Master of Science thesis Fighting Spam

af systemet checker mail døgnet rundt (og således henter en opdateret blacklist hvert
tyvende minut), vil den øvre grænse for antallet af brugere være godt en million. Dette er
dog en relativt pessimistisk sat øvre grænse, da langt de fleste brugere ikke vil checke
mail så ofte. Et mere realistisk estimat for en øvre grænse vil derfor være i nærheden af
det måske 4- eller 5-dobbelte antal brugere (altså cirka 5 millioner).
Det skal bemærkes, at blacklisten i vores test ikke når at blive ret stor. I det endelige
system vil denne vokse med tiden og dette vil stille stadig større krav til
internetforbindelsen til serveren. Langt den største del af brugerne vil kun hente
opdateringer til blacklisten. En stor blacklist vil i disse tilfælde ikke være noget problem.
Nyoprettede brugere vil dog udgøre en stadig større belastning for blacklistserverens
internetforbindelse efterhånden som blacklisten vokser, da disse altid skal hente hele
listen. Dermed kan det forventes, at flaskehalsen i blacklistserveren med tiden i højere
grad vil være båndbredden end processorkraften.
Overordnet må vi udfra testen konkludere, at det er lykkes i vid udstrækning at gøre
blacklistserveren effektiv. Skal systemet benyttes i global skala synes det dog nødvendigt
at distribuere blacklistserverens arbejdsbyrde. Dette kommer vi nærmere ind på i
følgende afsnit, hvor skalerbarheden af systemet diskuteres yderligere.
8.3.3 Skalerbarhed
I det følgende ser vi på om SpamCash-systemet egner sig til at blive benyttet i global
skala. Dette gør vi ved at se nærmere på serverne i systemet, da det er disse, der vil blive
udsat for pres fra brugerne i systemet. Hvor der er potentielle problemer med
skalerbarheden gives der forslag til, hvordan disse kan løses. Det antages, at antallet af
emailbrugere på verdensplan og dermed antallet af potentielle brugere af systemet, er 500
millioner, dvs. af størrelsesordenen 10 8 brugere.
Det fremgik af slutningen af afsnit 8.3.2, at flaskehalsen i SpamCash-systemet er
blacklistserveren og at denne begrænser antallet af brugere til et tal af størrelsesordenen
10 6 . Skal systemet bruges globalt, er det nødvendigt at distribuere blacklistserverens
arbejdsbyrde til flere servere. Dette kunne gøres ved at udvide blacklistserveren til en
decideret serverpark med mange servere, som alle kan nås fra internettet. Disse servere
skulle opretholde én fælles blacklist og hver især kunne levere denne til klienter som
ønsker dette. Ved opdatering af blacklisten på én server skulle en replikeringsmekanisme
sørge for, at resten af serverparken blev informeret om denne opdatering. Blev disse
servere endvidere optimeret yderligere med henblik på ydeevne, synes det ikke umuligt at
systemet ville kunne anvendes i global skala.
Man kan dog ikke løbe fra, at båndbredde-forbruget, på især blacklistserveren, vil blive
temmelig højt. Dette er naturligvis ikke gratis og vil skulle finansieres på en eller anden
måde. En løsning kunne være at kræve et mindre månedligt gebyr hos brugerne til
dækning af disse udgifter. En mere attraktiv løsning ville være at investere
oprettelsesgebyret, som brugerne betaler under oprettelsen. Det årlige afkast fra denne
investering kunne så benyttes til at finansiere udgifterne i forbindelse med driften af
serverparken.
145