egmont fonden den almennyttige virksomhed ... - DynamicPaper

Trivsel og sundhed / Bjørn Holstein
Hvorfor ikke gøre mere, når vi ved, det virker?
Bjørn Holstein
Professor ved Institut for
Folkesundhedsvidenskab
Født: 1946
Mag.scient.soc.
Deltager i forskningsgruppen
for Børn og Unges
Sundhed ved Københavns
Universitet (FoBUS)
Deltager i internationalt
forskernetværk “Health
Behaviour in School-aged
Children”
Danske unge har det godt, men restgruppen er udsat
Langt de fleste børn og unge i Danmark trives og har det godt, men et betydeligt
mindretal har store og voksende problemer. Den gode historie er, at vi kan løse problemerne,
hvis vi vil, men det kræver en politisk vilje, og der skal skubbes hårdt på.
Vi ved, at ca. 20% af de unge er overvægtige, har psykologiske problemer og et ret
overvældende forbrug af håndkøbsmedicin. Tager vi fedmeproblematikken, kan vi
se, at hvor der for 20 år siden var ét overvægtigt barn i klassen, er der i dag fem
overvægtige børn. Skrækscenariet er, at det kommer til at gå som i USA, hvor over
halvdelen af børnene er overvægtige.
En del børn og unge har også en problematisk sundhedsadfærd, som blot er mindre
synlig. Igen er der ca. 20% af de unge, der spiser forkert, ryger, indtager alkohol og
dyrker for lidt motion. Deres adfærdsmønstre kan på sigt føre til hjertesygdomme,
diabetes, cancer osv.
Vi har økonomisk lighed, men sundhedsmæssig ulighed
Danmark er et paradoks, hvad angår ulighed. Vi har ikke de store økonomiske forskelle
mellem rig og fattig, men til gengæld kan vi se en stigende helbredsmæssig
polarisering, som bl.a. giver sig udslag i en af de laveste middellevetider i OECDlandene.
Problemet er måske, at vi bruger næsten alle ressourcer på sygdom – godt
60 mia. DKK – men forsvindende lidt på forebyggelse. Det bør laves om.
Fire succeshistorier, der viser, at det virker at sætte ind
Jeg bliver tit spurgt, hvad man skal gøre for at sætte ind over for den truende udvikling.
En del af svaret er at kigge på fire markante eksempler, hvor en særlig indsats
har gjort en forskel:
Den første er indsatsen over for mobning. Op igennem 80’erne og 90’erne var mobning
et stort problem i skolerne, og vi ved, at det er dybt skadeligt for børn, for efterveerne
kan vare op til 40 år. Nu er mobning reduceret til en tredjedel af det oprindelige
niveau. En anden kampagne, som vi har set virke, er ”6 om dagen”. I skoler
og institutioner har man fået øjnene op for betydningen af sund mad og økologi, og
forældrene er også blevet mere sundhedsbevidste. For det tredje ser vi en bedring i
de massive drukproblemer, som for alvor tog fart i 80’erne. Der er stadig alt for
mange helt unge, der drikker, men det er reduceret med en tredjedel over de senere
år. Endelig for det fjerde er unges rygning også på vej ned.
Skolerne må have flere ressourcer, hvis der skal flyttes noget
På en skole er lærerne beskyttet af arbejdsmiljølovgivningen, men den gælder ikke
for børn, der derfor inden for lovens rammer kan udsættes for asbest, dårlig luft og
ergonomi mv. Vi har ingen officielle mål eller politikker for, hvordan børn skal trives.
Man kan ikke fratage forældrene ansvaret for deres børns udvikling, men det er i
skolen, vi kan gøre en forskel. Eksempelvis kunne man give timer til det timeløse fag
48 Egmont Fonden – Den almennyttige virksomhed / Årsskrift 2008