S-drop på ukendt indikation - Jordemoderforeningen

S-drop på ukendt indikation 8. juni 2011
4. Teori og metode
4.1 Metodisk tilgang
For at besvare vores problemformulering vil vi lave et kvalitetsudviklingsprojekt, der skal
fungere som en fortsættelse og afslutning på projektet, ”Vækkelse af vesvækkelse”. Vores
metodiske tilgang er et litteraturstudie, og vi finder den eksisterende litteratur på området
fyldestgørende til at afdække vores problemstilling på en nuanceret og uddybende måde. Vi er
bevidste om, at ikke alle kilder er skrevet direkte til jordemoderfaget, hvorfor vi vil forholde
os kritisk refleksivt til vores materiale.
4.1.1 Videnskabsteoretiske overvejelser
Vi har gennem vores uddannelse oplevet og erfaret, at jordemoderfaget kombinerer viden fra
henholdsvis natur-, human- og samfundsvidenskab. Denne kombination danner tilsammen
sundhedsvidenskaben (9, s. 46), som er dét videnskabsteoretiske felt jordemoderen skal agere
indenfor.
I denne opgave har vi valgt samfunds- og humanvidenskabelige kilder til at belyse vores
problemformulering. Dette er ideelt, da vi ønsker at forstå jordemoderen som fagperson, samt
den indflydelse de sociale og kulturelle sammenhænge, hun indgår i, har på hendes
beslutningsproces. Human- og samfundsvidenskaben anvender begge både kvantitative og
kvalitative metoder til at genere viden, da hver især bidrager med forskellige perspektiver på
det givne område.
Ifølge Launsø og Rieper kan triangulering, hvor forskellige måder til dataindsamling
anvendes, medføre en bedre belysning af problemstillingen. Dette kan eksempelvis gøres ved
kombination af kvalitative og kvantitative data (10, s. 184). Derfor inddrager vi både en
kvalitativ og kvantitativ undersøgelse til belysning af, hvorfor jordemoderen opsætter s-drop
uden prædefineret indikation, hvorved vi reducerer risikoen for at vores undersøgelsers
resultater afspejler én metodes begrænsninger.
I praksis kan triangulering være vanskeligt, da nogle problemstillinger fordrer kvantitative
metoder, mens andre fordrer kvalitative (10, s. 184). Vi er bevidste om, at opgavens
problemformulering hovedsageligt fordrer brug af kvalitative data, da vi ønsker at undersøge
og forstå jordemoderens beslutningsproces. Den kvantitative undersøgelse kan dog anvendes,
da forskeren er jordemoder og med baggrund i sin fagprofession har opstillet en hypotese om
at jordemødre påvirkes af fødestedets interventionsrate.
11 Malene Hole, Nanna Kjær og Anne Westh