Jubilæumskatalog - Rytmisk Musikkonservatorium

More documents

Recommendations

Info

40 — IIIIIIX 10 åR MED MUSIC MAnAgEMEnT “Vi skal ikke regne med nye penge til kulturområdet i en overskuelig fremtid” men også en af de mest interessante. To udfordringer står klarest for mig i denne sammenhæng: For det første dikterer den økonomiske, at vi ikke skal regne med nye penge til kulturområdet i en overskuelig fremtid. For det andet er der på kulturens område kommet skub i digitaliseringen, og det sætter vante forretningsmodeller og måder at arbejde på under pres. De to udfordringer betyder, at kulturområdet som helhed er under pres, og at vi fremadrettet skal være dygtige og kreative til at finde nye forretningsmodeller og nye måder at gøre tingene på. Jeg har imidlertid stor tillid til, at det kan lade sig gøre, og som kulturminister ser jeg det som en vigtig opgave at være med til at skabe rammerne for, at vi møder de her udfordringer med optimisme og fremtidshåb i stedet for at grave os ned i skyttegravene eller reagere med angst overfor forandringerne. Kunsten og kulturen kan nemlig være med til at udvikle de løsninger, vi har brug for som samfund ovenpå krisen. I forhold til de udfordringer og muligheder som den digitale udvikling stiller kultur- og kunstlivet overfor, så tror jeg også her, at det handler om at komme udviklingen i møde. Det handler om, at blive ven med virkeligheden i stedet for at lade sig true af den. Digitaliseringen betyder, at det aldrig har været nemmere for brugere at udnytte kreative værker på internettet, uden at skaberne af disse kreative værker får betaling for det. Men digitaliseringen indebærer også et væld af nye formidlingsmuligheder for kunst og kultur, som det er centralt at imødekomme. Her skal vi finde den rette balance, som sikrer kunsternes rettigheder og samtidig sikrer incitament til, at kunst- og kulturlivet kan udvikle nye forretningsmodeller. Dette fokus prioriterer jeg som kulturminister, og netop derfor har et af mine hovedtemaer i efteråret også været spørgsmålet om, hvordan dansk kunst- og kulturliv møder digitaliseringens muligheder og udfordringer. JB: I de 10 år, der er gået, har debatten om potentialet i at knytte tættere bånd mellem kunst og erhverv taget til i styrke, og ikke mindst inden for musiklivet eksperimenteres der flittigt på området. hvordan vurderer du mulighederne i dette tættere samspil, og ser du evt. risici for kunstlivet i at orientere sig alt for meget i den retning frem for at pleje sin kunstneriske særegenhed? UE: Jeg ser et klart potentiale i samspillet mellem kunst, kultur og erhverv. Et potentiale som fastslås ved den rivende udvikling, der allerede i dag finder sted både i Danmark og i verden omkring os. Tænketanken Fora fastslår i en rapport, at den kreative industri er Københavns vigtigste erhverv. Omkring 70.000 er beskæftiget i kreative jobs eller
41 — IIIIIIX 10 åR MED MUSIC MAnAgEMEnT i afledte funktioner, der drager fordel af nytænkningen i den kreative industri. På den europæiske bane viser tal fra EU, at de kreative industrier udgør mindst 3,3 procent af økonomien - og op til 4,5 procent, afhængigt af beregningsmetoderne. Endelig vurderer FN i et globalt perspektiv, at den kreative sektor er en af verdens mest dynamiske sektorer, som i perioden 2002-2009 havde en global årlig vækst på 14 procent. Potentialet er altså veldokumenteret. Og netop derfor har Regeringen nedsat et vækstteam, der skal se på nye vækstmuligheder inden for de kreative erhverv, og komme med anbefalinger til initiativer, som kan styrke vækstvilkårene. Til trods for at den kulturelle sektors indflydelse er stor – og stadig stigende – bliver man dog tit mødt med en vis skepsis, når man taler om samspillet mellem kunst, kultur og erhverv. Jeg vil derfor gerne understrege, at kunsten og kulturen ikke blot er en gylden fernis, man maler oven på erhvervet, men at det tværtimod er kulturen selv, som driver væksten i den kreative industri. Frem for at tale om ”kultur og erhverv” bør vi sige, at ”kultur er erhverv”. I denne sammenhæng siger det sig selv, at kunsten og kulturen ikke skal spændes for en økonomisk vogn og alene måles på sin nytteværdi. Vi skal naturligvis holde fast i, at kunsten har værdi i sig selv og ikke skal bedømmes ud fra, om den kan sælges eller ej. Men vi skal være opmærksomme på, at god kunst også kan føre til økonomisk vækst. Pointen er, at kunsten og kulturen på en og samme tid kan tjene flere formål; både være god kunst og kultur og være en god forretning – og dette endda uden at gå på kompromis med den kunstneriske og kulturelle integritet. JB: et af de områder, som Music Management- uddannelsen opprioriterer – og som i øvrigt også breder sig til andre uddannelser på RMC – er entrepreneurship. Du kaldte tidligere på året ved en konference om netop musikuddannelser det 21. århundrede for “entreprenørernes århundrede” - kan du uddybe, hvad du mener med det, og hvad det indebærer for samfundet i almindelighed og kunstlivet i særdeleshed? A: Jeg tror, at vi i fremtiden vil få et samfund, der i langt højere grad end i dag vil være præget af en freelance-kultur. Arbejdsmarkedet vil generelt blive mere dynamisk og fleksibelt, men også en langt mere kompleks størrelse. Jeg mener også, at en af forudsætningerne for ny økonomisk vækst er vækst på en ny måde. Og hvis vi skal gøre tingene på nye måder, er det afgørende at opdyrke nye branchealliancer og samarbejdsformer. “Kunsten og kulturen skal ikke spændes for en økonomisk vogn og alene måles på sin nytteværdi”
Page 2 and 3: Et jubilæumsskrift for en uddannel
Page 5 and 6: 5 — IIIIIIX 10 åR MED MUSIC MAnA
Page 11 and 12: 11 — IIIIIIX 10 åR MED MUSIC MAn
Page 45: KontaKt rytmisk Musikkonservatorium

Jubilæumskatalog - Rytmisk Musikkonservatorium

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?