Blad nr. 3 september 2011 - Peder Skrams Venner

Nr. 3 

september 

2011 

14. årgang 

Fregatten 

PEDER SKRAMS 

Venner 

Venneforeningens blad 

Venneforeningens blad

Bestyrelse 

Formand 

Kommandørkaptajn 

Leif Rostgaard Sørensen 

Tlf. 49 4 5 39 

Email: formand@pederskramsvenner.dk 

Næstformand 

Seniorsergent L. O. Nielsen 

Tlf. 3 60 04 

Email: l.o.nielsen@ofir.dk 

Kasserer 

Kaj Aage Sørensen 

Tlf. 6 70 86 3 

kasserer@pederskramsvenner.dk 

Sekretærer 

Erik Nygaard og Adam Pomykala. 

Email: kontor@pederskramsvenner.dk 

Bestyrelsesmedlemmer 

Peter Lindstrøm 

Tlf. 49 4 73 87 

Email: redaktion@pederskramsvenner.dk 

Jens Møller 

Email: jens.moeller@mail.dk 

Kurt Terkelsen 

Email: kurts@mail.tele.dk 

Adam Pomykala. 

Suppleanter 

Kaptajnløjtnant Børge Raasthøj 

Email: raasthoe@tiscali.dk 

Erik Nygaard Sekretær 

Email: nygaard_66@msn.com 


Fregatten PEDER SKRAM’s 

Venner 

Fregattens adresse 

Fregatten PEDER SKRAM 

Elefanten , Nyholm, 

439 København K 

www.pederskram.dk 

Email: info@pederskram.dk 

Radiodivisionen 

OZ1RDN 

http://radiodivisionen.pederskramsvenner.dk 

Email 

oz rdn@pederskramsvenner.dk 

Leder: Kaj Nielsen OZ9AC 

Email: ozniac@jubii.dk 

Venneforeningen’s blad 

Chefredaktør og ansvarshavende 

Kommandørkaptajn 


Redaktion 

Peter Lindstrøm og Jens Møller 

Email: redaktion@pederskramsvenner.dk 

Layout og billedredaktion 

Finn Hillmose. Email: hillmose@mail.dk 

Eftertryk er tilladt med tydelig 

kildeangivelse. 

ISSN: 603-5933 

Fregatten 

PEDER SKRAM’s Venner 

www.pederskramsvenner.dk 

Email: info@pederskramsvenner.dk 

Kontor 


439 København K. 

Email: kontor@pederskramsvenner.dk 

Bank: reg. Nr.: 9570 konto: 0683 80 

Tryk 

Forsvarets Trykkeri, FLS Korsør. 

Næste blad udkommer 

. december 0 . 

Deadline den . november. 

Telefon 

Fregatten: 3 57 3 6 

Henvendelse om særarrangementer kan ske på 

Telefon 3 57 3 6, hverdage mellem 0 og 4. 

Email info@pederskram.dk

R 

AM 

ske Flåde har 

vnet PEDER 

dem alle tre har 

ær, som skibsog 

historisk, 

ode i flådens 

af de tre skibe, 

useumsskib ved 

m og er dermed 

ftertiden. 

llet blev artilleåtte 

regne med i 

el var kanonerne 

sider, og skød 

rte i skibssiden. 

ært en masnstruerede 

den 

ns imidlertid en 

var blevet benyttet 

flåde, hvor en rund 

en kortløbede morterene 

var meget 

til søs, monteres 

lt konstruerede 

kkevidde, men 

hed, og var bedst 

stationære mål på 

bede bombekanon 

t i skibssiden, og 

længere ud, og 

ed end en kanon 

s indså også, at et 

ndigt til beskyttelse 

ig var man hurtige 

ed disse kanoner 

nd var holdningen 

etoder var ”ufine”, 

t øjnene. Under 

en russisk flådender 

kommando af 

mp med en tyrkisk 

er traditionelle ka- 

Fra redaktøren 


Nu er sommersæsonen for besøg på PEDER 

SKRAM slut, og på side 5 ser Niels Mejdal 

tilbage på den forløbne tid med en vis tilfredshed, 

han fortæller også om at fregatten igen er begyndt 

at skyde! Læs mere på side 5. 

Dette blad er præget af nye orlogsskibe, der er en 

beretning om Søværnets nyeste fregat PETER 

WILLEMOES der har været på sin første militære sejllads. 

Frank Horn har sammen med fregattens tekniske 

team besøgt en anden af Søværnets nye fregatter, 

IVAR HUITFELDT i Korsør . 

Og så har vi en beretning om nye orlogsskibe til 

forskellige udenlandske flåder, denne artikel 

har vi fundet på en interessant hjemmeside: 

”http://damskibsselskab.dk”, der bestyres af Lars 

Engelbrecht Rohde. 

Fra ”Bladet Søværnet” bringer vi en artikel med 

overskriften ”Ekspert i søkrigshistorie”, om Søren 

Nørby. Søren er en god ven af Venneforenings blad, 

han har skrevet en del artikler til bladet, og han har 

altid været meget flink til at levere billeder fra forsvarets 

bibliotek, når vi har haft behov for det, (tak til Søren 

for den hjælp). 

1866 1908 1965 

Jnoner var de russiske skibe udrustet med 

de. Efter Krimkrigen var franskmændene 

bombekanoner, ens og Møller efter 3 timers kamp har været i blevet arkiverne nervøse for de russiske og bombeka- som sædvan- 

havde russerne totalt ødelagt den tyrkiske 

noner og udførte i 1855 en del eksperi- 

eskadre, hvor alle skibe blev sænket eller 

menter med jernplader som beskyttelse 

skudt i brand, lig og lavet ca. 3.000 mand en omkom. meget fin mod og bomberne. grundig Disse eksperimenter historie faldt om Sø- 

Mange kunne nu ”se lyset”, og flådemag- 

positivt ud og i 1859 søsatte franskmænterne 

begyndte at eksperimentere med 

dene det første søgående panserskib, 

værnets disse kanoner samt panser tre til skibe beskyttelse. med navnet panserfregatten PEDER LA GLOIRE. Den SKRAM. 

var 

e første krigsskibe med dampmaskine 

Dog skrue var en realitet før Krimkrigen. 

I første omgang ombyggede man eksiste- 

enorm - 5.620 tons, 89m lang og maskineriet 

bestod af en 2-cylindret dampmaskine 

på 900HK, hvilket gav en hastighed på 

13,1knob. Den var dog stadig fuldrigget 

Hrende linjeskibe og fregatter, men ret hur- 

med 3 master. Armeringen bestod af 36 

tigt byggede usk man helt lige nye og større foreningens skibe, 

stk. generalforsamling 

16cm riflede, forladet bombekanoner. 

idet maskineriet var meget pladskræven- 

Skibet var bygget af træ, men beskyttet 

lørdag den 4. september. 

af et panser af 100mm smedejern, der 

dækkede skibssiderne fuldstændigt ned til 

Læs mere på side 6. 

Fra midten af 1500-tallet blev artilleriet en faktor 

man måtte regne med i kampe til søs. 

Her kanondækket fra den franske La Gloire, 1859. 

vandlinjen. Samme år blev to søsterskibe 

NORMANDIE og INVINCIBLE søsat. 

Yderligere 2 skibe blev søsat året efter. 

England var admiralitetet nu overbevist 

I om, at noget måtte gøres for ikke at 

miste overmagten og konstruktionschef 

God fornøjelse Admiral Sir Baldwin Wake-Walker med fik bladet 

bevilliget £357.751,- (ca. 23 mio. £ i dag) 

til bygning af to panserfregatter. Da man 

i England havde stor tilgang til jern og 

store erfaringer i støbning, besluttede 

man at bygge skibene udelukkende af 

jern, forstærket af et panser omkring batteridækket. 

De to Panserfregatter HMS 


Af Jens 

Møller 


4 

5 

6 

7 

8 

20 

22 

24 

26 

WARRIOR og HMS BLACK PRINCE 

hejste kommando i 1862. De var på 

9.210tons, var 116m lange og udstyret 

med 1 dampmaskine med 10 kedler der 

udviklede 1.250NHK, hvilket gav en hastighed 

af 14,1knob. Skibene var ligeledes 

med fuld sejlrigning. Armeringen bestod 

af 26 stk. 68pd. forladekanoner og 10 stk. 

110pd. bagladekanoner. Skibene blev en 

sensation, men udviklingen gik så hurtigt, 

at disse skibe snart blev forældet. HMS 

WARRIOR udgik i 1873, og skibet henlå 

nu som flydende kullager og fra 1929 som 

olielager under navnet HMS OIL FUEL 

HULK C77 (den leverede olie til ca. 5.000 

skibe). I 1979 blev den reddet fra ophugning 

og er nu bevaret som museumsskib i 

Portsmouth. 

Danmark fulgte man udviklingen og 

I i 1850 blev det besluttet, at bygge 4 

skruefregatter og 4 skrue-korvetter, alle 

af træ. Fregatterne NIELS IUEL, SJÆL- 

LAND, JYLLAND og PEDER SKRAM 

blev søsat 1855 til 1861. Korvetterne 

THOR, HEJMLAL, DAGMAR og DIANA 

blev søsat 1851 til 1864. I 1858 besluttede 

man desuden, at ombygge lineskibet 

SKJOLD til skruelinjeskib og fregatten 

TORDENSKJOLD til skruefregat. NIELS 

IUEL og SJÆLLAND fik maskineri fra 

Maudslay Sons & Field i England og de ► 

Indhold 

Formanden har ordet 

Nyt fra Fonden 

ved Niels Mejdal 

Indkaldelse til 

generalforsamling 

Ny fregat på sin første 

militære sejllads 

Tre skibe med navnet 

PEDER SKRAM, 

af Jens Møller 

Nye orlogsskibe fra 

alverdens flåder. 

Søren Nørby, 

”Ekspert i 

søkrigshistorie”. 

Besøg på fregatten 

IVAR HUITFELDT, 

af Frank Horn. 

Nyt fra Radio- 

divisionen og kontoret 

Forsiden 

Forsvarets nye fregat 

PETER WILLEMOES (F362) 

på sin første prøvetur. 

Foto: Forsvaret. 

Venneforeningens blad 3

4 Venneforeningens blad 

Formanden har ordet 

Af kommandørkaptajn Leif Rostgaard Sørensen, 

formand for Fregatten PEDER SKRAM´s Venner 

En flot indsats 

Når disse linier læses, er fregattens 

sommerperiode afsluttet. Der har 

været åbent i week-enderne i juni, i skolernes 

sommerferie og igen i weekenderne i 

august. 

Jeg vil gerne fremhæve den flotte indsats, 

som Teknisk Team har præsteret. 

Holdets 6 medarbejdere tilbringer 

næsten al deres fritid ved fregatten. De 

har sørget for, at fregatten fremtræder i 

præsentabel stand, hvilket giver sig udslag 

i rosende bemærkninger fra mange af 

de besøgende. Men de sørger også for, 

at arbejdet med at bringe fregatten i fuldt 

udrustet stand fortsættes med fuld styrke. 

Et særligt indsatsområde er den tidligere 

”Rensestation”, som er under omdannelse 

til et udstillingsområde. Endnu en gang: 

min uforbeholdne anerkendelse af denne 

indsats. 

Lad mig også udtrykke min anerkendelse 

af vagternes indsats. Trods den 

forlængede åbningsperiode er det lykkedes 

den nye ”Vagtkoordinator” (Kurt Terkelsen) 

at udarbejde holdbare vagtlister. 

Og vagterne har – passende iført den nye 

beklædning – sørget for, at de besøgende 

har følt sig vel modtaget om bord. 

Det nye Audio Guide system, hvor de 

besøgende via en lille radio kan høre 

orienteringer om indretning og funktioner 

i de enkelte områder om bord, har været 

i brug hele sommeren. Der har været lidt 

tekniske problemer med genopladningen, 

men de besøgende har alle erklæret sig 

tilfredse med de udlånte ”Audio Phones”. 

Dansk Biblioteks Central har udsendt 

en ”Lektørudtalelse”, hvori Venneforeningens 

Jubilæumshæfte omtales 

Stemningsbillede fra kajen ved fregatten. 

Foto: Finn Hillmose. 

særdeles rosende. Dette har ført til, at adskillige 

biblioteker og boghandlere landet 

over har bestilt et antal hæfter. 

Som det fremgår af Venneforeningens 

hjemmeside, kan man fortsat erhverve 

Jubilæumshæftet ved køb i billetkontoret 

eller ved bestilling via hjemmesiden. Hæftet 

vil være en læseværdig og kærkommen 

gave til marineinteresserede venner 

og bekendte. 

Som det fremgår af annonceringen på 

side 6 afholdes Venneforeningens 

årlige generalforsamling lørdag den 4. 

september 0 . Som sædvanligt lægger 

bestyrelsen op til et hyggeligt frokostarrangement. 

Sæt kryds i kalenderen. Kom og 

vær med til at præge Venneforeningens 

fremtidige aktiviteter. 


Formand

Af formanden for Fonden Peder Skram, 

kontreadmiral Niels Mejdal 

En sommeråbning med udfordrende vejr 

I 

år har vi haft åben i det, der svarer 

til ni uger. Men hvilke uger! Dage 

med bagende sol og hedebølger, men 

desværre endnu flere dage med kulde, 

blæst og regn. De gode besøgsdage 

– dem med tørvejr og en let skyet himmel 

– har været alt for få. Og alligevel 

er det lykkedes at nå stort set samme 

besøgstal som sidste år. Når sæsonen 

er slut efter skolernes efterårsferie til 

oktober, må vi i fællesskab se på, om 

der skal justeres lidt på åbningsperioden 

i 0 . Vejret i påsken 0 var jo 

alle tiders for en museumsfregat. 

i har jo satset meget på at få vores 

Vaudioguide-system op at stå. 

Investeret omkring 50.000 kr. og brugt 

mange timer til oversættelse, indtaling 

og skiltning samt ikke mindst udvikling 

og fremstilling af en imponerende ladestation. 

Men nu virker det. Ikke mindst 

takket være kustodernes aktive medvirken. 

Personligt har de afprøvet systemet 

og flittigt instrueret de besøgende i 

systemets rette brug. Helt enestående, 

at vi kan tilbyde de besøgende en 

individuel og gratis rundvisning på mere 

end to timer. 

kke kun vejret har drillet, men også 

I den omfattende renovering af Batteriet 

Sixtus har præget sommeren. 

”Vores kaj” – Elefanten har det meste af 

tiden været en byggeplads og kun tilladt 

passage til fods eller cykel. Derfor har 

vi måtte udsætte ombordtagning af de 

to store Seasparrow belysningsradarer. 

Kranen kunne bare ikke komme til. Det 

samme gælder kikkertsigterne til 7 

mm pjecen. Heldigvis tror jeg, at mens 

du læser dette, er det hele på vej om 

bord. 

g så er fregatten igen begyndt at 

Oskyde. Fregatten er stolt over, at 

Søværnet har valgt at bruge Peder 

Skram til afgivelse af salutskud for ”flaget 

op og ned”, mens Sixtus kanoner 

er under en tiltrængt renovering. Tænk 

sig, at vi bestemmer, hvornår solen må 

gå ned i København. Desværre må vi 

vige pladsen i løbet af september. 

Også de mindre ting tæller. Og de 

besøgende kan nu fornøje sig med 

lyden af sonarens pingen i sonarrummet 

og lidt fotoshow på et par gamle 

TV-skærme. 

et meget ambitiøse formidlingspro- 

Djekt, der finansieres af Arbejdsmarkedets 

Feriefond og laves i samarbejdet 

med Orlogsmuseet, udvikler sig 

OK. Ikke hurtigt, men af høj kvalitet. 

Det første udstillingsrum i den gamle 

gasrensestation er under opstilling. 

Fem paneler med bagbelyste tekster, 

et par billedskærme og heldigvis også 

lidt udstillingsgenstande. Næste fase 

bliver at få lavet helt ny skiltning, rundviserguide 

og en lidt justeret folder. Så 

også på kulturnatten og i efterårsferien, 

bliver der masser nyt at opleve på den 

stolte fregat. 

Foto: Frank Horn 


Herved indkaldes til ordinær 

GENERALFORSAMLING 


Lørdag den 24. september 2011 kl. 1100 

i Marineforeningens lokale 

Takkeladsvej, opgang 3, på Holmen 

D a g s o r d e n 

. Valg af dirigent. 

. Bestyrelsens beretning for det forløbne år. 

3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskabet. 

4. Fastsættelse af kontingent. 

5. Forslag. 

6. Valg af medlemmer til bestyrelsen. 

7. Valg af suppleanter til bestyrelsen. 

8. Valg af revisorer. 

9. Eventuelt. 

Mød op til generalforsamlingen, få indflydelse og kom med gode 

idéer til foreningen ”PEDER SKRAM’s Venners” fremtidige virke. 

Deltag i den efterfølgende spisning og få en hyggelig stund med 

”PEDER SKRAM s Venner”. 

Buffet inkl. øl eller vand, pris kr.: 0.00. 

De der ønsker at deltage i spisningen må senest 

søndag d. 18 september 2011 tilmelde sig hos: 

Kaj Aage Sørensen, tlf.: 61 70 86 23 eller 

email: kasserer@pederskramsvenner.dk 

Venlig hilsen 

Leif Rostgaard Sørensen,

I uge 26 fik forsvaret 

overdraget den nye fregat 

PETER WILLEMOES, der nu 

indgår i flådens tal. Ugen efter 

var det så tid til skibets første 

sejlads som militært skib. 

øværnets nyeste fregat PETER 

SWILLEMOES har været på sin første 

sejlads som militært skib. Efter overdragelsen 

til forsvaret, der fandt sted uge 6, 

er skibet blevet udrustet med det mest 

nødvendige udstyr, og derfor var det tid for 

både skib og besætning at stå til søs. 

Og glæden og stoltheden var stor blandt 

besætningsmedlemmerne, da PETER 

WILLEMOES sejlede sine første sømil som 

militært skib. Det er nemlig ikke mange, 

der får lejlighed til at opleve den første 

selvstændige sejlads med et helt nyt skib i 

deres militære karriere. 

Nåede næsten 30 knob 

Under sejladsen skulle manøvredygtighed, 

nyudviklede procedurer og alt det nye grej 

afprøves. Og hastighedstesten viste, at fire 

hovedmotorer med i alt 44.000 hk fordelt 

på to skruer næsten kan få et 5500 ton 

tungt skib op på en hastighed på 30 knob. 

Sejladsen gav besætningen en god mulighed 

for at lære skibet at kende, og sikre 

sig at de kan håndtere skibet. 

Til stor glæde for besætningen var der en 

Ny fregat 

på sin første 

militære sejlads 

Fotos 

Forsvaret. 

Fredag den 13. maj 2011 blev den anden fregat 

af IVER-kl. F362 PETER WILLEMOES navn- 

givet af Statsminister Lars Løkke Rasmussen. 

række specialister, der har arbejdet med 

fregatterne, med på sejladsen, som besætningen 

lærte meget af. 

Besætningen er klædt på 

For skibschef KK Kristian Haumann blev 

sejladsen et positivt bekendtskab med flådens 

nye stolthed. Han ser nu frem til den 

næste periode med PETER WILLEMOES 

”Efter denne vellykkede første sejlads er 

vi som besætning klædt rigtig godt på til 

den kommende periode, hvor alt det militære 

udstyr skal installeres om bord, og 

der skal gennemføres en lang række testsejladser,” 

siger Kristian Haumann. ■ 


PEDER 

SKRAM 

Tre skibe i den Danske Flåde har 

siden 1860 båret navnet PEDER 

SKRAM. Fælles for dem alle tre har 

været, at de hver især, som skibstype, 

både teknisk og historisk, 

indledte en ny periode i flådens 

historie. Det sidste af de tre skibe, 

ligger i dag som museumsskib ved 

Elefanten på Nyholm og er dermed 

blevet bevaret for eftertiden. 

ra midten af 500-tallet blev artille- 

Friet en faktor man måtte regne med i 

kampe til søs. Som regel var kanonerne 

opstillet i borde i begge sider, og skød 

igennem huller eller porte i skibssiden. 

Ammunitionen var primært en massiv 

jernkugle. I 8 0 konstruerede den 

franske general Paixhans imidlertid en 

bombekanon. Bomber var blevet benyttet 

tidligere, både i hær og flåde, hvor en rund 

bombe blev affyret fra en kortløbede morter 

af stort kaliber. Morterene var meget 

tunge og måtte derfor, til søs, monteres 

midt på dækket i specielt konstruerede 

skibe. De havde stor rækkevidde, men 

meget dårlig træfsikkerhed, og var bedst 

egnet til beskydning af stationære mål på 

land. Paixhans´s langløbede bombekanon 

blev anbragt traditionelt i skibssiden, og 

kunne skyde en bombe længere ud, og 

med større træfsikkerhed end en kanon 

med fuldkugle. Paixhans indså også, at et 

metalpanser var nødvendigt til beskyttelse 

af træskibene. I Frankrig var man hurtige 

til at eksperimentere med disse kanoner 

og panser, men i England var holdningen 

i Royal Navy, at disse metoder var ”ufine”, 

og man lukkede bevidst øjnene. Under 

Krimkrigen i 853 kom en russisk flådestyrke 

på 6 linjeskibe under kommando af 

Admiral Nakhimov, i kamp med en tyrkisk 

flåde på 4 skibe. Udover traditionelle ka- 


1866 

noner var de russiske skibe udrustet med 

bombekanoner, og efter 3 timers kamp 

havde russerne totalt ødelagt den tyrkiske 

eskadre, hvor alle skibe blev sænket eller 

skudt i brand, og ca. 3.000 mand omkom. 

Mange kunne nu ”se lyset”, og flådemagterne 

begyndte at eksperimentere med 

disse kanoner samt panser til beskyttelse. 

e første krigsskibe med dampmaskine 

Dog skrue var en realitet før Krimkrigen. 

I første omgang ombyggede man eksisterende 

linjeskibe og fregatter, men ret hurtigt 

byggede man helt nye og større skibe, 

idet maskineriet var meget pladskræven- 

Fra midten af 1500-tallet blev artilleriet en faktor 

man måtte regne med i kampe til søs. 

Her kanondækket fra den franske La Gloire, 1859.

1908 1965 

de. Efter Krimkrigen var franskmændene 

blevet nervøse for de russiske bombekanoner 

og udførte i 855 en del eksperimenter 

med jernplader som beskyttelse 

mod bomberne. Disse eksperimenter faldt 

positivt ud og i 859 søsatte franskmændene 

det første søgående panserskib, 

panserfregatten LA GLOIRE. Den var 

enorm - 5.6 0 tons, 89m lang og maskineriet 

bestod af en -cylindret dampmaskine 

på 900HK, hvilket gav en hastighed på 

3, knob. Den var dog stadig fuldrigget 

med 3 master. Armeringen bestod af 36 

stk. 6cm riflede, forladet bombekanoner. 

Skibet var bygget af træ, men beskyttet 

af et panser af 00mm smedejern, der 

dækkede skibssiderne fuldstændigt ned til 

vandlinjen. Samme år blev to søsterskibe 

NORMANDIE og INVINCIBLE søsat. 

Yderligere skibe blev søsat året efter. 

England var admiralitetet nu overbevist 

I om, at noget måtte gøres for ikke at 

miste overmagten og konstruktionschef 

Admiral Sir Baldwin Wake-Walker fik 

bevilliget £357.75 ,- (ca. 3 mio. £ i dag) 

til bygning af to panserfregatter. Da man 

i England havde stor tilgang til jern og 

store erfaringer i støbning, besluttede 

man at bygge skibene udelukkende af 

jern, forstærket af et panser omkring batteridækket. 

De to Panserfregatter HMS 

Af Jens 

Møller 

WARRIOR og HMS BLACK PRINCE 

hejste kommando i 86 . De var på 

9. 0tons, var 6m lange og udstyret 

med dampmaskine med 0 kedler der 

udviklede . 50NHK, hvilket gav en hastighed 

af 4, knob. Skibene var ligeledes 

med fuld sejlrigning. Armeringen bestod 

af 6 stk. 68pd. forladekanoner og 0 stk. 

0pd. bagladekanoner. Skibene blev en 

sensation, men udviklingen gik så hurtigt, 

at disse skibe snart blev forældet. HMS 

WARRIOR udgik i 873, og skibet henlå 

nu som flydende kullager og fra 9 9 som 

olielager under navnet HMS OIL FUEL 

HULK C77 (den leverede olie til ca. 5.000 

skibe). I 979 blev den reddet fra ophugning 

og er nu bevaret som museumsskib i 

Portsmouth. 

Danmark fulgte man udviklingen og 

I i 850 blev det besluttet, at bygge 4 

skruefregatter og 4 skrue-korvetter, alle 

af træ. Fregatterne NIELS IUEL, SJÆL- 

LAND, JYLLAND og PEDER SKRAM 

blev søsat 855 til 86 . Korvetterne 

THOR, HEJMLAL, DAGMAR og DIANA 

blev søsat 85 til 864. I 858 besluttede 

man desuden, at ombygge lineskibet 

SKJOLD til skruelinjeskib og fregatten 

TORDENSKJOLD til skruefregat. NIELS 

IUEL og SJÆLLAND fik maskineri fra 

Maudslay Sons & Field i England og de ► 


PEDER 

SKRAM 

Fortsat fra forrige side 

øvrige otte fra Baumgarten og Burmeister. 

9 af disse skibe var udrustet i krigen 

864. I 86 besluttede man i Marineministeriet, 

at fregatten PEDER SKRAM 

skulle færdigbygges som panserfregat, 

samt at Danmarks sidste linjeskib, DAN- 

NEBROG ligeledes skulle ombygges 

til Pantserbeklædt* Corvet med lukket 

Batteri”. I skrivelse af 5.9. 86 meddeler 

Marineminister Steen Bille: ” Til De Herrer 

Baumgarten & Burmeister. I nærværende 

skrivelse bedes De levere 00tons 

pantserplader* til pantsercorvetten* DAN- 

NEBROG. De nødvendige skabeloner for 

bøjning af pladerne vil blive udleveret fra 

Holmen”. DANNEBROG blev d. .maj 

863 placeret i den nye tørdok på Holmen 

og arbejdet med at skære øverste dæk 

ned og montere de 4mm tykke panserplader 

begyndte i november 863. Panseret 

strakte sig i hele skibets længde, fra 

batteriets overkant til , 5m under vandlinjen. 

I lyset af krigstruslerne blev arbejdet 

forceret og det lykkedes at færdiggøre 

ombygningen således, at DANNEBROG 

kunne hejse kommando d.30. marts 864. 

Under krigen var den underlagt Nordsøeskadren, 

men var for det meste stationeret 

i Kattegat for at opfange en eventuel 

østrigsk gennemtrængning. I 865 blev 

den omklassificeret som pantserfregat*. 

ndtil 860 var alle skibe udrustet med 

I glatløbede forladet kanoner. Kanonerne 

blev inddelt efter vægten af kuglen i pund. 

Det oprindelige drivmiddel i kanonen var 

Sortkrudt (75% salpeter, 5% kul og 0% 

svovl). Det havde en meget høj forbrændingshastighed 

i den proces, hvor det går 

fra fast stof til en gas med stort rumfang. 

Det var i virkeligheden en slags sprængstof. 

Kanonerne måtte derfor gøres så 

stærke, at de kunne tåle trykket ved eksplosionen. 

Derfor var godstykkelsen på 

kanonen enorm, især bagtil og samtidig 

måtte løbet være relativt kort, idet krudtet 

ellers ville brænde op inden kuglen forlod 

løbet. Resultatet var ringe skudvidde og 

stor vægt. Brunkrudt fremkom omkring 

863. Det brændte langsommere (80% 

- 7% -3%) og gav derfor mulighed for 


længere, tyndere og riflede kanoner, og 

dermed større skudvidde og mindre vægt. 

I 888 opfandt Nobel Nitroglycerin-krudtet 

og dermed startede udviklingen af langtrækkende 

bagladet kanoner. 

Udviklingen gik nu stærkt. Det var hurtigt 

at ombygge eksisterende træskibe med 

et panser, men af vægtmæssige årsager 

kunne man ofte kun dække det område 

af skibet hvor kanonerne var opstillet, og 

disse skibe blev derfor benævnt ”Kasematskibe”. 

Omkring 860 fik to ingeniører, 

Captain Cole i England og den svenske 

ingeniør John Ericsson i USA, uafhængigt 

af hinanden den samme ide. De ville 

anbringe artilleriet i drejelige pansertårne 

eller panserkupler, anbragt på dækket i 

midteraksen. Forskellen var at Cole som 

grundlag brugte en traditionel søgående 

panserfregat som udgangspunkt, mens 

John Ericsson tegnede et helt nyt skib 

– en Monitor. Denne Monitor havde et 

meget lavt fribord, ca. 80cm. Der var kun et 

drejeligt kanontårn med to stk. glatløbede 

in. Dahlgrens bombekanoner samt et 

styrehus på dækket. Dette lavtliggende 

skib, udgjorde et meget lille mål, og han 

kunne koncentrere et tykt panser omkring 

vitale dele som skibsside, styrehus og 

kanontårn. Skibet var dog med sine dårlige 

sejlegenskaber kun egnet til kystforsvar. 

Begge disse skibstyper fik efterfølgende 

betydning for den danske flåde. 

den amerikanske borgerkrig ( 86 - 865) 

I måtte Nordstaterne opgive flådebasen 

Norfolk i Virginia. Dampfregatten 

USS MERRIMACK var nedbrændt til 

vandlinien, men Sydstaternes parlament 

besluttede at ombygge vraget til en 

pansret kasematfregat, men tilpasset til at 

opererer på lavt vand i floder og kystområder. 

Resterne af skrog og maskineri 

blev ombygget således, at det nye dæk lå 

ca. m over vandet, og ovenpå byggede 

man en pansret kasemat med indfaldne 

sider. Denne kasemat havde 0 kanonporte 

med plads til stk. 6in. og stk. 7in. 

riflede kanoner samt 6 stk. 9in. glatløbede 

kanoner. Styrehuset befandt sig forrest i 

kasematten. Skibet var færdigt i 86 og 

fik navnet CSS VIRGINIA. Kønt var det 

ikke med sit utroligt klodsede og skumle 

* Citat med oprindelig stavemåde.

MONITOR og VIRGINIA 

udseende. I Washington, bestilte man 

omgående en Monitor hos Ericsson og 

efter kun 0 dage hejste den kommando 

d. 5. februar 86 under navnet USS 

MONITOR. Ni jernstøberier var involveret. 

Skibet havde et deplacement på 987tons, 

5 m. lang, 3m bred og dbg. 3, m. En 

dampmaskine med kedler udviklede 

3 0HK og gav en hastighed af 8knob. 

Besætningen var på 59 mand. 

Disse to skibstyper havde hver deres fordele 

og ulemper. Ericssons skib kunne kun 

medføre kraftige bombekanoner, men var 

kraftigt pansret og udgjorde et meget lille 

mål. Omvendt havde VIRGINIA mange kanoner 

i den store kasemat, men udgjorde 

et stort mål og man havde dårligt udsyn 

fra styrehuset. En stor del af kanonerne 

kunne sættes ud af spillet, hvis en granat 

trængte gennem pansret ind i kasematten. 

De to skibe mødtes d. 9. marts 86 i det 

berømte slag i bugten ved Hampton Roads 

ud for Norfolk, der nu var under belejring 

af Nordstatsstyrkerne. Det lykkedes ikke 

for nogen af parterne at overvinde modstanderen. 

Den mindre og mere mobile 

MONITOR med sit roterende kanontårn 

var i stand til at udmanøvrere VIRGINIA, 

men ingen af skibene led afgørende skade 

på grund af deres panser (MONITOR var 

kun blevet udrustet med massive fuldkugler 

som ikke gjorde større skade inde 

i kassematten). Begge sider hævdede at 

have sejret, men taktisk havde VIRGINA 

ikke evnet at ændre Unionens blokade. 

USS Monitor sank d. 3 . december 86 

under bugsering ud for Cape Hatteras. I 

97 blev vraget lokaliseret og flere dele, 

herunder kanontårnet, blev hævet og er nu 

udstillet på museum i Norfolk. 

I 

859 havde Captain Cole tegnet sit før 

ste ”Kuppelskib” på 9. 00 tons med hele 

0 drejelige tårne, hver med to stk. 4 pd. 

kanoner. Det var faktisk en ”Dreadnout”, 

50 år før HMS DREADNOUT blev bygget. 

Først i 863 fik han overbevist admiralitet 

og 864 blev Englands første tårnskib 

HMS PRINCE ALBERT søsat. Det var 

på 3.880tons og udstyret med 4 stk. 9inc. 

riflede forlader kanoner i 4 drejelige tårne 

anbragt i midteraksen. Den var 83m lang, 

5m bred og udstyret med 4 kedler der 

drev et maskineri på i alt . 8HK, hvilket 

gav en fart på knob. For en sikkerheds 

skyld blev den dog udrustet med master 

med skonnert rigning. Skibet blev hurtigt 

overhalet af den tekniske udvikling og sat i 

reserve i 873. Da skibet var opkaldt efter 

Dronning Victoria´s gemal Prince Albert, 

forblev skibet i flådelisten længe efter at 

det var forældet. Det blevt solgt til ophugning 

i 899, og blev med sine 33 års tjenestetid, 

det næstældste skib i Royal Navy. 

et danske marineministerium havde 

D allerede i sommeren 86 taget kontakt 

til Captain Cole vedrørende bygning 

af et panserskib med drejelige tårne 

hver med stk. 60pd. glatløbede bombekanoner, 

og d. 8.august fik Napier and 

Sons i Glasgow kontrakt på bygningen 

af panserbatteriet ROLF KRAKE. Prisen 

var £7 . 00. Skibet var således det første 

tårnskib der blev konstrueret efter Coles 

principper og vakte berettiget opsigt. I 

864 viste skibet sin værdi ved kampene 

i Alssund under den prøjsiske overgang til 

Als. Kommunikations problemer bevirkede 

imidlertid, at ROLF KRAKE trak sig 

tilbage, hvorved invasionen lykkedes med 

katastrofale følger for Danmark. 

eg kan lige nævne et tredje panserskib 

J fra denne periode – Pantserfregatten* 

DANMARK. I maj 86 underskrev Sydstaterne 

en kontrakt med værftet James 

& George Thomson i Clyde ved Glasgow 

om bygning af en panserfregat bygget 

helt i jern, med byggenr. 6 , til levering i 

juni 863. Det kneb for Sydstaterne med 

betalingen, og i november 863 måtte 

de trække sig ud af projektet. Værftet 

forpligtigede sig til ikke, at videresælge til 

Nordstaterne og Preussen fik nu interesse 

for skibet. Derfor opkøbte det danske 

Marineministerium No.6 for at forhindre 

den i at falde i preussernes hænder. Den 

fik navnet DANMARK og blev søsat d. 3. 

februar 864. Da Danmark på det tidspunkt 

var i krig med Preussen, blev skibet 

► 

Venneforeningens blad

PEDER 

SKRAM 


pålagt en arrest af de engelske myndigheder. 

I juni 864 tillod englænderne dog 

at skibet kunne afhentes uden armering, 

og d. 30.august 864 blev Orlogskapitain 

O.C. Pedersen og besætning beordret til 

at rejse til Clyde med NIELS IUEL. Han 

havde året i forvejen hentet panserbatteriet 

ROLF KRAKE i Clyde så han kendte 

turen. Tørdokken på Holmen var for kort, 

så skibet måtte færdigudrustes på værftet 

i Horten i Norge. Data for skibet var: 

Længde 8 m. bredde 5, m. og dybgang 

5,9m. og hastigheden var 8,5knob. Skibet 

var kun udrustet en gang i 869 og blev 

sat i reserve 893. Det udgik i 900 og 

blev ophugget 907. 

anserfregatten PEDER SKRAM blev 

Pkølstrakt d. 9.maj 859 som den 

sidste af de fire Skruefregatter bygget 

af træ. Dimensioner og bevæbning var 

planlagt som for JYLLAND, men hurtigt 

begyndte overvejelser omkring færdiggørelsen 

af skibet. En pansring af skibet ville 

være nemmere at tilvirke inden skibet var 

PEDER 

SKRAM 

saluterer ved 

anløb Sct. 

Pedersborg 

i forb. m. 

prinsesse 

Dagmars 

bryllup med 

Storfyrst 

Alexander. 


færdiggjort og d. 9. april 86 standsede 

man arbejdet for, at omarbejde tegningerne 

med henblik på at færdiggøre den 

som panserfregat. Tegningerne hertil blev 

udarbejdet af Fabriksmester Otto Suenson. 

Materialerne blev bestilt og d. 7. juni 

863 blev arbejdet genoptaget. Nye problemer 

kom dog i vejen i form af truende 

politiske forviklinger med Preussen, og 

man måtte derfor prioritere ombygningen 

af DANNEBROG. Først da den var blevet 

klar, kunne man tage fat på færdigbygningen 

af PEDER SKRAM. 

fter 5 år på stablen – størstedelen 

E af tiden under tag – blev PEDER 

SKRAM omsider søsat d. 8. oktober 

864. Panserpladerne var leveret af John 

Brown & co. i Sheffield, og bøjningen 

og tilpasningen af pladerne blev udført 

af Baumgarten og Burmeister. Ialt 34 

jernplader skulle bøjes og vægten var 

467tons. Ligesom DANNEBROG var 

PEDER SKRAM pansret med 4mm 

smedejern, og pansret gik i hele skibets 

længde fra batteriets overkant til , 5m. 

under vandlinjen. Eneste forskel var, at 

PEDER SKRAM fra begyndelsen var konstrueret 

som skrueskib og dermed havde 

fået et mere tilspidset agterparti. Dette 

gav bedre sejlegenskaber, men forhin-

drede skydefrihed agterud. På de sidste 

0m af batteridækket bøjede man derfor 

pansret 90 grader i begge sider, tværs ind 

mod midten af skibet. Derved opstod en 

tværgående panservæg, og agter herfor 

et åbent dæk. Her byggede man en hytte 

af jern i tilpas afstand fra rælingen, så der 

blev skydefrihed fra porte, i den agterud 

vendte panserside. I hytten fik chefen sin 

beboelse og kontor m.m. 

Både kedler og den -cylinder dampmaskine 

med ekspansion, var bygget 

af Baumgarten & Burmeister. Det var 

den kraftigste maskine der indtil nu var 

installeret i noget danskbygget skib. Den 

udviklede .680 IHK som med en nyudviklet 

4-bladet skrue gav en hastighed på 

over knob, hvilket var 3knob mere end 

DANNEBROG. Kulbeholdningen gav en 

aktionsradius på 6 etmåls sejladser ved 

0knob (et ”etmål” er den afstand, et skib 

tilbagelægger med en given hastighed, 

f.eks. 0knob, inden for et døgn). Derudover 

var skibet bygget med fuldrigning, 

hvilket gav gode egenskaber ved sejlads 

for sejl. Deplacementet var på 3.379tons 

og besætningen kunne, trods fuldrigningen, 

holdes på 450 mand. Bevæbningen var det 

mest moderne man på det tidspunkt kunne 

fremskaffe og bestod af 6 stk. 8in. og 8 stk. 

6in. riflede forladerkanoner. Som noget helt 

nyt kunne ammunitions-magasinerne sættes 

under vand. 

EDER SKRAM blev afleveret fra 

POrlogsværftet i sommeren 866, og 

var umiddelbart efter på sit første togt 5. 

juli til 0. oktober. Her eskorterede den 

nye panserfregat kongeskibet SLESVIG, 

med prinsesse Dagmar ombord til Sct. 

Petersborg. Fregatten tilbragte en uge i 

Sct. Petersborg hvor den deltog i festlighederne 

ved prinsessens bryllup med den 

russiske tronfølger Storfyrst Alexander. 

Sommeren 867 på togt som eksercerskib 

hvor man deltog i den engelske flåderevy 

på Spithead. Sommeren 870 i eskadre 

med DANNEBROG og LINDORMEN. 

876-78 var den til hovedeftersyn og blev 

herefter oplagt i reserve og i 885 udgik 

den af flådens tal. Pansret blev afmonteret 

og brugt ved Københavns Sø og 

Landbefæstning (Vestvolden). Kedler og 

maskine blev solgt. Årsagen til den korte 

karriere for de tre skibe DANNEBROG, 

DANMARK og PEDER SKRAM var deres 

store dybgående og store kulforbrug. 

PEDER SKRAM kunne lige akkurat passere 

Drogden ved daglig vande, hvis man 

lempede de agterste kanoner forefter. I 

888 blev det bestemt at ophugge PEDER 

SKRAM, men det trak ud, idet den i de 

efterfølgende år blev brugt som mål ved 

forsøgsskydninger. I 897 sank den i Flådens 

Leje, men blev hurtigt hævet og gik 

endelig til ophugning. 

TEKNISKE TEKNISKE DATA: DATA 

Deplacement: 3.379tons. 

Længde Længde 69,0m. Bredde: 15,1m. 5, m. 

Dybgang: 6,6m. 

Maskineri: Baumgarten & Burmeister & Burmei- 2 kedler, 

ster 1 to-cylinder kedler, dampmaskine to-cylinder med dampma- ekspansion, 

skine 1.650IHK, med ekspansion, 1 skrue. .650IHK, 

skrue. Fart: Fart: 11,0knob. ,0knob. Aktionsradius: Aktionsradius: 

6 etmål ved 

6 etmål 10knob. ved Rigning: 0knob. Fuldrig. Rigning: Fuldrig. 

Armering: 6 stk. 8” 8” Forladekanoner Forladeka- 8 stk. 

noner 6” forladekanoner. 8 stk. 6” forladekanoner. 

Panser: Panser: 114mm 4mm smedejern. 

Besætning: 450mand 

450mand. 

fter den katastrofale fredsaftale i Wien 

E d. 3 . oktober 864 indså man dog, 

at oprustning og vedligehold af hær og 

flåde stadig var nødvendig. I flåden fulgte 

man nogenlunde med således, at flåden 

i 9 4 kunne udrustes til beskyttelse 

af bælterne, men landmilitært blev en 

uforholdsmæssig stor del af ressourcerne 

brugt på Københavns nye landbefæstning 

(Vestvolden). For flådens vedkommende 

byggede man i 868–70 to panserbatterier; 

LINDORMEN efter samme principper 

som ROLF KRAKE, og GORM som 

en større og mere søgående version af 

Ericssons MONITOR. 87 –86 byggede 

man fire skibe, hvor det første Panserbatteriet 

ODIN var en hybrid af en Monitor og 

et Kasematskib. Efterfølgende byggedes 

878 – 86 tre tårnsskibe, HELGOLAND, 

TORDENSKJOLD og IVAR HVITFELDT 

delvis efter Ericssons principper, men 

med højt fribord. Derved blev de bedre 

søgående og kunne operere i alle indre 

danske farvende, men udgjorde et større 

mål. I 896 søsattes endnu et skib, Panserbatteriet 

SKJOLD, med henblik på at 

indgå som støtteskib i Københavns søforsvar. 

Data for SKJOLD var: deplacement 

på . 95tons, 69,4m. lang, ,6m bred og 

dybg. 4, m. Hastigheden var 3,4knob ► 


PEDER 

SKRAM 


og besætningen 38 mand. Bevæbningen 

var moderne bagladerkanoner fra Krupp: 

stk. 40mm L/40 og 3 stk. 0mm L/40 

agter. Med SKJOLD vendte man tilbage til 

Ericssons principper for en Monitor med 

lavt fribord. Heldigvis var man så fornuftige 

at forsyne den med en høj stævn og 

bak, hvorved den kunne besejle alle indre 

danske farvande. SKJOLD dannede hermed 

grundlag for de næste panserskibe af 

HERLUF TROLLE – klassen. Rigsdagssamlingen 

i 89 bevilgede midler til bygning 

af et panserbatteri, der skulle være en 

videreudvikling af SKJOLD. Det var derfor 

med en hvis optimisme, at regeringen 

fremsatte forslag til bygning af et panserskib 

på 3.500tons. Forslaget led alligevel 

en krank skæbne i rigsdagen, hvor det 

blev afvist og i stedet bevilligede man kun 

midler til en minekranbåd. Uanset dette 

lod regeringen Orlogsværftet udarbejde 

tegninger til et panserskib der skulle bygge 

på erfaringerne med IVER HUITFELDT og 

SKJOLD. Projektet blev udarbejdet under 

ledelse af direktør for Orlogsværftet J. C. 

Tuxen og underdirektør H. Vedel, samt 

kontorchef Ortmann fra Marineministeriet. 

Projektet blev endeligt approberet i aug. 

896 og kølen blev lagt 0.juni 897. 

ed dette nye skib, der fik navnet 

M HERLUF TROLLE, blev grunden 

lagt til en helt ny æra for danske panser- 


skibe. Efter alle mulige svinkeærinder med 

forskellige typer, størrelse og bevæbning, 

kunne man med denne vellykkede konstruktion 

endelig skabe en homogenitet 

for panserskibene. I alt 4 skibe - HERLUF 

TROLLE, OLFERT FISCHER, PEDER 

SKRAM og NIELS IUEL blev planlagt og 

godkendt til bygning over de næste 0 år. 

NIELS IUEL blev dog forsinket på grund 

af krigen 9 4- 8, og den blev først søsat 

d. 3.juli 9 8 og hejste kommando d. 5. 

maj 9 3, nu efter et totalt ændret design. 

Fra 888 - 97 blev der desuden bygget 4 

krydsere VALKYRIEN, HEKLA, GEJSER 

og HEJMDAL. Ved søværns-ordningen 

af 909 blev der yderligere bevilliget 6,3 

mill. kr. til bygning af 0 torpedobåde og 7 

ubåde. Løbende blev der desuden indkøbt 

et større lager af miner og torpedoer. 

Panserskibet PEDER SKRAM blev bygget 

som den sidste af Herluf Trolle klassen. 

De 3 skibe var stort set ens, men grundet 

den tekniske udvikling i de 9 år byggeriet 

stod på, blev der alligevel mindre forskelle. 

Disse gik især på den tekniske udvikling 

inden for panser og artilleri, især de erfaringer 

man indhøstede efter den russiskjapanske 

krig. Skibene blev oprindelig 

klassificeret som Panserskibe, men fra 

9 0 klassificeret som Kystforsvarsskibe, 

9 5 som Orlogsskibe og til sidst fra ca. 

935 som Artilleriskibe. PEDER SKRAM 

blev søsat .maj 908 og hejste kommando 

4.aug. 909. Maskineriet bestod 

af to opretstående tregangs maskiner der 

var placeret i hvert sit rum. De fik damp fra 

seks kulfyrede vandrørskedler, ”Thornycroft 

hurtigkedler”, bygget på Orlogsværftet 

og stod på to fyrplatforme ligeledes i 

Panserskibet PEDER 

SKRAM blev bygget 

som den sidste af 

Herluf Trolle klassen.

hvert sit rum. Maskineriet udviklede 5.400 

IHK ved 6,0 knob. Besætningen var på 

78mand. Byggeprisen var ca. 7 mill. 

kroner. 

Hovedartilleriet bestod af stk. 40mm 

/L43 på for – og agterdæk, samt 4stk. 

50mm /L50 kanoner placeret i kasematter 

i de fire hjørner af overbygningen, alt 

leveret af Bofors. De 40mm kanoner 

havde væsentlig større skudhastighed og 

rækkevidde end i de to forrige skibe; 3 skud 

i minuttet, rækkevidde 5. 00m (3.700m 

længere end i Herluf Trolle). Ammunitionsbeholdningen 

var 80 skud pr. 40mm og 

65 skud pr. 50mm. Rørlængde for de 

40mm var 0,8m, vægt .500kg. Vægt 

af granat: 70kg for brisant, 5kg for 

panserbrydende, drivladning 5 ,7kg, mundingshastighed 

804/905m pr. sek. Som 

noget nyt blev kanonen leveret med gyroskopsigte. 

Til orientering kan jeg nævne, at 

den første kanon Bofors leverede af denne 

type til PEDER SKRAM, stadig står i sin 

prøveaffutage på Bradbænken ud mod 

bassinet ved Mastekranen. Denne kanon 

blev brugt til prøve og indskydning på Amager 

Fællede og den indgik efterfølgende 

som reservekanon. 

EDER SKRAM gik straks ind i en 

Ptravl periode, med prøvetogter i 909 

og i 9 0 i sommereskadre med sine 

søsterskibe med efterfølgende besøg 

i Bergen og Stockholm. 5.maj 9 i 

eskadre med Kongeskibet DANNEBROG 

og OLFERT FISCHER til Travemünde 

for at afhente den afdøde kong Frederik 

d.8´s båre tilbage til København. Officerer 

fra alle skibe bar kongens båre ombord 

mens mandskabet, under våben, dannede 

spalier i land. Under hjemrejsen 

stødte tre tyske krydsere til eskadren ved 

Gedser Rev, hvor de afgav sørgesalut 

og sluttede op agten for eskadren, som 

de herefter fulgte et stykke op i Øresund. 

Senere på sommeren i eskadre med 

OLFERT FISCHER gennem Kielerkanalen 

til Hook van Holland for skydeøvelser 

der. OLFERT FISCHER sejlede videre til 

flåderevy ved Spithead. De samledes igen 

ved Skagen for manøvrer. Inden sommereskadren 

i 9 3 var PEDER SKRAM igen 

i Hook van Holland og Rotterdam. Foråret 

9 4 besøg i Kalmar og indgik herefter 

d. 3 .juni 9 4 i sikringsstyrken da denne 

blev formeret i lyset af den truende krig. 

middelbart så situationen ikke for godt 

Uud i 9 4. For hærens vedkommende 

var de fleste midler gået til Københavns 

befæstning, men de sidste par år før 

krigen var der dog sket en vis opgradering 

i Jylland. For flåden vedkommende var det 

katastrofalt, hvis man kun så på de skibe 

der var til rådighed. Søværnsloven af 909 

talte om større skibe: 8 kystforsvarsskibe 

og 4 krydsere, 4 torpedobåde og 

et antal ubåde samt store mineskibe. 

Problemet var, at der i de efterfølgende år 

aldrig var blevet sat tilstrækkelige midler af 

til finansieringen af denne plan. Det eneste 

der var til rådighed i 9 4 var derfor 

4 panserskibe, 3 små krydsere af ældre 

dato samt 5 torpedobåde og 7 u-både. 

Heldigvis blev manglerne til dels ophævet 

af den tekniske udvikling inden for nye 

våben som miner og torpedoer således, 

at en effektiv spærring af bælterne kunne 

etableres og forsvares. Samtidig opstod 

en enighed blandt danske og svenske 

politikere, at spærringen af Øresund var 

en fælles forpligtigelse hvilket bevirkede, 

at man fra dansk side kunne forstærke 

styrken i Storebælt. Man kunne således 

forsvare sig formelt eller efter bedste 

evne, men man havde ingen sikkerhed 

for konsekvenserne. Den dansk-svenske 

neutralitetspolitik byggede i høj grad på 

forståelse fra stormagterne og ud fra, at 

alle skulle kunne leve med deres naboer 

på begge sider af konflikten. 

.august 9 4 begyndte Tyskland en 

mobilisering og erklærede Rusland krig. 

Marineministeriet beordrede d. .august 

udlægning af miner i Københavns nordre 

spærring. Om aftenen havde den tyske 

gesandt grev Brockdorff Rantzau et møde 

med den danske udenrigsminister Scavenius, 

hvor gesandten erklærede, at Tyskland 

ville støtte en dansk neutralitet under forudsætning 

af, at man spærrede bælterne 

med miner og ville forsvare dem mod 

gennemsejling for alle parter i konflikten. 

Det var en omskrivning af de gamle ord: 

”Man kan kun være neutral, hvis man er i 

stand til at forsvare sin neutralitet”. Nu gik 

begivenhederne stærkt, med forhandlinger 

til begge sider i konflikten, heriblandt den 

senere så berømte henvendelse fra kong 

Chr. d. 0 til King George d.5 i England for, 

at indhente hans støtte til udlægningen af 

minerne. Holdningen fra England blev positiv 

og udlægning af minerne i Storebælt 

► 


PEDER 

SKRAM 


begyndte d. 6. august, og den . 

august i den sydlige del af Øresund i 

samarbejde med svenskerne. Regeringen 

udskrev ordre om indkaldelse 

af .600 mand til flådens sikringsstyrke 

og .300 mand til søbefæstningen, 

samt en enkelt årgang til landbefæstningen. 

Politisk var De Radikale stadig 

i tvivl, og Marineminister P. Munch 

udsendte derfor en forordning om, 

”- at i intet tilfælde må der skrides til 

angreb uden regeringens ordre”. Til 

dette svarede Chefen for Søværnet Viceadmiral 

Kofoed-Hansen: ”Ethvert angreb 

på Danske styrker vil blive imødegået med 

alle til rådighed stående midler”. På kopien 

har han skrevet en påtegning: ”Nogle timer 

senere sendte ministeren mig en mundtlig 

meddelelse, at skrivelsen ikke vil blive 

besvaret”! Næste dag blev der indkaldt 

6.000 mand til hæren øst for Store Bælt 

og .500 mand vest for. General Gørtz 

forlangte en egentlig mobilisering, men 

dette blev afslået af regeringen efter pres 

fra de Radikale. To dage efter blev der dog 

indkaldt yderligere 6.000 mand til hæren i 

Jylland og 900 mand til Flåden. 

O rlogsværftet i København må have 

været Danmarks travleste arbejdsplads 

i disse dage. Alle ikke udrustede 

skibe skulle genudrustes og genforsynes. 

Der skulle modtages, iklædes og fordeles 

nye besætninger. De skibe som var 

i tjeneste anløb værftet for supplering af 

krigsforsyninger. Hele denne proces blev 

overstået på mindre end to døgn. Flådens 

skibe samledes efterhånden ude i sundet 

og i løbet af natten til d. 6.august afgik 

skibene til deres stationer – . Eskadre i 

sundet og . Eskadre i Storebælt. Lillebælt 

blev kun holdt under observation idet vi 

må huske, at hovedparten af Lillebælt var 

under tysk herredømme, med grænsen 

lige syd for Kolding. 

Det kan lyde som et paradoks, at det 

lykkedes at forsvare neutraliteten i de fire 

år krigen varede, men det var samspillet 

mellem de moderne våben som miner, 

torpedoer, panserskibe, torpedobåde og 


PEDER SKRAM (Udsnit af maleri af Chr. B. Olsen). 

u-både der gav resultatet. Stormagternes 

slagskibe var med ”Dreadnought-skibene” 

vokset til en størrelse, hvor man ikke 

turde løbe risikoen at sende dem gennem 

disses forsvarskæder i de snævre sunde 

og bælter. En fjendtlig styrke måtte derfor 

først sende en styrke af krydsere, destroyers 

og minestrygere frem for at rydde minebælterne, 

men de danske styrker havde 

med miner, torpedoer, torpedobådene, 

u-bådene og panserskibene med kraftigt 

artilleri gode muligheder for at nedkæmpe 

netop denne styrke. 

I disse 4 år vekslede PEDER SKRAM 

mellem de eskadre. Det var en triviel 

tid for mandskabet, med lange perioder 

til søs, hvor man sejlede stille omkring for 

at spare på de dyrbare kul. Kun et par enkelte 

gange om ugen fik man ”fri øvelse” 

for træning af besætningens færdigheder. 

Landlov fik man kun ca. hver 3. uge 

enten i Nyborg, Korsør eller Helsingør. 

København blev kun anløbet når skibet 

skulle til eftersyn. Jeg kan i den forbindelse 

huske, at min gamle morfar fortalte, 

at han aftjente sin værnepligt i hæren i 

909- 0, men blev genindkaldt i 9 4 til 

flåden. Årsagen var, at han i mellemtiden 

var blevet uddannet som mejerist, og 

derfor havde et godt kendskab til dampmaskiner. 

Han tilbragte de næste par år 

ombord på PEDER SKRAM, hvor han 

sejlede vandet tyndt mellem de to bælter. 

Orlov var sjælden, idet skibene kun havde 

korte besøg i Nyborg eller Korsør, idet de 

ofte lå i beredskab ved Agersø lige syd 

for Korsør for, at være tæt på minespærringerne. 

Her kunne de få forsyningerne 

af kul og proviant med pramme fra Korsør.

I 9 0 var skibet i eskadre til Sønderborg 

ved genforeningen og ydede assistancer 

ved afhentningen af sønderjyske krigsfanger. 

Fra 9 3 til 934 lå PEDER SKRAM 

som stamskib, men kom i 934 i skoledeling 

med NIELS IUEL og i 935 i eskadre 

med tre torpedobåde af den nye Glenten-klasse 

som eskorte for kongeskibet, 

der bragte kronprins Frederik til bryllup i 

Stockholm. Herefter gik PEDER SKRAM 

igen i reserve. 

august 939 blev PEDER SKRAM 

I igen udrustet og under en fuldkraftsprøve 

kom det gamle skib op 5,9 knob, 

hvilket kun var 0, knob mindre end ved 

prøverne i 909. Indgik i sikringsstyrken 

med NIELS JUEL. Der var kun foretaget 

mindre moderniseringer, med montering 

af 40mm og 0mm luftværnskanoner, 

bl.a. i de to markante tidligere projektørreder 

på siden af broen. Dannede eskadre 

med NIELS JUEL med station i Århus. 

Forlagt til Vesterhavet for at observere 

tyske malmtransporter fra Norge. Den 

9.april 940 opholdt PEDER SKRAM sig 

i Frederikshavn, men blev fra 3. april 

940 til . juni 94 oplagt i Horsens. En 

kort genudrustning i 94 hvor den deltog 

med NIELS JUEL i fægtnings-skydninger 

i Smålandsfarvandet. Herefter igen oplagt 

på Holmen som kommandoskib for Kystflåden. 

9.august 943 udsendte admiral 

Vedel fra PEDER SKRAM det kendte 

signal om sænkning af flådens skibe. Vi 

kender jo alle det dramatiske billede af 

PEDER SKRAM der ligger kæntret ved 

mastekranen. Dette billede blev iøvrigt vist 

i store dele af den internationale presse 

og var, efter sigende, medvirkende til at de 

allierede nu fik et mere positivt indtryk af 

Danmark og optog os som allieret i krigen. 

9. august 943. 

kibet blev hævet af tyskerne og slæbt 

S til Kiel, hvor det indgik i ”Kriegsmarine” 

under navnet ADLER. De fire 5cm 

kanoner blev udtaget og genbrugt i et tysk 

batteri ”Pælebjerg” i Fanø Klit-plantage. 

ADLER blev herefter opankret i Kielerfjord 

som stationært skoleskib og ”Flakschiff” 

for luftværnspersonel. I april 945 blev 

skibet sænket, denne gang af engelske 

fly, men blev senere hævet og bugseret 

til København. Her lå den som vrag ved 

Hønsebroen, til den i 949 blev solgt til 

H.J. Hansen i Odense for ophugning. 

To dele fra skibet blev dog bevaret. Det 

pansrede kommandotårn blev lagt ved 

Søofficersskolen som en slags bunker og 

senere solgt til Risø. Formasten med den 

markante ildlederstation bevarede firmaet 

som vartegn ved indsejlingen til Odense, 

hvor den stadig kan ses. 

TEKNSIKE DATA 

TEKNSIKE Deplacement: DATA: 3.785tons, 

Deplacement: længde: 87,4m. bredde: 3.785tons, 15,7m. 

længde: dybgang: 87,4m. 5,0m. bredde: 5,7m. 

dybgang: Maskineri: 5,0m. 6 vandrørskedler samt 

Maskineri: 2 opretstående 6 vandrørskedler 3-gangs dampmaskiner, samt 

opretstående Thornycroft, bygget 3-gangs på licens dampmaskiner, 

på Orlogsværftet, 

Thornycroft, 1 skrue. bygget på licens på Orlogsværftet, 

Hastighed skrue. 16,0knob Hastighed og aktionsradius 6,0knob 2.620sm 

og ved aktionsradius 9knob. .6 0sm ved 9knob. 

Armering: 2 stk. stk. 240mm/L43 40mm/L43 - 4 stk. - 4 150mm/ stk. 

50mm/L50 L50 - 10 stk. - 75mm/L55 0 stk. 75mm/L55 - 3 stk. 450mm - 3 stk. 

450mm torpedorør. torpedorør. Panser: 95mm i 

side Panser: og 90mm 195mm i på side 40mm og 190mm kanon på – 

samt 240mm kommandotårn. 

kanon – samt kommandotårn. 

Besætning: 278 78 mand. 

mand. 

REGATTEN HDMS F35 PEDER 

FSKRAM var, i lighed med de to første 

”Peder Skram–skibe”, med til at sætte nye 

standarder for skibe, både i den danske 

flåde og internationalt. Jeg vil i det følgende 

kun hæfte mig ved nogle få punkter 

af dette sidste skibs historie – som nok er 

kendt for de fleste. 

Ved fredslutningen i 945 var den danske 

hær og flåde ikke eksisterende. Der 

ventede derfor en kæmpe opgave med, at 

opbygge et nyt forsvar. Penge var der ikke 

mange af, men det lykkedes dog på kort tid 

at opbygge en styrke i søværnet til minerydning 

og inspektion. Man fik hurtigt aftale 

med englænderne om leje af minestrygere, 

en korvet af Flower-klassen og to fregatter ► 


PEDER 

SKRAM 


af River-klassen. Desuden købte man 9 

ex-tyske motortorpedobåde til en fordelagtig 

pris (US$ 4 .500,-) af amerikanerne. I 

949 blev Danmark, sammen med Norge 

medlem af Nato, og det betød at man i de 

kommende år i 950´ne modtog i alt 

nye enheder som amerikansk våbenhjælp. 

Mange ældre enheder måtte man forudse 

ville blive udfaset inden for ca. 0 år, og i 

959 indgik Danmark og andre Nato lande 

en aftale om våbenhjælp, den såkaldte 

”Cost-sharing” aftale. Den betød at USA 

betalte halvdelen af alle nye våbenleverancer. 

Med forsvarsforliget i 960 blev det besluttet 

at bygge et stort antal nye enheder 

i form af fregatter, minelæggere, u-både, 

motortorpedobåde, inspektionsskibe m.m. 

I alt 5 enheder blev leveret under denne 

aftale, heriblandt de to fregatter PEDER 

SKRAM og HERLUFT TROLLE. Det kan 

ses i flådens bevillinger der 96 -70 steg 

fra 77mill. til 4 0mill. årligt. 

DMS F35 PEDER SKRAM blev 

H søsat fra Helsingør Skibsværft 

d. .maj 965 og jeg var så heldig at 

overvære søsætningen. På værftet var 

man ikke vandt til søsætning af et så langt 

og slankt skib, så det tog uventet for hurtig 

fart gennem vandet med kurs lige mod 

færgehavnen. Kun en hurtig fører af en 

slæbebåd hindrede et sammenstød med 

en af færgerne. Disse to skibe vakte især 

opsigt p.g.a. deres maskineri med Gasturbiner, 

samt deres indbyggede muligheder 

for løbende modernisering i takt med, 

at nye våbensystemer blev udviklet. I de 

franske og engelske søværn havde man 

eksperimenteret med gasturbiner, men 

de var aldrig rigtigt slået an. Hovedårsagerne 

var, at de brugte enorme mængder 

af brændstof, hvorfor det var nødvendigt 

med diesel maskiner til krydsfart - det såkaldte 

CODOG system (Combined Diesel 

or Gas). Ved overgangen fra det ene system 

til det Fregatten andet set var fra det var nødvendigt at 

standse mastekranen. 

maskinerne, hvilket var omstændigt 

og maskineriet Foto: Finn Hillmose. fik herved meget stor 

volumen. Systemet i Peder Skram-klassen 

var det nye CODAG system (Combined 

Diesel and Gas) kombineret med 


vendbare propeller, styret af et hydraulisk 

system udviklet af Karlstadts Mekaniska 

Verkstad (KaMeVa). Det var nu ikke længere 

nødvendigt at standse maskinerne 

ved manøvre, idet hastighedsændringer, 

stop og bak, skete automatisk ved at ændre 

stigningen på propelbladene; samme 

system som på Turbo-Propfly. Disse fly 

kan endog udføre bakkemanøvre på 

jorden. Turbinerne var fra Pratt & Whitney, 

samme type som på DC-8 fly. Systemet 

var så hurtigt reagerende, at skibet på 

prøveturen gik fra 30knob til stop på mindre 

end 35 sekunder med et løb på kun 

90m. En af de første der kom på broen 

var kokken, som udtalte sin uforbeholdne 

mening om denne form for ”uvarslede 

manøvre”, samt lidt mere generelt om 

priserne på porcelæn. 

pgaverne for alle disse nye skibe 

Ovar betinget af Warszawa-pagtens 

aggressive planer, der blev udviklet fra ca. 

960 og fremefter til murens fald i 989. 

Strategien gik ud på, at sikre en gennemsejling 

af bælterne ved, at nedkæmpe 

forsvaret på Sjælland. Polske og østtyske 

tropper skulle landsættes på Lolland, 

Falster og Sydsjælland. Natos svar på 

dette var, nok engang, at spærre bælterne 

for gennemsejling ved udlægning af miner. 

Samtidig skulle et modstød med enheder 

fra den danske og vesttyske flåde sættes 

ind i Østersøen, til nedkæmpelse af fjendens 

invasions-flåde. Nato styrken skulle 

angribe på lang afstand med Harpoon 

missiler, og torpedobådene skulle gå ind 

på tæt hold for, at sænke overlevende fartøjer 

med torpedoer. Udviklingen af disse 

nye våben-systemer gjorde det nødvendigt 

at ombygge PEDER SKRAM og HER- 

LUFTROLLE med Harpoon sømåls missiler 

og Sea Sparrow luftmåls missiler, samt 

opdatering af varsling - og styresystemer. 

Ombygningen begyndte med HERLUF 

TROLLE i 975-77 og PEDER SKRAM fra 

977-79. Samtidig indgik fra 975- 977 ti 

nye motor-missil både af Willemoes-klassen 

og tilsammen udgjorde disse skibe 

nu en slagkraftig styrke i Nato-flåden. 

Desværre faldt begge fregatter for et massehysteri, 

skabt af den socialdemokratiske 

forsvarspolitiske ordfører Knud Damgaard, 

som med baggrund i Falklands-krigen 

argumenterede for, at fregatterne ikke ville 

kunne overleve mere end 4 timer i Østersøen. 

Han så bevidst væk fra, at analysen

Et prægtigt museumsskib på rette sted. Foto: Finn Hillmose. 

blot beskrev dette som en mulighed, men 

at fregatterne under alle omstændigheder 

ville havde fuldført deres opgaver. Situationen 

blev skærpet af ”Fodnote-politiken” 

op igennem firserne, og 5. juli 990 var 

det endegyldigt slut for fregatterne. Vi kan 

så glæde os over, at HDMS F35 PEDER 

SKRAM stadig ligge på sin plads ved 

Elefanten som museumsskib. Jeg havde 

i den forbindelse en oplevelse sidste 

sommer, hvor jeg kom ”i snak” med en 

tysk turist der besøgte PEDER SKRAM. 

Han havde sejlet som maskinmester i 

den østtyske marine i 980´erne bl.a. på 

Osa-klasse missilbåde. Ved vor gennemgang 

af skibet, våbensystemerne og 

den elektroniske del sammenlignede han 

med de østtyske skibe og systemer. Hans 

reaktion var: ”Vi havde ikke fået mange 

chance mod jer”. 

eg skal afholde mig fra yderligere 

J beskrivelse af F-35 PEDER SKRAM. 

Skibet og historien er kendt af de fleste, 

mange med aktiv tjeneste ombord. Mange 

har også skrevet om fregatterne, senest 

på fortræffelig vis i bogen af Søren Nørby 

fra 006. 

Epilog. 

Disse tre skibe var som sagt repræsentanter 

for tre forskellige skibstyper, der hver for 

sig indledte en helt ny teknisk og historisk 

epoke i den danske flådes historie. Alle tre 

skibe blev udviklet med baggrund i de tre 

militære katastrofer, der ramte Danmark i 

807, 864 og i 940. To gange, i 807 og 

i 940 blev den danske flåde oven i købet 

totalt udslettet, og måtte genopbygges fra 

grunden. Skibene med navnet PEDER 

SKRAM, havde ikke alle samme historisk 

betydning, men de var alle tre lige vigtige 

brikker i den tekniske udvikling igennem 

mere end hundrede år. ■ 

Kilder: R. Steen Steensen: Vore Panserskibe samt Flåden gennem 

475 år. Ole Lisberg Jensen: I skyggen af Tyskland. Halfdan 

Barfod: Den danske flåde i fortid og nutid. Egon Eriksen og Ole 

Franzen: Dansk artilleri. Taschenbuch der Kriegsflotten 1915. 

TEKNISKE DATA 

Deplacement: 2.371tons (1965) 

2.425tons (1977), længde: 112,6m. 

bredde: 12,0m. dybg. 5,2m. 

Maskineri: CODOG med 2 stk. Pratt & Whitney 

GT4A-3 Gasturbiner i alt 44.000HK. 

Fart: 32,7knob. Desuden til krydsfart 2 stk. 

GM Diesel motorer 2-takt GM.16-567D3, 

i alt 4.800HK. s. Fart ca. 15 knob, 2 VP Propeller 

m. Ka-Me-Va. 

Armering: 1965 - 4 stk. 127mm/DP-kanoner 

(fra 1977 kun 2stk.) - 4 stk. 40mm/LV. - 2stk. 

20mm. LV (1981). 8 stk. DB. 

Fra 1970 yderligere 4stk. 533mm torpedorør 

(2x2) og fra 1977 missiler med 

1 stk. Sea Sparrow Mk.29 Launcher (1x8) 

luftværn plus 8 stk. Harpoon SSM (2x4) sømål. 

Besætning: 207 mand (1965) – 

180 mand (1977). 


Med tilladelse fra Webmaster Lars E. Rohde, http://dampskibsselskab.dk 

I modsætning til Danmark satser 

nordmændene stadig på små, 

hurtigtgående missilbåde, 

trods rygter om det modsatte. Her 

er den nye SKJOLD under fart. 

Norsk fregat af den nye 

NANSEN-klasse 

Fakta 

Deplacement: 5.121 tons. 

Totallængde: 132 meter. 

Bredde: 16,80 meter. 

Besætning: 120 mand. 

Fart: 26 knob. 

Bevæbning: 1 76 mm OTO 

Melara Super Rapid kanon, 

4 12,7 mm MG, 4 324 mm TR 

(Stingray LWT), dybdebomber, 

ESSM Mk-41 VLS (32 missiler), 

8 NSM SSM. 


Fakta 

Klassen har et deplacement på 

260 tons. Længde: 47,5 meter. 

Bredde: 13,5 m. 

Topfart: Næsten 60 knob. 

NANSEN-Klassen 

SKJOLD-Klassen 

Nye orlogsskibe 

Byggeprogrammerne i alverdens flåder rummer 

mange nye skibe. Her er nogle eksempler. 

FREMM-Klassen 

Bevæbning: Sømåls-missiler, 

Mistral SAM, 76 mm multirollekanon. 

Besætning: 16. 

Foto:Sjöforsvaret. 

FREMM-fregatterne er resultatet 

af et fransk-italiensk samarbejde. 

Fakta 

Deplacement: 5750 tons. 

Længde overalt: 139 meter. 

Bredde: 19 meter. 

Dybgang: 5 meter. Fart: Over 27 knob. 

Rækkevidde: 6000 sømil ved 16 knob. 

Besætning: 145. Bevæbning: Aster 15” 

eller Aster 30” sø til luft-missiler, 

Exocet MM40 Block 3” antiskibs-missiler, 

1x127 mm kanon af italiensk fabrikat, 

torpedoer. Helikoptere: 2 stk. NH90.

BRAUNSCHWEIG- 

Klassen 

Fremtidens tyske fregatter 

af F125-klassen 

Foto: Deutsche Marine. 

Fakta 

Deplacement: ca. 5.600 tons. Længde: 143 meter. 

Bredde: 18 meter. Dybgang: 5 meter. 

Fart: 28 knob med gasturbiner. Rækkevidde: 4.000 sømil. 

Bevæbning: 8x AGM-84 Harpoon eller RBS 15 Mk3, 

2xRAM, 1 155 mm kanon (test m. panserhaubitzer), 

2x27mm CIWS (Rheinmetall). 

Bemanding: 150 mand. Helikoptere: To MH-90. 

Skibene skal erstatte fregatterne af Bremen-klassen. 

Magdeburg - nummer to i korvetserien 

af Braunschweig-klassen. 

Fakta 

Deplacement: 1.840 tons. 

Længde: 89,12 meter. 


Fart: 26 knob. 

Rækkevidde: 2.500 sømil ved 15 knob. 

Bevæbning: 1 76 mm kanon, 2 27 mm 

maskinkanoner, missiler (RBS 15MK3) 

og minelæggerkapacitet. 

Skal erstatte missiltorpedobådene 

af Tiger-, Gepard- og Albatros- 

klasserne. 

Korvet af SIGMA-klassen 

Sigma-klassen (her Kri Diponegoro bygget 

i Holland til den indonesiske flåde). 

Fakta 

Deplacement: 1692 tons. 

Totallængde: 90,71 meter. 


Dybgang: 3,6 meter. Topfart: 28 knob. Rækkevidde: 

3.600 sømil ved 18 knob. Bevæbning: 

2 x MBDA Mistral Tetral 

(sø til luft-missil), 4 x MBDA Exocet MM40 

Block II anti-skibs-missil, 1 Oto Melare 76 mm 

og 2 x 20 mm Denel Vektor G12 og torpedoer. 

Den svenske 

korvet Visby 

Foto: Deutsche Marine. 

Fakta 

Længde: 72 meter. 


Deplacement: 

650 tons. 

Dybgang: 2,40 meter. 

Bevæbning: 57 mm 

kanon, RBS Mk II 

sømåls-missiler, 

antiubåds-torpedoer, 

forberedt for SAM. 

Besætning: 

28 officerer og 

16 værnepligtige. 

Foto: Sveriges Marine. 

Venneforeningens blad blad

30.000 billeder: Alle billederne i Forsvarets Biblioteks digitale 

billedarkiv har været igennem Søren Nørbys hænder. Blandt 

andet dette kort fra Store Nordiske Krig, der viser Carl XII, da 

han bliver ramt af et kardæskskud fra artilleriet på Frederiksteen. 

Kortet er tegnet af oberst Tönstedt, der personligt deltog i kampen. 

Ekspert i søkrigshistorie 

Han har læst alle bøger om 

kan afhænge af en enkelt begivenhed”, 

Ekspert japanske og tyske krigsskibe. i søkrigshistorie 

siger Søren Nørby. 

Han kender historien om de 

danske søhelte på fingrene, og 

hans speciale er den danske 

temmen er dyb med en rungende 

Stone, der opsluges mellem reolerne og 

Han flådes har læst sænkning alle i bøger august 1943 om japanske bøgerne og i lokalet. tyske Søren krigsskibe. 

Nørby smækker 

Han og kender det danske historien u-badsvåben. 

sine lange ben i de sorte Lundhags trek- 

om de danske kingbukser søhelte op på sofabordet på fingrene, og lægger 

Søren Nørby er historiker og 

og hans ekspert speciale i søkrigshistorie. er den danske flådes fødderne i sænkning de mørke kondisko i august over kors, 

1943 og det danske ubådsvåben. lænestol. Søren Han Nørby er klar til at er fortælle om, 

Tekst og foto: Redaktør Pernille Kroer, 

historiker bladet ”Søværnet”. og ekspert i søkrigshistorie. vej. Trods sine kun 35 år er han allerede 

mens han gør sig det behageligt i den lave 

hvorfor søkrigshistorie er blevet hans leve- 

forfatter til godt en halv snes bøger og et 

halvt hundrede artikler om hovedsagligt 

ed sine 9 centimeter dukker Søren dansk søkrigshistorie. Men som hovedbe- 

TEKST MOG Nørby FOTO: per PERNILLE automatik nakken, KROER da han skæftigelse underviser han i krigshistorie 

træder ind i det lavloftede aflange lokale på Søværnets Officersskole, og i sin funk- 

Med sine på førstesalen 192 centimeter i Forsvarets dukker Bibliotek. Søren Vi Nørby er tion per af automatik bibliotekar ved nakken, Forsvarets da han Bibliotek, 

i en af de rødpudsede længer på Kastel- 

træder 

let, 

ind 

hvor 

i det 

biblioteket 

lavloftede 

har til 

aflange 

huse. I lokalet 

lokale på førstesalen 

hjælper han de 

i Forsvarets 

studerende 

Bibliotek. 

ved Søvær- 

Vi 

nets og Flyvevåbnets Officersskoler med 

er i en giver af de bøgerne rødpudsede i de tæt længer pakkede på reoler Kastellet, litteratursøgning. hvor biblioteket Desuden har til administrerer 

huse. I 

lokalet langs giver væggene bøgerne og i på de tværs tæt pakkede af lokalet en reoler han langs bibliotekets væggene digitale og på billedarkiv. tværs af 

lokalet akustik, en akustik, som fornemmelsen som fornemmelsen af at have af vat at have vat i ørene. 

i ørene. 

”Krig er 

”Krig 

jo en 

er 

fantastisk 

jo en fantastisk 

historisk 

historisk 

ting. 

ting. 

Afgørende 

ed 

begivenheder 

en næsten autistisk 

kan ligge 

hukom- 

med 

Mmelse rummer han i hovedet stort 

minutters Afgørende mellemrum, begivenheder og krigens kan ligge udfald med kan set afhænge hvert og af ét en af arkivets enkelt knapt begivenhed”, 30.000 

siger Søren minutters Nørby. mellemrum, og krigens udfald billeder. Hver især fortæller billederne 

Stemmen er dyb med en rungende tone, der opsluges mellem reolerne og 


bøgerne i lokalet. Søren Nørby smækker sine lange ben i de sorte Lundhags 

trekkingbukser op på sofabordet og lægger fødderne i de mørke kondisko over

en bid af historien om Danmark, sådan 

som århundreders krige har formet vores 

nation. Og det er netop krigshistorien, 

og særligt søkrigshistorien, som Søren 

Nørby interesserer sig for. Måske fordi det 

næsten stod skrevet 

i kortene, da Søren 

Nørby blev døbt, at 

han en dag skulle 

blive en af landets 

eksperter i søslag. 

Søheltene og 

Søren 

Med et navn, der til forveksling ligner 

navnet på Kong Christian II’s nådesløse flådechef, 

Søren Nordby - manden, der i uset 

grad drev pirateri for den danske konge i 

Østersøen, og som plyndrede og afbrændte 

store dele af Skåne, Halland og Blekinge 

– ja, så var det Søren Nørbys forældre, 

der knyttede ham til dansk søkrigshistorie 

allerede, mens knægten lå i vuggen. 

”Da jeg startede på historiestudiet, vidste 

jeg ikke, at mit speciale skulle blive søkrig. 

Men sådan blev det. Jeg interesserer mig 

særligt for tiden efter industrialiseringen, 

hvor krigene er med panser og kanoner, 

torpedoer og missiler. Og så har jeg en 

svaghed for U-både. Det er jo helt imod 

den menneskelige natur, at man tager 

mennesker og propper dem ind i et stålrør 

og sænker det ned i vandet. Hvorefter 

besætningen må leve sammen på så trang 

plads i lang tid. Og krigsskibene 

er jo fede! Der er 

ikke noget flottere end en 

fregat, der går gennem 

vandet med 30 knob. Der 

er noget … potent, hedder 

det vel … over et krigsskib”, 

siger Søren Nørby, der også i sin 

undervisning på Søværnets Officersskole 

lægger hovedvægten på tiden efter industrialiseringen. 

Her er det ham magtpåliggende, 

at nutidens kadetter bliver bekendt 

med, hvad man har gjort i de seneste 

moderne krige, så Danmarks kommende 

officerer lærer af deres forgængere. 

”I 800-tallet havde man god tid, fra man 

så fjenden i horisonten, til man skulle træffe 

en beslutning. Men teknologien gør, at man 

i moderne krig skal tage afgørende beslutninger 

meget hurtigt”, konstaterer Søren 

Nørby. Derfor er rigtige søhelte, ifølge 

Søren Nørby, gjort af et beslutsomt stof. 

”Krig er jo en fantastisk historisk 

ting. Afgørende begivenheder kan 

ligge med minutters mellemrum, 

og krigens udfald kan afhænge af 

en enkelt begivenhed” 

”Jeg vil aldrig kunne læse 

mig til, hvad nulevende 

personer, som har været 

med i begivenhederne, 

kan fortælle” 

Som for eksempel admiral Vedel, der viste 

mod og lederskab, da han den 9. august 

943 tog beslutning om sænkningen af den 

danske flåde. Hvis han ikke havde udvist 

denne beslutsomhed, ville Danmark have 

haft sværere ved 

efter krigen at blive 

regnet som allieret 

og senere at komme 

med i NATO, er Søren 

Nørbys påstand. 

”Tordenskiold er 

vores absolut største 

søhelt, men han var jo hverken diplomat 

eller leder. Han var efter min mening en 

psykopat, der piskede og overfusede sine 

folk. Han blev en helt, fordi det gik ham 

godt. Men havde vinden vendt, havde han 

måske tabt, og så havde han ikke været 

afbildet på tændstikæskerne i dag”, mener 

Søren Nørby. 

Historien i nutid 

Hvad enten Søren Nørby underviser i 

søkrigshistorie, holder foredrag eller skriver 

bøger og artikler om samme, hænger han 

altid historien op på kilder, men helst ikke 

kun de skriftlige. 

”Det er jo fantastisk, når vi har godt skriftligt 

kildemateriale, men jeg vil aldrig kunne 

læse mig til, hvad nulevende personer, 

som har været med i begivenhederne, kan 

fortælle. Derfor er det skægt, når jeg holder 

foredrag i en marineforening 

om for eksempel 

flådens sænkning, og der 

så er én, der rejser sig 

og siger, at han var med 

dengang! Så får vi nuancer 

i historien, som vi aldrig ville 

kunne få, hvis vi kun brugte de skriftlige 

kilder”, siger Søren Nørby, der lige nu er involveret 

i en bog om korvetterne af NIELS 

JUEL-klassen, som blev udfaset for bare et 

par år siden: 

”Vi skriver korvetternes historie allerede 

nu, fordi vi kan tale med dem, der har sejlet 

med dem. Dét bliver historien bedre af!” ■ 

Læs mere: 

Forsvarets Bibliotek: www.fak.dk/bibliotek 

Forsvarets Biblioteks digitale fotoarkiv: 

foto.fak.dk/fotoweb/ 

Søren Nørbys hjemmeside: 

www.noerby.net 


Af Frank Horn 

Besøg på fregatten 

IVER HUITFELDT i Korsør 

Hvem vil ikke gerne se den sidste 

nye fregat? Det var vi nogle fra 

fregatten PEDER SKRAM der godt 

ville, og derfor drog en række af 

PESK’s medarbejdere, nærmere 

betegnet ”Teach Team”, afsted til 

Korsør torsdag den 9. juni. Invitationen 

var kommet i stand ved Fonden 

PEDER SKRAMS mellemkomst. 

el ankommet til Korsør havde Fonden, 

VNiels Mejdal, sørget for frokost i Flådestationens 

cafeteria. Efter frokosten samledes 

vi ved IVER HUITFELDTs faldereb. 

Skibets navigationsofficer, en ung løjtnant, 

havde på eget initativ påtaget sig at vise 

os rundt. Vel vidende at mange andre nationer, 

som for eks. USA og England, har 

langt større skibe, så gjorde IVER HUIT- 

FELDT alligevel indtryk på os. Det danske 

søværn har aldrig før ABSALON og ES- 

BERN SNARE haft så store fartøjer, og nu 

er yderligere tre nye fregatter kommet til. I 

øvrigt har FMT udgivet en fyldestgørende 

folder om klassen som også indeholder en 

del tekniske informationer. 

i fik set meget, men der var også 

Vmeget vi ikke fik set, for i de næste 

mange måneder skal skibet færdigudrustes 

af forsvarets værksteder, så i en 


del af de rum vi kom igennem blev der 

arbejdet ihærdigt, men nogle rum var stadig 

helt tomme. Vi begyndte rundgangen i 

Helikopterhangaren, derfra gik vi videre til 

torpedo og missildækket som også endnu 

var helt tomt. Når skibet er udrustet råder 

det over 8 forskellige våbensystemer som 

kan imødegå enhver tænkelig situation. 

Officers og mandskabsbeboelserne så 

vi ikke. I stedet kravlede vi opefter, ind på 

broen, som syntes kæmpestor, og med alt 

det nyeste i navigationsudstyr. Det samme 

gjaldt O – rummet hvor alle pultene var 

ens i betjeningen. Videre gik rundgangen 

til maskinkontrolrummet, hvor mange af de 

instrumenter vi kender fra PESK’s kontrolrum 

var erstattet af skærme. 

ovedmaskinrummene – stk., var 

Hudrustet med i alt 4 stk. 0 cyl. MTU 

motorer som kan give skibet en fart af 

+ 8 knob. Desuden er der, til skibets 

forbrug af strøm, 4 stk. Caterpillar motorer 

med en effekt på henholdsvis 360 kW og 

9 0 kW. Som tidligere maskinmand kunne 

jeg godt blive lidt misundelig på dem der 

skal betjene maskineriet. Skibet er jo nyt 

og det kunne vi tydeligt se i kabys og 

pantry, alle potter og pander strålede om 

kap. Skottet i officersmessen var helt bart, 

men kommende besøg her og der vil nok 

hurtigt råde bod på det.

Maskinkontrolrummet, hvor 

mange af de instrumenter vi 

kender fra PESK’s kontrolrum 

var erstattet af skærme. 

i kiggede også ind i det der til sin 

Vtid skal være motions og vægtløftningsrum, 

og jeg lagde også mærke til at 

skibet medfører et antal cykler til brug for 

besætningen. FUT* er jo for længst blevet 

et vigtigt element hvis man for eks. skal 

på en 6 måneders piratjagt i Adenbugten. 

Vi kom gennem flere rum som nærmest 

må betegnes som storesrum til tovværk 

og anden udrustning. Besætningen var 

kun til stede i beskedent omfang, men er 

* Fysisk uddannelse og træning. 

Det imponerende 

maskinrum. 

IVER HUITFELDT 

Broen synes 

kæmpestor. 

normeret til 03 personer. Jeg kan dog 

forestille mig, at der må finde en masse 

skoling sted samtidig med færdiggørelsen 

af skibet. Jeg har ladet mig fortælle, at der 

af sparehensyn kun skal uddannes besætninger 

til de to af fregatterne, ak ja! ■ 

å var rundturen forbi, Niels Mejdal 

Stakkede navigationsofficereren for 

omvisningen og forærede ham PEDER 

SKRAM’s våbenskjold som sikkert vil blive 

ophængt i officersmessen. 

Det var en yderst interessant tur. 



Radiodivisionen melder 

Kaj Nielsen, leder af Radiodivisionen OZ1RDN 

oz rdn@pederskramsvenner.dk og ozniac@jubii.dk 

den netop afsluttede sommeråbning 

I er der afviklet et større antal radioforbindelser, 

selvom radioforholdene ikke har 

været de bedste. 

Som det har kunnet læses bl.a. i dagspressen, 

er solens aktivitet ikke som tidligere 

i historien - og det bliver interessant 

at følge udviklingen af dens aktivitet i de 

kommende år. 

Den sidste åbningsperiode i 0 begynder 

med Københavns Kulturnat fredag 

den 4. oktober og slutter søndag den 

3. oktober. Kulturnatten plejer at være et 

tilløbsstykke, hvilket gør det spændende at 

være på vagt denne aften. 

Der er udsendt opdaterede vagtplaner i 

takt med, at tilmeldingerne ændrede sig. 

Bemandingen har indtil nu været acceptabelt, 

men den har i perioder været lidt tynd 

på lørdage og søndage. 

eknisk er der afhjulpet fejl på et par 

Tmodtagere og en styresender - efter 

skybruddet med kraftig torden lødag den 

. juli kan det ikke med sikkerhed fastslås, 

om den defekte transistor i styresenderen 

skyldes en induceret spænding fra et lynnedslag 

tæt på skibet. 

Der er tilgået en ruseantenne, som vil 

indgå i reservebeholdningen. 

Nyt fra kontoret 

Det er sekretariatet en fornøjelse at byde følgende 

nye medlemmer velkommen i Venneforeningen: 

Rainer Closter Jespersen, Lyngby. 

Svenn Storgaard, København S. 

Michael Kisby Strøm, Lyngby. 

Jan Borup Jakobsen, Måløv. 

Grete Holm Rasmussen, 

Hørsholm. 

Marie og Klaus Steiness-Illum, 

Hørsholm. 

For informationer om Radiodivisionen med 

bl.a. de opdaterede vagtplaner se: 

http://radiodivisionen.pederskramsvenner.dk 

Erik Nygaard og Kaj Aage Sørensen 

kontor@pederskramsvenner.dk 

Bjørn Lindberg, Gentofte. 

Vagn Ingemann, Gentofte. 

Palle Redder Madsen, 

København Ø. 

Per Vad, København NV. 

Knud Hammer, Munkebo. 

Jens Bering, Hirtshals. 

Teknisk er der 

afhjulpet fejl på 

et par modtagere 

og en 

styresender.

Fregatten 

PEDER SKRAM 

Besøg 

Fregatten ligger ved Elefanten på Marinestation København, Nyholm. 

Havnebus 

Besøg også: 

Rigets flag, Batteriet Sixtus, 

hovedvagten Under kronen, 

Mastekranen, 

ubåden SPRINGEREN, 

samt Torpedomissilbåden 

SEHESTED 

Åbningsperiode og priser 2011 

PEDER SKRAM er åben næste gang 

fredag den 14. oktober, Københavns kulturnat, 

kl. 1800 til 2400. Derefter lørdag den 15 til 

søndag d 23 oktober, alle dage kl. 1100 til 1700. 

Desuden er fregatten åben for rundvisninger året 

rundt efter nærmere aftale. 

Billetprisen er 60 kr. for voksne og 30 kr. for børn. 

Desuden kan der købes en fælles billet der 

gælder til fregatten, ubåden og missilbåden. 

En udflugt til fregatten kan ske med HT’s Havnebus 90 eller 

902. Der er afgang fra Nordre Toldbod eller Det Kongelige 

Bibliotek hver 20 min. Stå af ved Holmen Nord. 

Alm. HT billetter eller klippekort gælder. 

Du kan også bruge linie 47 eller 66 der kører fra 

Vesterport Station og Hovedbanegården. 

Fregattens telefon i åbningsperioden: 32 57 13 16 

ꜛ 

ꜛ 

Kør ad Kløvermarksvej 

ꜛ 


Returadresse: 

Fregatten PEDER SKRAM.s Venner 


439 København K. 

Returneres ved varig adresseforandring med oplysning om ny adresse. 


Foto: Frank Horn 

Da batteriet Sixtus fortiden er under renovering, 

sker saluteringen for Rigets Flag morgen og 

aften fra PEDER SKRAM her i sommer.

Blad nr. 3 september 2011 - Peder Skrams Venner

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?