Blad nr. 3 september 2011 - Peder Skrams Venner

PEDER
SKRAM
Fortsat fra forrige side
af River-klassen. Desuden købte man 9
ex-tyske motortorpedobåde til en fordelagtig
pris (US$ 4 .500,-) af amerikanerne. I
949 blev Danmark, sammen med Norge
medlem af Nato, og det betød at man i de
kommende år i 950´ne modtog i alt
nye enheder som amerikansk våbenhjælp.
Mange ældre enheder måtte man forudse
ville blive udfaset inden for ca. 0 år, og i
959 indgik Danmark og andre Nato lande
en aftale om våbenhjælp, den såkaldte
”Cost-sharing” aftale. Den betød at USA
betalte halvdelen af alle nye våbenleverancer.
Med forsvarsforliget i 960 blev det besluttet
at bygge et stort antal nye enheder
i form af fregatter, minelæggere, u-både,
motortorpedobåde, inspektionsskibe m.m.
I alt 5 enheder blev leveret under denne
aftale, heriblandt de to fregatter PEDER
SKRAM og HERLUFT TROLLE. Det kan
ses i flådens bevillinger der 96 -70 steg
fra 77mill. til 4 0mill. årligt.
DMS F35 PEDER SKRAM blev
H søsat fra Helsingør Skibsværft
d. .maj 965 og jeg var så heldig at
overvære søsætningen. På værftet var
man ikke vandt til søsætning af et så langt
og slankt skib, så det tog uventet for hurtig
fart gennem vandet med kurs lige mod
færgehavnen. Kun en hurtig fører af en
slæbebåd hindrede et sammenstød med
en af færgerne. Disse to skibe vakte især
opsigt p.g.a. deres maskineri med Gasturbiner,
samt deres indbyggede muligheder
for løbende modernisering i takt med,
at nye våbensystemer blev udviklet. I de
franske og engelske søværn havde man
eksperimenteret med gasturbiner, men
de var aldrig rigtigt slået an. Hovedårsagerne
var, at de brugte enorme mængder
af brændstof, hvorfor det var nødvendigt
med diesel maskiner til krydsfart - det såkaldte
CODOG system (Combined Diesel
or Gas). Ved overgangen fra det ene system
til det Fregatten andet set var fra det var nødvendigt at
standse mastekranen.
maskinerne, hvilket var omstændigt
og maskineriet Foto: Finn Hillmose. fik herved meget stor
volumen. Systemet i Peder Skram-klassen
var det nye CODAG system (Combined
Diesel and Gas) kombineret med
8 Venneforeningens blad
vendbare propeller, styret af et hydraulisk
system udviklet af Karlstadts Mekaniska
Verkstad (KaMeVa). Det var nu ikke længere
nødvendigt at standse maskinerne
ved manøvre, idet hastighedsændringer,
stop og bak, skete automatisk ved at ændre
stigningen på propelbladene; samme
system som på Turbo-Propfly. Disse fly
kan endog udføre bakkemanøvre på
jorden. Turbinerne var fra Pratt & Whitney,
samme type som på DC-8 fly. Systemet
var så hurtigt reagerende, at skibet på
prøveturen gik fra 30knob til stop på mindre
end 35 sekunder med et løb på kun
90m. En af de første der kom på broen
var kokken, som udtalte sin uforbeholdne
mening om denne form for ”uvarslede
manøvre”, samt lidt mere generelt om
priserne på porcelæn.
pgaverne for alle disse nye skibe
Ovar betinget af Warszawa-pagtens
aggressive planer, der blev udviklet fra ca.
960 og fremefter til murens fald i 989.
Strategien gik ud på, at sikre en gennemsejling
af bælterne ved, at nedkæmpe
forsvaret på Sjælland. Polske og østtyske
tropper skulle landsættes på Lolland,
Falster og Sydsjælland. Natos svar på
dette var, nok engang, at spærre bælterne
for gennemsejling ved udlægning af miner.
Samtidig skulle et modstød med enheder
fra den danske og vesttyske flåde sættes
ind i Østersøen, til nedkæmpelse af fjendens
invasions-flåde. Nato styrken skulle
angribe på lang afstand med Harpoon
missiler, og torpedobådene skulle gå ind
på tæt hold for, at sænke overlevende fartøjer
med torpedoer. Udviklingen af disse
nye våben-systemer gjorde det nødvendigt
at ombygge PEDER SKRAM og HER-
LUFTROLLE med Harpoon sømåls missiler
og Sea Sparrow luftmåls missiler, samt
opdatering af varsling - og styresystemer.
Ombygningen begyndte med HERLUF
TROLLE i 975-77 og PEDER SKRAM fra
977-79. Samtidig indgik fra 975- 977 ti
nye motor-missil både af Willemoes-klassen
og tilsammen udgjorde disse skibe
nu en slagkraftig styrke i Nato-flåden.
Desværre faldt begge fregatter for et massehysteri,
skabt af den socialdemokratiske
forsvarspolitiske ordfører Knud Damgaard,
som med baggrund i Falklands-krigen
argumenterede for, at fregatterne ikke ville
kunne overleve mere end 4 timer i Østersøen.
Han så bevidst væk fra, at analysen