogmomsen til at føre tilbage til forfatterne.” Forfatterne er med til at generere arbejdspladser og en samfundsøkonomi, men de bliver honoreret på den værst tænkelige måde i Danmark. Så man kunne sætte momsen på bøgerne ned for at generere et større salg og skabe flere arbejdspladser, og den bogmoms, der er tilbage – det kunne være 10 % eller 12 %, det skal forhandles – kunne gå tilbage til forfatterne. Vi har ikke differentieret moms i Danmark, men det burde man kigge på, specielt på bogmarkedet. Bogmomsen giver staten en bruttoindtægt på et godt stykke over 500 mio. kr. årligt. Skal alle de penge gå til forfatterne? Ikke nødvendigvis. Men vil man have en mangfoldighed i dansk litteratur, så er man nødt til at støtte forfatterne. Længere er den ikke. Ellers bliver vi dummere. Vi bryster os af at være et oplyst land, og det skal vi blive ved med at være. Hvorfor skal litteratur, der ikke klarer sig på markedsvilkår, have støtte? Vi må ikke glemme, at vi konkurrerer med Indien og Kina og andre lande, hvis børn bogligt matcher de danske. Vi forsvarer os ved at sige: ”Ja, men vi har børn med mange andre kompetencer.” Men litteraturen er med til at underbygge de kompetencer, så vi er også med til at gøre vores børn åndeligt fattigere, hvis litteraturen bliver fattigere. Det er ikke noget at stræbe efter. Hvorfor er bogmomsen en vigtig sag? Jeg har været så privilegeret at leve i bøgernes verden og samtidig være politiker. Fordi jeg pendler mellem de to verdener, kan jeg have et kvalificeret bud på, hvordan tingene burde være. Når jeg ser problemet ud fra et forfatterperspektiv, så er det ikke altid sjovt og kønt. Jeg har været rystet over den måde, danske forfattere bliver behandlet på. Forlagene er søde, men de glemmer, ligesom politikerne gør, at forfatterne genererer arbejdspladser og økonomi. De ansatte på forlagene sidder der kun på grund af forfatterne, og det samme gælder boghandlerne. Det er en sag, jeg vil kæmpe for. Når vi får en ny regering, så skal der gøres noget for at støtte danske forfattere. Vi skal værne om bredden i den danske litteratur. Det er helt klart en sag, jeg vil tage med mig. aB FORFATTEREN·6·2010 7
Page 1 and 2: FORFATTEREN 6·2010 Lyt til lyrik!
Page 3 and 4: E-bøger udelukker ikke lyrik I sid
Page 5: “ Når en oplæsning går godt, k
Page 9 and 10: ILLUST. HELLE VIBEKE JEnSEn lys på
Page 11 and 12: aske gelse for fondens målbevidste
Page 13 and 14: Farlige tegninger eller tankepoliti
Page 15 and 16: debutanten I hvert blad sætter vi
Page 17 and 18: KALENDER oktober 1. IU holder inter
Page 19 and 20: LEGATER fra Autorkontoen til forfat

Forfatteren - Dansk Forfatterforening

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?