egmont fonden den almennyttige virksomhed ... - DynamicPaper

Forebyggelse og resocialisering / Tine Bryld og Preben Brandt
At være på den grønne gren eller i den sorte gryde
Tine Bryld
Forfatter og brevkasseredaktør
Født: 1939
Socialrådgiver
Studievært 1972–2008
på DR’s ungdomsprogram
“Tværs”
Preben Brandt
Formand for Rådet for
Socialt udsatte
Leder af “Projekt Udenfor”
Født: 1944
Speciallæge i psykiatri,
dr. med.
Et socialt indenfor og udenfor
Tine: Jeg er meget fascineret af kombinationen af inde og ude, hvor man lærer af
hinanden. De pæne, og dem på den anden side af pænheden. Hvor de, der tilsyneladende
klarer sig godt, også viser sig at have deres mørke sider. Jeg tror, at unge
søger de miljøer, hvor de kan møde deres mørke og fandenivoldske sider. Hvor de
kan kombinere trangen til at opleve og udforske med ønsket om at finde deres rette
hylde i samfundet.
Hvis ikke man interesserer sig for begge sider af mennesket, så vil det blive leverpostej
at beskæftige sig med socialt arbejde – eller mennesker i det hele taget. Så når
jeg har skrevet om ungdomsmiljøer, subkulturelle miljøer og kriminelle miljøer, så
hænger det selvfølgelig sammen med min egen nysgerrighed efter at finde en parallel
historie; en historie, jeg kan genkende fra min egen verden. Og selvom man kan
sige, at mange unge er sort-hvide i deres bedømmelse både af samfundet og af hinanden,
så er det også hos dem, jeg har fundet den største rummelighed og modtagelighed
for forandring. Hvor dem ’indenfor’ og dem ’udenfor’ udviser rummelighed
over for hinanden.
Preben: Jeg ser i forhold til både socialpolitik og socialt arbejde en konflikt mellem
at komme til at romantisere forskelligheden, det som subkulturerne og de alternative
områder er; det anderledes, det frie liv, det at tage stoffer fx. Sådan en adfærd er
ikke hæderværdig, og det bliver let et problem – men samtidig er det afgørende for
mig, at et samfund er rummeligt og kan acceptere forskellige livsformer. Det er en
balance mellem ikke at romantisere og at acceptere valg, vi andre ikke finder attraktive.
At vi ikke med djævelens vold og magt skal normalisere eller reducere alle, men
at vi nødvendigvis må have plads til forskelligheden.
Jeg synes fx, når jeg kommer i Thy-lejren, at der er enormt hygggeligt. Jeg kan godt
falde for fristelsen til at synes, at nedslidte lejligheder er hyggelige, selvom det let
kan være elendighed, der er en konsekvens af at bo der. Det er en svær balance at
bevæge sig i, fordi det hverken skal fordømmes eller forherliges.
Jeg er grundlæggende af den opfattelse, at der er et inde og et ude. Der er stor forskel
på dem, der er på den grønne gren, og dem, der er i den sorte gryde. Jeg synes,
det er ubehageligt at bruge metaforer fra sporten til at beskrive, hvem der er inde
og ude – fx tabere og vindere. At være taber individualiserer meget, du må tage dig
mere sammen, og hvis du øver dig noget mere, kan du blive en vinder. Jeg synes, det
er en rigtig ubehagelig metafor for dem, der er ude. Man kan være svag og udsat,
hvor man er uden for den store middelklasses fællesskab, og man dømmes let ude,
hvis man fx ikke har succes på arbejde.
En grundtanke i mit arbejde er, at nærværet med et andet menneske – og jeg tør
godt sige kærlighed eller næstekærlighed – er afgørende for netop muligheden for
at overskride et indenfor og et udenfor. For nogen er det netop omsorgsfaktoren, der
gør, at de kan overskride ude og inde, og det er helt individuelt, hvordan det udarter
22 Egmont Fonden – Den almennyttige virksomhed / Årsskrift 2008