Søgbar version

en af de i forsorgsloven omhandlede rådgivningskli
nikker for børn, medens Den alm.
danske Lægeforening over for udvalget har
hævdet, at klinikkerne bør ledes; af en overlæge,
der er speciallæge i børnepsykiatri.
Idet man skal henvise til de til udvalget
afgivne redegørelser af 12. januar 1960 og
4. januar 1960 fra henholdsvis Dansk Psykologforening
og Den alm. danske Lægeforening,
der er optrykt som bilag 5 og 6
til betænkningen, skal udvalget bemærke,
at afgørende for, hvorvidt en børnerådgivningsklinik
i alle tilfælde må ledes af en
overlæge i børnepsykiatri, eller om en klinik
også vil kunne ledes af en anden speciallæge
eller en klinisk uddannet psykolog, er,
hvilke typer børn disse klinikker må forventes
at ville medtage.
Principielt må man være af den opfattelse,
at disse klinikker ikke skal være psykiatriske
ambulatorier, men i første række mentalhygiejniske
rådgivningscentre. Hovedopgaven
må være at yde vejledning til forældre
og myndigheder med hensyn til enkelte
børns opdragelsesvanskeligheder på et tidspunkt,
hvor disse endnu ikke har antaget
en så alvorlig karakter, at der foreligger en
sygelig tilstand. Hvis dette ikke fastholdes
som et hovedformål, vil denne meget værdifulde
nyskabelse indenfor dansk børne- og
ungdomsforsorg miste sin karakter af forebyggende
institution.
Udvalget anser denne opfattelse for at
være i overensstemmelse med forsorgsloven,
der omtaler disse klinikker i sit kapitel 8,
forebyggende børneværn.
I betænkningen vedrørende børneforsorgens
administration m. v. lægges der også
megen vægt på rådgivningsmomentet, idet
der udtales: »Det er hensigten, at disse klinikker,
der antagelig fortrinsvis vil få de
lettere tilfælde af tilpasningsvanskeligheder
til behandling, skal kunne samarbejde med
de psykiatriske hospitalsafdelinger eller de
klinikker, der er eller måtte blive oprettet
af hospitalsvæsenet, herunder statens sindssygehospitaler,
og det er ikke tanken, at disse
afdelinger eller klinikker skal have anerkendelse
eller oppebære tilskud efter de her
nævnte regler.«
Imidlertid må udvalget nære tvivl om,
hvorvidt det med de nuværende muligheder
for at rådgive og behandle børn med større
tilpasningsvanskeligheder vil være muligt på
51
forhånd til disse klinikker at udskille de
lettere tilfælde.
Dette ville forudsætte, at der gennem de
børnepsykiatriske afdelinger eller på anden
måde sker henvisning af børn til klinikker
som de omhandlede.
Imidlertid vil en sådan ordning ikke være
gennemførlig i øjeblikket og vil formentlig
først kunne gennemføres, når der er sket
en betydelig udbygning af de børnepsykiatriske
afdelinger, evt. i forbindelse med yderligere
oprettelse af et antal børnerådgivningsklinikker.
Udvalget vil derfor mene, at de 4 klinikker,
der foreslås oprettet i første omgang,
bør søges anerkendt med en overlæge, der
er speciallæge i børnepsykiatri, som leder,
men skal henstille, at spørgsmålet om ledelsen
af klinikkerne tages op påny, såfremt
det ikke måtte være muligt at få stillingerne
besat med højt kvalificerede ansøgere, eller
yderligere klinikker oprettes.
Medlem af udvalget H. Torpe er dog under
henvisning til, at rådgivningsklinikkerne,
som det tidligere er anført, ikke skal være
psykiatriske ambulatorier, men i første række
mentalhygiejniske rådgivningscentre, af den
opfattelse, at en klinik enten bør ledes af en
psykolog, forudsat at pågældende psykolog
har bestået universitetseksamen i psykologi
og har suppleret denne med en klinisk uddannelse,
og forudsat at der til klinikken
iøvrigt er knyttet mindst en speciallæge i
børnepsykiatri, eller af en overlæge, der er
speciallæge i børnepsykiatri.
Såfremt socialministeriet måtte ønske at
træffe en ordning, hvorefter en psykolog kan
ansættes som leder, bør den fornødne
børnepsykiatriske sagkundskab antagelig
knyttes til klinikken som assisterende overlæge.
Efter det af lægeforeningen i den fornævnte
skrivelse af 14. januar 1960 in fine
anførte, vil en sådan ordning imidlertid forudsætte
en særlig overenskomst med lægeforeningen.
Udvalget skal herefter foreslå, at der til
klinikken i København knyttes følgende personale:
1 overlæge, der er speciallæge i børnepsykiatri
og aflønnet i tjenestemandslovens
27" lønningsklasse (33 000 kr.-35 100 kr.),
hvortil kommer de tillæg, der måtte blive
fastsat, jfr. tjenestemandslovens § 276.