Ola Tunander: ”Krigen mod terror og Pax Americana”. Oversættelse i ...

More documents

Recommendations

Info

informant på den libyske ambassade. 60 Denne operation blev udført en måned efter, at Mossad og Israelske elitemarineinfanterister havde installeret en “trojaner” – en kommunikationsanordning – på libysk territorium. Denne anordning transmitterede falske libyske beskeder, der blev opsnappet og afkodet af vestlige efterretningstjenester, og udgjorde de falske beviser, der blev brugt til at retfærdiggøre et større amerikansk angreb på Libyen. 61 I lighed med Lavon-affæren fra 1954 viser denne hændelse sig nu tilsyneladende at have været et israelsk angreb på amerikanske interesser, der havde til hensigt at skabe spænding mellem USA og en arabisk stat. For at opsummere: 1) en terroroperation med rødder i forskellige konflikter kan bruges af en stormagt til at retfærdiggøre et allerede planlagt militærangreb; 2) en sikkerhedstjeneste kan overvåge en terrorgruppe og lade den forberede og gennemføre et terrorangreb for at skabe et påskud for et militært gensvar; 3) en sikkerhedstjeneste eller efterretningstjeneste kan plante bomber, eller kan infiltrere eller endda overtage en eksisterende terrorgruppe og dernæst få denne gruppe til at anvende eksplosiver, for at kreere en anledning til et militært angreb; 4) en efterretningstjeneste fra et tredje land kan iværksætte et terrorangreb under “falsk flag” for at sætte gang i krigshandlinger mellem to andre lande; 5) stormagternes efterretnings- eller sikkerhedstjenester kan foretrække parallelt at anvende nogle af eller alle de ovenstående teknikker for at forplumre efterforskningen og samtidig garantere operationel succes. At stole på et “regulært terrorangreb” alene er ofte for risikabelt, fordi et sådant angreb ofte kan lade vente på sig i årevis, hvilket kan forsinke igangværende krigsforberedelser. Et “regulært terrorangreb” kan også mangle den fornødne styrke eller præcision, der skal til for at retfærdiggøre et militært modangreb. Terror som vehikel for Pax Americana Som nævnt ovenfor: nylige retssager og parlamentariske efterforskninger i Italien har fastslået, at bombekampagnerne i 1960’erne og 1970’erne i Ola Tunander Krigen mod terror og Pax Americana 105 samme land ikke blev udført af forskellige anarkistiske, kommunistiske eller andre typer af venstreorienterede grupper, som man almindeligvis antog i samtiden, men derimod blev orkestreret af højrefløjsorganisationen Ordine Nuovo. Disse angreb blev udført af NDS-kampgrupper (Nuclei di Difesa della Stato, dvs. Celler til Statens Forsvar) i overensstemmelse med den nu berygtede “spændingens strategi”. Den generelle idé bag denne strategi blev præsenteret på et seminar i maj 1965 på Alberto Polio- Instituttet for Militære Studier i Rom. 62 Det efterfølgende år blev Aginter Press, et internationalt fascistisk efterretningsnetværk, etableret i Lissabon for at implementere denne strategi, med støtte fra såvel CIA som den portugisiske sikkerhedstjeneste PIDE. Dette netværk indeholdt en gruppe, der var specialiseret i at infiltrere anarkistiske og pro-kinesiske grupper. Dens agenter ville bruge deres status som “korrespondenter” for denne “presse” som et dække til at udføre bombeattentater og snigmord. Et Aginter Press-dokument fra 1969, som blev opdaget i Lissabon i 1974, talte både om “selektiv terrorisme”, der kunne “udslet[te] visse omhyggeligt udvalgte personer” (herunder politiske ledere), og “ikke-diskriminerende terrorisme” herunder “tilfældig nedskydning af mennesker med håndvåben” og detonation af eksplosiver på offentlige pladser eller bygninger i overensstemmelse med spændingens strategi og dens bombekampagne. 63 Samtidig, mens de optrådte som venstrefløjsfolk, udførte italienske NDS-grupper en bombekampagne, der resulterede i flere hundrede menneskers død, i direkte samarbejde med CIA og “amerikanske dele” af den italienske efterretnings- og sikkerhedstjeneste. Senere genfortalte Carlo Digilio, der havde arbejdet for CIA, under retshøringerne, hvordan bombekampagnen havde været forbundet med en amerikansk plan om at fremkalde en undtagelsestilstand i Italien for at få den politiske venstrefløj ekskluderet fra den italienske regering. 64 Den italienske chef for kontraspionage, General Giandelio Maletti, bekræftede i retten, at “CIA gennem fødslen af en ekstrem nationalisme og den yderste
Ola Tunander Krigen mod terror og Pax Americana højrefløjs, i særdeleshed Ordine Nuovos deltagelse, ønskede at hindre Italien i at glide mod venstre”. Han hævdede, at amerikansk efterretningsvæsen havde opildnet til terrorisme og havde stillet eksplosiver til rådighed for Piazza Fontana-bombningerne i Milano i 1969. 65 Digilio beskrev også, hvordan han videregav detaljer om planlagte bombeangreb til hans amerikanske CIA kontakt, Kaptajn David Carret, som havde fortalt ham, at bomberne var et led i en amerikansk plan om at etablere en undtagelsestilstand for at blive i stand til at udøve kontrol over italiensk indenrigspolitik. 66 USAs aktiviteter i Italien under den kolde krig minder om, hvad den tyrkiske militærelite beskriver som en korrektion af demokratiets kurs fra den “dybe stat”, eller hvad nogen kalder demokratiets “fintuning”. 67 Denne Deep State– som Carl Schmitt kaldte “suverænen” 68 – kan få “sikkerhedstemperaturen” til at stige gennem brug af “ikke-diskriminerende terrorisme”, dvs. bombninger på offentlige pladser med det formål at få folket til at bytte deres frihed for sikkerhed. Frygt for bombeangreb har virkelig en enorm psykologisk virkning på folk, det får dem til at søge sikkerhed hos staten og kanaliserer deres vrede og frygt i retning af det, der bliver opfattet som “fjenden”. Når sådanne angreb finder sted, svarer massemedierne ofte hysterisk og skyder skylden på dem, som autoriteterne hævder er ansvarlige. Sådan et instrument er derfor ideelt til at kalibrere regeringens politik – det vil sige til at “fintune” demokratiske politikker og “securitize” spørgsmål, der tidligere var åbne for offentlig debat, og bringer derved den demokratiske politiske sfære mere på linie med “suverænens” politiske vision. Væsentligst er udøvelsen af kontrol over indenrigspolitikken på en måde, der ikke kan klares ved legale midler. På denne måde spillede “amerikanske eliter” under den kolde krig et frygtens og beskyttelsens spil for at få lov til at sætte dagsordenen, påvirke lokale regeringer, kalibrere massemedierne, nedlægge veto mod visse politikker og miskreditere individer i konflikt med amerikanske interesser. Bombekampagnen fik folk til at vende sig til staten, der på sin side vendte sig mod USA for støtte. Enhver dissidentstat ville snart kunne mærke 106 følgerne af terroristkampagnen og ville tilpasse sig USAs politik. Terrorisme kan således bruges globalt i overensstemmelse med spændingens strategi til at omdanne verdensordenen og dens globale sikkerhedssystem. Amerikanske efterretnings- og militære styrker har indtaget scenen som verdens beskytter, fordi disse styrker er de eneste, der er i stand til at intervenere globalt for at beskytte andre mod terrortruslen. Terrorismen er således tilsyneladende blevet brugt på verdensscenen til at introducere Pax Americana. I 1990’erne opfattede europæerne Beijing, Tokyo, Bruxelles, Washington, Moskva og New Delhi som nye centre i en multipolar verdensorden underlagt international lov. Med den kolde krigs afslutning syntes militærmagt ikke længere at være det definerende element i det civiliserede “kosmos”. Men begivenhederne den 11. september 2001 blev brugt til at iværksætte krigen mod terror og til at stille den rolle, den militære magt spiller, forrest i rampelyset. Vedvarende terrorangreb har tvunget en lang række andre stater til at tillade amerikanske kontraterror-operationer at finde sted inden for statens egne grænser. CIA fik adgang til det ene land efter det andet, fordi lokale sikkerhedsstyrker ikke blev betragtet som værende i besiddelse af de fornødne midler. USA indtog derved scenen for at luge ud i regimer, der gav husly til terrorister, og for at beskytte dets allierede mod en diffus terroristisk fjende, der betragtes som en trussel mod den civile orden, og stat efter stat blev forandret til amerikanske “protektorater”. Et nyt mønster havde set dagens lys. USAs overlegne militære styrke og efterretningshegemoni kunne oversættes til magt og ægte, global styrke, bare hvis der var vedvarende konflikter – krige og terrorangreb – der truede den multipolære magtstruktur i den økonomisk-politiske verdensorden. Visionen om en unipolær Pax Americana, tydeligt udtrykt det førnævnt The Project for the New American Century, forudsætter vedvarende militære konflikter eller terrorangreb, der er i stand til at definere kloden primært i militært-politiske termer. Mens den økonomisk-politiske magtstruktur – re-
Page 1 and 2: Ola Tunander Krigen mod terror og P
Page 5 and 6: 98 Øverst: Diskotek La Belle i Ber
Page 11: USAs præsident George W. Bush. Kil
Page 17: Ola Tunander Krigen mod terror og P

Ola Tunander: ”Krigen mod terror og Pax Americana”. Oversættelse i ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?