Det bornholmske landbosamfund i 1700-tallet

DET BORNHOLMSKE LANDBOSAMFUND I I?OO.TALLET
Fie. 2. Til veAstre |ot porten indeane til karlekamner. Den bomholmske Cdrd, Fdandsnuseet i SorseAfti.
(Foto AHR. t988.)
denfor standen kunne der dog vær€ stor
forskel på fattig og rig. Som vi har set i afsnittet
om gårdene, kunne nogle bønder
gennem afgifter være i et aflængighedsforhold
til andre mere velstående bønder. Det
er imidlertid en forenkling af de faktiske
forhold, hvis gårdmandsstandens sociale
inddeling direkte overføres på de enk€lte
gårdkategorier med proprietærerne øverst
og vornedbønderne nederst på den sociale
rangstige. Især indenfor gruppen af selvejerbønder
og vornedbønder er billedet rnere
nuanceret. Disse to grupper vil derfor i
det følgende blive behandlet under et.
Selv om den bornholmske bonde ikkevar
indlemmet i noget dyrkningsfællesskab, og
derfor kunne tilrettelægge sin produktion
som han villle, havde han alligevel sociale
forpligtelser overfor de andre bønder i sognet.
Som det senere vil blive beskrev€t,
krævede det bornholmske dyrkningssystem
en h€l del social fleksibilitet fra bøndernes
side, hvis det skulle kunne fungere i praksis.
Blandt andet derfor var bønderne indenfor
hv€rt sogn, samt i visse købstæder,
sammensluttede i såkaldte gildelaug.
Der er for Bornholms vedkommende
overleveret en del af disse gild€laugs vedtægter,
hvilket gør det muligt at få et indblik
i nosle af de sociale krav, bønd€rne
stillede til hinanden. Det er ikke formålet i
denne sammenhæng at give en skildring af
l3