Master of Science thesis Fighting Spam

Et af problemerne med denne type system er dog, at de er meget afhængige af den cpukraft
den enkelte har til rådighed. Dvs. at brugere med ældre og dermed langsommere
maskiner vil opleve, at det tager væsentligt længere tid at sende emails end brugere med
nyere hardware. Netop dette problem har flere forsøgt at løse [15, 17] ved at erstatte cpubaserede
beregninger med hukommelsesbaserede beregninger. Grunden til dette er, at
memory-access hastigheder ikke varierer nær så meget som cpu-hastigheder på hhv.
nyere og ældre maskiner. Som et konkret eksempel kan man sammenligne en nyere
maskine med en Pentium4-3000 Mhz processor og 4GB ram med en ældre maskine,
Pentium2-266 Mhz og 96 MB RAM. Førstnævnte er blevet målt til at være omtrent 10
gange hurtigere end sidstnævnte til rent cpu-afhængige beregninger, men kun 2,67
gange hurtigere til en memory-access-afhængig beregning [15]. At erstatte cpu-baserede
beregninger med hukommelsesbaserede virker altså umiddelbart fornuftigt i denne type
løsninger.
Der findes også løsninger, hvor det er muligt at genbruge frimærker. Dette er f.eks.
muligt ved at anvende en ticketserver, der står for udstedelse og indløsning af tickets
(frimærker) [32]. Her er det naturligvis ikke serveren, der udfører de krævede
beregninger, men klientmaskinerne. Med denne struktur vil beregninger, forbundet med
dannelsen af et frimærke, blive begrænset, idet disse kan genbruges. Dette er en stor
fordel, der gør løsningen langt mere brugbar i stor skala. Til gengæld introduceres en
tredjepart i overførslen af hver email. Denne tredjepart vil blive et problematisk
knudepunkt i emailsystemet.
Et generelt problem med disse beregnings- eller hukommelsesbaserede løsninger er, at de
i bedste fald kun reducerer spamproblemet, men ikke eliminerer det. Man kunne
forestille sig spammere forsøge at stjæle computerkraft, f.eks. vha. trojanske heste på
almindelige brugeres computere (som det allerede ses i dag), og på den måde lave
distribueret spamming. Et andet problem ved løsningen er, at der forbruges forholdsvis
meget computerkraft til beregning af hvert frimærke. Dette koster penge (især globalt
set), og man kunne argumentere for, at al denne på sin vis spildte computerkraft med
fordel kunne bruges andetsteds. Et alternativ til ressourcebetaling, nemlig monetær
betaling, som umiddelbart ikke har ovennævnte problemer, ser vi nærmere på i det
følgende afsnit.
3.2.2 Monetær betaling
Den umiddelbare fordel ved at vedhæfte elektroniske penge frem for et proof-of-work
frimærke som i afsnit 3.2.1 er, at de elektroniske penge så at sige kan genbruges (da de
ikke mister deres værdi når de bliver brugt). Derudover er det heller ikke forbundet med
tunge beregninger hver gang der skal sendes en email, som det f.eks. er tilfældet med
HashCash.
Et eksempel på et system, der tilbyder afsendelse og modtagelse af emails vedhæftet
elektroniske penge, er Cashette [21]. Hvis modtager klassificerer en modtaget email som
spam, kan denne vælge at beholde de vedhæftede elektroniske penge. I modsat fald får
afsender sine penge tilbage. Den grundlæggende ide i systemet er altså, at den enkelte
20