Master of Science thesis Fighting Spam

uvæsentligt er, at betaling kan foregå ved kun én overførsel. Altså at en betaling kan
vedhæftes en email og sendes til modtager. Det er altså ikke ønskeligt, at en betaling
kræver en længere protokol, hvor afsender og modtager udveksler information, som f.eks.
matematiske opgaver eller kryptografiske nøgler. Der findes flere betalingsprotokoller,
der opfylder kravet om envejskommunikation, herunder PayWord og Micromint [37], se
evt. Ricarda Webers markedsanalyse for en oversigt over betalingssystemer [34]. Mange
af disse er dog designet til internethandel og kræver at penge indløses efter en enkelt
transaktion. De understøtter altså ikke transferability (kriterium 5). Derudover har
anonymitet (eng.: privacy) heller ikke været et designkriterium i hverken Payword eller
Micromint. Der findes også løsninger, hvor brugerens anonymitet er sikret og alle
kriterier på nær transferability er opfyldt [38, 39]. Disse løsninger er ikke direkte
anvendelige til emailbetalingssystemet. Dette skyldes, at systemet skal anvendes i meget
stor skala, hvor det at kontakte en pengeserver efter hver emailoverførsel, vil skabe et
problematisk knudepunkt. Transferability er altså en vigtig egenskab for systemet.
Et betalingssystem der understøtter alle kriterier på nær divisibility er blevet udviklet af
Tewari, O Mahony og Peirce [40]. I dette betalingssystem understøttes altså
tranferability, men ikke divisibility. Skal der vælges mellem disse to egenskaber, må
førstnævnte være at foretrække i et system, der skal anvendes i emailsammenhæng.
Problemet i Tewari, O Mahony og Peirce s system er dog, at en tredjepart er involveret
ved overførsel af penge, hvilket ikke umiddelbart er foreneligt med et betalingssystem til
emailbrug.
I de følgende afsnit diskuteres de problemer, der introduceres med offline-systemer, der
understøtter transferability, herunder anvendelse af kopierede elektroniske penge (double
spending) og anonymitet.
5.4.1 Double spending
Et problem, der stort set altid skal tages højde for, når elektroniske penge er med i spillet,
er, at man ikke kan forhindre at de kopieres. Dette åbner mulighed for såkaldt double
spending, hvilket betyder, at værdiløse kopier af elektroniske penge benyttes som
betalingsmiddel. I nogle betalingssystemer er der mulighed for at opdage double
spending samtidig med at betalingen finder sted, altså inden køber har fået sin vare. Dette
kunne f.eks. ske ved, at det kontrolleres om de involverede mønter i transaktionen findes
i en database over brugte mønter. Dette kræver dog en tredjepart, som altid er online, og
som står for kontrollen af mønterne. At umuliggøre double spending kræver altså et
online betalingssystem.
I offline betalingssystemer er det umiddelbart ikke muligt at forhindre double spending.
Her kan det først opdages når transaktionen er foregået (post-detection) og kopisten har
fået sin vare. Når det nu ikke er muligt at forhindre double spending, kunne man i stedet
fjerne incitamentet herfor ved f.eks. at gøre det strafbart. Da det ikke altid er muligt at
opkræve bøder i systemet (da kopisterne blot kan undlade at betale og fortsætte svindlen),
er eneste effektive strafmulighed udelukkelse fra systemet. For at gøre straffen
afskrækkende for potentielle misbrugere, skal det være forbundet med en passende stor
omkostning at få lov at benytte betalingssystemet igen.
41