egmont fonden den almennyttige virksomhed ... - DynamicPaper

Læring og uddannelse / Niels Preisler
Vi gør meget, men kan godt blive endnu bedre
Niels Preisler
Departementchef,
Undervisningsministeriet
Født 1951
Cand. jur.
Tidligere Departementchef
i Indenrigsministeriet og
Integrationsministeriet
Censor ved Københavns
Universitet og RUC
Visionen er, at 95% får en uddannelse
Vi er ambitiøse på de unges vegne. Der er et stort politisk ønske om, at 95% af en
ungdomsårgang i 2015 får en ungdomsuddannelse. I dag er tallet ca. 80%, så der
er et stykke vej, når man tager i betragtning, at det er de sidste, der også er de sværeste
at få med.
For at nå målet har det været nødvendigt at tilpasse vores uddannelsestilbud, så vi
møder de unges forudsætninger bedre. Erhvervsuddannelserne er bl.a. lavet om sådan,
at de meget individualiserede grundforløb nu skal udbydes med pakkeløsninger
for henholdsvis de uddannelsessvage og for dem, som kan nå langt på kort tid. I
hovedforløbet kan man nu stå af undervejs med en anerkendt erhvervskompetence.
Og vi siger ikke nødvendigvis farvel til de unge. De kan komme tilbage og gøre uddannelsen
færdig.
Noget af det, som vi også håber hjælper, er, at vi har tydeliggjort erhvervsskolernes
ansvar for deres egen udvikling. Vi har bedt dem om at udarbejde handlingsplaner,
hvor de skal formulere en strategi for, hvordan de når deres mål, og den dialog, vi på
den måde har haft, fornemmer vi er et velegnet styringsredskab til at nå vores overordnede
mål om at få flere unge igennem et uddannelsesforløb. Vi har også givet
mulighed for at yde tilskud til særlige indsatser på skoler, der kan styrke fastholdelsen
af de unge og øge kvaliteten af undervisningen.
Erhvervslivets bidrag er vitalt for indsatsen
Vi oplever i høj grad, at erhvervslivet tager et ansvar for de unges situation, og det er
også i deres egen interesse. Det er et problem, hvis en for stor del af en ungdomsårgang
uddanner sig i retning af den offentlige sektor, så der ikke er hænder nok andre
steder, eksempelvis i eksporterhvervene. Her spiller vores erhvervsskoler og produktionsskoler
en meget stor rolle.
I de senere år har der været en høj vækst i antallet af praktikpladser, og vi kan se, at
det i stort omfang er lykkedes at få unge af anden etnisk baggrund end dansk med.
Vi håber nu, at den gryende økonomiske krise ikke kommer til at betyde, at arbejdsgiverne
skærer alt for hårdt i antallet af praktikpladser, for så må de unge tage til
takke med praktikuddannelse på skoleværksteder (skolepraktik), som ikke er det
samme som rigtig praktik.
Vi ved dog også godt, at erhvervslivet ikke umiddelbart kan tage sig af de grupper,
der har de største vanskeligheder. Det er vigtigt, at der er et samspil mellem erhvervsskolerne
og produktionsskolerne, hvor vi kan se, at en øget pædagogisk indsats er
den rigtige vej frem. Det kan være helt basale adfærdsmønstre på en arbejdsplads,
som de mest udsatte grupper traditionelt har svært ved at honorere. Her har det vist
sig, at produktionsskolerne har nogle kompetencer, som kan hjælpe de unge godt i
gang. Vi har også store forventninger til erhvervsgrunduddannelsen, EGU, som alle
kommuner nu er forpligtede til at tilbyde unge, som ikke kan gennemføre en almindelig
erhvervsuddannelse.
36 Egmont Fonden – Den almennyttige virksomhed / Årsskrift 2008