Det bornholmske landbosamfund i 1700-tallet
Det bornholmske landbosamfund i 1700-tallet
Det bornholmske landbosamfund i 1700-tallet
You also want an ePaper? Increase the reach of your titles
YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.
age, blevet berettet om dyrkningsfællesskabets<br />
dårligheder, og det er klart, at syslemet<br />
kun gav lidt plads for individuelle<br />
initiativer, eftersom man var nødt til at indordn€<br />
sig efter hinanden. <strong>Det</strong> må dog ikk€<br />
glemmes, at dyrkningsfællesskabet også<br />
havde sine fordele, driftstekniske såvel som<br />
sociale, Da r€geringen begyndte at tale om<br />
udskiftnine og opløsning af landsbyfællesskabet<br />
i sidste del af 17oo-iallet, var mange<br />
bønder imod.<br />
Militærtjeneste var en anden af d€ samfundsopgaver,<br />
d€r påhvilede landalmu€n.<br />
Hvert gods var forpligtet til at stille et vist<br />
åntal soldaler til landmilitsen aflængigt af<br />
godsets størelse. I 1730 blev den gamle<br />
landmilitsordning imidlertid ophævet.<br />
Kongens begrundehe var dens skadelige<br />
virkninger både på soldaterne og samfundet.<br />
Selv om ophævelsen af landmilitsen<br />
havde haft godsejernes støtte, ændrede disse<br />
snart holdning. Landmilitsen var i stor<br />
udstrækning blevet brugt som påskud for<br />
godsejerne til at holde på godsets arbejdskraft,<br />
og ved afskaffelsen oplevede mange<br />
godser en stor udvandring af bønderkarle,<br />
og mange steder blev det svært at finde<br />
egnede folk til de ledige fæstegårde. Efter<br />
kun tre år blev landmilitsen i 1733 igen indført,<br />
denne gang med en bestemmelse om at<br />
ingen bondekarl mellem l4 og 36 år måtte<br />
forlade det gods, hvor han var født.<br />
Stavnsbåndet var blevet indført. Senere<br />
blev stavsbåndet strammet: i 1742 kom det<br />
til at omfatte alderen fra 9 til 40 år, og i<br />
1764 aldersgruppen 4 til 40 år.<br />
Denne sravsbinding blev i 17o0-<strong>tallet</strong>, op<br />
gennem slægtledene og helt til i dag symbolet<br />
på bondestandens undertrykkelse, og<br />
ophævelsen 1788 bl€v tilsvarende symbolet<br />
på bondestandens lrigør€ls€. De øvrige<br />
landboreform€r er blevet trængt i baggrunden<br />
for samlidig at blive betraglet i delre<br />
frihedens skær. Udskiftning, ordning af<br />
hoveriet, tilskyndehen lil selveje, alle disse<br />
ting er traditioneh blevet opfattel som udtryk<br />
for, at det Samle utrihedens samfund<br />
havde spillet fallit, og et nyt liberalislisk<br />
l0<br />
ANDERS HOLM RASMUSSEN<br />
samfund, hvor den enkelres frihed blev sat i<br />
højsædet, havde sejret,<br />
Bornholms londbefolkninE og deres boliger<br />
>Bøndergårdene er beliggende i mere eller<br />
mindre afstand fra hinanden, og på landet<br />
er ingen landsbyJordebog<br />
over Bornholrns Amt( fra 1696 (fig. l)<br />
er opførl samtlige j ordebogsafgifter for alle<br />
afgiftspligtige <strong>bornholmske</strong> gårde og husmandsst€der,<br />
og samtidig bliver de forskel-<br />
Iige gårdtyper præsenterei. Skellet mellem<br />
selvejergårde og vordnedgårde er velkendt,<br />
men hvad indebar dette skel i praksis?<br />
I jord€bogen er alle selvejergårde og vorn€dgårde<br />
opførl i hver sin nummerrække<br />
sogn for sogn. Ved hver gård er anAivel<br />
bondens navn, for vornedgårdenes vedkommende<br />
er navnet efrerfirlgt afbemærkningen<br />
rKongens Caard
Change language