Indhold Indkaldelse til generalforsamling - Dansk Selskab for ...

More documents

Recommendations

Info

We improve healthcare Marevan ® (warfarin) Produktinformation Marevan ® (warfarin) Indikationer: Forebyggelse og behandling af dyb tromboflebit og tromboemboliske komplikationer. Dosering: Behandling med perorale antikoagulantia har et profylaktisk formål, og det er derfor vigtigt, at behandlingen startes i tide, og at den fører til opnåelse af et terapeutisk INR niveau. Målet er for de fleste patienter en INR værdi mellem 2,0 og 3,0. Hos patienter, der ikke tidligere har været i warfarin behandling, startes behandlingen med 2 tabletter (5 mg) 1 x daglig i 4 dage. På dag 5 måles INR, og der doseres herefter individuelt. Hos patienter, der tidligere har været i warfarin behandling, indledes med dobbelt dosis af tidligere vedligeholdelsesdosis i 2 dage, hvorefter der fortsættes med den tidligere kendte dagsdosis indtil første INR måling. Hele døgndosis skal gives på én gang, og på samme tid hver dag. Hos patienter med aktiv tromboembolisk sygdom suppleres den indledende behandling med heparin, indtil INR har været i terapeutisk niveau i mindst 2 døgn. Ligeledes skal patienter med kendt mangel på protein C eller protein S altid have supplerende heparin ved indledning af warfarin behandling. Tilsætning til infusionsvæske: Marevan ® 211634 · kan kun tilsættes isotonisk natriumklorid infusionsvæske, og da kun som eneste lægemiddel. Overdosering: Blødning. Behandling: AS Indgift af koagulationsfaktor IX-koncentrat, koncentrater indeholdende koagulations-faktorerne II+VII+X eller frisk frosset plasma normaliserer koagulationsevnen omgående. Indgift af K-vitamin har først klinisk virkning efter 6-8 timer og fuld virkning efter ca. 1 døgn. Større doser K-vitamin kan vanskeliggøre genindstilling af behandlingen. Kontraindikationer: Hæmoragisk diatese, aktiv ulcus ventriculi eller duodeni, udtalt leverinsufficiens, uræmi, svær hypertension, alkoholisme, graviditet før 12. svangerskabsuge og efter 36. svangerskabsuge. Bivirkninger: Blødning. Sjældent ses erytem, hårtab, diarré og feber. Interaktioner: En række medikamenter øger Produktion virkningen af warfarin. Blandt de vigtigste er bredspektrede antibiotika, salicylater, fibrater, NSAID-præparater, fenytoin, perorale antidiabetika og paracetamol i større doser (>9 g/uge). Carbamazepin, colestyramin, griseofulvin, barbiturater, rifampicin og naturlægemidlet perikum nedsætter virkningen af warfarin. Graviditet: Bør ikke anvendes i 1. trimester og efter 36. svangerskabsuge. Bør i den mellemliggende periode kun anvendes Grafisk på tvingende indikation. Amning: Kan anvendes. Priser (AUP) og pakninger pr. 9. juli 2001: Injektionssubssans 15 mg 5 htgl. + solvens kr. 217,35 tabletter af 2,5 mg 100 stk.: kr. 60,60 250 stk.: kr. 111,25. For dagsaktuelle priser se venligst www.medicinpriser.dk. Udlevering: B. Tilskud: Tilskudsberettiget. Produktinformationen er forkortet i forhold til det af Lægemiddelstyrelsen godkendte produktresumé. Produktresumeet kan vederlagsfrit rekvireres fra Nycomed. Nycomed Danmark A/S, Langebjerg 1, Postboks 88, 4000 Roskilde . Tlf. 46 77 11 11. Fax: 46 75 48 42. www.nycomed.dk Grønager’s
formanden skriver: Bridge over troubled water En stadig stigende del af befolkningen får antitrombotisk behandling til forebyggelse og behandling af tromboemboliske sygdomme. Alene oral AK-behandling med vitamin K-antagonister gives nu til 0,9% af befolkningen svarende til ca. 50.000 mennesker i Danmark. Indikationen for behandlingen er i reglen baseret på resultater af randomiserede, placebokontrollerede undersøgelser, så alt skulle være i skønneste orden. Der er imidlertid perioder, hvor gennemførelse af den antitrombotiske behandling kan være problematisk, fx i forbindelse med invasive procedurer. Her vil uændret behandling være ledsaget af høj risiko for blødningskomplikationer, mens pause med behandlingen kan udløse tromboemboliske komplikationer. Gennemførelse af en operation eller anden invasiv procedure hos patienter i antitrombotisk behandling er således en balanceakt, hvor man forsøger at regulere behandlingen, så summen af alvorlige blødningskomplikationer og tromboemboliske komplikationer bliver mindst mulig. Der er ofte problemer med regulering af behandling med vitamin K-antagonister i forbindelse med operationer, idet det er vanskeligt hurtigt at regulere INR ned og op. Indgift af vitamin K har først fuld virkning 1½ døgn efter indgiften. Virkningen kan fremskyndes ved at give højere dosis, men så vil det være et problem at få INR til at stige igen i op mod en uge efter operationen. Man kan få INR normaliseret hurtigt ved indgift af friskfrosset plasma, men denne metode bør af hensyn til risikoen for overførsel af blodbårne sygdomme ikke anvendes rutinemæssigt. Rekombinant faktor VIIa kan også bruges til hurtig normalisering af INR, men metoden bør på grund af prisen kun anvendes som sidste udvej. I langt de fleste tilfælde nedregulerer man INR ved at holde pause med AK-behandlingen. Under pausen vil der være en periode, hvor INR er for lav til at give god beskyttelse mod tromboemboliske komplikationer, men samtidig for høj til at det påtænkte indgreb kan foretages. I denne ‘gråzone’ og frem til, at INR postoperativt er tilbage i terapeutisk niveau, kan man give heparin som tromboseprofylakse. Fordelen ved heparinbehandling sammenlignet med oral AK-behandling er, at heparinbehandlingen hurtigt kan reguleres ned og op. Man kan derfor bruge heparinbehandling til at bygge bro over den perioperative periode med subterapeutisk niveau af INR. ‘Heparin bridging’ har de senere år været meget omtalt i amerikansk faglitteratur. Talrige regimer har været afprøvet og mange anbefales, selv om de ikke har været afprøvet i kontrollerede undersøgelser. Heparin bridging er utvivlsomt en god idé hos patienter, med høj tromboserisiko og langsom omsætning af vitamin K-antagonister, fx patienter, der behandles med fenprocoumon på grund af mekanisk hjerteklapprotese. Hos patienter med lav tromboserisiko er der derimod risiko for at en mulig gunstig effekt af heparin bridging ophæves af en højere incidens af alvorlige blødningskomplikationer. Heparin bridging og en række andre emner vedrørende håndtering af antitrombotisk behandling ved invasive procedurer er emnet for det videnskabelige møde forud for generalforsamlingen i DSTH den 17. november på Skejby Sygehus. Ved mødet præsenterer en arbejdsgruppe, som i løbet af året har diskuteret dette emne, resultaterne af deres overvejelser og fremlægger en rapport til diskussion. Vi håber på stort fremmøde og livlig diskussion. Se annonce for møde og generalforsamling længere fremme i bladet. Jeg ser også gerne mere diskussion i DSTHForums spalter. Til dette nummer af bladet har jeg skrevet en artikel om dosering af lavmolekylære hepariner til gravide. Det er et område, hvor der er plads til mange meninger, da der kun foreligger få kontrollerede studier. Jeg har taget emnet op, fordi en række farmakokinetiske studier tyder på, at mange gravide med høj tromboserisiko får for lave doser af lavmolekylære hepariner. Skriv en kommentar hertil, eller send læserbreve om andre emner, herunder gerne forslag til emner for artikler eller kommende møder. Jørn Dalsgaard Nielsen Formand for DSTH 4 | 2005 Side
Page 1 and 2: DSTHForum Medlemsblad for Dansk Sel
Page 3: Formand: Jørn Dalsgaard Nielsen Am
Page 7 and 8: lMWH under graviditet og post partu
Page 13 and 14: eferencer 1. Greer IA. Thrombosis i
Page 15 and 16: Side 14 Møde i esC NORVIT: The Nor
Page 17 and 18: C3/C5 International · august · 20
Page 19 and 20: innohep ® produktinformation Forko

Indhold Indkaldelse til generalforsamling - Dansk Selskab for ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?