S-drop på ukendt indikation - Jordemoderforeningen

More documents

Recommendations

Info

S-drop på ukendt indikation 8. juni 2011 projektet og bidrage med erfaringer fra den foregående periode. På den måde kan alle blive hørt og der kan lægges op til alternative løsningsforslag til implementeringen. 7.1.1.2 Bidrags-/belønningsmodellen En anden brugbar model til at håndtere modstand mod forandring er Bidrags- /beløningsmodellen af March og Simon. Denne model beskriver hvordan alle ansatte leverer en række bidrag til organisationen i form af energi, viden og færdigheder. De ansatte modtager til gengæld belønninger i form af løn, status eller faglige udfordringer. Oplevelsen af balancen er subjektiv, og hvis den ansatte ikke oplever balancen som tilfredsstillende, kan samarbejdet påvirkes i negativ retning (22, s. 325). Det vil kræve ekstra arbejdsindsats af jordemødrene at deltage i temadage, som vil medføre at de skal lægge energi i refleksioner over egen praksis. Det er vigtigt, at faglige belønninger bliver indarbejdet i projektet for at jordemødrene kan se en gevinst ved denne ekstra arbejdsindsats. Belønninger kan, i forbindelse med temadagene, bestå i faglige udfordringer, samt at jordemødrene får mulighed for at tilegne sig nye redskaber til at arbejde med den ukomplicerede fødsel. Belønningen kan også være en større tilfredshed på arbejdspladsen, fordi resultatet af jordemødrenes indsats omkring forandringen kan blive, at de kommer til at arbejde mere med deres kernekompetencer. (For afsnit 7.1.1.1 & 7.1.1.2: Anne Westh) 7.2 Jordemoderidentitet – forandringer i jordemoderfaget Temadage med fokus på den ukomplicerede fødsel lægger op til at ændre og påvirke nogle jordemødres værdier, holdninger og arbejdsrutiner ift. anvendelsen af s-drop. Det er derfor vigtigt at indhente viden om jordemødrenes fagidentitet. Professor i filosofi og psykologi Steen Wackerhausen bidrager i den forbindelse med vigtig forståelse af sundhedsprofessionelles fagidentitet og hvilke udfordringer det rummer når den ønskes forandret. Professionsidentitet er defineret som det der ligger bag den enkelte praktikers praksis, og indeholder flere ubevidste faktorer, som praktikeren ikke kan sætte ord på, men som alligevel har væsentlig indflydelse (24, s. 58-59). Wackerhausen taler med andre ord om, at flere træk i fagprofessionen er usynliggjorte (24, s.60). Det er således en stor udfordring at ændre på jordemoderens værdier, holdninger og dermed arbejdsrutiner for at påvirke håndtering af sdrop. Da vi, jf. Bakka og Fivelsdal, ved at der er sammenhæng mellem jordemoderens og afdelingens værdier og holdninger, kan disse påvirkes ved at ændre på afdelingskulturen. Ved 44 Malene Hole, Nanna Kjær og Anne Westh
S-drop på ukendt indikation 8. juni 2011 at indføre temadage påvirkes organisationskulturen på fødeafdelingen, idet der kommer øget fokus på anvendelsen af s-drop og på at fremme den ukomplicerede fødsel. Således kan jordemoderens værdier og holdninger indirekte påvirkes og ændres. På temadagene kommer den enkelte jordemoders anvendelse af s-drop desuden i fokus, og kan være med til at synliggøre træk i fagidentiteten, hun ikke selv er bevidst om. Temadagene kan derfor øge sandsynligheden for at kunne ændre på den enkelte jordemoders, til tider, ubevidste praksis. Uddannelsestiden er med til at etablere en læringshorisont og særlig optik, som har afgørende betydning for dannelse og udvikling af professionsidentitet igennem deltagelse i praksisfællesskaber (24, s. 65). Professionsidentitet formes over tid og der ligger et fælles indhold i enhver profession. Det kan bl.a. være integrerede sygdomsbegreber og værdier (24, s. 67), og i henhold til vores problemstilling også risikoopfattelser. Wackerhausen beskriver det som afgørende, at den enkelte praktiker tilegner sig fælleselementer i professionsidentiteten, for at opnå anerkendelse som en del af fagfællesskabet (24, s. 66). Der er tale om en slags tavs læring, som er stærkere i sin indflydelse på modtageren end eksplicit læring, fordi den tavse læring ofte er mere knyttet til handling end til ord. Derudover er den tavse viden en kontinuerlig socialiseringsproces, som både påvirker studerende og etablerede sundhedsprofessionelle (24, s. 73). Wackerhausen beskriver hvordan studerende og nyuddannede tillæres en bestemt spørgeadfærd, igennem ris, ros, entusiasme og afvisning (24, s. 68). Dermed kan vi argumentere for, at ledelsen og jordemødrene har magt til at skabe en bestemt praksiskultur, da de gennem verbal og nonverbal anerkendelse eller afvisning, kan have indflydelse på, hvilken adfærd der undertiden bliver fremherskende og accepteret. Med afsæt i Wackerhausens teori bliver det tydeligt, at anerkendelse og behov for at have et fagligt tilhørsforhold, er væsentligt for jordemoderen. Det kan desuden pege på, hvorfor ledelsen og kolleger kan påvirke jordemoderens beslutningsproces i forskellige retninger. Behovet for anerkendelse vil implicit afspejle en favorisering af en bestemt adfærd og påvirke jordemødrene i beslutningsprocessen vedr. s-drop. Dette fordi hun på afdelingen er socialiseret gennem værdier og holdninger, der fordrer en aktiv håndtering af s-drop. Hvis der ønskes ændringer i jordemoderpraksis, er det vigtigt at imødekomme behovet for anerkendelse. Når der indføres temadage, med den ukomplicerede fødsel i fokus, signalerer det en anerkendelse og interesse fra ledelsens side. Med baggrund i Wackerhausen er det nærliggende at tænke, at når anerkendelse er vigtig for udvikling af professionsidentitet, bør det bevidst inddrages i andre sammenhænge, eksempelvis personalemøder eller nyhedsbreve. 45 Malene Hole, Nanna Kjær og Anne Westh
Page 1 and 2: S-drop på ukendt indikation 8. jun
Page 43: S-drop på ukendt indikation 8. jun

S-drop på ukendt indikation - Jordemoderforeningen

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?