6 5 Sprogdidaktisk model - tekst.pdf - Sprogpakken

Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk
SMTTE til
planlægning
SMTTE til
vurdering
Udfordringer ved
brug af SMTTE
Fordele ved SMTTE
5
Typisk anvendes SMTTE til at planlægge pædagogiske forløb med henblik på at opnå et
bestemt mål. Modellen skal sikre, at man under planlægningen gør sig de nødvendige
overvejelser ift. at sikre, at de valgte tiltag/aktiviteter netop fører til det ønskede mål og at
processen løbende kan følges og der sluttelig kan evalueres på forløbet. Kategorien ’sammenhæng’
sikrer, at de pædagogiske aktiviteter er justeret ift. barnet/børnene, den aktuelle
kontekst (sprogmiljøet), overordnede krav (fx love) og rammer.
SMTTE kan også anvendes bagudskuende–retrospektivt, dvs. til at vurdere sammenhæng
mellem tiltag (aktiviteter) og mål (effekter) – eller vurdere sammenhæng mellem teori og
praksis – gør vi i praksis som teori eller loven (fx læreplansarbejdet) foreskriver? Dette
kan fx indgå i forberedelser til brug af SMTTE til planlægning. På denne måde er SMTTE
modellen deslige et dynamisk model, idet evalueringen af et arbejde med SMTTE kan indgå
i kategorien ’sammenhæng’ for et nyt udviklingsprojekt – og en ny SMTTE.
Modellen signalerer at alle 5 kategorier er lige vigtige, men det målorienterede kommer
i fokus. Der lægges op til en systematisk og struktureret planlægning af det pædagogiske
arbejde med henblik på at opnå bestemte mål. Dvs. at kategorien MÅL bliver styrende for
bestemmelse af de øvrige fire kategorier. Denne tilgang har medført nogen kritik fra pædagogprofessionen,
da en tilgang styret af målrationalitet, brug af modeller og udvikling af
et standardiseret fagsprog synes at komme på tværs af den traditionelle identitet for pædagogfaggruppen.
Det har også vist sig, at det systematiske og strukturerede arbejde med
pædagogiske planlægningsmodeller ikke synes at vise sig umiddelbart i praksis – i hverdagens
mange komplekse og samtidige pædagogiske handlinger. 2 Arbejdet med modellen
sikrer altså ikke i sig selv spor i den daglige praksis, hvilket kan skyldes at praksis også
styres af handlingstvang og mere ureflekterede handlinger sat i gang af den kropsliggjorte
dømme- og handlekraft, ligesom en begrundelse også kan være en vis uvanthed med at
arbejde intenderet og målrettet med børns læring, hvor der fokuseres på enkeltelementer
i læringsforløbet – som kan være svær at udskille/adskille fra det samlede læringsreservoir.
For at se effekt af arbejdet med modellen, skal der ifølge Andersen og Hjort (2008) arbejdes
mere offensivt med implementeringsmodeller (Ibid.).
SMTTE modellen giver mulighed for at styre sine pædagogiske aktiviteter og handlinger
frem mod bestemte og eksplicitte mål – og det giver mulighed for, at der i i kollegagruppen
og sammen med forældrene kan arbejde med fælles og synlige mål – det skaber fælleshed
om opgaven og et fælles fagligt sprog. Det giver mulighed for fælles refleksion og
fælles vurdering af indsatser – hvilket er egnede elementer til at arbejde konstruktivt med
implementering. På denne vis giver modellen mulighed for at planlægge og vurdere sammenhæng
mellem mål og tiltag, mellem aktivitet og effekt og mellem teori og praksis. Set
i et større perspektiv kan SMTTE bruges til arbejdet med dokumentation og evaluering,
som stemmer overens med den eksisterende og typiske styringsform i den offentlige sektor.
2 Andersen, P.Ø., Hjort, K. & Kaarsberg, L.S: Dokumentation og evaluering mellem forvaltning og pædagogik.
Afdelingen for Pædagogik, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling. KBH Universitet, 2008, side 90.