Blad nr. 3 september 2011 - Peder Skrams Venner

More documents

Recommendations

Info

PEDER SKRAM Fortsat fra forrige side og besætningen 38 mand. Bevæbningen var moderne bagladerkanoner fra Krupp: stk. 40mm L/40 og 3 stk. 0mm L/40 agter. Med SKJOLD vendte man tilbage til Ericssons principper for en Monitor med lavt fribord. Heldigvis var man så fornuftige at forsyne den med en høj stævn og bak, hvorved den kunne besejle alle indre danske farvande. SKJOLD dannede hermed grundlag for de næste panserskibe af HERLUF TROLLE – klassen. Rigsdagssamlingen i 89 bevilgede midler til bygning af et panserbatteri, der skulle være en videreudvikling af SKJOLD. Det var derfor med en hvis optimisme, at regeringen fremsatte forslag til bygning af et panserskib på 3.500tons. Forslaget led alligevel en krank skæbne i rigsdagen, hvor det blev afvist og i stedet bevilligede man kun midler til en minekranbåd. Uanset dette lod regeringen Orlogsværftet udarbejde tegninger til et panserskib der skulle bygge på erfaringerne med IVER HUITFELDT og SKJOLD. Projektet blev udarbejdet under ledelse af direktør for Orlogsværftet J. C. Tuxen og underdirektør H. Vedel, samt kontorchef Ortmann fra Marineministeriet. Projektet blev endeligt approberet i aug. 896 og kølen blev lagt 0.juni 897. ed dette nye skib, der fik navnet M HERLUF TROLLE, blev grunden lagt til en helt ny æra for danske panser- 4 Venneforeningens blad skibe. Efter alle mulige svinkeærinder med forskellige typer, størrelse og bevæbning, kunne man med denne vellykkede konstruktion endelig skabe en homogenitet for panserskibene. I alt 4 skibe - HERLUF TROLLE, OLFERT FISCHER, PEDER SKRAM og NIELS IUEL blev planlagt og godkendt til bygning over de næste 0 år. NIELS IUEL blev dog forsinket på grund af krigen 9 4- 8, og den blev først søsat d. 3.juli 9 8 og hejste kommando d. 5. maj 9 3, nu efter et totalt ændret design. Fra 888 - 97 blev der desuden bygget 4 krydsere VALKYRIEN, HEKLA, GEJSER og HEJMDAL. Ved søværns-ordningen af 909 blev der yderligere bevilliget 6,3 mill. kr. til bygning af 0 torpedobåde og 7 ubåde. Løbende blev der desuden indkøbt et større lager af miner og torpedoer. Panserskibet PEDER SKRAM blev bygget som den sidste af Herluf Trolle klassen. De 3 skibe var stort set ens, men grundet den tekniske udvikling i de 9 år byggeriet stod på, blev der alligevel mindre forskelle. Disse gik især på den tekniske udvikling inden for panser og artilleri, især de erfaringer man indhøstede efter den russiskjapanske krig. Skibene blev oprindelig klassificeret som Panserskibe, men fra 9 0 klassificeret som Kystforsvarsskibe, 9 5 som Orlogsskibe og til sidst fra ca. 935 som Artilleriskibe. PEDER SKRAM blev søsat .maj 908 og hejste kommando 4.aug. 909. Maskineriet bestod af to opretstående tregangs maskiner der var placeret i hvert sit rum. De fik damp fra seks kulfyrede vandrørskedler, ”Thornycroft hurtigkedler”, bygget på Orlogsværftet og stod på to fyrplatforme ligeledes i Panserskibet PEDER SKRAM blev bygget som den sidste af Herluf Trolle klassen.
hvert sit rum. Maskineriet udviklede 5.400 IHK ved 6,0 knob. Besætningen var på 78mand. Byggeprisen var ca. 7 mill. kroner. Hovedartilleriet bestod af stk. 40mm /L43 på for – og agterdæk, samt 4stk. 50mm /L50 kanoner placeret i kasematter i de fire hjørner af overbygningen, alt leveret af Bofors. De 40mm kanoner havde væsentlig større skudhastighed og rækkevidde end i de to forrige skibe; 3 skud i minuttet, rækkevidde 5. 00m (3.700m længere end i Herluf Trolle). Ammunitionsbeholdningen var 80 skud pr. 40mm og 65 skud pr. 50mm. Rørlængde for de 40mm var 0,8m, vægt .500kg. Vægt af granat: 70kg for brisant, 5kg for panserbrydende, drivladning 5 ,7kg, mundingshastighed 804/905m pr. sek. Som noget nyt blev kanonen leveret med gyroskopsigte. Til orientering kan jeg nævne, at den første kanon Bofors leverede af denne type til PEDER SKRAM, stadig står i sin prøveaffutage på Bradbænken ud mod bassinet ved Mastekranen. Denne kanon blev brugt til prøve og indskydning på Amager Fællede og den indgik efterfølgende som reservekanon. EDER SKRAM gik straks ind i en Ptravl periode, med prøvetogter i 909 og i 9 0 i sommereskadre med sine søsterskibe med efterfølgende besøg i Bergen og Stockholm. 5.maj 9 i eskadre med Kongeskibet DANNEBROG og OLFERT FISCHER til Travemünde for at afhente den afdøde kong Frederik d.8´s båre tilbage til København. Officerer fra alle skibe bar kongens båre ombord mens mandskabet, under våben, dannede spalier i land. Under hjemrejsen stødte tre tyske krydsere til eskadren ved Gedser Rev, hvor de afgav sørgesalut og sluttede op agten for eskadren, som de herefter fulgte et stykke op i Øresund. Senere på sommeren i eskadre med OLFERT FISCHER gennem Kielerkanalen til Hook van Holland for skydeøvelser der. OLFERT FISCHER sejlede videre til flåderevy ved Spithead. De samledes igen ved Skagen for manøvrer. Inden sommereskadren i 9 3 var PEDER SKRAM igen i Hook van Holland og Rotterdam. Foråret 9 4 besøg i Kalmar og indgik herefter d. 3 .juni 9 4 i sikringsstyrken da denne blev formeret i lyset af den truende krig. middelbart så situationen ikke for godt Uud i 9 4. For hærens vedkommende var de fleste midler gået til Københavns befæstning, men de sidste par år før krigen var der dog sket en vis opgradering i Jylland. For flåden vedkommende var det katastrofalt, hvis man kun så på de skibe der var til rådighed. Søværnsloven af 909 talte om større skibe: 8 kystforsvarsskibe og 4 krydsere, 4 torpedobåde og et antal ubåde samt store mineskibe. Problemet var, at der i de efterfølgende år aldrig var blevet sat tilstrækkelige midler af til finansieringen af denne plan. Det eneste der var til rådighed i 9 4 var derfor 4 panserskibe, 3 små krydsere af ældre dato samt 5 torpedobåde og 7 u-både. Heldigvis blev manglerne til dels ophævet af den tekniske udvikling inden for nye våben som miner og torpedoer således, at en effektiv spærring af bælterne kunne etableres og forsvares. Samtidig opstod en enighed blandt danske og svenske politikere, at spærringen af Øresund var en fælles forpligtigelse hvilket bevirkede, at man fra dansk side kunne forstærke styrken i Storebælt. Man kunne således forsvare sig formelt eller efter bedste evne, men man havde ingen sikkerhed for konsekvenserne. Den dansk-svenske neutralitetspolitik byggede i høj grad på forståelse fra stormagterne og ud fra, at alle skulle kunne leve med deres naboer på begge sider af konflikten. .august 9 4 begyndte Tyskland en mobilisering og erklærede Rusland krig. Marineministeriet beordrede d. .august udlægning af miner i Københavns nordre spærring. Om aftenen havde den tyske gesandt grev Brockdorff Rantzau et møde med den danske ude<strong>nr</strong>igsminister Scavenius, hvor gesandten erklærede, at Tyskland ville støtte en dansk neutralitet under forudsætning af, at man spærrede bælterne med miner og ville forsvare dem mod gennemsejling for alle parter i konflikten. Det var en omskrivning af de gamle ord: ”Man kan kun være neutral, hvis man er i stand til at forsvare sin neutralitet”. Nu gik begivenhederne stærkt, med forhandlinger til begge sider i konflikten, heriblandt den senere så berømte henvendelse fra kong Chr. d. 0 til King George d.5 i England for, at indhente hans støtte til udlægningen af minerne. Holdningen fra England blev positiv og udlægning af minerne i Storebælt ► Venneforeningens blad 5
Page 1 and 2: Nr. 3 september 2011 14. årgang Fr
Page 3 and 4: R AM ske Flåde har vnet PEDER dem
Page 5 and 6: Af formanden for Fonden Peder Skram
Page 7 and 8: I uge 26 fik forsvaret overdraget d
Page 9 and 10: 1908 1965 de. Efter Krimkrigen var
Page 11 and 12: MONITOR og VIRGINIA udseende. I Was
Page 13: drede skydefrihed agterud. På de s
Page 17 and 18: I 9 0 var skibet i eskadre til Søn
Page 19 and 20: Et prægtigt museumsskib på rette
Page 21 and 22: BRAUNSCHWEIG- Klassen Fremtidens ty
Page 23 and 24: en bid af historien om Danmark, så
Page 25 and 26: Maskinkontrolrummet, hvor mange af
Page 27 and 28: Fregatten PEDER SKRAM Besøg Fregat

Blad nr. 3 september 2011 - Peder Skrams Venner

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?