Jubilæumskatalog - Rytmisk Musikkonservatorium

More documents

Recommendations

Info

42 — IIIIIIX 10 åR MED MUSIC MAnAgEMEnT “Kunstnere skal være bedre til at skabe en efter- spørgsel på deres kunnen og på deres kunst” Både når vi taler om et fremtidigt mere komplekst arbejdsmarked, og når vi taler om vækst på en ny måde, har entreprenørskab en væsentlig funktion, og kunstnerne indtager en central rolle. For kunstnerne har i høj grad været fortrop for den freelancekultur, jeg mener, vil præge fremtidens samfund. Mange kunstnere har som selvstændigt udøvende været ansvarlige for at sikre deres eget levebrød – med alt, hvad dette indebærer af entreprenørielle kompetencer. Jeg mener derfor, at vi som samfund kan lære meget af, hvordan mange kunstnere organiserer deres virksomhed. Men jeg mener dog også, at vi skal være bedre til at ruste kunstnerne til fremtidens arbejdsmarked. Derfor er jeg også optaget af, at undervisningen i iværksætteri og entreprenørskab på de kunstneriske uddannelser styrkes, så der kommer en langt stærkere iværksætterkultur blandt de studerende. Det er der til en vis grad på <strong>Rytmisk</strong> <strong>Musikkonservatorium</strong>, men i langt mindre grad på fx det klassiske uddannelsesområde, hvor man primært uddanner studerende til at få et arbejde. Jeg tror, at det bliver en fælles præmis, at man uddanner sig til at skabe et job - i stedet for at forvente, at en færdiggjort uddannelse er ensbetydende med, at man træder direkte ind i et job, der står og venter. For nogen vil det være forbundet med frygt, for andre med frihed selv at skabe sig en økonomisk platform som kunstner. Dybest set handler det om at få de studerende til at stille sig selv spørgsmålet: Hvordan kan jeg som kunstner sætte mine kompetencer i spil på en måde, der gør, at jeg får en bæredygtig økonomi? Og måske endda så god en økonomi, at den kan være bæredygtig for et antal andre mennesker også. JB: et af de synspunkter, man støder på i kulturbrancherne, er, at kunstnerne er bedst tjent med at skabe kunst og overlade formidlingen til de professionelle aktører, som vi fx søger at uddanne på Music Management-uddannelsen. hvordan vurderer du det spørgsmål fx set i lyset af den D.I.y.-bevægelse, som har udviklet sig på på musikområdet? UE: Ligesom kunstnere dybest set ikke står til ansvar for andet end deres egen kunstneriske kvalitet og ikke bør spændes for en økonomisk vogn, så mener jeg også, at kunstnere først og fremmest er kunstnere. En kunstners primære opgave er at pleje og udvikle sit talent. Dette betyder dog ikke, at kunstneren skal isolere sig og lukke verden omkring sig ude. Tværtimod. Kunstneren er ikke en isoleret ø i et hav, men vil både i kraft af sin kunstneriske praksis og formidlingen af denne som oftest være nært forbundet med sin omverden. Derfor mener jeg også, at kunstnere skal være bedre til at skabe en efterspørgsel på deres kunnen og på deres kunst. Kunstneren skal være bedre til at etab-
43 — IIIIIIX 10 åR MED MUSIC MAnAgEMEnT lere og profilere sig som en klar, individuel kunstnerisk identitet og til at bringe sine kunstneriske kompetencer i spil på nye måder og i nye sammenhænge, fx gennem aktiv anvendelse af nye digitale platforme og muligheder. Frem for at grave en grøft mellem kunstneren, som skabende, og den professionelle aktør, som formidlende, mener jeg også, at en sådan udvikling vil ruste kunstnerne langt bedre til at samarbejde med de professionelle aktører på området – og dermed være til fordel for begge parter. JB: Man hører ofte, at oplevelseserhvervene, herunder musikken, er blandt de erhverv, som skal bidrage positivt til Danmarks økonomi i fremtiden. samtidig hører vi, at der ikke er nye penge at finde på statsbudgettet til kulturformål. umiddelbart er det svært at forstå dén sammenhæng. ser du en fremtid for dig, hvor det statslige engagement i kunst og kultur bliver gradvist mindre, og rollen som initiativtager i stigende grad overtages af private aktører for private midler? “Det handler om at blive ven med virkeligheden” UE: Mit udgangspunkt er, at vi skal styrke kvaliteten af kunst og kultur og sikre fornyelse og fremdrift på kulturområdet. Jeg mener, at dette bedst sker ved at have et system, der bygger på tillid og frihed, og hvor det vigtigste bliver at skabe noget, der har virkelig værdi for samfundet. Mere frihed giver mere ansvar og fører til bedre løsninger. Det står dog også klart, at de begrænsede økonomiske ressourcer, der er til rådighed i dag, betyder, at der ikke kommer nye midler til kulturområdet. Så hvis vi skal øge kvaliteten og sikre fornyelse på kulturområdet, så må vi tænke kreativt og i klare prioriteringer. Vi er på den ene side hele tiden nødt til at spørge os selv, om de midler, vi råder over, nu også bliver brugt på den rigtige måde, og vi skal på den anden side aktivt søge at støtte op om nye samarbejdsformer, som kan sikre fremdrift og fornyelse i kunst- og kulturlivet. Interviewet med Uffe Elbæk blev foretaget pr. mail i juli 2012.
Page 2 and 3: Et jubilæumsskrift for en uddannel
Page 5 and 6: 5 — IIIIIIX 10 åR MED MUSIC MAnA
Page 11 and 12: 11 — IIIIIIX 10 åR MED MUSIC MAn
Page 45: KontaKt rytmisk Musikkonservatorium

Jubilæumskatalog - Rytmisk Musikkonservatorium

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?