Søgbar version

45
EL Særlig behandling af unge lovovertrædere (kap. 14).
Blandt de spørgsmål, der rejser sig under
behandlingen af straffesager mod unge lovovertrædere
har ungdomskommissionen
navnlig peget på betydningen af, at der i alle
sager vedrørende unge forbryderbegyndere,
herunder hvor der anvendes betinget dom,
foretages en socialt og psykologisk orienteret
personundersøgelse, og at der allerede under
sagens gang iværksættes et forsorgsarbejde
over for den sigtede.
Ungdomskommissionen anbefaler endvidere,
at anvendelsen af betingede domme
udstrækkes så langt som muligt, at ungdomsfængslerne
udbygges til at modtage også
psykisk abnorme, og at den hidtidige regel
om, at kortvarige straffe skal afsones i de
lDkale arresthuse ændres, idet disse ikke har
mulighed for en udskillelse af de unge, f. eks.
ved oprettelse af en særlig ungdomsafdeling
med skolegang og i en vis udstrækning fællesskab
om aftenen.
Med hensyn til de problemer, der opstår
for unge fanger, der løslades på prøve efter
udståelsen af en del af straffetiden eller efter
udstået straf, fremhæver ungdomskommissionen,
at der savnes overgangshjem, hvor
de unge kan opholde sig, indtil de opnår
logi og beskæftigelse, ligesom der kunne
være trang til hjem eller pensionater beregnet
på længerevarende ophold under oplæring,
uddannelse eller almindelig stabilisering.
Spørgsmålet om anvendelsen af personundersøgelser
i videre omfang over for unge
lovovertrædere er behandlet i straffelovskommissionens
betænkning af 1953 om forsorgsdomme
og betingede domme. Det er
endvidere udvalget bekendt, at justitsministeren
for nylig har fremsat lovforslag om
en ændring af retsplejeloven med hensyn til
personundersøgelser i straffesager bl. a. på
grundlag af de forslag, der er fremsat i den
nævnte betænkning.
Ved fremkomsten af ungdomskommissionens
betænkning om den tilpasningsvanskelige
ungdom i 1952 blev i København forsorgsarbejdet
over for de sigtede under sagen
varetaget dels af en forsorgssekretær, knyttet
til Københavns opdagelsespoliti, dels af forsorgssekretærerne,
der var knyttet til Københavns
fængsler. En tilsvarende ordning var
ikke gennemført for provinsens vedkommende.
I de senere år har Dansk Forsorgsselskab
imidlertid påtaget sig dette arbejde,
dels gennem ansættelsen af heldagsansatte
afdelingsledere, dels gennem et samarbejde
med de lokale arrestforvarere, der virker som
frivillige medarbejdere ved forsorgsselskabet
i tilknytning til de lokale afdelinger. Dette
arbejde er under stadig udbygning.
Spørgsmålet om en videre anvendelse af
betingede domme er behandlet såvel i
straffelovskommissionens betænkning af 1953
om forsorgsdomme og betingede domme og i
den betænkning vedrørende ungdomskriminaliteten,
der er afgivet i september måned 1959.
Med hensyn til spørgsmålet om nedsættelse
af grænsen på 5 måneder som betingelse
for overførelse af en fængselsfange til
statsfængsel er der angivet retningslinjer i
justitsministeriets cirkulære af 7. juni 1955
om anmeldelse til statsfængsel af mandlige
domfældte. Herefter kan også fængselsstraffe
mellem 4 og 5 måneder afsones i
statsfængsel. For kvindefangers vedkommende
har der siden 1948 været gennemført
en ordning, hvorefter kvindelige fængselsfanger,
der normalt skulle udstå straffene
i arresthusene på Sjælland (herunder Københavns
fængsler), Møn, Lolland, Falster
og Bornholm, anbringes i statsfængslet for
kvinder ved Horserød, medens kvindelige
fængselsfanger, der normalt skulle udstå
straffene i arresthusene på Fyn og i Jylland,
anbringes i arresthuset i Ålborg, hvortil der
er knyttet kvindeligt fængselspersonale.