Ola Tunander: ”Krigen mod terror og Pax Americana”. Oversættelse i ...

præsenteret af USA, EU, Japan, Kina, Indien og Rusland
– ikke har nogen enkeltstående leder, gælder
det samme ikke for den militært-politiske struktur.
Ved at fremstille verden i lyset af terrorisme og militære
trusler har USA været i stand til at drage fordel
af sit militære og efterretningsmæssige hegemoni til
at ændre det globale system til en unipolær verdensorden.
Umiddelbart før krigen mod Irak i 1990-91
noterede Charles Krauthammer sig i Foreign Affairs,
hvor hurtigt myten om den multipolære verden
havde bredt sig: da de første skud blev løsnet, gemte
Japan og Tyskland sig under bordet. “Den sande
geopolitiske struktur i verden efter den kolde krig”,
fremhævede Krauthammer, blev “bragt skarpt i fokus
af Golfkrisen: en enkelt pol, en verdensmagt
bestående af de Forenede Stater som det industrialiserede
vestens toppunkt. […] Irak [har] afsløret den
unipolære struktur i nutidens verden”. 69
Iagttagelsen var brillant: krigen, der efter 11.
september, er blevet til en “permanent krig”, er blevet
et instrument til at introducere en unipolær Pax
Americana.
Den neokonservative ambition om at etablere
sådan en verdensorden gennem en permanent
terrorkrig har imidlertid ført til et tilbageslag. Strategien
er så sandelig kreativ, men fokuseringen på militær
styrke og unilateral magtanvendelse – snarere
end på permanente institutioner, der kan garantere
legitimitet, som NATO og FN – har fremprovokeret
en spænding mellem flere europæiske stater og
endda spænding mellem magteliter i de Forenede
Stater, der tror på den ene eller den anden version af
Pax Americana. 70
Vi kunne således drage følgende forsøgsvise
konklusioner: 1) den type ikke-diskriminerende
bombninger, vi oplever i dag, blev hyppigt brugt
under den kolde krig, ikke af “regulære terrorister”,
men af dele af staten – “suverænen” eller “den dybe
stat” – for at sprede frygt, miskreditere modstandere
og retfærdiggøre undtagelsestilstandens tvangsforanstaltninger,
der kunne tvinge befolkningen til
at bytte deres frihed for tryghed i overensstemmelse
med spændingens strategi; 2) under den kolde krig
blev denne type terrorisme brugt især af USA til at
Ola Tunander Krigen mod terror og Pax Americana
107
skabe et paranoidt sikkerhedsklima, kontrollere andre
staters indenrigspolitik og holde USAs interessesfære
intakt; 3) militære felttog i Afghanistan og Irak
er blevet foreslået af centrale aktører i Bush-administrationen
forud for 11. september, felttog, der ville
have været vanskelige at retfærdiggøre uden et storstilet
angreb på USA; 4) det neokonservative forslag
om at etablere Pax Americana forudsatte en militariseret
verdensorden, der kun kunne retfærdiggøres af
et voldsomt militært eller terroristisk angreb, der
kunne erstatte det civile, multipolære system med et
unipolært, med USA som “toppunktet for det industrialiserede
Vesten”; og 5) begivenhederne den 11.
september og andre angreb er tilsyneladende blevet
brugt til globalt at indføre en sådan Pax Americana,
siden amerikanske efterretningstjenester og militære
styrker er de eneste, der er i stand til at intervenere
globalt for at beskytte andre mod en overhængende
terrortrussel.
Pax Americana som en unipolær magtstruktur
er defineret ved militær styrke og efterretningshegemoni,
og alle andre lande er tvunget til at indordne
sig. Fra et europæisk, kinesisk eller japansk perspektiv
er alle USAs krige imidlertid, hvor end de udkæmpes,
rettet imod den økonomisk-politiske
multipolære magtstruktur, der ville give Europa,
Kina og Japan en mere betydelig position i verden.
Således forandrer USAs krige en potentielt multipolær
magtstruktur til en unipolaritet, der i processen
degraderer alle andre stater til amerikanske protektorater.
Kløften imellem USAs militære magt og
Europas forklarer i nogen udstrækning den psykologiske
forskel. Væsentligere er det, at magtkløften bliver
overført til et større politisk sammenstød imellem
USA og “de andre”, hvor størstedelen af europæerne
anser USA – eller USA og Israel – som de
største trusler mod verdensfreden.
Nutidens terrorisme syntes at have to væsentlige
årsager: muslimske protester imod vestlig og i
særlig grad amerikansk militær tilstedeværelse, og
USAs hegemoniske interesse i at erstatte den multipolære
verdensorden med et militariseret, unipolært
Pax Americana. Både amerikansk opildnet terrorisme
og islamistisk antiamerikansk terrorisme fungerer