Blad nr. 3 september 2011 - Peder Skrams Venner

pederskramsvenner.dk

Blad nr. 3 september 2011 - Peder Skrams Venner

Nr. 3

september

2011

14. årgang

Fregatten

PEDER SKRAMS

Venner

Venneforeningens blad

Venneforeningens blad


Bestyrelse

Formand

Kommandørkaptajn

Leif Rostgaard Sørensen

Tlf. 49 4 5 39

Email: formand@pederskramsvenner.dk

Næstformand

Seniorsergent L. O. Nielsen

Tlf. 3 60 04

Email: l.o.nielsen@ofir.dk

Kasserer

Kaj Aage Sørensen

Tlf. 6 70 86 3

kasserer@pederskramsvenner.dk

Sekretærer

Erik Nygaard og Adam Pomykala.

Email: kontor@pederskramsvenner.dk

Bestyrelsesmedlemmer

Peter Lindstrøm

Tlf. 49 4 73 87

Email: redaktion@pederskramsvenner.dk

Jens Møller

Email: jens.moeller@mail.dk

Kurt Terkelsen

Email: kurts@mail.tele.dk

Adam Pomykala.

Suppleanter

Kaptajnløjtnant Børge Raasthøj

Email: raasthoe@tiscali.dk

Erik Nygaard Sekretær

Email: nygaard_66@msn.com

Venneforeningens blad

Fregatten PEDER SKRAM’s

Venner

Fregattens adresse

Fregatten PEDER SKRAM

Elefanten , Nyholm,

439 København K

www.pederskram.dk

Email: info@pederskram.dk

Radiodivisionen

OZ1RDN

http://radiodivisionen.pederskramsvenner.dk

Email

oz rdn@pederskramsvenner.dk

Leder: Kaj Nielsen OZ9AC

Email: ozniac@jubii.dk

Venneforeningen’s blad

Chefredaktør og ansvarshavende

Kommandørkaptajn

Leif Rostgaard Sørensen

Redaktion

Peter Lindstrøm og Jens Møller

Email: redaktion@pederskramsvenner.dk

Layout og billedredaktion

Finn Hillmose. Email: hillmose@mail.dk

Eftertryk er tilladt med tydelig

kildeangivelse.

ISSN: 603-5933

Fregatten

PEDER SKRAM’s Venner

www.pederskramsvenner.dk

Email: info@pederskramsvenner.dk

Kontor

Elefanten , Nyholm,

439 København K.

Email: kontor@pederskramsvenner.dk

Bank: reg. Nr.: 9570 konto: 0683 80

Tryk

Forsvarets Trykkeri, FLS Korsør.

Næste blad udkommer

. december 0 .

Deadline den . november.

Telefon

Fregatten: 3 57 3 6

Henvendelse om særarrangementer kan ske på

Telefon 3 57 3 6, hverdage mellem 0 og 4.

Email info@pederskram.dk


R

AM

ske Flåde har

vnet PEDER

dem alle tre har

ær, som skibsog

historisk,

ode i flådens

af de tre skibe,

useumsskib ved

m og er dermed

ftertiden.

llet blev artilleåtte

regne med i

el var kanonerne

sider, og skød

rte i skibssiden.

ært en masnstruerede

den

ns imidlertid en

var blevet benyttet

flåde, hvor en rund

en kortløbede morterene

var meget

til søs, monteres

lt konstruerede

kkevidde, men

hed, og var bedst

stationære mål på

bede bombekanon

t i skibssiden, og

længere ud, og

ed end en kanon

s indså også, at et

ndigt til beskyttelse

ig var man hurtige

ed disse kanoner

nd var holdningen

etoder var ”ufine”,

t øjnene. Under

en russisk flådender

kommando af

mp med en tyrkisk

er traditionelle ka-

Fra redaktøren

Peter Lindstrøm

Nu er sommersæsonen for besøg på PEDER

SKRAM slut, og på side 5 ser Niels Mejdal

tilbage på den forløbne tid med en vis tilfredshed,

han fortæller også om at fregatten igen er begyndt

at skyde! Læs mere på side 5.

Dette blad er præget af nye orlogsskibe, der er en

beretning om Søværnets nyeste fregat PETER

WILLEMOES der har været på sin første militære sejllads.

Frank Horn har sammen med fregattens tekniske

team besøgt en anden af Søværnets nye fregatter,

IVAR HUITFELDT i Korsør .

Og så har vi en beretning om nye orlogsskibe til

forskellige udenlandske flåder, denne artikel

har vi fundet på en interessant hjemmeside:

”http://damskibsselskab.dk”, der bestyres af Lars

Engelbrecht Rohde.

Fra ”Bladet Søværnet” bringer vi en artikel med

overskriften ”Ekspert i søkrigshistorie”, om Søren

Nørby. Søren er en god ven af Venneforenings blad,

han har skrevet en del artikler til bladet, og han har

altid været meget flink til at levere billeder fra forsvarets

bibliotek, når vi har haft behov for det, (tak til Søren

for den hjælp).

1866 1908 1965

Jnoner var de russiske skibe udrustet med

de. Efter Krimkrigen var franskmændene

bombekanoner, ens og Møller efter 3 timers kamp har været i blevet arkiverne nervøse for de russiske og bombeka- som sædvan-

havde russerne totalt ødelagt den tyrkiske

noner og udførte i 1855 en del eksperi-

eskadre, hvor alle skibe blev sænket eller

menter med jernplader som beskyttelse

skudt i brand, lig og lavet ca. 3.000 mand en omkom. meget fin mod og bomberne. grundig Disse eksperimenter historie faldt om Sø-

Mange kunne nu ”se lyset”, og flådemag-

positivt ud og i 1859 søsatte franskmænterne

begyndte at eksperimentere med

dene det første søgående panserskib,

værnets disse kanoner samt panser tre til skibe beskyttelse. med navnet panserfregatten PEDER LA GLOIRE. Den SKRAM.

var

e første krigsskibe med dampmaskine

Dog skrue var en realitet før Krimkrigen.

I første omgang ombyggede man eksiste-

enorm - 5.620 tons, 89m lang og maskineriet

bestod af en 2-cylindret dampmaskine

på 900HK, hvilket gav en hastighed på

13,1knob. Den var dog stadig fuldrigget

Hrende linjeskibe og fregatter, men ret hur-

med 3 master. Armeringen bestod af 36

tigt byggede usk man helt lige nye og større foreningens skibe,

stk. generalforsamling

16cm riflede, forladet bombekanoner.

idet maskineriet var meget pladskræven-

Skibet var bygget af træ, men beskyttet

lørdag den 4. september.

af et panser af 100mm smedejern, der

dækkede skibssiderne fuldstændigt ned til

Læs mere på side 6.

Fra midten af 1500-tallet blev artilleriet en faktor

man måtte regne med i kampe til søs.

Her kanondækket fra den franske La Gloire, 1859.

vandlinjen. Samme år blev to søsterskibe

NORMANDIE og INVINCIBLE søsat.

Yderligere 2 skibe blev søsat året efter.

England var admiralitetet nu overbevist

I om, at noget måtte gøres for ikke at

miste overmagten og konstruktionschef

God fornøjelse Admiral Sir Baldwin Wake-Walker med fik bladet

bevilliget £357.751,- (ca. 23 mio. £ i dag)

til bygning af to panserfregatter. Da man

i England havde stor tilgang til jern og

store erfaringer i støbning, besluttede

man at bygge skibene udelukkende af

jern, forstærket af et panser omkring batteridækket.

De to Panserfregatter HMS

Peter Lindstrøm

Af Jens

Møller

Venneforeningens blad

4

5

6

7

8

20

22

24

26

WARRIOR og HMS BLACK PRINCE

hejste kommando i 1862. De var på

9.210tons, var 116m lange og udstyret

med 1 dampmaskine med 10 kedler der

udviklede 1.250NHK, hvilket gav en hastighed

af 14,1knob. Skibene var ligeledes

med fuld sejlrigning. Armeringen bestod

af 26 stk. 68pd. forladekanoner og 10 stk.

110pd. bagladekanoner. Skibene blev en

sensation, men udviklingen gik så hurtigt,

at disse skibe snart blev forældet. HMS

WARRIOR udgik i 1873, og skibet henlå

nu som flydende kullager og fra 1929 som

olielager under navnet HMS OIL FUEL

HULK C77 (den leverede olie til ca. 5.000

skibe). I 1979 blev den reddet fra ophugning

og er nu bevaret som museumsskib i

Portsmouth.

Danmark fulgte man udviklingen og

I i 1850 blev det besluttet, at bygge 4

skruefregatter og 4 skrue-korvetter, alle

af træ. Fregatterne NIELS IUEL, SJÆL-

LAND, JYLLAND og PEDER SKRAM

blev søsat 1855 til 1861. Korvetterne

THOR, HEJMLAL, DAGMAR og DIANA

blev søsat 1851 til 1864. I 1858 besluttede

man desuden, at ombygge lineskibet

SKJOLD til skruelinjeskib og fregatten

TORDENSKJOLD til skruefregat. NIELS

IUEL og SJÆLLAND fik maskineri fra

Maudslay Sons & Field i England og de ►

Indhold

Formanden har ordet

Nyt fra Fonden

ved Niels Mejdal

Indkaldelse til

generalforsamling

Ny fregat på sin første

militære sejllads

Tre skibe med navnet

PEDER SKRAM,

af Jens Møller

Nye orlogsskibe fra

alverdens flåder.

Søren Nørby,

”Ekspert i

søkrigshistorie”.

Besøg på fregatten

IVAR HUITFELDT,

af Frank Horn.

Nyt fra Radio-

divisionen og kontoret

Forsiden

Forsvarets nye fregat

PETER WILLEMOES (F362)

på sin første prøvetur.

Foto: Forsvaret.

Venneforeningens blad 3


4 Venneforeningens blad

Formanden har ordet

Af kommandørkaptajn Leif Rostgaard Sørensen,

formand for Fregatten PEDER SKRAM´s Venner

En flot indsats

Når disse linier læses, er fregattens

sommerperiode afsluttet. Der har

været åbent i week-enderne i juni, i skolernes

sommerferie og igen i weekenderne i

august.

Jeg vil gerne fremhæve den flotte indsats,

som Teknisk Team har præsteret.

Holdets 6 medarbejdere tilbringer

næsten al deres fritid ved fregatten. De

har sørget for, at fregatten fremtræder i

præsentabel stand, hvilket giver sig udslag

i rosende bemærkninger fra mange af

de besøgende. Men de sørger også for,

at arbejdet med at bringe fregatten i fuldt

udrustet stand fortsættes med fuld styrke.

Et særligt indsatsområde er den tidligere

”Rensestation”, som er under omdannelse

til et udstillingsområde. Endnu en gang:

min uforbeholdne anerkendelse af denne

indsats.

Lad mig også udtrykke min anerkendelse

af vagternes indsats. Trods den

forlængede åbningsperiode er det lykkedes

den nye ”Vagtkoordinator” (Kurt Terkelsen)

at udarbejde holdbare vagtlister.

Og vagterne har – passende iført den nye

beklædning – sørget for, at de besøgende

har følt sig vel modtaget om bord.

Det nye Audio Guide system, hvor de

besøgende via en lille radio kan høre

orienteringer om indretning og funktioner

i de enkelte områder om bord, har været

i brug hele sommeren. Der har været lidt

tekniske problemer med genopladningen,

men de besøgende har alle erklæret sig

tilfredse med de udlånte ”Audio Phones”.

Dansk Biblioteks Central har udsendt

en ”Lektørudtalelse”, hvori Venneforeningens

Jubilæumshæfte omtales

Stemningsbillede fra kajen ved fregatten.

Foto: Finn Hillmose.

særdeles rosende. Dette har ført til, at adskillige

biblioteker og boghandlere landet

over har bestilt et antal hæfter.

Som det fremgår af Venneforeningens

hjemmeside, kan man fortsat erhverve

Jubilæumshæftet ved køb i billetkontoret

eller ved bestilling via hjemmesiden. Hæftet

vil være en læseværdig og kærkommen

gave til marineinteresserede venner

og bekendte.

Som det fremgår af annonceringen på

side 6 afholdes Venneforeningens

årlige generalforsamling lørdag den 4.

september 0 . Som sædvanligt lægger

bestyrelsen op til et hyggeligt frokostarrangement.

Sæt kryds i kalenderen. Kom og

vær med til at præge Venneforeningens

fremtidige aktiviteter.

Leif Rostgaard Sørensen

Formand


Af formanden for Fonden Peder Skram,

kontreadmiral Niels Mejdal

En sommeråbning med udfordrende vejr

I

år har vi haft åben i det, der svarer

til ni uger. Men hvilke uger! Dage

med bagende sol og hedebølger, men

desværre endnu flere dage med kulde,

blæst og regn. De gode besøgsdage

– dem med tørvejr og en let skyet himmel

– har været alt for få. Og alligevel

er det lykkedes at nå stort set samme

besøgstal som sidste år. Når sæsonen

er slut efter skolernes efterårsferie til

oktober, må vi i fællesskab se på, om

der skal justeres lidt på åbningsperioden

i 0 . Vejret i påsken 0 var jo

alle tiders for en museumsfregat.

i har jo satset meget på at få vores

Vaudioguide-system op at stå.

Investeret omkring 50.000 kr. og brugt

mange timer til oversættelse, indtaling

og skiltning samt ikke mindst udvikling

og fremstilling af en imponerende ladestation.

Men nu virker det. Ikke mindst

takket være kustodernes aktive medvirken.

Personligt har de afprøvet systemet

og flittigt instrueret de besøgende i

systemets rette brug. Helt enestående,

at vi kan tilbyde de besøgende en

individuel og gratis rundvisning på mere

end to timer.

kke kun vejret har drillet, men også

I den omfattende renovering af Batteriet

Sixtus har præget sommeren.

”Vores kaj” – Elefanten har det meste af

tiden været en byggeplads og kun tilladt

passage til fods eller cykel. Derfor har

vi måtte udsætte ombordtagning af de

to store Seasparrow belysningsradarer.

Kranen kunne bare ikke komme til. Det

samme gælder kikkertsigterne til 7

mm pjecen. Heldigvis tror jeg, at mens

du læser dette, er det hele på vej om

bord.

g så er fregatten igen begyndt at

Oskyde. Fregatten er stolt over, at

Søværnet har valgt at bruge Peder

Skram til afgivelse af salutskud for ”flaget

op og ned”, mens Sixtus kanoner

er under en tiltrængt renovering. Tænk

sig, at vi bestemmer, hvornår solen må

gå ned i København. Desværre må vi

vige pladsen i løbet af september.

Også de mindre ting tæller. Og de

besøgende kan nu fornøje sig med

lyden af sonarens pingen i sonarrummet

og lidt fotoshow på et par gamle

TV-skærme.

et meget ambitiøse formidlingspro-

Djekt, der finansieres af Arbejdsmarkedets

Feriefond og laves i samarbejdet

med Orlogsmuseet, udvikler sig

OK. Ikke hurtigt, men af høj kvalitet.

Det første udstillingsrum i den gamle

gasrensestation er under opstilling.

Fem paneler med bagbelyste tekster,

et par billedskærme og heldigvis også

lidt udstillingsgenstande. Næste fase

bliver at få lavet helt ny skiltning, rundviserguide

og en lidt justeret folder. Så

også på kulturnatten og i efterårsferien,

bliver der masser nyt at opleve på den

stolte fregat.

Foto: Frank Horn

Venneforeningens blad 5


Herved indkaldes til ordinær

GENERALFORSAMLING

6 Venneforeningens blad

Lørdag den 24. september 2011 kl. 1100

i Marineforeningens lokale

Takkeladsvej, opgang 3, på Holmen

D a g s o r d e n

. Valg af dirigent.

. Bestyrelsens beretning for det forløbne år.

3. Forelæggelse og godkendelse af årsregnskabet.

4. Fastsættelse af kontingent.

5. Forslag.

6. Valg af medlemmer til bestyrelsen.

7. Valg af suppleanter til bestyrelsen.

8. Valg af revisorer.

9. Eventuelt.

Mød op til generalforsamlingen, få indflydelse og kom med gode

idéer til foreningen ”PEDER SKRAM’s Venners” fremtidige virke.

Deltag i den efterfølgende spisning og få en hyggelig stund med

”PEDER SKRAM s Venner”.

Buffet inkl. øl eller vand, pris kr.: 0.00.

De der ønsker at deltage i spisningen må senest

søndag d. 18 september 2011 tilmelde sig hos:

Kaj Aage Sørensen, tlf.: 61 70 86 23 eller

email: kasserer@pederskramsvenner.dk

Venlig hilsen

Leif Rostgaard Sørensen,


I uge 26 fik forsvaret

overdraget den nye fregat

PETER WILLEMOES, der nu

indgår i flådens tal. Ugen efter

var det så tid til skibets første

sejlads som militært skib.

øværnets nyeste fregat PETER

SWILLEMOES har været på sin første

sejlads som militært skib. Efter overdragelsen

til forsvaret, der fandt sted uge 6,

er skibet blevet udrustet med det mest

nødvendige udstyr, og derfor var det tid for

både skib og besætning at stå til søs.

Og glæden og stoltheden var stor blandt

besætningsmedlemmerne, da PETER

WILLEMOES sejlede sine første sømil som

militært skib. Det er nemlig ikke mange,

der får lejlighed til at opleve den første

selvstændige sejlads med et helt nyt skib i

deres militære karriere.

Nåede næsten 30 knob

Under sejladsen skulle manøvredygtighed,

nyudviklede procedurer og alt det nye grej

afprøves. Og hastighedstesten viste, at fire

hovedmotorer med i alt 44.000 hk fordelt

på to skruer næsten kan få et 5500 ton

tungt skib op på en hastighed på 30 knob.

Sejladsen gav besætningen en god mulighed

for at lære skibet at kende, og sikre

sig at de kan håndtere skibet.

Til stor glæde for besætningen var der en

Ny fregat

på sin første

militære sejlads

Fotos

Forsvaret.

Fredag den 13. maj 2011 blev den anden fregat

af IVER-kl. F362 PETER WILLEMOES navn-

givet af Statsminister Lars Løkke Rasmussen.

række specialister, der har arbejdet med

fregatterne, med på sejladsen, som besætningen

lærte meget af.

Besætningen er klædt på

For skibschef KK Kristian Haumann blev

sejladsen et positivt bekendtskab med flådens

nye stolthed. Han ser nu frem til den

næste periode med PETER WILLEMOES

”Efter denne vellykkede første sejlads er

vi som besætning klædt rigtig godt på til

den kommende periode, hvor alt det militære

udstyr skal installeres om bord, og

der skal gennemføres en lang række testsejladser,”

siger Kristian Haumann. ■

Venneforeningens blad 7


PEDER

SKRAM

Tre skibe i den Danske Flåde har

siden 1860 båret navnet PEDER

SKRAM. Fælles for dem alle tre har

været, at de hver især, som skibstype,

både teknisk og historisk,

indledte en ny periode i flådens

historie. Det sidste af de tre skibe,

ligger i dag som museumsskib ved

Elefanten på Nyholm og er dermed

blevet bevaret for eftertiden.

ra midten af 500-tallet blev artille-

Friet en faktor man måtte regne med i

kampe til søs. Som regel var kanonerne

opstillet i borde i begge sider, og skød

igennem huller eller porte i skibssiden.

Ammunitionen var primært en massiv

jernkugle. I 8 0 konstruerede den

franske general Paixhans imidlertid en

bombekanon. Bomber var blevet benyttet

tidligere, både i hær og flåde, hvor en rund

bombe blev affyret fra en kortløbede morter

af stort kaliber. Morterene var meget

tunge og måtte derfor, til søs, monteres

midt på dækket i specielt konstruerede

skibe. De havde stor rækkevidde, men

meget dårlig træfsikkerhed, og var bedst

egnet til beskydning af stationære mål på

land. Paixhans´s langløbede bombekanon

blev anbragt traditionelt i skibssiden, og

kunne skyde en bombe længere ud, og

med større træfsikkerhed end en kanon

med fuldkugle. Paixhans indså også, at et

metalpanser var nødvendigt til beskyttelse

af træskibene. I Frankrig var man hurtige

til at eksperimentere med disse kanoner

og panser, men i England var holdningen

i Royal Navy, at disse metoder var ”ufine”,

og man lukkede bevidst øjnene. Under

Krimkrigen i 853 kom en russisk flådestyrke

på 6 linjeskibe under kommando af

Admiral Nakhimov, i kamp med en tyrkisk

flåde på 4 skibe. Udover traditionelle ka-

8 Venneforeningens blad

1866

noner var de russiske skibe udrustet med

bombekanoner, og efter 3 timers kamp

havde russerne totalt ødelagt den tyrkiske

eskadre, hvor alle skibe blev sænket eller

skudt i brand, og ca. 3.000 mand omkom.

Mange kunne nu ”se lyset”, og flådemagterne

begyndte at eksperimentere med

disse kanoner samt panser til beskyttelse.

e første krigsskibe med dampmaskine

Dog skrue var en realitet før Krimkrigen.

I første omgang ombyggede man eksisterende

linjeskibe og fregatter, men ret hurtigt

byggede man helt nye og større skibe,

idet maskineriet var meget pladskræven-

Fra midten af 1500-tallet blev artilleriet en faktor

man måtte regne med i kampe til søs.

Her kanondækket fra den franske La Gloire, 1859.


1908 1965

de. Efter Krimkrigen var franskmændene

blevet nervøse for de russiske bombekanoner

og udførte i 855 en del eksperimenter

med jernplader som beskyttelse

mod bomberne. Disse eksperimenter faldt

positivt ud og i 859 søsatte franskmændene

det første søgående panserskib,

panserfregatten LA GLOIRE. Den var

enorm - 5.6 0 tons, 89m lang og maskineriet

bestod af en -cylindret dampmaskine

på 900HK, hvilket gav en hastighed på

3, knob. Den var dog stadig fuldrigget

med 3 master. Armeringen bestod af 36

stk. 6cm riflede, forladet bombekanoner.

Skibet var bygget af træ, men beskyttet

af et panser af 00mm smedejern, der

dækkede skibssiderne fuldstændigt ned til

vandlinjen. Samme år blev to søsterskibe

NORMANDIE og INVINCIBLE søsat.

Yderligere skibe blev søsat året efter.

England var admiralitetet nu overbevist

I om, at noget måtte gøres for ikke at

miste overmagten og konstruktionschef

Admiral Sir Baldwin Wake-Walker fik

bevilliget £357.75 ,- (ca. 3 mio. £ i dag)

til bygning af to panserfregatter. Da man

i England havde stor tilgang til jern og

store erfaringer i støbning, besluttede

man at bygge skibene udelukkende af

jern, forstærket af et panser omkring batteridækket.

De to Panserfregatter HMS

Af Jens

Møller

WARRIOR og HMS BLACK PRINCE

hejste kommando i 86 . De var på

9. 0tons, var 6m lange og udstyret

med dampmaskine med 0 kedler der

udviklede . 50NHK, hvilket gav en hastighed

af 4, knob. Skibene var ligeledes

med fuld sejlrigning. Armeringen bestod

af 6 stk. 68pd. forladekanoner og 0 stk.

0pd. bagladekanoner. Skibene blev en

sensation, men udviklingen gik så hurtigt,

at disse skibe snart blev forældet. HMS

WARRIOR udgik i 873, og skibet henlå

nu som flydende kullager og fra 9 9 som

olielager under navnet HMS OIL FUEL

HULK C77 (den leverede olie til ca. 5.000

skibe). I 979 blev den reddet fra ophugning

og er nu bevaret som museumsskib i

Portsmouth.

Danmark fulgte man udviklingen og

I i 850 blev det besluttet, at bygge 4

skruefregatter og 4 skrue-korvetter, alle

af træ. Fregatterne NIELS IUEL, SJÆL-

LAND, JYLLAND og PEDER SKRAM

blev søsat 855 til 86 . Korvetterne

THOR, HEJMLAL, DAGMAR og DIANA

blev søsat 85 til 864. I 858 besluttede

man desuden, at ombygge lineskibet

SKJOLD til skruelinjeskib og fregatten

TORDENSKJOLD til skruefregat. NIELS

IUEL og SJÆLLAND fik maskineri fra

Maudslay Sons & Field i England og de ►

Venneforeningens blad 9


PEDER

SKRAM

Fortsat fra forrige side

øvrige otte fra Baumgarten og Burmeister.

9 af disse skibe var udrustet i krigen

864. I 86 besluttede man i Marineministeriet,

at fregatten PEDER SKRAM

skulle færdigbygges som panserfregat,

samt at Danmarks sidste linjeskib, DAN-

NEBROG ligeledes skulle ombygges

til Pantserbeklædt* Corvet med lukket

Batteri”. I skrivelse af 5.9. 86 meddeler

Marineminister Steen Bille: ” Til De Herrer

Baumgarten & Burmeister. I nærværende

skrivelse bedes De levere 00tons

pantserplader* til pantsercorvetten* DAN-

NEBROG. De nødvendige skabeloner for

bøjning af pladerne vil blive udleveret fra

Holmen”. DANNEBROG blev d. .maj

863 placeret i den nye tørdok på Holmen

og arbejdet med at skære øverste dæk

ned og montere de 4mm tykke panserplader

begyndte i november 863. Panseret

strakte sig i hele skibets længde, fra

batteriets overkant til , 5m under vandlinjen.

I lyset af krigstruslerne blev arbejdet

forceret og det lykkedes at færdiggøre

ombygningen således, at DANNEBROG

kunne hejse kommando d.30. marts 864.

Under krigen var den underlagt Nordsøeskadren,

men var for det meste stationeret

i Kattegat for at opfange en eventuel

østrigsk gennemtrængning. I 865 blev

den omklassificeret som pantserfregat*.

ndtil 860 var alle skibe udrustet med

I glatløbede forladet kanoner. Kanonerne

blev inddelt efter vægten af kuglen i pund.

Det oprindelige drivmiddel i kanonen var

Sortkrudt (75% salpeter, 5% kul og 0%

svovl). Det havde en meget høj forbrændingshastighed

i den proces, hvor det går

fra fast stof til en gas med stort rumfang.

Det var i virkeligheden en slags sprængstof.

Kanonerne måtte derfor gøres så

stærke, at de kunne tåle trykket ved eksplosionen.

Derfor var godstykkelsen på

kanonen enorm, især bagtil og samtidig

måtte løbet være relativt kort, idet krudtet

ellers ville brænde op inden kuglen forlod

løbet. Resultatet var ringe skudvidde og

stor vægt. Brunkrudt fremkom omkring

863. Det brændte langsommere (80%

- 7% -3%) og gav derfor mulighed for

0 Venneforeningens blad

længere, tyndere og riflede kanoner, og

dermed større skudvidde og mindre vægt.

I 888 opfandt Nobel Nitroglycerin-krudtet

og dermed startede udviklingen af langtrækkende

bagladet kanoner.

Udviklingen gik nu stærkt. Det var hurtigt

at ombygge eksisterende træskibe med

et panser, men af vægtmæssige årsager

kunne man ofte kun dække det område

af skibet hvor kanonerne var opstillet, og

disse skibe blev derfor benævnt ”Kasematskibe”.

Omkring 860 fik to ingeniører,

Captain Cole i England og den svenske

ingeniør John Ericsson i USA, uafhængigt

af hinanden den samme ide. De ville

anbringe artilleriet i drejelige pansertårne

eller panserkupler, anbragt på dækket i

midteraksen. Forskellen var at Cole som

grundlag brugte en traditionel søgående

panserfregat som udgangspunkt, mens

John Ericsson tegnede et helt nyt skib

– en Monitor. Denne Monitor havde et

meget lavt fribord, ca. 80cm. Der var kun et

drejeligt kanontårn med to stk. glatløbede

in. Dahlgrens bombekanoner samt et

styrehus på dækket. Dette lavtliggende

skib, udgjorde et meget lille mål, og han

kunne koncentrere et tykt panser omkring

vitale dele som skibsside, styrehus og

kanontårn. Skibet var dog med sine dårlige

sejlegenskaber kun egnet til kystforsvar.

Begge disse skibstyper fik efterfølgende

betydning for den danske flåde.

den amerikanske borgerkrig ( 86 - 865)

I måtte Nordstaterne opgive flådebasen

Norfolk i Virginia. Dampfregatten

USS MERRIMACK var nedbrændt til

vandlinien, men Sydstaternes parlament

besluttede at ombygge vraget til en

pansret kasematfregat, men tilpasset til at

opererer på lavt vand i floder og kystområder.

Resterne af skrog og maskineri

blev ombygget således, at det nye dæk lå

ca. m over vandet, og ovenpå byggede

man en pansret kasemat med indfaldne

sider. Denne kasemat havde 0 kanonporte

med plads til stk. 6in. og stk. 7in.

riflede kanoner samt 6 stk. 9in. glatløbede

kanoner. Styrehuset befandt sig forrest i

kasematten. Skibet var færdigt i 86 og

fik navnet CSS VIRGINIA. Kønt var det

ikke med sit utroligt klodsede og skumle

* Citat med oprindelig stavemåde.


MONITOR og VIRGINIA

udseende. I Washington, bestilte man

omgående en Monitor hos Ericsson og

efter kun 0 dage hejste den kommando

d. 5. februar 86 under navnet USS

MONITOR. Ni jernstøberier var involveret.

Skibet havde et deplacement på 987tons,

5 m. lang, 3m bred og dbg. 3, m. En

dampmaskine med kedler udviklede

3 0HK og gav en hastighed af 8knob.

Besætningen var på 59 mand.

Disse to skibstyper havde hver deres fordele

og ulemper. Ericssons skib kunne kun

medføre kraftige bombekanoner, men var

kraftigt pansret og udgjorde et meget lille

mål. Omvendt havde VIRGINIA mange kanoner

i den store kasemat, men udgjorde

et stort mål og man havde dårligt udsyn

fra styrehuset. En stor del af kanonerne

kunne sættes ud af spillet, hvis en granat

trængte gennem pansret ind i kasematten.

De to skibe mødtes d. 9. marts 86 i det

berømte slag i bugten ved Hampton Roads

ud for Norfolk, der nu var under belejring

af Nordstatsstyrkerne. Det lykkedes ikke

for nogen af parterne at overvinde modstanderen.

Den mindre og mere mobile

MONITOR med sit roterende kanontårn

var i stand til at udmanøvrere VIRGINIA,

men ingen af skibene led afgørende skade

på grund af deres panser (MONITOR var

kun blevet udrustet med massive fuldkugler

som ikke gjorde større skade inde

i kassematten). Begge sider hævdede at

have sejret, men taktisk havde VIRGINA

ikke evnet at ændre Unionens blokade.

USS Monitor sank d. 3 . december 86

under bugsering ud for Cape Hatteras. I

97 blev vraget lokaliseret og flere dele,

herunder kanontårnet, blev hævet og er nu

udstillet på museum i Norfolk.

I

859 havde Captain Cole tegnet sit før

ste ”Kuppelskib” på 9. 00 tons med hele

0 drejelige tårne, hver med to stk. 4 pd.

kanoner. Det var faktisk en ”Dreadnout”,

50 år før HMS DREADNOUT blev bygget.

Først i 863 fik han overbevist admiralitet

og 864 blev Englands første tårnskib

HMS PRINCE ALBERT søsat. Det var

på 3.880tons og udstyret med 4 stk. 9inc.

riflede forlader kanoner i 4 drejelige tårne

anbragt i midteraksen. Den var 83m lang,

5m bred og udstyret med 4 kedler der

drev et maskineri på i alt . 8HK, hvilket

gav en fart på knob. For en sikkerheds

skyld blev den dog udrustet med master

med skonnert rigning. Skibet blev hurtigt

overhalet af den tekniske udvikling og sat i

reserve i 873. Da skibet var opkaldt efter

Dronning Victoria´s gemal Prince Albert,

forblev skibet i flådelisten længe efter at

det var forældet. Det blevt solgt til ophugning

i 899, og blev med sine 33 års tjenestetid,

det næstældste skib i Royal Navy.

et danske marineministerium havde

D allerede i sommeren 86 taget kontakt

til Captain Cole vedrørende bygning

af et panserskib med drejelige tårne

hver med stk. 60pd. glatløbede bombekanoner,

og d. 8.august fik Napier and

Sons i Glasgow kontrakt på bygningen

af panserbatteriet ROLF KRAKE. Prisen

var £7 . 00. Skibet var således det første

tårnskib der blev konstrueret efter Coles

principper og vakte berettiget opsigt. I

864 viste skibet sin værdi ved kampene

i Alssund under den prøjsiske overgang til

Als. Kommunikations problemer bevirkede

imidlertid, at ROLF KRAKE trak sig

tilbage, hvorved invasionen lykkedes med

katastrofale følger for Danmark.

eg kan lige nævne et tredje panserskib

J fra denne periode – Pantserfregatten*

DANMARK. I maj 86 underskrev Sydstaterne

en kontrakt med værftet James

& George Thomson i Clyde ved Glasgow

om bygning af en panserfregat bygget

helt i jern, med byggenr. 6 , til levering i

juni 863. Det kneb for Sydstaterne med

betalingen, og i november 863 måtte

de trække sig ud af projektet. Værftet

forpligtigede sig til ikke, at videresælge til

Nordstaterne og Preussen fik nu interesse

for skibet. Derfor opkøbte det danske

Marineministerium No.6 for at forhindre

den i at falde i preussernes hænder. Den

fik navnet DANMARK og blev søsat d. 3.

februar 864. Da Danmark på det tidspunkt

var i krig med Preussen, blev skibet


Venneforeningens blad


PEDER

SKRAM

Fortsat fra forrige side

pålagt en arrest af de engelske myndigheder.

I juni 864 tillod englænderne dog

at skibet kunne afhentes uden armering,

og d. 30.august 864 blev Orlogskapitain

O.C. Pedersen og besætning beordret til

at rejse til Clyde med NIELS IUEL. Han

havde året i forvejen hentet panserbatteriet

ROLF KRAKE i Clyde så han kendte

turen. Tørdokken på Holmen var for kort,

så skibet måtte færdigudrustes på værftet

i Horten i Norge. Data for skibet var:

Længde 8 m. bredde 5, m. og dybgang

5,9m. og hastigheden var 8,5knob. Skibet

var kun udrustet en gang i 869 og blev

sat i reserve 893. Det udgik i 900 og

blev ophugget 907.

anserfregatten PEDER SKRAM blev

Pkølstrakt d. 9.maj 859 som den

sidste af de fire Skruefregatter bygget

af træ. Dimensioner og bevæbning var

planlagt som for JYLLAND, men hurtigt

begyndte overvejelser omkring færdiggørelsen

af skibet. En pansring af skibet ville

være nemmere at tilvirke inden skibet var

PEDER

SKRAM

saluterer ved

anløb Sct.

Pedersborg

i forb. m.

prinsesse

Dagmars

bryllup med

Storfyrst

Alexander.

Venneforeningens blad

færdiggjort og d. 9. april 86 standsede

man arbejdet for, at omarbejde tegningerne

med henblik på at færdiggøre den

som panserfregat. Tegningerne hertil blev

udarbejdet af Fabriksmester Otto Suenson.

Materialerne blev bestilt og d. 7. juni

863 blev arbejdet genoptaget. Nye problemer

kom dog i vejen i form af truende

politiske forviklinger med Preussen, og

man måtte derfor prioritere ombygningen

af DANNEBROG. Først da den var blevet

klar, kunne man tage fat på færdigbygningen

af PEDER SKRAM.

fter 5 år på stablen – størstedelen

E af tiden under tag – blev PEDER

SKRAM omsider søsat d. 8. oktober

864. Panserpladerne var leveret af John

Brown & co. i Sheffield, og bøjningen

og tilpasningen af pladerne blev udført

af Baumgarten og Burmeister. Ialt 34

jernplader skulle bøjes og vægten var

467tons. Ligesom DANNEBROG var

PEDER SKRAM pansret med 4mm

smedejern, og pansret gik i hele skibets

længde fra batteriets overkant til , 5m.

under vandlinjen. Eneste forskel var, at

PEDER SKRAM fra begyndelsen var konstrueret

som skrueskib og dermed havde

fået et mere tilspidset agterparti. Dette

gav bedre sejlegenskaber, men forhin-


drede skydefrihed agterud. På de sidste

0m af batteridækket bøjede man derfor

pansret 90 grader i begge sider, tværs ind

mod midten af skibet. Derved opstod en

tværgående panservæg, og agter herfor

et åbent dæk. Her byggede man en hytte

af jern i tilpas afstand fra rælingen, så der

blev skydefrihed fra porte, i den agterud

vendte panserside. I hytten fik chefen sin

beboelse og kontor m.m.

Både kedler og den -cylinder dampmaskine

med ekspansion, var bygget

af Baumgarten & Burmeister. Det var

den kraftigste maskine der indtil nu var

installeret i noget danskbygget skib. Den

udviklede .680 IHK som med en nyudviklet

4-bladet skrue gav en hastighed på

over knob, hvilket var 3knob mere end

DANNEBROG. Kulbeholdningen gav en

aktionsradius på 6 etmåls sejladser ved

0knob (et ”etmål” er den afstand, et skib

tilbagelægger med en given hastighed,

f.eks. 0knob, inden for et døgn). Derudover

var skibet bygget med fuldrigning,

hvilket gav gode egenskaber ved sejlads

for sejl. Deplacementet var på 3.379tons

og besætningen kunne, trods fuldrigningen,

holdes på 450 mand. Bevæbningen var det

mest moderne man på det tidspunkt kunne

fremskaffe og bestod af 6 stk. 8in. og 8 stk.

6in. riflede forladerkanoner. Som noget helt

nyt kunne ammunitions-magasinerne sættes

under vand.

EDER SKRAM blev afleveret fra

POrlogsværftet i sommeren 866, og

var umiddelbart efter på sit første togt 5.

juli til 0. oktober. Her eskorterede den

nye panserfregat kongeskibet SLESVIG,

med prinsesse Dagmar ombord til Sct.

Petersborg. Fregatten tilbragte en uge i

Sct. Petersborg hvor den deltog i festlighederne

ved prinsessens bryllup med den

russiske tronfølger Storfyrst Alexander.

Sommeren 867 på togt som eksercerskib

hvor man deltog i den engelske flåderevy

på Spithead. Sommeren 870 i eskadre

med DANNEBROG og LINDORMEN.

876-78 var den til hovedeftersyn og blev

herefter oplagt i reserve og i 885 udgik

den af flådens tal. Pansret blev afmonteret

og brugt ved Københavns Sø og

Landbefæstning (Vestvolden). Kedler og

maskine blev solgt. Årsagen til den korte

karriere for de tre skibe DANNEBROG,

DANMARK og PEDER SKRAM var deres

store dybgående og store kulforbrug.

PEDER SKRAM kunne lige akkurat passere

Drogden ved daglig vande, hvis man

lempede de agterste kanoner forefter. I

888 blev det bestemt at ophugge PEDER

SKRAM, men det trak ud, idet den i de

efterfølgende år blev brugt som mål ved

forsøgsskydninger. I 897 sank den i Flådens

Leje, men blev hurtigt hævet og gik

endelig til ophugning.

TEKNISKE TEKNISKE DATA: DATA

Deplacement: 3.379tons.

Længde Længde 69,0m. Bredde: 15,1m. 5, m.

Dybgang: 6,6m.

Maskineri: Baumgarten & Burmeister & Burmei- 2 kedler,

ster 1 to-cylinder kedler, dampmaskine to-cylinder med dampma- ekspansion,

skine 1.650IHK, med ekspansion, 1 skrue. .650IHK,

skrue. Fart: Fart: 11,0knob. ,0knob. Aktionsradius: Aktionsradius:

6 etmål ved

6 etmål 10knob. ved Rigning: 0knob. Fuldrig. Rigning: Fuldrig.

Armering: 6 stk. 8” 8” Forladekanoner Forladeka- 8 stk.

noner 6” forladekanoner. 8 stk. 6” forladekanoner.

Panser: Panser: 114mm 4mm smedejern.

Besætning: 450mand

450mand.

fter den katastrofale fredsaftale i Wien

E d. 3 . oktober 864 indså man dog,

at oprustning og vedligehold af hær og

flåde stadig var nødvendig. I flåden fulgte

man nogenlunde med således, at flåden

i 9 4 kunne udrustes til beskyttelse

af bælterne, men landmilitært blev en

uforholdsmæssig stor del af ressourcerne

brugt på Københavns nye landbefæstning

(Vestvolden). For flådens vedkommende

byggede man i 868–70 to panserbatterier;

LINDORMEN efter samme principper

som ROLF KRAKE, og GORM som

en større og mere søgående version af

Ericssons MONITOR. 87 –86 byggede

man fire skibe, hvor det første Panserbatteriet

ODIN var en hybrid af en Monitor og

et Kasematskib. Efterfølgende byggedes

878 – 86 tre tårnsskibe, HELGOLAND,

TORDENSKJOLD og IVAR HVITFELDT

delvis efter Ericssons principper, men

med højt fribord. Derved blev de bedre

søgående og kunne operere i alle indre

danske farvende, men udgjorde et større

mål. I 896 søsattes endnu et skib, Panserbatteriet

SKJOLD, med henblik på at

indgå som støtteskib i Københavns søforsvar.

Data for SKJOLD var: deplacement

på . 95tons, 69,4m. lang, ,6m bred og

dybg. 4, m. Hastigheden var 3,4knob ►

Venneforeningens blad 3


PEDER

SKRAM

Fortsat fra forrige side

og besætningen 38 mand. Bevæbningen

var moderne bagladerkanoner fra Krupp:

stk. 40mm L/40 og 3 stk. 0mm L/40

agter. Med SKJOLD vendte man tilbage til

Ericssons principper for en Monitor med

lavt fribord. Heldigvis var man så fornuftige

at forsyne den med en høj stævn og

bak, hvorved den kunne besejle alle indre

danske farvande. SKJOLD dannede hermed

grundlag for de næste panserskibe af

HERLUF TROLLE – klassen. Rigsdagssamlingen

i 89 bevilgede midler til bygning

af et panserbatteri, der skulle være en

videreudvikling af SKJOLD. Det var derfor

med en hvis optimisme, at regeringen

fremsatte forslag til bygning af et panserskib

på 3.500tons. Forslaget led alligevel

en krank skæbne i rigsdagen, hvor det

blev afvist og i stedet bevilligede man kun

midler til en minekranbåd. Uanset dette

lod regeringen Orlogsværftet udarbejde

tegninger til et panserskib der skulle bygge

på erfaringerne med IVER HUITFELDT og

SKJOLD. Projektet blev udarbejdet under

ledelse af direktør for Orlogsværftet J. C.

Tuxen og underdirektør H. Vedel, samt

kontorchef Ortmann fra Marineministeriet.

Projektet blev endeligt approberet i aug.

896 og kølen blev lagt 0.juni 897.

ed dette nye skib, der fik navnet

M HERLUF TROLLE, blev grunden

lagt til en helt ny æra for danske panser-

4 Venneforeningens blad

skibe. Efter alle mulige svinkeærinder med

forskellige typer, størrelse og bevæbning,

kunne man med denne vellykkede konstruktion

endelig skabe en homogenitet

for panserskibene. I alt 4 skibe - HERLUF

TROLLE, OLFERT FISCHER, PEDER

SKRAM og NIELS IUEL blev planlagt og

godkendt til bygning over de næste 0 år.

NIELS IUEL blev dog forsinket på grund

af krigen 9 4- 8, og den blev først søsat

d. 3.juli 9 8 og hejste kommando d. 5.

maj 9 3, nu efter et totalt ændret design.

Fra 888 - 97 blev der desuden bygget 4

krydsere VALKYRIEN, HEKLA, GEJSER

og HEJMDAL. Ved søværns-ordningen

af 909 blev der yderligere bevilliget 6,3

mill. kr. til bygning af 0 torpedobåde og 7

ubåde. Løbende blev der desuden indkøbt

et større lager af miner og torpedoer.

Panserskibet PEDER SKRAM blev bygget

som den sidste af Herluf Trolle klassen.

De 3 skibe var stort set ens, men grundet

den tekniske udvikling i de 9 år byggeriet

stod på, blev der alligevel mindre forskelle.

Disse gik især på den tekniske udvikling

inden for panser og artilleri, især de erfaringer

man indhøstede efter den russiskjapanske

krig. Skibene blev oprindelig

klassificeret som Panserskibe, men fra

9 0 klassificeret som Kystforsvarsskibe,

9 5 som Orlogsskibe og til sidst fra ca.

935 som Artilleriskibe. PEDER SKRAM

blev søsat .maj 908 og hejste kommando

4.aug. 909. Maskineriet bestod

af to opretstående tregangs maskiner der

var placeret i hvert sit rum. De fik damp fra

seks kulfyrede vandrørskedler, ”Thornycroft

hurtigkedler”, bygget på Orlogsværftet

og stod på to fyrplatforme ligeledes i

Panserskibet PEDER

SKRAM blev bygget

som den sidste af

Herluf Trolle klassen.


hvert sit rum. Maskineriet udviklede 5.400

IHK ved 6,0 knob. Besætningen var på

78mand. Byggeprisen var ca. 7 mill.

kroner.

Hovedartilleriet bestod af stk. 40mm

/L43 på for – og agterdæk, samt 4stk.

50mm /L50 kanoner placeret i kasematter

i de fire hjørner af overbygningen, alt

leveret af Bofors. De 40mm kanoner

havde væsentlig større skudhastighed og

rækkevidde end i de to forrige skibe; 3 skud

i minuttet, rækkevidde 5. 00m (3.700m

længere end i Herluf Trolle). Ammunitionsbeholdningen

var 80 skud pr. 40mm og

65 skud pr. 50mm. Rørlængde for de

40mm var 0,8m, vægt .500kg. Vægt

af granat: 70kg for brisant, 5kg for

panserbrydende, drivladning 5 ,7kg, mundingshastighed

804/905m pr. sek. Som

noget nyt blev kanonen leveret med gyroskopsigte.

Til orientering kan jeg nævne, at

den første kanon Bofors leverede af denne

type til PEDER SKRAM, stadig står i sin

prøveaffutage på Bradbænken ud mod

bassinet ved Mastekranen. Denne kanon

blev brugt til prøve og indskydning på Amager

Fællede og den indgik efterfølgende

som reservekanon.

EDER SKRAM gik straks ind i en

Ptravl periode, med prøvetogter i 909

og i 9 0 i sommereskadre med sine

søsterskibe med efterfølgende besøg

i Bergen og Stockholm. 5.maj 9 i

eskadre med Kongeskibet DANNEBROG

og OLFERT FISCHER til Travemünde

for at afhente den afdøde kong Frederik

d.8´s båre tilbage til København. Officerer

fra alle skibe bar kongens båre ombord

mens mandskabet, under våben, dannede

spalier i land. Under hjemrejsen

stødte tre tyske krydsere til eskadren ved

Gedser Rev, hvor de afgav sørgesalut

og sluttede op agten for eskadren, som

de herefter fulgte et stykke op i Øresund.

Senere på sommeren i eskadre med

OLFERT FISCHER gennem Kielerkanalen

til Hook van Holland for skydeøvelser

der. OLFERT FISCHER sejlede videre til

flåderevy ved Spithead. De samledes igen

ved Skagen for manøvrer. Inden sommereskadren

i 9 3 var PEDER SKRAM igen

i Hook van Holland og Rotterdam. Foråret

9 4 besøg i Kalmar og indgik herefter

d. 3 .juni 9 4 i sikringsstyrken da denne

blev formeret i lyset af den truende krig.

middelbart så situationen ikke for godt

Uud i 9 4. For hærens vedkommende

var de fleste midler gået til Københavns

befæstning, men de sidste par år før

krigen var der dog sket en vis opgradering

i Jylland. For flåden vedkommende var det

katastrofalt, hvis man kun så på de skibe

der var til rådighed. Søværnsloven af 909

talte om større skibe: 8 kystforsvarsskibe

og 4 krydsere, 4 torpedobåde og

et antal ubåde samt store mineskibe.

Problemet var, at der i de efterfølgende år

aldrig var blevet sat tilstrækkelige midler af

til finansieringen af denne plan. Det eneste

der var til rådighed i 9 4 var derfor

4 panserskibe, 3 små krydsere af ældre

dato samt 5 torpedobåde og 7 u-både.

Heldigvis blev manglerne til dels ophævet

af den tekniske udvikling inden for nye

våben som miner og torpedoer således,

at en effektiv spærring af bælterne kunne

etableres og forsvares. Samtidig opstod

en enighed blandt danske og svenske

politikere, at spærringen af Øresund var

en fælles forpligtigelse hvilket bevirkede,

at man fra dansk side kunne forstærke

styrken i Storebælt. Man kunne således

forsvare sig formelt eller efter bedste

evne, men man havde ingen sikkerhed

for konsekvenserne. Den dansk-svenske

neutralitetspolitik byggede i høj grad på

forståelse fra stormagterne og ud fra, at

alle skulle kunne leve med deres naboer

på begge sider af konflikten.

.august 9 4 begyndte Tyskland en

mobilisering og erklærede Rusland krig.

Marineministeriet beordrede d. .august

udlægning af miner i Københavns nordre

spærring. Om aftenen havde den tyske

gesandt grev Brockdorff Rantzau et møde

med den danske udenrigsminister Scavenius,

hvor gesandten erklærede, at Tyskland

ville støtte en dansk neutralitet under forudsætning

af, at man spærrede bælterne

med miner og ville forsvare dem mod

gennemsejling for alle parter i konflikten.

Det var en omskrivning af de gamle ord:

”Man kan kun være neutral, hvis man er i

stand til at forsvare sin neutralitet”. Nu gik

begivenhederne stærkt, med forhandlinger

til begge sider i konflikten, heriblandt den

senere så berømte henvendelse fra kong

Chr. d. 0 til King George d.5 i England for,

at indhente hans støtte til udlægningen af

minerne. Holdningen fra England blev positiv

og udlægning af minerne i Storebælt


Venneforeningens blad 5


PEDER

SKRAM

Fortsat fra forrige side

begyndte d. 6. august, og den .

august i den sydlige del af Øresund i

samarbejde med svenskerne. Regeringen

udskrev ordre om indkaldelse

af .600 mand til flådens sikringsstyrke

og .300 mand til søbefæstningen,

samt en enkelt årgang til landbefæstningen.

Politisk var De Radikale stadig

i tvivl, og Marineminister P. Munch

udsendte derfor en forordning om,

”- at i intet tilfælde må der skrides til

angreb uden regeringens ordre”. Til

dette svarede Chefen for Søværnet Viceadmiral

Kofoed-Hansen: ”Ethvert angreb

på Danske styrker vil blive imødegået med

alle til rådighed stående midler”. På kopien

har han skrevet en påtegning: ”Nogle timer

senere sendte ministeren mig en mundtlig

meddelelse, at skrivelsen ikke vil blive

besvaret”! Næste dag blev der indkaldt

6.000 mand til hæren øst for Store Bælt

og .500 mand vest for. General Gørtz

forlangte en egentlig mobilisering, men

dette blev afslået af regeringen efter pres

fra de Radikale. To dage efter blev der dog

indkaldt yderligere 6.000 mand til hæren i

Jylland og 900 mand til Flåden.

O rlogsværftet i København må have

været Danmarks travleste arbejdsplads

i disse dage. Alle ikke udrustede

skibe skulle genudrustes og genforsynes.

Der skulle modtages, iklædes og fordeles

nye besætninger. De skibe som var

i tjeneste anløb værftet for supplering af

krigsforsyninger. Hele denne proces blev

overstået på mindre end to døgn. Flådens

skibe samledes efterhånden ude i sundet

og i løbet af natten til d. 6.august afgik

skibene til deres stationer – . Eskadre i

sundet og . Eskadre i Storebælt. Lillebælt

blev kun holdt under observation idet vi

må huske, at hovedparten af Lillebælt var

under tysk herredømme, med grænsen

lige syd for Kolding.

Det kan lyde som et paradoks, at det

lykkedes at forsvare neutraliteten i de fire

år krigen varede, men det var samspillet

mellem de moderne våben som miner,

torpedoer, panserskibe, torpedobåde og

6 Venneforeningens blad

PEDER SKRAM (Udsnit af maleri af Chr. B. Olsen).

u-både der gav resultatet. Stormagternes

slagskibe var med ”Dreadnought-skibene”

vokset til en størrelse, hvor man ikke

turde løbe risikoen at sende dem gennem

disses forsvarskæder i de snævre sunde

og bælter. En fjendtlig styrke måtte derfor

først sende en styrke af krydsere, destroyers

og minestrygere frem for at rydde minebælterne,

men de danske styrker havde

med miner, torpedoer, torpedobådene,

u-bådene og panserskibene med kraftigt

artilleri gode muligheder for at nedkæmpe

netop denne styrke.

I disse 4 år vekslede PEDER SKRAM

mellem de eskadre. Det var en triviel

tid for mandskabet, med lange perioder

til søs, hvor man sejlede stille omkring for

at spare på de dyrbare kul. Kun et par enkelte

gange om ugen fik man ”fri øvelse”

for træning af besætningens færdigheder.

Landlov fik man kun ca. hver 3. uge

enten i Nyborg, Korsør eller Helsingør.

København blev kun anløbet når skibet

skulle til eftersyn. Jeg kan i den forbindelse

huske, at min gamle morfar fortalte,

at han aftjente sin værnepligt i hæren i

909- 0, men blev genindkaldt i 9 4 til

flåden. Årsagen var, at han i mellemtiden

var blevet uddannet som mejerist, og

derfor havde et godt kendskab til dampmaskiner.

Han tilbragte de næste par år

ombord på PEDER SKRAM, hvor han

sejlede vandet tyndt mellem de to bælter.

Orlov var sjælden, idet skibene kun havde

korte besøg i Nyborg eller Korsør, idet de

ofte lå i beredskab ved Agersø lige syd

for Korsør for, at være tæt på minespærringerne.

Her kunne de få forsyningerne

af kul og proviant med pramme fra Korsør.


I 9 0 var skibet i eskadre til Sønderborg

ved genforeningen og ydede assistancer

ved afhentningen af sønderjyske krigsfanger.

Fra 9 3 til 934 lå PEDER SKRAM

som stamskib, men kom i 934 i skoledeling

med NIELS IUEL og i 935 i eskadre

med tre torpedobåde af den nye Glenten-klasse

som eskorte for kongeskibet,

der bragte kronprins Frederik til bryllup i

Stockholm. Herefter gik PEDER SKRAM

igen i reserve.

august 939 blev PEDER SKRAM

I igen udrustet og under en fuldkraftsprøve

kom det gamle skib op 5,9 knob,

hvilket kun var 0, knob mindre end ved

prøverne i 909. Indgik i sikringsstyrken

med NIELS JUEL. Der var kun foretaget

mindre moderniseringer, med montering

af 40mm og 0mm luftværnskanoner,

bl.a. i de to markante tidligere projektørreder

på siden af broen. Dannede eskadre

med NIELS JUEL med station i Århus.

Forlagt til Vesterhavet for at observere

tyske malmtransporter fra Norge. Den

9.april 940 opholdt PEDER SKRAM sig

i Frederikshavn, men blev fra 3. april

940 til . juni 94 oplagt i Horsens. En

kort genudrustning i 94 hvor den deltog

med NIELS JUEL i fægtnings-skydninger

i Smålandsfarvandet. Herefter igen oplagt

på Holmen som kommandoskib for Kystflåden.

9.august 943 udsendte admiral

Vedel fra PEDER SKRAM det kendte

signal om sænkning af flådens skibe. Vi

kender jo alle det dramatiske billede af

PEDER SKRAM der ligger kæntret ved

mastekranen. Dette billede blev iøvrigt vist

i store dele af den internationale presse

og var, efter sigende, medvirkende til at de

allierede nu fik et mere positivt indtryk af

Danmark og optog os som allieret i krigen.

9. august 943.

kibet blev hævet af tyskerne og slæbt

S til Kiel, hvor det indgik i ”Kriegsmarine”

under navnet ADLER. De fire 5cm

kanoner blev udtaget og genbrugt i et tysk

batteri ”Pælebjerg” i Fanø Klit-plantage.

ADLER blev herefter opankret i Kielerfjord

som stationært skoleskib og ”Flakschiff”

for luftværnspersonel. I april 945 blev

skibet sænket, denne gang af engelske

fly, men blev senere hævet og bugseret

til København. Her lå den som vrag ved

Hønsebroen, til den i 949 blev solgt til

H.J. Hansen i Odense for ophugning.

To dele fra skibet blev dog bevaret. Det

pansrede kommandotårn blev lagt ved

Søofficersskolen som en slags bunker og

senere solgt til Risø. Formasten med den

markante ildlederstation bevarede firmaet

som vartegn ved indsejlingen til Odense,

hvor den stadig kan ses.

TEKNSIKE DATA

TEKNSIKE Deplacement: DATA: 3.785tons,

Deplacement: længde: 87,4m. bredde: 3.785tons, 15,7m.

længde: dybgang: 87,4m. 5,0m. bredde: 5,7m.

dybgang: Maskineri: 5,0m. 6 vandrørskedler samt

Maskineri: 2 opretstående 6 vandrørskedler 3-gangs dampmaskiner, samt

opretstående Thornycroft, bygget 3-gangs på licens dampmaskiner,

på Orlogsværftet,

Thornycroft, 1 skrue. bygget på licens på Orlogsværftet,

Hastighed skrue. 16,0knob Hastighed og aktionsradius 6,0knob 2.620sm

og ved aktionsradius 9knob. .6 0sm ved 9knob.

Armering: 2 stk. stk. 240mm/L43 40mm/L43 - 4 stk. - 4 150mm/ stk.

50mm/L50 L50 - 10 stk. - 75mm/L55 0 stk. 75mm/L55 - 3 stk. 450mm - 3 stk.

450mm torpedorør. torpedorør. Panser: 95mm i

side Panser: og 90mm 195mm i på side 40mm og 190mm kanon på –

samt 240mm kommandotårn.

kanon – samt kommandotårn.

Besætning: 278 78 mand.

mand.

REGATTEN HDMS F35 PEDER

FSKRAM var, i lighed med de to første

Peder Skram–skibe”, med til at sætte nye

standarder for skibe, både i den danske

flåde og internationalt. Jeg vil i det følgende

kun hæfte mig ved nogle få punkter

af dette sidste skibs historie – som nok er

kendt for de fleste.

Ved fredslutningen i 945 var den danske

hær og flåde ikke eksisterende. Der

ventede derfor en kæmpe opgave med, at

opbygge et nyt forsvar. Penge var der ikke

mange af, men det lykkedes dog på kort tid

at opbygge en styrke i søværnet til minerydning

og inspektion. Man fik hurtigt aftale

med englænderne om leje af minestrygere,

en korvet af Flower-klassen og to fregatter ►

Venneforeningens blad 7


PEDER

SKRAM

Fortsat fra forrige side

af River-klassen. Desuden købte man 9

ex-tyske motortorpedobåde til en fordelagtig

pris (US$ 4 .500,-) af amerikanerne. I

949 blev Danmark, sammen med Norge

medlem af Nato, og det betød at man i de

kommende år i 950´ne modtog i alt

nye enheder som amerikansk våbenhjælp.

Mange ældre enheder måtte man forudse

ville blive udfaset inden for ca. 0 år, og i

959 indgik Danmark og andre Nato lande

en aftale om våbenhjælp, den såkaldte

”Cost-sharing” aftale. Den betød at USA

betalte halvdelen af alle nye våbenleverancer.

Med forsvarsforliget i 960 blev det besluttet

at bygge et stort antal nye enheder

i form af fregatter, minelæggere, u-både,

motortorpedobåde, inspektionsskibe m.m.

I alt 5 enheder blev leveret under denne

aftale, heriblandt de to fregatter PEDER

SKRAM og HERLUFT TROLLE. Det kan

ses i flådens bevillinger der 96 -70 steg

fra 77mill. til 4 0mill. årligt.

DMS F35 PEDER SKRAM blev

H søsat fra Helsingør Skibsværft

d. .maj 965 og jeg var så heldig at

overvære søsætningen. På værftet var

man ikke vandt til søsætning af et så langt

og slankt skib, så det tog uventet for hurtig

fart gennem vandet med kurs lige mod

færgehavnen. Kun en hurtig fører af en

slæbebåd hindrede et sammenstød med

en af færgerne. Disse to skibe vakte især

opsigt p.g.a. deres maskineri med Gasturbiner,

samt deres indbyggede muligheder

for løbende modernisering i takt med,

at nye våbensystemer blev udviklet. I de

franske og engelske søværn havde man

eksperimenteret med gasturbiner, men

de var aldrig rigtigt slået an. Hovedårsagerne

var, at de brugte enorme mængder

af brændstof, hvorfor det var nødvendigt

med diesel maskiner til krydsfart - det såkaldte

CODOG system (Combined Diesel

or Gas). Ved overgangen fra det ene system

til det Fregatten andet set var fra det var nødvendigt at

standse mastekranen.

maskinerne, hvilket var omstændigt

og maskineriet Foto: Finn Hillmose. fik herved meget stor

volumen. Systemet i Peder Skram-klassen

var det nye CODAG system (Combined

Diesel and Gas) kombineret med

8 Venneforeningens blad

vendbare propeller, styret af et hydraulisk

system udviklet af Karlstadts Mekaniska

Verkstad (KaMeVa). Det var nu ikke længere

nødvendigt at standse maskinerne

ved manøvre, idet hastighedsændringer,

stop og bak, skete automatisk ved at ændre

stigningen på propelbladene; samme

system som på Turbo-Propfly. Disse fly

kan endog udføre bakkemanøvre på

jorden. Turbinerne var fra Pratt & Whitney,

samme type som på DC-8 fly. Systemet

var så hurtigt reagerende, at skibet på

prøveturen gik fra 30knob til stop på mindre

end 35 sekunder med et løb på kun

90m. En af de første der kom på broen

var kokken, som udtalte sin uforbeholdne

mening om denne form for ”uvarslede

manøvre”, samt lidt mere generelt om

priserne på porcelæn.

pgaverne for alle disse nye skibe

Ovar betinget af Warszawa-pagtens

aggressive planer, der blev udviklet fra ca.

960 og fremefter til murens fald i 989.

Strategien gik ud på, at sikre en gennemsejling

af bælterne ved, at nedkæmpe

forsvaret på Sjælland. Polske og østtyske

tropper skulle landsættes på Lolland,

Falster og Sydsjælland. Natos svar på

dette var, nok engang, at spærre bælterne

for gennemsejling ved udlægning af miner.

Samtidig skulle et modstød med enheder

fra den danske og vesttyske flåde sættes

ind i Østersøen, til nedkæmpelse af fjendens

invasions-flåde. Nato styrken skulle

angribe på lang afstand med Harpoon

missiler, og torpedobådene skulle gå ind

på tæt hold for, at sænke overlevende fartøjer

med torpedoer. Udviklingen af disse

nye våben-systemer gjorde det nødvendigt

at ombygge PEDER SKRAM og HER-

LUFTROLLE med Harpoon sømåls missiler

og Sea Sparrow luftmåls missiler, samt

opdatering af varsling - og styresystemer.

Ombygningen begyndte med HERLUF

TROLLE i 975-77 og PEDER SKRAM fra

977-79. Samtidig indgik fra 975- 977 ti

nye motor-missil både af Willemoes-klassen

og tilsammen udgjorde disse skibe

nu en slagkraftig styrke i Nato-flåden.

Desværre faldt begge fregatter for et massehysteri,

skabt af den socialdemokratiske

forsvarspolitiske ordfører Knud Damgaard,

som med baggrund i Falklands-krigen

argumenterede for, at fregatterne ikke ville

kunne overleve mere end 4 timer i Østersøen.

Han så bevidst væk fra, at analysen


Et prægtigt museumsskib på rette sted. Foto: Finn Hillmose.

blot beskrev dette som en mulighed, men

at fregatterne under alle omstændigheder

ville havde fuldført deres opgaver. Situationen

blev skærpet af ”Fodnote-politiken”

op igennem firserne, og 5. juli 990 var

det endegyldigt slut for fregatterne. Vi kan

så glæde os over, at HDMS F35 PEDER

SKRAM stadig ligge på sin plads ved

Elefanten som museumsskib. Jeg havde

i den forbindelse en oplevelse sidste

sommer, hvor jeg kom ”i snak” med en

tysk turist der besøgte PEDER SKRAM.

Han havde sejlet som maskinmester i

den østtyske marine i 980´erne bl.a. på

Osa-klasse missilbåde. Ved vor gennemgang

af skibet, våbensystemerne og

den elektroniske del sammenlignede han

med de østtyske skibe og systemer. Hans

reaktion var: ”Vi havde ikke fået mange

chance mod jer”.

eg skal afholde mig fra yderligere

J beskrivelse af F-35 PEDER SKRAM.

Skibet og historien er kendt af de fleste,

mange med aktiv tjeneste ombord. Mange

har også skrevet om fregatterne, senest

på fortræffelig vis i bogen af Søren Nørby

fra 006.

Epilog.

Disse tre skibe var som sagt repræsentanter

for tre forskellige skibstyper, der hver for

sig indledte en helt ny teknisk og historisk

epoke i den danske flådes historie. Alle tre

skibe blev udviklet med baggrund i de tre

militære katastrofer, der ramte Danmark i

807, 864 og i 940. To gange, i 807 og

i 940 blev den danske flåde oven i købet

totalt udslettet, og måtte genopbygges fra

grunden. Skibene med navnet PEDER

SKRAM, havde ikke alle samme historisk

betydning, men de var alle tre lige vigtige

brikker i den tekniske udvikling igennem

mere end hundrede år. ■

Kilder: R. Steen Steensen: Vore Panserskibe samt Flåden gennem

475 år. Ole Lisberg Jensen: I skyggen af Tyskland. Halfdan

Barfod: Den danske flåde i fortid og nutid. Egon Eriksen og Ole

Franzen: Dansk artilleri. Taschenbuch der Kriegsflotten 1915.

TEKNISKE DATA

Deplacement: 2.371tons (1965)

2.425tons (1977), længde: 112,6m.

bredde: 12,0m. dybg. 5,2m.

Maskineri: CODOG med 2 stk. Pratt & Whitney

GT4A-3 Gasturbiner i alt 44.000HK.

Fart: 32,7knob. Desuden til krydsfart 2 stk.

GM Diesel motorer 2-takt GM.16-567D3,

i alt 4.800HK. s. Fart ca. 15 knob, 2 VP Propeller

m. Ka-Me-Va.

Armering: 1965 - 4 stk. 127mm/DP-kanoner

(fra 1977 kun 2stk.) - 4 stk. 40mm/LV. - 2stk.

20mm. LV (1981). 8 stk. DB.

Fra 1970 yderligere 4stk. 533mm torpedorør

(2x2) og fra 1977 missiler med

1 stk. Sea Sparrow Mk.29 Launcher (1x8)

luftværn plus 8 stk. Harpoon SSM (2x4) sømål.

Besætning: 207 mand (1965) –

180 mand (1977).

Venneforeningens blad 9


Med tilladelse fra Webmaster Lars E. Rohde, http://dampskibsselskab.dk

I modsætning til Danmark satser

nordmændene stadig på små,

hurtigtgående missilbåde,

trods rygter om det modsatte. Her

er den nye SKJOLD under fart.

Norsk fregat af den nye

NANSEN-klasse

Fakta

Deplacement: 5.121 tons.

Totallængde: 132 meter.

Bredde: 16,80 meter.

Besætning: 120 mand.

Fart: 26 knob.

Bevæbning: 1 76 mm OTO

Melara Super Rapid kanon,

4 12,7 mm MG, 4 324 mm TR

(Stingray LWT), dybdebomber,

ESSM Mk-41 VLS (32 missiler),

8 NSM SSM.

0 Venneforeningens blad

Fakta

Klassen har et deplacement på

260 tons. Længde: 47,5 meter.

Bredde: 13,5 m.

Topfart: Næsten 60 knob.

NANSEN-Klassen

SKJOLD-Klassen

Nye orlogsskibe

Byggeprogrammerne i alverdens flåder rummer

mange nye skibe. Her er nogle eksempler.

FREMM-Klassen

Bevæbning: Sømåls-missiler,

Mistral SAM, 76 mm multirollekanon.

Besætning: 16.

Foto:Sjöforsvaret.

FREMM-fregatterne er resultatet

af et fransk-italiensk samarbejde.

Fakta

Deplacement: 5750 tons.

Længde overalt: 139 meter.

Bredde: 19 meter.

Dybgang: 5 meter. Fart: Over 27 knob.

Rækkevidde: 6000 sømil ved 16 knob.

Besætning: 145. Bevæbning: Aster 15”

eller Aster 30” sø til luft-missiler,

Exocet MM40 Block 3” antiskibs-missiler,

1x127 mm kanon af italiensk fabrikat,

torpedoer. Helikoptere: 2 stk. NH90.


BRAUNSCHWEIG-

Klassen

Fremtidens tyske fregatter

af F125-klassen

Foto: Deutsche Marine.

Fakta

Deplacement: ca. 5.600 tons. Længde: 143 meter.

Bredde: 18 meter. Dybgang: 5 meter.

Fart: 28 knob med gasturbiner. Rækkevidde: 4.000 sømil.

Bevæbning: 8x AGM-84 Harpoon eller RBS 15 Mk3,

2xRAM, 1 155 mm kanon (test m. panserhaubitzer),

2x27mm CIWS (Rheinmetall).

Bemanding: 150 mand. Helikoptere: To MH-90.

Skibene skal erstatte fregatterne af Bremen-klassen.

Magdeburg - nummer to i korvetserien

af Braunschweig-klassen.

Fakta

Deplacement: 1.840 tons.

Længde: 89,12 meter.

Bredde: 13,28 meter.

Fart: 26 knob.

Rækkevidde: 2.500 sømil ved 15 knob.

Bevæbning: 1 76 mm kanon, 2 27 mm

maskinkanoner, missiler (RBS 15MK3)

og minelæggerkapacitet.

Skal erstatte missiltorpedobådene

af Tiger-, Gepard- og Albatros-

klasserne.

Korvet af SIGMA-klassen

Sigma-klassen (her Kri Diponegoro bygget

i Holland til den indonesiske flåde).

Fakta

Deplacement: 1692 tons.

Totallængde: 90,71 meter.

Bredde: 13,02 meter.

Dybgang: 3,6 meter. Topfart: 28 knob. Rækkevidde:

3.600 sømil ved 18 knob. Bevæbning:

2 x MBDA Mistral Tetral

(sø til luft-missil), 4 x MBDA Exocet MM40

Block II anti-skibs-missil, 1 Oto Melare 76 mm

og 2 x 20 mm Denel Vektor G12 og torpedoer.

Den svenske

korvet Visby

Foto: Deutsche Marine.

Fakta

Længde: 72 meter.

Bredde: 10,40 meter.

Deplacement:

650 tons.

Dybgang: 2,40 meter.

Bevæbning: 57 mm

kanon, RBS Mk II

sømåls-missiler,

antiubåds-torpedoer,

forberedt for SAM.

Besætning:

28 officerer og

16 værnepligtige.

Foto: Sveriges Marine.

Venneforeningens blad blad


30.000 billeder: Alle billederne i Forsvarets Biblioteks digitale

billedarkiv har været igennem Søren Nørbys hænder. Blandt

andet dette kort fra Store Nordiske Krig, der viser Carl XII, da

han bliver ramt af et kardæskskud fra artilleriet på Frederiksteen.

Kortet er tegnet af oberst Tönstedt, der personligt deltog i kampen.

Ekspert i søkrigshistorie

Han har læst alle bøger om

kan afhænge af en enkelt begivenhed”,

Ekspert japanske og tyske krigsskibe. i søkrigshistorie

siger Søren Nørby.

Han kender historien om de

danske søhelte på fingrene, og

hans speciale er den danske

temmen er dyb med en rungende

Stone, der opsluges mellem reolerne og

Han flådes har læst sænkning alle i bøger august 1943 om japanske bøgerne og i lokalet. tyske Søren krigsskibe.

Nørby smækker

Han og kender det danske historien u-badsvåben.

sine lange ben i de sorte Lundhags trek-

om de danske kingbukser søhelte op på sofabordet på fingrene, og lægger

Søren Nørby er historiker og

og hans ekspert speciale i søkrigshistorie. er den danske flådes fødderne i sænkning de mørke kondisko i august over kors,

1943 og det danske ubådsvåben. lænestol. Søren Han Nørby er klar til at er fortælle om,

Tekst og foto: Redaktør Pernille Kroer,

historiker bladet ”Søværnet”. og ekspert i søkrigshistorie. vej. Trods sine kun 35 år er han allerede

mens han gør sig det behageligt i den lave

hvorfor søkrigshistorie er blevet hans leve-

forfatter til godt en halv snes bøger og et

halvt hundrede artikler om hovedsagligt

ed sine 9 centimeter dukker Søren dansk søkrigshistorie. Men som hovedbe-

TEKST MOG Nørby FOTO: per PERNILLE automatik nakken, KROER da han skæftigelse underviser han i krigshistorie

træder ind i det lavloftede aflange lokale på Søværnets Officersskole, og i sin funk-

Med sine på førstesalen 192 centimeter i Forsvarets dukker Bibliotek. Søren Vi Nørby er tion per af automatik bibliotekar ved nakken, Forsvarets da han Bibliotek,

i en af de rødpudsede længer på Kastel-

træder

let,

ind

hvor

i det

biblioteket

lavloftede

har til

aflange

huse. I lokalet

lokale på førstesalen

hjælper han de

i Forsvarets

studerende

Bibliotek.

ved Søvær-

Vi

nets og Flyvevåbnets Officersskoler med

er i en giver af de bøgerne rødpudsede i de tæt længer pakkede på reoler Kastellet, litteratursøgning. hvor biblioteket Desuden har til administrerer

huse. I

lokalet langs giver væggene bøgerne og i på de tværs tæt pakkede af lokalet en reoler han langs bibliotekets væggene digitale og på billedarkiv. tværs af

lokalet akustik, en akustik, som fornemmelsen som fornemmelsen af at have af vat at have vat i ørene.

i ørene.

”Krig er

”Krig

jo en

er

fantastisk

jo en fantastisk

historisk

historisk

ting.

ting.

Afgørende

ed

begivenheder

en næsten autistisk

kan ligge

hukom-

med

Mmelse rummer han i hovedet stort

minutters Afgørende mellemrum, begivenheder og krigens kan ligge udfald med kan set afhænge hvert og af ét en af arkivets enkelt knapt begivenhed”, 30.000

siger Søren minutters Nørby. mellemrum, og krigens udfald billeder. Hver især fortæller billederne

Stemmen er dyb med en rungende tone, der opsluges mellem reolerne og

Venneforeningens blad

bøgerne i lokalet. Søren Nørby smækker sine lange ben i de sorte Lundhags

trekkingbukser op på sofabordet og lægger fødderne i de mørke kondisko over


en bid af historien om Danmark, sådan

som århundreders krige har formet vores

nation. Og det er netop krigshistorien,

og særligt søkrigshistorien, som Søren

Nørby interesserer sig for. Måske fordi det

næsten stod skrevet

i kortene, da Søren

Nørby blev døbt, at

han en dag skulle

blive en af landets

eksperter i søslag.

Søheltene og

Søren

Med et navn, der til forveksling ligner

navnet på Kong Christian II’s nådesløse flådechef,

Søren Nordby - manden, der i uset

grad drev pirateri for den danske konge i

Østersøen, og som plyndrede og afbrændte

store dele af Skåne, Halland og Blekinge

– ja, så var det Søren Nørbys forældre,

der knyttede ham til dansk søkrigshistorie

allerede, mens knægten lå i vuggen.

”Da jeg startede på historiestudiet, vidste

jeg ikke, at mit speciale skulle blive søkrig.

Men sådan blev det. Jeg interesserer mig

særligt for tiden efter industrialiseringen,

hvor krigene er med panser og kanoner,

torpedoer og missiler. Og så har jeg en

svaghed for U-både. Det er jo helt imod

den menneskelige natur, at man tager

mennesker og propper dem ind i et stålrør

og sænker det ned i vandet. Hvorefter

besætningen må leve sammen på så trang

plads i lang tid. Og krigsskibene

er jo fede! Der er

ikke noget flottere end en

fregat, der går gennem

vandet med 30 knob. Der

er noget … potent, hedder

det vel … over et krigsskib”,

siger Søren Nørby, der også i sin

undervisning på Søværnets Officersskole

lægger hovedvægten på tiden efter industrialiseringen.

Her er det ham magtpåliggende,

at nutidens kadetter bliver bekendt

med, hvad man har gjort i de seneste

moderne krige, så Danmarks kommende

officerer lærer af deres forgængere.

”I 800-tallet havde man god tid, fra man

så fjenden i horisonten, til man skulle træffe

en beslutning. Men teknologien gør, at man

i moderne krig skal tage afgørende beslutninger

meget hurtigt”, konstaterer Søren

Nørby. Derfor er rigtige søhelte, ifølge

Søren Nørby, gjort af et beslutsomt stof.

”Krig er jo en fantastisk historisk

ting. Afgørende begivenheder kan

ligge med minutters mellemrum,

og krigens udfald kan afhænge af

en enkelt begivenhed”

”Jeg vil aldrig kunne læse

mig til, hvad nulevende

personer, som har været

med i begivenhederne,

kan fortælle”

Som for eksempel admiral Vedel, der viste

mod og lederskab, da han den 9. august

943 tog beslutning om sænkningen af den

danske flåde. Hvis han ikke havde udvist

denne beslutsomhed, ville Danmark have

haft sværere ved

efter krigen at blive

regnet som allieret

og senere at komme

med i NATO, er Søren

Nørbys påstand.

”Tordenskiold er

vores absolut største

søhelt, men han var jo hverken diplomat

eller leder. Han var efter min mening en

psykopat, der piskede og overfusede sine

folk. Han blev en helt, fordi det gik ham

godt. Men havde vinden vendt, havde han

måske tabt, og så havde han ikke været

afbildet på tændstikæskerne i dag”, mener

Søren Nørby.

Historien i nutid

Hvad enten Søren Nørby underviser i

søkrigshistorie, holder foredrag eller skriver

bøger og artikler om samme, hænger han

altid historien op på kilder, men helst ikke

kun de skriftlige.

”Det er jo fantastisk, når vi har godt skriftligt

kildemateriale, men jeg vil aldrig kunne

læse mig til, hvad nulevende personer,

som har været med i begivenhederne, kan

fortælle. Derfor er det skægt, når jeg holder

foredrag i en marineforening

om for eksempel

flådens sænkning, og der

så er én, der rejser sig

og siger, at han var med

dengang! Så får vi nuancer

i historien, som vi aldrig ville

kunne få, hvis vi kun brugte de skriftlige

kilder”, siger Søren Nørby, der lige nu er involveret

i en bog om korvetterne af NIELS

JUEL-klassen, som blev udfaset for bare et

par år siden:

”Vi skriver korvetternes historie allerede

nu, fordi vi kan tale med dem, der har sejlet

med dem. Dét bliver historien bedre af!” ■

Læs mere:

Forsvarets Bibliotek: www.fak.dk/bibliotek

Forsvarets Biblioteks digitale fotoarkiv:

foto.fak.dk/fotoweb/

Søren Nørbys hjemmeside:

www.noerby.net

Venneforeningens blad 3


Af Frank Horn

Besøg på fregatten

IVER HUITFELDT i Korsør

Hvem vil ikke gerne se den sidste

nye fregat? Det var vi nogle fra

fregatten PEDER SKRAM der godt

ville, og derfor drog en række af

PESK’s medarbejdere, nærmere

betegnet ”Teach Team”, afsted til

Korsør torsdag den 9. juni. Invitationen

var kommet i stand ved Fonden

PEDER SKRAMS mellemkomst.

el ankommet til Korsør havde Fonden,

VNiels Mejdal, sørget for frokost i Flådestationens

cafeteria. Efter frokosten samledes

vi ved IVER HUITFELDTs faldereb.

Skibets navigationsofficer, en ung løjtnant,

havde på eget initativ påtaget sig at vise

os rundt. Vel vidende at mange andre nationer,

som for eks. USA og England, har

langt større skibe, så gjorde IVER HUIT-

FELDT alligevel indtryk på os. Det danske

søværn har aldrig før ABSALON og ES-

BERN SNARE haft så store fartøjer, og nu

er yderligere tre nye fregatter kommet til. I

øvrigt har FMT udgivet en fyldestgørende

folder om klassen som også indeholder en

del tekniske informationer.

i fik set meget, men der var også

Vmeget vi ikke fik set, for i de næste

mange måneder skal skibet færdigudrustes

af forsvarets værksteder, så i en

4 Venneforeningens blad

del af de rum vi kom igennem blev der

arbejdet ihærdigt, men nogle rum var stadig

helt tomme. Vi begyndte rundgangen i

Helikopterhangaren, derfra gik vi videre til

torpedo og missildækket som også endnu

var helt tomt. Når skibet er udrustet råder

det over 8 forskellige våbensystemer som

kan imødegå enhver tænkelig situation.

Officers og mandskabsbeboelserne så

vi ikke. I stedet kravlede vi opefter, ind på

broen, som syntes kæmpestor, og med alt

det nyeste i navigationsudstyr. Det samme

gjaldt O – rummet hvor alle pultene var

ens i betjeningen. Videre gik rundgangen

til maskinkontrolrummet, hvor mange af de

instrumenter vi kender fra PESK’s kontrolrum

var erstattet af skærme.

ovedmaskinrummene – stk., var

Hudrustet med i alt 4 stk. 0 cyl. MTU

motorer som kan give skibet en fart af

+ 8 knob. Desuden er der, til skibets

forbrug af strøm, 4 stk. Caterpillar motorer

med en effekt på henholdsvis 360 kW og

9 0 kW. Som tidligere maskinmand kunne

jeg godt blive lidt misundelig på dem der

skal betjene maskineriet. Skibet er jo nyt

og det kunne vi tydeligt se i kabys og

pantry, alle potter og pander strålede om

kap. Skottet i officersmessen var helt bart,

men kommende besøg her og der vil nok

hurtigt råde bod på det.


Maskinkontrolrummet, hvor

mange af de instrumenter vi

kender fra PESK’s kontrolrum

var erstattet af skærme.

i kiggede også ind i det der til sin

Vtid skal være motions og vægtløftningsrum,

og jeg lagde også mærke til at

skibet medfører et antal cykler til brug for

besætningen. FUT* er jo for længst blevet

et vigtigt element hvis man for eks. skal

på en 6 måneders piratjagt i Adenbugten.

Vi kom gennem flere rum som nærmest

må betegnes som storesrum til tovværk

og anden udrustning. Besætningen var

kun til stede i beskedent omfang, men er

* Fysisk uddannelse og træning.

Det imponerende

maskinrum.

IVER HUITFELDT

Broen synes

kæmpestor.

normeret til 03 personer. Jeg kan dog

forestille mig, at der må finde en masse

skoling sted samtidig med færdiggørelsen

af skibet. Jeg har ladet mig fortælle, at der

af sparehensyn kun skal uddannes besætninger

til de to af fregatterne, ak ja! ■

å var rundturen forbi, Niels Mejdal

Stakkede navigationsofficereren for

omvisningen og forærede ham PEDER

SKRAM’s våbenskjold som sikkert vil blive

ophængt i officersmessen.

Det var en yderst interessant tur.

Venneforeningens blad 5


6 Venneforeningens blad

Radiodivisionen melder

Kaj Nielsen, leder af Radiodivisionen OZ1RDN

oz rdn@pederskramsvenner.dk og ozniac@jubii.dk

den netop afsluttede sommeråbning

I er der afviklet et større antal radioforbindelser,

selvom radioforholdene ikke har

været de bedste.

Som det har kunnet læses bl.a. i dagspressen,

er solens aktivitet ikke som tidligere

i historien - og det bliver interessant

at følge udviklingen af dens aktivitet i de

kommende år.

Den sidste åbningsperiode i 0 begynder

med Københavns Kulturnat fredag

den 4. oktober og slutter søndag den

3. oktober. Kulturnatten plejer at være et

tilløbsstykke, hvilket gør det spændende at

være på vagt denne aften.

Der er udsendt opdaterede vagtplaner i

takt med, at tilmeldingerne ændrede sig.

Bemandingen har indtil nu været acceptabelt,

men den har i perioder været lidt tynd

på lørdage og søndage.

eknisk er der afhjulpet fejl på et par

Tmodtagere og en styresender - efter

skybruddet med kraftig torden lødag den

. juli kan det ikke med sikkerhed fastslås,

om den defekte transistor i styresenderen

skyldes en induceret spænding fra et lynnedslag

tæt på skibet.

Der er tilgået en ruseantenne, som vil

indgå i reservebeholdningen.

Nyt fra kontoret

Det er sekretariatet en fornøjelse at byde følgende

nye medlemmer velkommen i Venneforeningen:

Rainer Closter Jespersen, Lyngby.

Svenn Storgaard, København S.

Michael Kisby Strøm, Lyngby.

Jan Borup Jakobsen, Måløv.

Grete Holm Rasmussen,

Hørsholm.

Marie og Klaus Steiness-Illum,

Hørsholm.

For informationer om Radiodivisionen med

bl.a. de opdaterede vagtplaner se:

http://radiodivisionen.pederskramsvenner.dk

Erik Nygaard og Kaj Aage Sørensen

kontor@pederskramsvenner.dk

Bjørn Lindberg, Gentofte.

Vagn Ingemann, Gentofte.

Palle Redder Madsen,

København Ø.

Per Vad, København NV.

Knud Hammer, Munkebo.

Jens Bering, Hirtshals.

Teknisk er der

afhjulpet fejl på

et par modtagere

og en

styresender.


Fregatten

PEDER SKRAM

Besøg

Fregatten ligger ved Elefanten på Marinestation København, Nyholm.

Havnebus

Besøg også:

Rigets flag, Batteriet Sixtus,

hovedvagten Under kronen,

Mastekranen,

ubåden SPRINGEREN,

samt Torpedomissilbåden

SEHESTED

Åbningsperiode og priser 2011

PEDER SKRAM er åben næste gang

fredag den 14. oktober, Københavns kulturnat,

kl. 1800 til 2400. Derefter lørdag den 15 til

søndag d 23 oktober, alle dage kl. 1100 til 1700.

Desuden er fregatten åben for rundvisninger året

rundt efter nærmere aftale.

Billetprisen er 60 kr. for voksne og 30 kr. for børn.

Desuden kan der købes en fælles billet der

gælder til fregatten, ubåden og missilbåden.

En udflugt til fregatten kan ske med HT’s Havnebus 90 eller

902. Der er afgang fra Nordre Toldbod eller Det Kongelige

Bibliotek hver 20 min. Stå af ved Holmen Nord.

Alm. HT billetter eller klippekort gælder.

Du kan også bruge linie 47 eller 66 der kører fra

Vesterport Station og Hovedbanegården.

Fregattens telefon i åbningsperioden: 32 57 13 16



Kør ad Kløvermarksvej


Venneforeningens blad 277


Returadresse:

Fregatten PEDER SKRAM.s Venner

Elefanten , Nyholm,

439 København K.

Returneres ved varig adresseforandring med oplysning om ny adresse.

8 Venneforeningens blad

Foto: Frank Horn

Da batteriet Sixtus fortiden er under renovering,

sker saluteringen for Rigets Flag morgen og

aften fra PEDER SKRAM her i sommer.

More magazines by this user
Similar magazines