Jubilæumskatalog - Rytmisk Musikkonservatorium

More documents

Recommendations

Info

18 — IIIIIIX 10 åR MED MUSIC MAnAgEMEnT mindst. I dag er vi alle potentielle indholdsproducenter, der kan dele, kommentere og på anden vis mangfoldiggøre (medieret) indhold – hvad enten det foregår på Wikipedia, Flickr eller Soundcloud. Tænk bare på den endeløse række af remixes, mashups og spoofs, som internettet flyder over med – og som i mange tilfælde deles ligeså hyppigt som de originale værker. Wikström ligestiller ikke professionelle og amatører (’non-professionals’) kvalitativt, men bruger dikotomien til at understrege, at musikforbrugerne (og musikerne for den sags skyld) har fået en vægtig medskabende indflydelse. saMtalende fællesKaber I relation til ovenstående tendenser bliver det som brancheaktør væsentligt at kunne forstå de værdier, der forhandles og distribueres mellem et givent netværks medlemmer. Netværkets mest ivrige medlemmer er potentielle ambassadører, som med et Bourdieusk udtryk besidder værdifuld ’social kapital’. Konversation og interaktion med disse meningsdannere er essentielt i den nye musikøkonomi. Ovenstående udvikling stiller indlysende nogle nye krav til musikbranchens aktører – og naturligvis også den måde, hvorpå man indretter Danmarks eneste bacheloruddannelse i Music Management. Den medskabende forbruger sidder solidt placeret i førersædet og som producent af musikoplevelser er det derfor væsentligt at kunne identificere og forstår forbrugernes adfærd - og imødekomme deres skiftende ønsker og behov. Dette kan teknologien heldigvis også hjælpe med. I den nye musikøkonomi er det påkrævet, at kunne indsamle og analysere alle de data, der giver unik og frugtbar indsigt i musiklytternes adfærd og præferencer. I en musikindustri, hvor adgang i stigende grad bliver vigtigere end ejerskab, er det nødvendigt at have en kontinuerlig og loyal relation til musikforbrugerne. Hvis streaming eksempelvis skal spille en substantiel økonomisk rolle i fremtiden, så kræver det, at forbrugeren vender tilbage og afspiller sine favoritnumre igen og igen. Derfor skal producenterne – sammen med artister – skabe stærke fællesskaber omkring musikken.
19 — IIIIIIX 10 åR MED MUSIC MAnAgEMEnT ba’erne har ordet nAVn: Morten Hjort åRgAng: 2007-2010 STILLIng: Digital Media Manager, Copenhagen Records Hvorfor Music Management-uddannelsen? Skulle jeg satse på en branche, hvor der er svært at komme ind, skulle jeg tage den bedste uddannelse i Danmark sideløbende med aktivt branchearbejde. Hvad var det vigtigste du lærte? Den er svær. Jeg vil nok fremhæve de ‘tunge’ fag som, strategi, organisation, økonomi og jura. De giver en masse vigtig viden på rygraden. Musikbranchens fremtid? positivt. Jeg tror live-markedet er forholdsvist mættet, men tror godt pladebranchen kan tæt på fordoble omsætning igennem streaming og partnerskaber. nAVn: lene vive Kristoffersen åRgAng: 2003-2006 STILLIng: Booker og kreativ projektleder, VEgA Hvorfor Music Management-uddannelsen? Jeg ville gerne have en introduktion til musikbranchen. Jeg havde tidligere studeret musikvidenskab, men savnede en uddannelse, der mere konkret havde fokus på musikindustrien. Hvad var det vigtigste du lærte? Det var forretningsbegreber som økonomi, jura, marketing og strategi kombineret med et unikt indblik i en specifik branche. Hertil kom uvurderlige møder med branchens konkrete aktører, der gav mig et bredt netværk. Musikbranchens fremtid? Trods massive udfordringer for salg af musikken kan jeg herfra live-siden rapportere om spirende, eksperimenterende og orginale acts, hvor der hersker en sund form for udskillelse, hvor det, der reelt er godt og har potentiale, også får plads.
Page 2 and 3: Et jubilæumsskrift for en uddannel
Page 5 and 6: 5 — IIIIIIX 10 åR MED MUSIC MAnA
Page 11 and 12: 11 — IIIIIIX 10 åR MED MUSIC MAn
Page 17: 17 — IIIIIIX 10 åR MED MUSIC MAn
Page 45: KontaKt rytmisk Musikkonservatorium

Jubilæumskatalog - Rytmisk Musikkonservatorium

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?