Venneforeningens blad juni 2010 - Peder Skrams Venner

More documents

Recommendations

Info

DYKKEREN umiddelbart efter søsætningen i La Spezia den 18. juli 1909. De var bygget efter samme principper som VALKYRIEN, men var dog væsentlig mindre, med et deplacement på ca. 1.300tons. Torpedoer og miner blev færdigudviklet og tilgik i stort tal, idet disse våben var særdeles velegnede i danske farvande. Torpedobåde fulgte samtidig i en lind strøm med bygning af i alt 28 skibe. Ved forsvarsordningen af 1909 købte man en u-båd DYKKEREN i Italien og bevilligede yderligere 6 dansk udviklet u-både af Havmanden-klassen til bygning på Orlogsværftet. Yderligere bevilligede man bygning af 9 torpedobåde og indkøb af en større beholdning af kabelminer og 48cm torpedoer. Helt fremsynet begyndte Marineministeriet i 1910, 6 år efter Ellehammers flyvning at undersøge mulighederne for indkøb af flyvemaskiner. I 1912 skænkede den meget flyveinteresserede Generalkonsul Ludvigsen et fly til marinen. Da alle fartøjer i flåden er navngivet, blev dette fly helt traditionelt døb GLENTEN. I april 1913 indkøbte Marineministeriet to franske 2-sædet Donnet- Krydserfregatten FYEN Leveque flyvebåde, der fik navnene MAA- GEN og TERNEN. Med indførelsen af søminer og torpedoer fik man også mulighed for effektivt og billigt at spærre de danske bælter for gennemsejlads. Dette betød udvikling af helt nye skibstyper i form af minelæggere, minestrygere og torpedobåde. Til trods for alle disse moderne ideer og udvikling, troede nogen dog stadig på sejlskibene. En af disse personer var Marineminister Kommandør N. F. Ravn, som i 1880 gennemtrumfede bygningen af krydserfregatten FYN. Skibet var bygget af stål og med moderne maskineri og artilleri, men på grund af rigningen var artilleriet opstillet i kassematter og kanonporte langs skibssiden, hvilket gav store begrænsninger i både sideretning og højderetning. Den tunge rigning bevirkede, at der kun var vægt til en maskine og begrænsede kullagre. Mandskabsmæssigt var det også et meget dyrt skib, idet det alene til ”sejls rigning” krævede en fuldbefaren mandskabsstyrke på 410 mand. Det var derfor flådens dyreste skib at holde i søen og var følgelig ikke ude at sejle ret mange gange. Det fungerede herefter ret hurtigt kun som kaserneskib, hvilken funktion det iøvrigt havde helt frem til 1962. Tegningerne til VALKYRIEN blev kongeligt approberet d. 8. august 1885. Tegningerne var udført af chefen for Orlogsværftets konstruktionskontor F. L. M. Ortmann og daværende Premierløjtnant George William Hovgaard (han blev senere Professor ved Institute of Technology i Massachusetts). Den 27. Oktober 1886 blev kølen strakt på Orlogsværftet i København, og skibet blev søsat 8. September 1888. Efter værftsprøverne hejste skibet kommando d. 4. Juni 1890 og kom straks i eskadre frem til d. 25. september. Byggematerialet var det nymoderne stål. Skibet var som ESMERALDA helt uden sidepanser, men havde ligeledes et hvælvet panserdæk. Skibet var samtidigt konstrueret med den helt nye opfindelse i form af en vædderstævn (som dog aldrig fik 8 ______________________________________ Venneforeningens blad juni 2010
Søsætningen af krydseren VALKYRIEN, 8. september 1888, fra Marsmarken på Nyholm i København, til højre i billedet ses Mastekranen nogen større indflydelse på søkrigsførelsen). Panserdækket strakte sig fra stævn til stævn og havde samme tykkelse overalt på 64mm. Det var konstrueret af 2 stålplader af 25,5mm og med en plade på 25mm som underlag. Midtskibs lå det 25cm over vandoverfladen (fult lastet) og i borde 1,20cm under vandlinien. Under maskinrum, fyrpladser og magasiner var der dobbeltbund. Over panserdækket var skibet inddelt i 83 vandtætte rum. Skibet var i lighed med ESMERALDA udstyret med 2 skruer, hvilket selvfølgelig krævede 2 maskiner. Disse maskiner, der blev bygget hos Burmeister og Wain, bestod af 2 sæt, liggende, høj – og lavtryks maskiner i hvert sit maskinrum, hvilket bevirkede at både kedler og dampmaskiner fyldte meget i bredden, således at maskinrummene lå i forlængelse af hinanden. Årsagen til, at man valgte liggende maskiner, var den ringe dybgang på 5,5 meter, som var et krav for at skibet kunne operere i de indre danske farvande. Der var 6 lave kedler med hver 2 fyrpladser, ligeledes i forlængelse af hinanden på grund af bredden. Angivelsen af maskinkraften og farten på forceringsprøverne varierer, uvist af hvilken grund, i logbøgerne med 2 værdisæt på henholdsvis 4.500 IHK og 16,5Knob og 5.300 IHK og 17,5Knob. Det er dog den sidste værdi der altid opgives i flådelisterne, så det er formodentlig den rigtige. Byggeprisen var 3.391.500Kr. Bevæbningen var moderne og som samtiden krævede meget omfattende. Hovedarmeringen bestod af 2 stk. 21cm L/35 kanoner og 6 stk. 15cm L/35. Sekundær armeringen bestod af 4 stk. 57mm kanoner og 8 stk. 37mm revolverkanoner (ammunitionen var anbragt i et magasin med 8 skud), 2 stk. 8mm Mitrailleuser (den franske betegnelse for maskingeværer som blev brugt på den tid) og endelig 5 stk. 38cm torpedoer fordelt på 2 stævnapparater og 2 dobbelte torpedokanoner (igen datidens betegnelse for torpedorør) anbragt midtskibs i hver side. Desuden 4 stk. linse projektører. De 21cm kanoner var anbragt for og agter i diametral-planet og de 15cm kanoner var anbragt i reder langs siden. Skudhastigheden var for de 21cm 1 skud hvert 3. minut og for de 15cm 1 skud i minuttet. Rækkevidden for de 21cm var 8.700m og for de 15cm 8.000m. Ammunitionsophejsningen fra magasinerne skete gennem 6 stålrør – 3 for og 3 agter – med en pansertykkelse på 32mm. Skibet var ligeledes udstyret med et pansret kommandotårn i den bagerste del af den åbne bro. Pansertykkelsen var 114mm rent panserstål fra Creusot og med en inderhud på 76mm støbt stål. Fra kommandotårnet førte et pansret rør (76mm) ned under panserdækket, til beskyttelse for ledninger og meddelelsesmidler. VALKYRIEN var oprindelig udrustet med to små 2. Klasses torpedobåde Nr.10 og 11, der var bygget hos Thornycroft i 1888. De var på 17tons og løb 15,5knob. Dette arrangement var meget pladskrævende og var ikke specielt vellykket og ophørte efter 1893. I stedet medførte man to mindre dampbarkasser. Trådløs telegraf blev installeret i 1903, med en spinkel ”Gniststang” på fortoppen. Denne udrustning blev senere udbygget med høje ”Radiostænger” med radio-ræer og fire antennetråde. Ved Midelhavstogtet i 1913 lykkedes det med denne udrustning, en nat i Adriaterhavet at opnå forbindelse med radiostationen på Orlogsværftet i København – en på det tidspunkt opsigtsvækkende Venneforeningens blad juni 2010 ______________________________________ 9
Page 1 and 2: Nr. 2 juni 2010 13. årgang Vennefo
Page 3 and 4: Redaktionelt Indhold: S å blev det
Page 5 and 6: Nyt fra Fonden Kære venner. å er
Page 7: den historiske udvikling af krigen
Page 11 and 12: Portræt af Marius Emil Andersen. G
Page 13 and 14: Den tyske torpedobåd G 132 te næs
Page 15 and 16: Fra VALKYRIENS togt 1919. Kadettern
Page 17 and 18: Venneforeningen deltager også. I V
Page 19 and 20: Af Ulrik Wesche. P å patrulje med
Page 21 and 22: Hør admiralen fortælle om: HAVNEM
Page 23 and 24: Status for Maskinrum K (dieselrum)
Page 25 and 26: Fra sekretærerne og kassereren: De
Page 27 and 28: Åbningstider i 2010: PEDER SKRAM h

Venneforeningens blad juni 2010 - Peder Skrams Venner

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?