6 5 Sprogdidaktisk model - tekst.pdf - Sprogpakken

More documents

Recommendations

Info

Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Mål Tiltag Tegn 8 Målene ålene kan være individ- og og resultatorienterede resultatorienterede begrundet begrundet i i det det enkelte enkelte barn barn og og en en konkonkret praksis; og målene kan også være rettet mod en børnegruppe, og er her mere brede og fællesskabsorienterede. Det kan være en fordel at operere med specifikke og konkrete mål, da det ellers kan være vanskeligt at måle om et givent mål er opfyldt. Således kan man starte med at beskrive mere overordnede og generelle mål for derefter at afklare specifikke og konkrete delmål. Der kan her fx opereres med tre led. Langsigtede overordnede mål (sproglig udvikling), mellemlange mål (øget ordforråd) og umiddelbare mål (dialog og aktiv deltagelse i dialogisk oplæsning). Konkret fx: - Beskriv målet så konkret som muligt o Hvad vil vi gerne opnå? o Beskriv en ønsket fremtidig tilstand konkret og realistisk - Målet formuleres så præcist, at grad af målopfyldning efterfølgende kan vurderes/ evalueres De konkrete aktiviteter og indsatser, som sættes i gang for at nå målet. Her beskrives de konkrete handlinger/aktiviteter, samt den planlægning, der skal sættes i gang og de pædagogiske rum, der skal etableres for at nå målene. Konkret fx o Hvilke handlinger skal vi sætte i værk for at opnå de opstillede mål? o En handlingsplan udformes, så der for hvert enkelt aftalt mål kort angives, hvilke handlinger/aktiviteter, der skal bidrage til at nå målet. Tegn er indikatorer på, at en bestemt proces eller aktivitet udvikler sig i en ønsket retning. Tegn/indikatorer kommer til udtryk i praksis. Tegn beskriver, hvordan vi kan registrere, at vi er på vej mod målet og er billeder på den ønskede udvikling, som kan iagttages i praksis. Tegn er således billeder af den ønskede udvikling, som vil kunne iagttages i praksis. Tegn er ikke selve dokumentationen. Man bruger dokumentation til at identificere tegnene. Tegn er målepunkter, der giver viden om, hvorvidt man arbejder hen mod målet, og gennem en systematisk indsamling og bearbejdning af denne viden kan man undersøge og sandsynliggøre den virkning, som tiltagene har. Tegn kan angives kvantitativt (antal, hyppighed, mængde) eller mere kvalitativt (oplevelse, stemning, indtryk etc.). Det er vigtigt at man ikke blot formulerer tegn, der referer direkte til mål – altså at barnets ordforråd er styrket. Tegn skal ideelt set også formulere generelt ift. sprogmiljøet fx, hvordan de voksne skal stille sig til rådighed som rollemodel, hvordan de voksne bruger sprogindsatserne, hvordan sprogarbejdet organiseres etc. Således at hele sprogmiljøet omkring barnet også indgår i formuleringen af ’tegn’. Konkret fx: - Beskriv forlods tegn/indikatorer, som kan sandsynliggøre, at vi bevæger os i retning af målet.
Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.dk Evaluering 9 - Tydeliggør den bagvedliggende teori om sammenhæng mellem mål og aktiviteter - Man kvalificerer arbejdet med ’tegn’ ved at spørge: ’På hvilken måde bidrager xx (aktiviteter) til at nå målet …?’ - Når vi om et år peger på det, der er lykkedes for os, hvad vil vi da pege på? Giv konkrete eksempler Evaluering er en vurdering, en værdisættelse af, om målet er nået godt nok. Hertil kræves en status, dvs. en opgørelse af om målet er nået… Og derefter sammenlignes status med indsatsens værdier, succeskriterier. Fx: Hvis der arbejdes med dialogisk oplæsning som tiltag, og målet er at børnene motiveres for og deltager aktivt i dialogisk oplæsning. Status vil da være synliggørelse af, om denne motivation og aktive deltagelse faktisk registreres samt fx om de voksne har stillet sig til rådighed som sprogmodel og brugt de sproglige strategier. Værdien eller succeskriteriet kan være, at alle børn indenfor en given tidsperiode har deltaget aktivt i dialogisk oplæsning og vist motivation herfor (fx ved at henvende sig til andre børn og voksne med bøger og aktivt tilkendegivet lyst til at være i dialog om indholdet). Til at opgøre status kan anvendes forskellige dokumentationsmetoder, der beskrives nedenfor. Evalueringsspørgsmålet handler om, hvorvidt ’det vi tror virker, også faktisk virker’: ’Gør vi det vi tror vi gør og virker det efter hensigten? Således stilles evalueringsspørgsmålet i forholdet mellem mål og tiltag, mellem teori og praksis. 6 Konkret fx: - Beskriv forlods, hvordan det vil være muligt at evaluere om udviklingen bevæger sig/har bevæget sig i den ønskede retning (formativ eller summativ evaluering) - Evalueringsplanen er en kort beskrivelse af: Hvem evaluerer hvad, hvordan og hvornår - Hvad ved vi? (status gennem dataindsamling, og dokumentation) - Hvad er værdien af det, vi ved – er det godt nok i forhold til vore kriterier (succeskriterier) - Undersøg undervejs og efter forløbet gennem beskrivelse og refleksion: hvad har vi nået med det vi har nået? - Hvad er effekten af vores handlinger set i forhold til de opstillede mål? 6 Næsby, T: Dokumentation og evaluering – mellem teori og praksis. I: SOCIALXPRESS, juni 2007, s. 39.
Page 1 and 2: Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.
Page 7: Sprogdidaktisk model - Sprogpakken.

6 5 Sprogdidaktisk model - tekst.pdf - Sprogpakken

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?