Social mobilitet - SFI

Social mobilitet 

Social mobilitet i Danmark – set i et 

internationalt perspektiv 

Martin D. Munk 

Velfærdsfordeling 

Arbejdspapir 9:2003 

Arbejdspapir 

Socialforskningsinstituttet 

The Danish National Institute of Social Research


Social mobilitet i Danmark – set i et 

internationalt perspektiv 

Martin D. Munk 

Velfærdsfordeling 

Arbejdspapir 9:2003 

Socialforskningsinstituttets arbejdspapirer indeholder foreløbige resultater af undersøgelser 

og forarbejder til artikler eller rapporter. Arbejdspapirer udgives 

i et begrænset oplag som grundlag for en faglig diskussion, der indgår som led 

i forskningsprocessen. Læseren bør derfor være opmærksom på, at resultater og fortolkninger 

i den færdige rapport eller artikel vil kunne afvige fra arbejdspapiret. Arbejdspap irer er ikke 

omfattet af de procedurer for kvalitetssikring og redigering, som gælder for instituttets forskningsrapporter.

Om projektet 

Undervisningsministeriet bad i februar 2003 Socialforskningsinstituttet om at udarbejde en rapport om 

social mobilitet. Rapporten belyser bl.a. omfanget af social mobilitet, hvilke processer og mekanismer der 

hæmmer eller fremmer social mobilitet samt hvilke former for indsatser, der især synes at have betydning 

for omfanget af social mobilitet. Nærværende arbejdspapiret udgør delrapport I i den samlede afrapporte- 

ring til Undervisningsministeriet, som i alt omfatter tre delrapporter. Dette arbejde blev afsluttet 31. 

marts 2003. 

Arbejdspapiret bygger på litteratur fra Danmark og fra internationale studier samt i mindre omfang på 

nye analyser på eksisterende data (herunder registeranalyser via Undervisningsministeriets statistiske kon- 

tor). Betydningen af uddannelse for social mobilitet er et centralt element. 

En tak rettes til stud.scient.soc. Jonas Holst-Jensen, Socialforskningsinstituttet/Sociologisk Institut, Kø- 

benhavns Universitet, som har udført et stort arbejde i forbindelse med udarbejdelsen af arbejdspapiret. 

De nye beregninger på Undervisningsministeriets registerdata med kommentarer er udarbejdet af hen- 

holdsvis cand.polit. Hans Bruhn, Undervisningsministeriet og cand.scient.pol. Jens Storm, Undervis- 

ningsministeriet i et samarbejde med fil.dr. Martin D. Munk. Cand.polit., ph.d. Azhar Hussain, Social- 

forskningsinstituttet, har bidraget med beregnede indkomstselasticiteter på registerdata fra Socialforsk- 

ningsinstituttet. 

I rapporten vises, at uddannelse er en vigtig faktor i relation til social mobilitet. Faktorer som strukturelle 

forandringer, konjunkturudvikling, arbejdsmarkedets åbenhed og fleksibilitet mv. spiller imidlertid også 

ind. Konjunkturudvikling behandles i forbindelse med den forskningsmæssige belysning af faktorer, der 

fremmer/hæmmer social mobilitet. Når det gælder beskrivelsen af hidtidige indsatser og forslag til kom- 

mende indsatser, har arbejdsgruppen vurderet, at denne type faktorer, herunder arbejdsmarkedet og ar- 

bejdsmarkedstilknytningen, kun inddrages, når der er en relation til uddannelsessystemet.

Indholdsfortegnelse: 

INDLEDNING ...................................................................................................................................5 

STRUKTUR...........................................................................................................................................6 

I DEFINITION AF MOBILITET – OMFANG.............................................................................................7 

II MEKANISMER OG FAKTORE R - BEGREBSAFKLARING.......................................................................9 

STUDIER AF SOCIAL MOBILITET..............................................................................................13 

III OMFANG.....................................................................................................................................13 

Social position..............................................................................................................................13 

Uddannelse...................................................................................................................................17 

Indkomst......................................................................................................................................29 

IV MEKANISMER OG FAKTORER....................................................................................................44 

Kohorter og uddannelsesinflation.................................................................................................44 

Uddannelsesstrukturen har forskellig betydning i de europæiske lande..........................................48 

Kognitive evner og gener..............................................................................................................49 

Processer......................................................................................................................................57 

KONKLUSION OG SAMMENFATNING....................................................................................58 

TABELLER.........................................................................................................................................66 

FIGURER...........................................................................................................................................88 

LITTERATURLISTE.............................................................................................................................93 

- 4 -

Indledning 

I notatet belyses omfanget af social mobilitet, hvilke processer og mekanismer der 

hæmmer og fremmer social mobilitet samt hvilke forhold, der synes at have betydning 

for omfanget af social mobilitet. Notatet bygger på litteratur fra Danmark og fra inter- 

nationale studier samt i mindre omfang på nye analyser af eksisterende data. Betydnin- 

gen af uddannelse (fx uddannelsessystemer) for social mobilitet vil være central i det 

omfang, der findes relevant og pålidelig viden herom. Dette skal ses på baggrund af, at 

den sociale mobilitet, underforstået den opadgående mobilitet, ikke er så stor som politisk 

ønsket. 1 Eller sagt på en anden måde: livschancerne er ikke lige store for forskellige befolk- 

ningsgrupper. 

Notatet indledes med en begrebsdefinition af social mobilitet. Social mobilitet i Dan- 

mark og internationalt lægges frem med hensyn til dels omfanget af social mobilitet og 

dels de mekanismer og processer, der fremmer og hæmmer social mobilitet i opadgå- 

ende retning. Social mobilitet beskrives i forhold til de tre ”stationer” social position 

(”arbejdsstilling”), uddannelse og indkomst. Disse punkter belyses navnlig i forhold til 

den opadgående mobilitet på hele skalaen. Det skal understreges, at faktorer her forstås 

som baggrundsvariable (forældreuddannelse, køn osv.). Ved mekanismer og processer 

forstås de samfundsmæssige strukturer, der virker og som eksempelvis kommer til ud- 

tryk ved, at børn og unge fra knapt så ressourcestærke familier, alt andet lige, har ringe- 

re livschancer end deciderede ressourcestærke familier, eller det kan være konjunkturer 

(fx i form af arbejdsløshed) som indebærer færre muligheder. Endvidere virker ev- 

ner/dispositioner, mikro-niveau i skolen, indretning af dag- og uddannelsesinstitutio- 

ner, veje i uddannelsessystemet, uddannelsesinflation, netværk, sprog, læsevaner, aktivi- 

teter i foreningslivet, udrustning i familien m.m. også i mobilitetsprocessen. 

I notatet refereres der til repræsentative danske og internationale kvantitative studier 

samt en række teoretiske og kvalitative studier, der forsøger at knytte de to typer af 

studier sammen. I Munk (1998, 1999, 2002e) findes uddybende beskrivelser og gen- 

nemgange af navnlig ældre litteratur samt teoretisk litteratur (se i øvrigt litteraturlisten). 

1 Et relevant spørgsmål er, om man via aktiviteter i specielle områder, eksempelvis eliteidræt har mulighed 

for at flytte sig socialt, målt i forhold til et givet sæt af sociale klasser/lag (se Munk 1998). Det viser 

sig, at personer med en betydelig sportskapital kan anvende denne i forsøget på at skaffe sig positioner 

såvel uden for som inden for idrætsfeltet. 

- 5 -

I notatet anvendes primært nyere litteratur og forskning til at belyse social mobilitet. 

Den ældre litteratur og en del af den nyere litteratur har en række indbyggede proble- 

mer af teoretisk og metodisk karakter (jf. McIntosh & Munk 2002a, 2002b). I Munk 

(2003b) findes en teoretisk perspektivering af mobilitetsbegrebet, hvor der peges på 

begrebet om rekonversionsstrategier, dvs. forvandlingstrategier. I er påpeget en række 

af de metodiske og statistiske problemer som findes i dansk og international forskning. 

Struktur 

I notatets første hovedafsnit defineres og beskrives mobilitetsbegrebet, herunder be- 

tydningen af dette. Desuden lanceres fænomenet strukturel mobilitet, der refererer til 

de radikale ændringer, der har fundet sted i samfundet gennem de sidste 30-40 år på 

grund af erhvervsstrukturen. 

I andet hovedafsnit (uddannelsesforløb, uddannelsesstruktur, inflation, læringsformer 

etc.) peges der på de faktorer og mekanismer, som fremmer og hæmmer social mobili- 

tet. Endvidere påvises, at livsbaner kan afvige positivt fra de mest sandsynlige livsba- 

ner, hvilket indebærer, at personer kan opleve opadgående social mobilitet, såfremt en 

række anerkendte ressourcer og kompetencer erhverves og udvikles. Dermed kan chan- 

cen for opadgående mobilitet øges for den enkelte person. Disse ressourcer og kompe- 

tencer defineres og fremstilles, bl.a. i sammenhæng med kognitive evner, der både skal 

ses som noget personligt og historisk skabt. 

I tredje hovedafsnit beskrives omfanget af den sociale mobilitet (social position, ud- 

dannelse og indkomst). Nye indkomstmobilitetsanalyser fra SFI er indarbejdet. Til slut 

diskuteres en ny undersøgelse baseret på data fra Undervisningsministeriet/Danmarks 

Statistik, hvor uddannelses- og indkomstmobilitet analyseres. Der er foretaget en analy- 

se af de personer, som er opadgående mobile i fødselsårgangene 1960-1967, målt i året 

2000, både med hensyn til mobilitet mellem forældrenes forskellige uddannelsestrin og 

eget uddannelsestrin samt hvorvidt de opadgående mobile personer formår at oppebæ- 

re samme indkomstniveau som andre personer, som ikke har bevæget sig meget ud- 

dannelsesmæssigt. 

I det fjerde hovedafsnit fokuseres på de mekanismer/faktorer, som har betydning for 

- 6 -

den opadgående mobilitet, både i forhold til social position, uddannelse og indkomst. 

Det drejer sig om faktorer som, i hvilket år man er født og uddannelsesinflation samt 

-struktur. Disse fænomener fremstilles på basis af danske og internationale studier. 

Endeligt har vi fokuseret på mekanismer som kognitive evner, hvor også sammenhæn- 

gen mellem uddannelse og kognitive evner belyses. I den forbindelse er både PISA- 

studiet og et videregående nyt studie præsenteret, som peger på vigtigheden af ikke 

alene kognitive evner, men også kulturel kapital. I øvrigt vil betydningen af familie- 

struktur og køn også blive belyst. 

I. Definition af mobilitet – omfang 

Den sociale mobilitet udtrykker, hvor stor en andel der har byttet social position i rela- 

tion til sin opvækst. Hvis denne mobilitet er beskeden, indebærer det ofte, at den socia- 

le reproduktion er udtalt, dvs. afstanden mellem forskellige sociale grupper og genera- 

tioner i samfundet reproduceres. Omvendt, hvis mobiliteten er stor, kan samfundet tol- 

kes som værende mere åbent. En del af mobiliteten skyldes, at samfundet ændres struktu- 

relt. Når der tages højde for dette, siger fluiditeten noget om, hvorvidt der er lige mulig- 

heder for uddannelser og arbejde, hvorved man kan sige noget om den mobilitet, der ikke 

er forårsaget af strukturelle forhold. I mobilitetsforskningen har man forestillinger om, at 

individer og sociale grupper kan være opadgående eller nedadgående. Det forudsætter, at 

man kan tale om sociale grupper eller lignende, idet det bemærkes at der er forskellige teo- 

rier om sociale grupper eller sociale klasser. Af tabellerne i notatet fremgår de konkrete 

grupperinger af social gruppe, uddannelse og indkomstgruppe (som anvendes forskel- 

ligt i forskellige undersøgelser). 

Social mobilitet defineres som bevægelsen af individer eller grupper fra en vis social 

position til en anden, men det kan også være cirkulation af objekter, værdier, kulturelle 

effekter blandt individer og grupper: ”Det kan blive betegnet som horisontal mobilitet, 

når individet eller gruppen bevæger sig på det samme sociale niveau set ud fra: ind- 

komst, levevilkår-niveau, prestige, arbejdsmæssig status, uddannelsesmæssige privilegier 

eller når bevægelsen (transitionen), migrationen, skiftet og diffusionen af kulturelle ob- 

- 7 -

jekter er inden for det sociale lag i populationen. Vertikal mobilitet, som er bevægelsen 

af et individ, gruppe eller kulturelt objekt fra et socialt lag til et andet socialt lag, opad- 

gående eller nedadgående, kan foregå på forskellige rangstiger: den økonomiske: når et 

individ, en gruppe eller kulturel værdi passerer fra en fattig til en rig klasse eller vise 

versa; den arbejdsmæssige: når bevægelsen er fra et lavere til et højere arbejdsstratum 

eller vice versa….. (Sorokin 1933: 554). 2 

Den mobilitetsform, der har været den mest analyserede og diskuterede er den vertika- 

le, idet man politisk er optaget af at skabe gode livschancer for alle. Sorokin mener, at 

vertikal social mobilitet stort set findes i alle samfund, idet individer flytter sig ved, at 

hele grupper flyttes, som fx efter Anden Verdens Krig. 

Så kan man spørge: Hvilke åbenbare fordele er der for høj mobilitet i et samfund? 

1. Den kan øge den økonomiske effektivitet, da et samfund med en åben fluid social 

struktur har en større sandsynlighed for, at positioner, der kræver specielle færdigheder, 

faktisk besiddes af individer med disse specielle færdigheder (high abilities). Et sam- 

fund med høj fluiditet er også på den baggrund bedre til at tilpasse sig ydre og interne 

forandringer. 

2. Set fra individets perspektiv, skal social mobilitet sikre, at færre personer ’kommer 

på den forkerte hylde’, og at muligheden for at stige i status vil være til stede i enhver 

situation og tilskynde til en større udnyttelse af den enkelte persons kapaciteter. Som 

en konsekvens kan der derfor, blive tale om en mindre følelse af personlig frustration 

og en større mulighed for social harmoni (eller det modsatte). 

Man har således ofte fokuseret på at undersøge grundlaget for i hvilken grad intelli- 

gensreserven kunne mobiliseres og udnyttes optimalt, fx gennem uddannelsesforord- 

ninger (jf. også Glass 1954). 

Nytten af mobilitetsstudier er omdiskuteret, da der ofte er blevet fokuseret på mobilite- 

ten af individer, og ikke på at forstå mobiliteten som en del af generelle sociale processer (jf. Mach 

& Wesolowski 1986; Breiger 1990b; Kelley 1990; Blackburn & Prandy 1997; Miller 

1998; Munk 1998; McIntosh & Munk 2002a; Munk 2003a; DiPrete 2003 3 ). Det er såle- 

2 Egen oversættelse. 

3 DiPrete påpeger bl.a. betydningen af de enkelte landes mobilitetsregimer (systemer). 

- 8 -

des afgørende ikke alene at fokusere på individers mobilitet, men også på mobiliteten 

som en integreret del af generelle sociale processer og strukturer. Flere mobilitetsstudier 

viser, at den sociale mobilitet må tilskrives ændringer af sociale strukturer, herunder navn- 

lig arten og omfanget af erhvervsstrukturen. Opadgående mobilitet kan således i betyde- 

ligt omfang forklares ud fra ændringen af jobstrukturen over tid (jf. Munk 1998, 2002e; 

Hassler, Mora og Zeira 2002; Hansen 2003b). Eksempelvis er der langt færre land- 

mænd og selvstændige i dag end tidligere samtidigt med, at der er langt flere funktionæ- 

rer. Dette fænomen kaldes for strukturel mobilitet. 

I notatet anvendes begrebet intergenerationel mobilitet og social mobilitet synonymt 

og refererer ofte til mobiliteten mellem mindst to generationer, dvs. en persons mobili- 

tet i forhold til forældre, men som antages at være medieret af forskellige forhold. 4 Det 

er navnlig opadgående intergenerational mobilitet, der fokuseres på i fortolkningerne af 

analyserne, dvs. social mobilitet mellem forældrebaggrund, typisk målt på social positi- 

on, indkomstniveau eller uddannelse og egen tilsvarende position, idet mobilitetsstudier 

ikke alene drejer sig om at analysere mobilitet som forholdet mellem den sociale oprindel- 

se (faderens erhverv) og personens erhverv, men som et forhold, der er betinget af flere 

betingelser. 

II. Mekanismer og faktorer - begrebsafklaring 

For at klarlægge grundene til, at personer og grupper flytter sig opad i det sociale hie- 

rarki, har samfundsvidenskaben etableret forskellige typer af undersøgelser. I de kvanti- 

tative studier søger man at finde de faktorer, i betydningen formelle baggrundsvariable, 

som eksempelvis forældres arbejdsstilling, uddannelse, tidspunkt for fuldført uddannel- 

se, køn osv., der kan forklare mobilitet opad - og nedad. I de kvalitative studier søger 

4 Desuden er man ofte interesseret i den intragenerationelle mobilitet, dvs. personens egen horisontale 

jobmobilitet kaldet for karrieremobilitet. Derudover eksisterer der tværgående mobilitet, dvs. mobilitet 

som går på tværs af henholdsvis horisontal eller vertikal mobilitet. Studier af social mobilitet har ikke været 

opmærksomme på, at det sociale rum tillader flere bevægelser. Det sociale rum er stedet, hvor familien reproduceres 

og forsøger at fastholde positioner. Reproduktionsstrategierne - overlevelsesstrategierne - afhænger af 

sammensætning og størrelse af kapital og af forskellige reproduktionsmidler, så som arv, skikke, arbejdsmarked, 

uddannelsessystem m.v., formidlet, gennem personers (dispositioners) rettethed mod fremtiden (som et 

svar på forventede objektive muligheder). Hvis kapitalforholdene eller disse midler ændres, er det nødvendigt 

at tilpasse reproduktionsstrategierne gennem rekonversion af den kapital, man besidder eller i værste fald 

ikke har, til andre former for kapital. Det drejer sig fx om konversion af økonomisk kapital til uddannelseskapital 

(jf. Munk 1998, 2003b). 

- 9 -

man at finde frem til de underliggende mekanismer og processer, der yderligere kan 

forklare opadgående social mobilitet. Det kan være personers uddannelsesforløb fra 

daginstitution til videregående uddannelse, herunder overgange i uddannelsessystemet, 

særlige skoleformer, skoletests, personlige forudsætninger/evner, sprogforhold, inter- 

aktion, forskellige læringsformer, lærerroller, foranstaltninger som vejledning og bro- 

bygning i uddannelsessystemet, uddannelsesstruktur, uddannelsesinflation osv. 

I kvalitative studier kan man endvidere være interesseret i at beskrive den praksis, der 

indskriver sig i givne institutioner og som er afgørende for det enkelte individ i uddan- 

nelsessystemet. I nogle af disse studier har man undersøgt ”mønsterbrydere”, et begreb 

der er blevet anvendt til at beskrive individer/grupper, som bevæger sig meget langt, 

fra en næsten umulig position (med sociale problemer) til en bedre position. Dette be- 

handles ikke direkte her (se Munk 2001a og Jæger 2003 for en uddybning 5 ). 

Det er imidlertid vigtigt at forklare, hvorfor individer under givne samfundsmæssige 

omstændigheder bevæger sig væk fra den mest sandsynlige bane, givet social baggrund 

m.v. Individer kan påvirkes på den ene eller anden måde, således at kursen i livsbanen 

ændres og opleves som det der kaldes for livsbaneeffekt. Der findes livsbaner, der mere 

minder om livsbaner fra andre sociale grupper. Der findes effekter i livsbanen, som man 

ikke bør se bort fra, når der redegøres for en chance for en given social position samt 

sammenhængene mellem social position og praktiske handlinger. Sociale positioner af- 

hænger på den ene side af oprindelsesforhold og på den anden side af livsbane. Dette in- 

debærer, at der findes personer for hvem det lykkes at forvandle ressourcer til nye veje i 

samfundet (jf. Munk 1998). 

I mobilitetsforskningen søges de faktorer og effekter, der bedst forklarer uddannelses- 

niveau og senere status på arbejdsmarkedet og indkomst. Man ved fra nyere amerikan- 

ske studier (se fx. Bowles, Gintis & Osborne 2001; McIntosh & Munk 2002b), at det er 

nødvendigt at inddrage mange relevante forhold og karakteristika i livsbanen med hen- 

blik på at forklare succes i uddannelsessystemet, på arbejdsmarkedet etc. På den bag- 

5 jf. Elsborg et al. 1999: der er blevet kritiseret (se DPT, september 4/1997). Denne undersøgelse om 

mønsterbrydere, som omfatter 24 personer i alderen 25-65 år, og som derfor ikke er repræsentativ, viser 

i og for sig ikke noget nyt. National og international uddannelsessociologisk forskning fra 1960erne og 

fremad har tidligere peget på, hvorfor børn af nedre sociale lag klarer sig ringere eller føler sig dårligt tilpas 

i uddannelsessystemet, da megen uddannelseskultur bygger på konkurrence, alliancer, uskrevne regler 

osv., som alle grupper ikke er forberedt på. 

- 10 -

grund anvendes begreberne ressourcer og kompetencer i notatet for at forklare de forhold 

der betinger opadgående social mobilitet, idet både ressourcer fra familien (uddannelse, 

indkomst, social position, kulturelt miljø, kognitive evner etc.), fra uddannelsesinstitu- 

tioner (indretning af veje, særlige skoler, pædagogik etc.) og fra personen selv (egne 

ressourcer, evner, kapacitet etc.) antages at være forudsætninger for opadgående mobi- 

litet. 

Der er med andre ord en anerkendelsesside, som er afgørende at pege på, dvs. de værdier, 

egenskaber og karakteristika, der anerkendes i uddannelsessystemet, på arbejdsmarke- 

det osv. (jf. Bourdieu 2000; McIntosh & Munk 2002b). Dette betinger mulighederne 

for opadgående social mobilitet, da det er vigtigt, at det enkelte individ i konkrete situa- 

tioner ved og forstår, hvorledes man skal agere for at klare sig godt i de forskellige 

sammenhænge, man passerer og virker i gennem livet. 

De ressourcer som anerkendes er: kulturel kapital (dannelse, ”gefühl”, kropslige res- 

sourcer m.v.), som man typisk får adgang til via familien eller signifikante personer, 

uddannelseskapital via uddannelsessystemet, der er garant for titler og kvalifikationer 

som objektiverede kulturelle varer og goder (malerier, bøger, opslagsværker, instru- 

menter, maskiner, multimedier osv.), videnskapital i mere bred forstand (kognitive ev- 

ner, social kapital, dvs. netværk via kontakter og foreninger) samt økonomisk kapital, 

defineret gennem familiens indkomst og egen indkomst (Bourdieu 1986). Besiddelse af 

sådanne kapitaler eller mangel på samme giver muligheder og barrierer med hensyn til 

at forvandle og omsætte kapital til holdbare positioner i livsbanen. Denne forvand- 

lingsproces er en måde at anskue social mobilitet på. Derved bliver social mobilitet ik- 

ke blot opfattet som bevægelser mellem faderens (evt. moderens) sociale position og 

egen social position, men som noget mere komplekst, hvor flere faktorer spiller ind i 

en sådan proces. 

Det er således summen og sammensætningen af den totale kapital, som udgøres af kul- 

turel kapital i dets forskellige former, social kapital og økonomisk kapital (medieret af 

den sociale oprindelse), der har betydning for uddannelsesforløb og i sidste ende posi- 

tionen på arbejdsmarkedet, etc. På den baggrund er det afgørende, at de forskellige ud- 

dannelsesstrategier ses som en integreret del af de generelle forvandlingsstrategier. 

- 11 -

På den baggrund antages det, at kulturelle ressourcer ikke alene handler om formelle 

eksamensbeviser og skolegang, men ligeledes om andre former for ressourcer, fx 

sproglige, musiske, litterære. Men det kan ligeledes handle om at have adgang til bøger 

og læsevaner i hjemmet etc. Disse ressourcer kan komme til at virke som kulturelle 

kompetencer, der kan medvirke til at skabe grobund for lyst til at virke i sociale sam- 

menhænge som fx. at deltage i musik og idræt, at gennemføre uddannelse over en vis 

tid og at udfolde sig i arbejdslivet. 

Vi kan således pege på tre afgørende etaper i livsbanen: 

I) at kapital, der arves fra familien og erhverves gennem socialisering og opdragelse i 

institutioner, kan virke som ressourcer for individet og samfundet, 

II) at ressourcer kan blive forvandlet og omsat til kompetencer, man kan anvende 

konkret, 

III) at ressourcer og kompetencer kan omsættes til strategier og forvaltning af eget liv. 

Kapital arves og erobres ved at ”skemaer” bliver inkorporeret i børnene (habitus), 

hvorved deres adfærd ofte kommer til at ligne forældrenes adfærd og forestillinger 

igennem livet. Her defineres habitus som et sæt af erhvervede dybtliggende dispositio- 

ner/evner til at opfatte og vurdere verden, og dermed den intelligens en person har. 

Tesen fra sociologisk og psykologisk forskning er, at habitus læres i barndommen, så- 

ledes at social adfærd udføres på måder, der ligner forældrenes adfærd. 

På den baggrund vil der i notatet peges på sider af ressourcer og kompetencer, som 

kognitive evner og forvandlingsstrategier. Når man taler om kognitive evner, kan der 

være en tilbøjelighed til at fokusere på individets egenskaber og muligheder, og her er 

det vigtigt ikke at glemme, at disse evner skabes historisk og institutionelt - i et sam- 

menspil mellem individualitet og kollektivitet, som allerede den franske uddannelses- 

forsker Émile Durkheim pegede på for ét hundrede år siden. Dermed antages både 

indretningen af uddannelsessystemet og indlæringen at spille en vigtig rolle (jf. Shavit & 

Müller 1998; Hannan et al. 2000). Opdragelsen er med andre ord vigtig, dvs.: ”den 

- 12 -

voksne generations indvirkning på dem, som endnu ikke er modne til samfundslivet. 

Dens mål er at vække og befordre en række fysiske, åndelige og moralske kræfter i bar- 

net, kræfter som dels afkræves barnet af samfundet som helhed, dels af det særlige mil- 

jø……”(Durkheims definition, jf. Østerberg 2002: 149). 

Studier af social mobilitet 

III. Omfang 

Den danske litteratur om social mobilitet er forholdsvis begrænset, idet der kun findes 

nogle studier. I forrige århundrede var det navnlig Kaare Svalastoga og forskere ved 

Socialforskningsinstituttet (Erik Jørgen Hansen) som gennemførte studier heraf, som 

ikke specielt fokuserede på mønsterbrydere, men imidlertid på opadgående mobilitet i 

forskellig henseende. I USA spillede Aage Bøttger Sørensen en vis rolle i mobilitets- 

forskningen, men som oftest blev dennes forskning gennemført på data fra andre lan- 

de. 6 

Social position 

Levekårsundersøgelsen, hvor man har fulgt et panel fra 1976 til 2000, er anvendt til 

undersøgelser af social mobilitet. Fra tidligere og nuværende studier af social mobilitet 

viser det sig, at der er en sammenhæng mellem social oprindelsesklasse, erhvervsud- 

dannelsesniveau og erhvervsplacering. Denne arv viser sig, når man sammenligner fæd- 

res og børns erhvervsplacering (Bonke & Munk 2002, McIntosh & Munk 2002a samt 

Munk, egne beregninger 2002; se i øvrigt Hansen 2003b). 

Af tabel 1 ses at selv om erhvervssammensætningen rummer langt flere funktionærjob 

i søn-/dattergenerationen (se tabellerne 1.1 og 1.2 bagerst i notatet for tabeller for hhv. 

sønner og døtre samt tabellerne 1.3 – 1.5 for tabeller med inflow-procent), er der stadig 

en tydelig sammenhæng mellem egen erhvervsplacering og ens baggrund. Kun godt 7 

pct. af børn med ikke-faglærte fædre bliver således overordnede funktionærer, sam- 

menlignet med 42 pct. af de overordnede funktionærers børn. Til gengæld bliver 38 

6 Se bl.a. McIntosh & Munk 2002; Munk 2000; Svalastoga 1959; Hansen 1984; Blau & Duncan 1967; 

Rogoff 1953; Glass 1954; Carlsson 1958; Lipset and Bendix 1959; Featherman and Hauser 1978; Bourdieu 

1989; Erikson and Goldthorpe 1992a; Hansen 1984; 1995; Savage and Egerton 1997; Breen & 

Goldthorpe 2001; Merllié 1994. 

- 13 -

pct. af børnene af ikke-faglærte selv ikke-faglærte, mens det kun er tilfældet for 9 pct. 

af de overordnede funktionærers børn. Denne tendens, til at jo højere faderen befinder 

sig i stillingshierarkiet, jo højere kan barnet forventes at blive placeret, er ganske tyde- 

lig. 

Rekrutteringen til de forskellige stillingskategorier viser de samme tendenser (jf. tabel 

1.3-1.5 bagerst i dokumentet). De ikke-faglærte arbejdere er i høj grad børn af ikke- 

faglærte og selvstændige i landbrug. Det ses endvidere, at egenrekrutteringen i landbru- 

get er meget høj – over 80 pct. af landmændene er landmandsbørn. De overordnede 

funktionærer kommer fra mange forskellige oprindelser, hvilket i høj grad skyldes, at 

der er sket en forøgelse af denne gruppes antal fra forældregenerationen til den yngre 

generation. 

At der er flere funktionærjob i søn-/dattergenerationen er også et aspekt, der slår igen- 

nem, hvis vi regner ud, hvor mange der er opadgående mobile. De opadgående mobile 

forstås som den procentdel af stikprøven, der har opnået en ”højere” stilling end fade- 

rens. I dette tilfælde vil det sige de, der ligger over diagonalen (elementerne gående fra 

det øverste venstre hjørne diagonalt gående til det nederste højre hjørne) i tabellen. I 

dette tilfælde vil det sige de, der ligger over diagonalen. De udgør 983 personer, ud af 

stikprøvens i alt 2.006. 

43 pct. af stikprøvens personer har oplevet en opadgående mobilitet i forhold til stil- 

ling, 34 pct. har oplevet nedadgående mobilitet, og 23 pct. har ikke umiddelbart oplevet 

nogen social mobilitet. I alt har 77 pct. af stikprøvens personer oplevet enten nedadgå- 

ende eller opadgående mobilitet. 

Opdeles disse procentandele på køn, kan der spores en lille forskel kønnene imellem. 

Det er således 79 pct. af døtrene, som har oplevet mobilitet, mens dette gør sig gæl- 

dende for 75,5 pct. af sønnerne. 44 pct. af døtrene har oplevet opadgående mobilitet, 

mod sønnernes 42 pct., mens sønnerne har oplevet en nedadgående mobilitet på 33,5 

pct. mod døtrenes 35 pct. De immobile udgør hhv. 21 pct. hos døtrene og 25 pct. hos 

sønnerne. 

- 14 -

Tabel 1. Sammenhæng mellem faders og søns/datters social position. 2000. Procentandel. 

Oplysninger 

om faders 

stilling indhentet 

i 1976: 

Ikkefaglært 

Faglært Selvstændige 

i landbrug 

Outflow-procent. 

Personens stilling, indhentet i 2000: 

Underordnet 

funktionær 

uden lederansvar 

- 15 - 

Funktionær Selvstændige 

i by med 

under 20 

ansatte 

Overordnet 

funktionær 

Selvstændig 

i by med 

mere end 

20 ansatte 

og liberalt 

erhverv 

Ikke-faglært 38,1 13,3 2,3 3,0 1,9 25,5 8,6 7,4 100 

Faglært 

Selvstændige 

22,9 12,4 1,5 6,4 3,4 30,7 9,0 13,9 100 

i Landbrug 

Underordnet 

funktionær 

uden leder- 

ansvar 

31,6 

20,3 

8,2 

10,3 

19,4 

1,9 

4,6 

6,1 

Funktionær 

Selvstændige 

18,7 9,4 3,7 18,7 15,0 4,7 27,1 2,8 100 

i by med 

under 20 

ansatte 

Overordnet 

13,1 13,1 1,6 

0,8 2,5 

32,8 14,8 21,3 100 

funktionær 

8,6 

7,3 

1,3 

4,6 

Selvstændige 

i by med 

mere end 20 

ansatte og 

liberalt erhverv 

2,0 2,0 2,0 

0 

14,3 14,3 14,3 51,0 

Pct. andelen er defineret ved forholdet mellem den enkelte værdi i rækkecellen og den samlede rækkesum i procent. 

Disse forhold ser imidlertid anderledes ud, hvis der tages højde for den strukturelle 

mobilitet, dvs. ændringen i fordelingen over tid. Den strukturelle mobilitet udgør 34 

pct., hvorfor de opadgående mobile kun svarer til 24 pct. Andelen af de nedadgående 

mobile svarer til 19 pct. 7 

Hvis man ser på de kønsopdelte mobilitetsprocenter, bliver forholdet mellem sønnerne 

og døtrene vendt om. Den strukturelle mobilitet for døtrene er på 46 pct., mens den 

kun er på 29 pct. for sønnerne. Det svarer til, at 26 pct. af sønnerne er opadgående 

mobilitet, mens dette kun svarer til ca. 19 pct. af døtrene. Den nedadgående mobilitet, 

der ikke er forårsaget af strukturelle forhold, svarer til 20 pct. for sønnerne, mens den 

svarer til ca. 15 pct. for døtrene. Betydningen af den strukturelle mobilitet bliver derfor 

særlig vigtig i forholdet mellem de to køn. 

7 De reelle mobilitetsandele er alle udregnet som produktet af andelen af henholdsvis opadgående og 

nedadgående mobilitet og den såkaldte cirkulationsmobilitet, der generelt udregnes som forskellen mellem 

summen af opadgående samt nedadgående mobilitet og den strukturelle mobilitet. 

2,3 

5,5 

3,3 

16,0 

24,2 

22,5 

6,5 

7,7 

11,3 

11,4 

23,9 

41,1 

I 

alt 

100 

100 

100 

100

At den strukturelle mobilitet har betydning kan også spores i de ændringer, der er sket i 

erhvervssammensætningen over tid. Disse ændringer bliver tydelige, når det observe- 

res, at andelen af fædrene, som tilhørte de 3 funktionærkategorier var på 20 pct., mens 

andelen er steget til hele 50 pct. i næste generation. Derudover er der i forældregenera- 

tionen 26 pct. selvstændige landmænd, mens der kun er 6,5 pct. i barnegenerationen. 

Den strukturelle mobilitet ses også af rekrutteringstabellerne (jf. tabel 1.3-1.5). De vi- 

ser, at over 20 pct. af de, der enten er blevet underordnede funktionærer eller funktio- 

nærer kommer fra ikke-faglærte forældre. Derudover viser tabellerne, at andelen af 

landmandsbørn er stor i alle stillingskategorierne – størst i selvstændige landmænd, ik- 

ke-faglærte arbejdere og selvstændige i by med under 20 ansatte – men dette kan for- 

klares i den store andel af landmænd, der var i forældregenerationen. 

Hansen (2003b) forholder sig også til den store andel af ikke-faglærte landmandsbørn. 

Han påpeger dog, at det i høj grad er de ældste landmandsbørn, der er endt som ikke- 

faglærte arbejdere. Således er 30 pct. af de i år 2000 54-63-årige landmandssønner endt 

i kategorien ikke-faglært arbejder, mens dette kun gør sig gældende for 22 pct. af de i år 

2000 44-53-årige sønner (Hansen 2003b). Hansen analyserer ligeledes i et vist omfang 

de opadgående og de nedadgående mobile (idet beregningsmetoden og klassifikationen 

af social position er anderledes end den ovenfor anvendte, hvorfor der bliver en for- 

skel i mobiliteten for kvinder og mænd). Hansen nåede frem til, at blandt de 54-63- 

årige mænd, der i sin tid voksede op i arbejderklassen i bred betydning, nemlig oprin- 

delse i klassen af almindelige funktionærer og arbejdere, fik 45 pct. en placering uden 

for arbejderklassen. Blandt 54-63-årige kvinder var det tilsvarende tal kun 25 pct. 

Blandt 44-53-årige mænd var det tilsvarende tal 40 pct., og for 44-53-årige kvinder 29 

pct. 20 pct. af landmændenes børn oplevede opadgående mobilitet, mens 55 pct. børn 

af selvstændige var opadgående mobile (jf. email-korrespondance, marts 2003). 

I Hansen (2003b) isoleres en gruppe af opadgående mobile, der defineres som børn af 

almindelige funktionærer eller arbejdere, som har destination i en af de to øverste stil- 

lingskategorier, som udgør 14-15 pct. af mændene og 7-10 pct. af kvinderne, mens de 

- 16 -

nedadgående mobile udgør 3-7 pct. af mændene og 6-7 pct. af kvinderne (jf. tabel 

17.9). Det er umiddelbart således, at mændene i højere grad oplever en opadgående 

mobilitet, mens kvinderne er en smule mere tilbøjelige til at opleve en nedadgående. 

Der er således langt flere, der oplever opadgående mobilitet end nedadgående mobili- 

tet. Hansen påpeger de strukturændringer, der kan have været med til at påvirke mobi- 

liteten, idet det fremhæves, at det kan være svært at adskille den mobilitet, der er kom- 

met af strukturelle ændringer fra den samlede sociale mobilitet. Der er dog ingen tvivl 

om, at den strukturelle mobilitet udgør en betydelig del af den samlede social mobilitet 

(Hout & Hauser 1992; Sobel, Hout & Duncan 1985; Erikson & Goldthorpe 1987a, 

1987b, 1992a, 1992b; Munk 2002e). 

Uddannelse 

Den sociale mobilitet undersøges oftest ved at se på vejen fra social oprindelse til ud- 

dannelsessystemet, dvs. den sociale selektion. I begrebet social selektion ligger, at per- 

soner med mange ressourcer har bedre chancer for at klare de forskellige barrierer i 

uddannelserne, lige fra børnehave, folkeskole, ungdomsuddannelser, henover er- 

hvervskompetencegivende uddannelser til doktoruddannelser (jf. Munk 2001a, 1999 

for en gennemgang). Det skal understreges, at mange hidtidige studier ikke i tilstrække- 

ligt grad har taget højde for, at uddannelsessystemet er finmasket med mange overgan- 

ge, og at man derfor nemt undervurderede eller overvurderede betydningen af social 

oprindelse i forbindelse med beregningen af sandsynligheden for at gå fra et uddannel- 

sestrin til et andet uddannelsestrin, fx fra grundskole til næste trin og videre. Dette 

fremhæves af Breen & Jonsson (2000), som på basis af svenske data, og en modificeret 

version af den såkaldte Mare-model, viser, at der er problemer med at analysere ”ens- 

rettede” studiebaner. Derved bør den specifikke uddannelsesstruktur i et givet land 

medtænkes (se Erikson & Jonsson 2000). Selvom en student går igennem samme antal 

overgange, har de forskellige studieretninger/baner som vælges forskellig betydning 

med hensyn til senere muligheder på arbejdsmarkedet. Dette peges der også på i et 

større komparativt studie (jf. Shavit & Müller 1998), hvor Danmark desværre ikke var 

med. 

- 17 -

Det Økonomiske Råd (2001) har gennemført en undersøgelse om uddannelsesmæssig 

mobilitet, som giver et billede af, hvor stor den intergenerationelle mobilitet er i for- 

hold til uddannelse. 

Tabel 2 viser (se de fortløbende tabeller sidst i notatet), at der er stor forskel i uddan- 

nelsesmobiliteten. Overordnet viser tabellen, at børn af forældre med videregående 

uddannelse har større sandsynlighed for at få en videregående uddannelse end børn af 

ikke-faglærte eller faglærte personer. Andelen af børn af ikke-faglærte og faglærte, som 

opnår en lang videregående uddannelse, overstiger således ikke populationsandelen. 

Det er således kun hhv. 2,9 pct. for børn af ikke-faglærte og 5,3 pct. for børn af faglær- 

te, der opnår en lang videregående uddannelse. Derudover viser tabellen, at der er få 

børn af ikke-faglærte, der opnår en videregående uddannelse - andelen er omkring 17 

pct., mens lidt over 26 pct. af de faglærtes børn opnår en videregående uddannelse. 

Dette modsvares af, at procenterne for børn af forældre med en videregående uddan- 

nelse er hhv. 40 pct. for børn af forældre med en kort videregående uddannelse, 56,5 

pct. for børn af forældre med en mellemlang videregående uddannelse og 68,5 pct. for 

børn af forældre med en lang videregående uddannelse. I øvrigt er der kun ca. 18 pct. 

af børn med højtuddannede forældre, der ikke får en uddannelse. Uddannelsesmobili- 

tetschancerne er ganske forskellige, alt efter hvilken uddannelse forældrene har. 

En anden undersøgelse (baseret på både levekårs- og registerdata) bekræfter, at der er 

en betydelig sammenhæng mellem forældres uddannelse og egen uddannelse, som dog 

også er betinget af andre levevilkår (jf. Deding & Hussain 2002). 

Daginstitutioner 

Der findes få studier af den sociale og kulturelle mobilitet knyttet til førskole- 

institutionerne, vuggestue, dagpleje og børnehave (jf. Ellegaard 1998, 2000). De vigtig- 

ste undersøgelser tyder på, at forskellige samfundsklasser bruger daginstitutionerne for- 

skelligt, og at der dermed foregår en social selektion. Der kan i den forbindelse peges 

på de sociale klassers forskellige prioriteringer og opfattelser af opdragelse. Faglærte og 

ikke-faglærte forældre opfatter opdragelse mere restriktivt og begrænsende modsat pro- 

fessionerne og andre, som mere lægger vægt på fantasi og glæde (Hansen 1995: 181; 

- 18 -

Hansen 1994). Analysen viser alt i alt (jf. også Jonsson 1994), at det i høj grad er mid- 

delklassens børn, som drager nytte af børnehave og vuggestue, idet det dog er relevant 

at notere, at data er fra begyndelsen af 1990erne, dvs. fra et tidspunkt, hvor der var 

færre børn pr. kvadratmeter i institutionerne. 8 Reay (1998) peger i øvrigt på, at mode- 

rens investering i børnene har en afgørende betydning for, hvorledes og på hvilken 

måde børnene klarer sig i livet, og det er tankevækkende, når flere og flere børn i 0-6 

års-alderen opholder sig i daginstitutioner i det meste af deres vågne tid. Den sociale 

sortering begynder ikke i folkeskolen, den begynder før, og i denne proces virker både 

ressourcer og kompetencer (se også Esping Andersen 2003; 2002; Jensen et al. 2003). 

Uddannelsens betydning 

Ekspertgruppen om social arv: Social arv – en oversigt over forskningsbaseret viden 

(1999) viste, at social baggrund betyder noget for valg af uddannelse, om man fortsæt- 

ter efter grundskolen, om man har evnerne til at fortsætte, eller om man evt. dropper 

ud. Evnerne er betinget af social baggrund, således har børn af dårligt stillede forældre, 

men med gode evner, bedre muligheder for at opnå en videregående uddannelse. Social 

baggrund har endvidere betydning for, hvilken uddannelse man vælger efter grundsko- 

len. Det betyder konkret, at sandsynligheden for, at børn af henholdsvis ikke-faglærte 

og faglærte gennemfører en mellemlang videregående uddannelse eller en lang videre- 

gående uddannelse er på hhv. 8 pct. og 19 pct. mod 53 pct. for børn af forældre med 

en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Dette underbygges af, at børn af 

forældrene med en lang videregående uddannelse hyppigere vælger en gymnasial ung- 

domsuddannelse frem for en erhvervsfaglig uddannelse. 

Det påpeges på den baggrund, at indsatsen skal placeres i uddannelsessystemet i form 

af bedre undervisning af de bogligt svage, bedre vejledning, og for de der dropper ud, 

skal meritoverførsel være lettere. Denne pointe ligger godt i tråd med den der fremfø- 

res af Andersen et al. (2001) – jf. senere gennemgang (se i øvrigt Munk 2001a for en 

gennemgang af UTA-undersøgelserne og nogle af deres anbefalinger). 

8 Set i lyset af disse undersøgelser kunne man på baggrund af registre foretage en undersøgelse af sådanne 

forhold i Danmark. 

- 19 -

Hansen (1995) rapporterede om den generation, der i 1968 gik i 7. klasse. Denne gene- 

ration er blevet interviewet i flere omgange, bl.a. i 1968, 1976 og 1992. Samplen beskri- 

ver et udsnit på godt 3.000 personer fra generationen. Undersøgelsen viser en klar 

sammenhæng mellem, hvilken oprindelsesklasse man kommer fra, og hvilket udda n- 

nelsesniveau man opnår. Klassebetegnelsen er hæftet op på stillingskategorier, således 

at oprindelsesklasse er udtryk for forældrenes stillinger, mens destinationsklasse er per- 

sonernes egen stillingsplacering i 38-års alderen. 

I forhold til uddannelsesvalg slår sammenhængen mellem oprindelsesklasse og uddan- 

nelsesniveau allerede igennem, når man ser på, hvem der valgte hhv. realskole eller al- 

men skole, og de der valgte at afbryde skolegangen allerede efter 7. klasse. Tydeligere 

bliver det dog i forhold til hvem, som gennemførte en studentereksamen, og hvem der 

ikke gjorde. For de personer, som gennemførte en studentereksamen, viser det sig, at 

omkring halvdelen af professionernes 9 (den øverste oprindelsesklasse) børn havde en 

studentereksamen som 22-årig. Dette gør sig gældende for hhv. 7 pct. (sønner) og 4 

pct. (døtre) for børn af ikke-faglærte arbejdere og 17 pct. (sønner) og 11 pct. (døtre) for 

børn af faglærte arbejdere (Hansen 1995: 105). I begge tilfælde er der en klar forskel i 

forhold til køn, således at det i højere grad er sønnerne end døtre fra de laveste oprin- 

delsesklasser, der opnår en studentereksamen. Inden dette uddannelsesvalg er der dog 

nogle forskelle i forhold til, hvilken oprindelsesklasse den enkelte kommer fra, som er 

værd at bemærke. 

I 1968, da personerne gik i 7. klasse, blev der bl.a. foretaget en verbalprøve. Fordelin- 

gen af resultaterne fra denne prøve viser en klar sammenhæng med oprindelsesklasse. 

Således var det 23 pct. af børn af ikke-faglærte arbejdere, der tilhørte den bedst tredje- 

del på verbalprøven, mens 59 pct. fra professionerne tilhørte den bedste tredjedel. Sco- 

ren på denne verbaltest har haft betydning for, hvilken destinationsklasse personerne 

er endt i. Således er der under 1 pct. af de fra den dårligste femtedel i verbaltesten, som 

har opnået en lang videregående uddannelse, og kun lidt over 10 pct. af disse personer 

har opnået en videregående uddannelse, og resten har enten fået en lærlingeuddannelse 

eller tilhører ’restgruppen’ – dvs. de ikke har nogen uddannelse. 

Som nævnt, er der flere børn fra de højeste oprindelsesklasser, der gennemfører en 

studentereksamen. Deraf følger, at der også er flere med en høj oprindelsesklasse, der 

9 Professionerne er den ”højeste” af oprindelsesklasserne, der for forældrene til undersøgelsespersonerne 

indeholder: Ingeniører, arkitekter, læger, lærere, advokater, revisorer o.lign. 

- 20 -

opnår en videregående uddannelse. Dette skift belyses bl.a., hvor oprindelsesklasse og- 

så er medregnet. I alt var over 90 pct. af sønner fra professionerne under uddannelse 

som 22-årige, mens dette gjaldt for ca. 80 pct. af de faglærtes sønner og ca. 65 pct. af 

de ikke-faglærtes sønner. Af de, der valgte at fortsætte skolen efter 7. klasse (hvad en- 

ten der er tale om realskole eller almindelig skole), er det kun godt 5 pct. af arbejds- 

mændenes børn – fra reallinie - der var uddannelsessøgende som 22-årige. Dette er 55 

pct. for børn af professionerne. Af de der opnåede en lang videregående uddannelse, 

kan det nævnes, at det gør sig gældende for 35 pct. af professionernes sønner, mens 

kun for hhv. 1 pct. for arbejdsmænds sønner og 3 pct. for ikke-faglærte arbejderes 

sønner. Ingen døtre af ikke-faglærte arbejdere har fået en lang videregående uddannel- 

se. 

Henholdsvis 64 pct. (sønner) og 60 pct. (døtre) var i gang med eller havde afsluttet en 

videregående uddannelse af professionernes børn i 22-års alderen (1976). Man kan i 

den sammenhæng spørge om, hvem der er socialt opadgående mobile med hensyn ud- 

dannelsesniveau. Henholdsvis 26 pct. af sønnerne og 16 pct. af døtrene af faglærte ar- 

bejdere og 12 pct. og 8 pct. børn af ikke-faglærte arbejdere havde eller var i gang med 

en videregående uddannelse. Den skævhed i sønnernes favør, der tidligere blev obser- 

veret i forhold til hvem som fik en studentereksamen, ses således tydeligt i forhold til, 

at sønnerne også i højere grad opnår en videregående uddannelse. 8 pct. af de ikke- 

faglærtes børn i 22-års alderen var i gang med eller havde afsluttet en videregående ud- 

dannelse, mens 27 pct. var i gang med at følge i ”fædrenes spor” (Hansen 1982: 68; se 

endvidere Jæger 2003). Dette svarer nogenlunde til det billede AKF har fundet, idet 10 

pct. af de unge fra ressourcesvage familier bryder mønstret, medens 23 pct. følger spo- 

ret (jf. Pilegaard Jensen et al. 1997: 118). Munk (2001a, 2002b) viste i øvrigt, at der fx i 

1964-årgangen er godt 5 pct. af de ikke-faglærtes børn, som er mobile. Der er således 

veje i systemet, som indebærer, at nogle personer med forholdsvis beskeden herkomst 

klarer sig, måske fordi de skaffer sig erfaringer og oplevelser, som ændrer opfattelsen 

af, hvorledes man kan klare sig i systemet. Meget peger dog i retning af, at det navnlig 

er personer med visse ressourcer, børn af faglærte, almindelige funktionærer og selv- 

stændige, som håndterer situationerne i uddannelsessystemets lange uddannelser. Heraf 

ses, at personer og grupper med meget ringe ressourcer er dårligst stillet. 

- 21 -

Uddannelse betyder meget for opnåelse af en bestemt social position. Således gælder 

det for de med en lang videregående uddannelse, at over 90 pct. af dem blev ansat i de 

højeste to stillingskategorier. Af de der ikke opnåede en erhvervsuddannelse, er over 50 

pct. ansat som ikke-faglærte arbejdere, mens stort set ingen (hhv. 1 pct. for mænd og 0 

pct. for kvinder) af disse er endt i professionerne. Da der er stor sammenhæng mellem 

oprindelsesklasse og opnåede uddannelsesniveau og mellem opnåede uddannelses- 

niveau og destinationsklasse, er der også stor sammenhæng mellem oprindelsesklasse 

og destinationsklasse. Den opnåede stillingsgruppe som 38-årig er således også afhæn- 

gig af, hvilken klasse man kommer fra. Der er over 30 pct. af professionernes børn, 

som selv ender i denne gruppe. For de, der er børn af ikke-faglærte forældre, er det 

under 5 pct. (6 pct. for sønner, 1 pct. for døtre), der opnår at komme i den øverste de- 

stinationsklasse. Denne sammenhæng kan dog være et udtryk for, at der er stor forskel 

i forhold til, hvem der opnår et højt uddannelsesniveau. Dette ses, hvis man betragter 

oprindelsesklasse og destinationsklasse særskilt for uddannelsesniveau. I det tilfælde er 

det faktisk de sønner, der kommer med en ikke-faglært baggrund, der har en lang vide- 

regående uddannelse, der hyppigst havner i de højeste to stillingskategorier, nemlig 96 

pct. (dette tal er dog udregnet på et meget lille procentgrundlag). Der er således noget 

der tyder på, at det ofte er uddannelse, der medvirker til selektion (Hansen 1995: 145, 

245). 

Hansen (1997b) sammenfatter, at flertallet af alle nulevende akademikere er børn af ik- 

ke-akademikere, bl.a. fordi antallet af akademikere er steget voldsomt, så selvrekrutte- 

ringsandelen til akademikere faktisk er faldet over tid (men chancen for at akademiker- 

børn bliver akademikere er stadigvæk relativt høj). En femtedel af faglærte og ikke- 

faglærte børn arbejder senere i professionerne (akademikere og lærere). 

Noget kunne således tyde på, at ressourcer fra familien delvist er udslagsgivende for, 

hvorledes man klarer uddannelsessystemet, men at en vis andel faktisk uddannelses- 

mæssigt er mobile. 

Opnåelse af uddannelse er påvirket af andre forhold, herunder de kognitive evner (som 

også senere behandles). At det er i uddannelsessystemet, at selektionen finder sted, er 

- 22 -

også en pointe, der nævnes af Jæger (2003), som tilmed fastslår, at der er en signifikant 

sammenhæng mellem at have påbegyndt en uddannelse allerede som 22-årig i forhold 

til at opleve en opadgående mobilitet (Jæger 2003: 22). Derudover peges der i denne 

analyse på, at de kognitive evner i 14-års alderen (1968) umiddelbart har meget mindre 

forklaringskraft for opnået lønniveau, når der samtidigt kontrolleres for uddannelse, 

end hvis der ikke kontrolleres for uddannelse. Således forsvinder signifikansen af de 

kognitive evners påvirkning af fordelingen i destinationslønnen i det øjeblik, der også 

testes for uddannelse. Dette taler for, at de kognitive evner i høj grad er et medierende 

led mellem barndommens oprindelsesklasse og ungdommens uddannelsesvalg (Jæger 

2003: 25). Dette berøres også i Hansen (1995). Det ene aspekt af denne korrelation har 

vi allerede redegjort for, nemlig forholdet mellem oprindelsesklasse og evner. Dette 

forhold viste jo – som nævnt tidligere – at der var en stor del af de, der klarede sig 

bedst, der kom fra den højeste oprindelsesklasse. Ses der samtidigt på det andet aspekt, 

viser det sig, at der er stor forskel på oprindelsesklasse for de der klarede sig bedst i 

verbaltesten og fik en lang videregående uddannelse. Konkret ses der på de, der klarede 

sig bedst i verbaltesten og som fik en lang videregående uddannelse, jf. figur 1 

Figur 1. 

Oprindelsesklasse ? 

Bedste tredjedel 

på verbaltest- 

score 

- 23 - 

? 

Lang videregåen- 

de uddannelse 

Det er således knap 50 pct. af de drenge, som kommer fra den øverste oprindelsesklas- 

se og klarede sig bedst i verbaltesten, der fik en lang videregående uddannelse, mens 

dette kun gør sig gældende for 10 pct. af sønnerne af ikke-faglærte arbejdere (Hansen 

1995: 235). Verbaltestscoren kan således ikke siges at udgøre et markant medierende 

led mellem oprindelsesklasse og uddannelsesniveau konkluderer Hansen. Selvom der 

ikke var lige så mange af sønnerne af ikke-faglærte arbejdere med en god verbaltestsco- 

re, som opnåede en lang videregående uddannelse i forhold til sønner af professioner- 

ne, så er det værd at bemærke, at næsten ingen sønner af ikke-faglærte arbejdere med

en dårlig verbaltestscore fik en lang videregående uddannelse – et forhold, der ikke kun 

er udtalt for sønner af ikke-faglærte arbejdere, men er et fænomen, der slår igennem 

upåagtet af oprindelsesklasse og køn. 

”Der var således mange, der slet ikke fik al den uddannelse, som de sagtens havde 

kunnet gennemføre.” (Hansen 1995:236). 

Denne konklusion synes noget skarp, idet der i analysen kun inddrages én variabel for 

kognitive evner til at afdække, hvorvidt man er disponeret til at gennemføre en lang vi- 

deregående uddannelse. Der kan være ræson i at argumentere for, at intelligensreserven 

ikke er blevet kanaliseret over i de længere uddannelser. I den forbindelse kan man ar- 

gumentere for, at dette ikke er ensbetydende med, at der ikke findes andre og flere me- 

dierende faktorer mellem oprindelsesklasse og uddannelsesniveau. Udover at intelli- 

gens ofte er svær at måle – en hyppigt fremført pointe er, at enkelte tests ikke skal be- 

handles med ærbødig vigtighed (jf. eksempelvis UNICEF 2002: 8) – kan der være an- 

dre faktorer, der spiller ind (se McIntosh & Munk 2002a). Disse faktorer kan sagtens 

have en anden karakter end umiddelbare kognitive evner, idet der fx kan være tale om 

andre kapitalformer end videnskapital. Her tænkes navnlig på de indledningsvist nævn- 

te i form af kulturel og social kapital. Disse kan – ligesom intelligens – være svære at 

opfange ved kvantitative mål, da definitionen af dem ikke umiddelbart kan operationa- 

liseres til variable til brug for statistiske udregninger. Det, at der er et medierende led, 

er en pointe, der også omtales af Esping-Andersen (2003) og som forfølges yderligere i 

dette notat. 

Tendenserne i Hansen (1995) bekræftes i undersøgelser fra Sverige. Erikson og Jons- 

son (1993) (se også Erikson & Jonsson 1996; 2000 samt Jonsson & Breen 1997) be- 

skriver, hvor stor den intergenerationelle mobilitet er. De kigger på, hvilken uddannelse 

børn får i forhold til forældrenes stilling. Undersøgelsens personer er alle født i perio- 

den 1935-49. Af disse personer er der meget få, hvis forældre kommer fra de nederste 

5 (af 7) stillingskategorier, der opnår en universitetsuddannelse. Af de, der ender med 

en universitetsuddannelse, kommer næsten 95 pct. fra forældre, der tilhørte de øverste 

to stillingskategorier. Andelen af de ikke-faglærtes børn i de fem præsenterede uddan- 

nelsesniveauer falder brat allerede efter de laveste to niveauer. Af de, der kun opnår 

- 24 -

obligatorisk skolegang (laveste uddannelse), kommer hele 40 pct. fra ikke-faglærte for- 

ældre, og 25 pct. fra faglærte forældre. For de faglærtes børn gælder, at de er meget lidt 

repræsenteret i de øverste to uddannelsesniveauer, mens de udgør mellem en femtedel 

og en tredjedel i de nederste 3 (Erikson & Jonsson 1993: 317, tabel 9:1). Af de, der 

kommer fra de laveste to klasser, er det kun ca. 4 pct., der opnår en universitetsuddan- 

nelse, mens dette gør sig gældende for ca. 25 pct. af de, der kommer fra den øverste 

klasse (Erikson & Jonsson 1997:515, tabel 28.1). Erikson og Jonsson foretager en 

komparativ analyse af flere europæiske lande og ser på sandsynlighederne for, hvem 

der opnår en universitetsuddannelse (Erikson & Jonsson 1993:348, tabel 10:1). I alle 

landene er det i høj grad børn af forældre fra de øverste stillingskategorier, der opnår 

en universitetsuddannelse. Erikson og Jonsson laver også en analyse af, hvor meget 

genetiske faktorer spiller ind på kognitive evner. De finder, at ca. 25 pct. af forskellen i 

kognitive evner kan forklares gennem genetiske faktorer (Ibid.: 203). 

En undersøgelse af Zangenberg og Zeuthen (1997) viste, hvorledes det går forskellige 

studenterårgange over tid, hvad angår studietider, eksamenskarakter, senere indkomst 

osv. Eksempelvis peges der i dette studie på, at børn fra akademikerhjem langt oftere 

får studentereksamen eller hf end børn fra hjem, hvor ingen af forældrene har en ud- 

dannelse efter grundskolen, idet akademikerdøtre generelt opnår højere gennemsnits- 

karakter. Akademikerbørnene går således ofte i forældrenes fodspor. To tredjedele 

valgte i 1993 en lang videregående uddannelse, mens under 1/3 af børnene fra ‘grund- 

skolehjemmene’ valgte en akademisk uddannelse. Børn af forældre med lang videregå- 

ende uddannelse opnår højere gennemsnit ved studentereksamen end børn af grund- 

skoleforældre. Børn af grundskoleforældre vælger i højere grad erhvervsuddannelse. 

Sandsynligheden for studiemæssig succes er derimod ikke større for akademikerbørne- 

ne, når man sammenligner personer med samme karaktergennemsnit ved studenterek- 

samen eller hf. Det kunne tyde på, at personer som først har opnået et vist fagligt ni- 

veau, klarer sig godt i uddannelsessystemet. 

Heinesen (1999) viste på basis af danske registerdata og data fra folkeskolens ressour- 

- 25 -

ceforbrug, at forældres uddannelse spiller en væsentlig rolle i forhold til, om deres barn 

har gennemført en ungdomsuddannelse som 25-årig. Hvis en af forældrene har en lang 

videregående uddannelse, forøges barnets sandsynlighed for at have opnået en ung- 

domsuddannelse som 25-årig med ca. 20 pct., mens den forøges med ca. 10 pct., hvis 

forældrene har en faglig uddannelse. Disse faktorer er begge beregnet i forhold til, hvis 

ingen af forældrene har en uddannelse ud over grundskolen. Den faktor, der har den 

mest negative indflydelse på, om barnet har gennemført en ungdomsuddannelse som 

25-årig, er hvis barnet hverken har boet hos sin fader eller sin moder, idet sandsynlig- 

heden forværres med 30 pct. I det hele taget betyder en splittet familie en mindre sand- 

synlighed. Således mindskes sandsynligheden med 13 pct., hvis barnet kun har boet hos 

mor, med 15 pct., hvis barnet kun har boet hos far og hhv. 14 og 18 pct., hvis barnet 

har boet hos mor eller far og disses nye ægtefæller. Heinesen peger således på, at psy- 

kisk ustabilitet i hjemmet har indflydelse på, at man er mindre tilbøjelig til at gennem- 

føre en ungdomsuddannelse. Denne konklusion forstærkes af, at sandsynligheden for- 

værres med 19 pct., hvis moderen er på kontanthjælp, og ’kun’ 7 pct., hvis faderen er 

på kontanthjælp. Endvidere kan det nævnes, at hvis familien har boet i en lejebolig, så 

forværres sandsynligheden for, at barnet har opnået en ungdomsuddannelse som 25- 

årig med lidt over 10 pct. Jæger, Munk og Ploug (2003) beskæftiger sig netop med, 

hvad tilstedeværelsen af bestemte risikofaktorer i barndommen betyder for, hvilket ud- 

dannelsesniveau den enkelte opnår. Disse risikofaktorer er bl.a. beskrevet som brudt 

familie, men dækker også over lav indkomst, sygdom i familien og mange flytninger. 

Heinesen (1999) måler også, på om barnet blot er påbegyndt ungdomsuddannelse som 

25-årig (modsat gennemført som i forrige tilfælde). Sandsynligheden for ikke at påbe- 

gynde en ungdomsuddannelse falder, hvis forældrene har en erhvervsfaglig uddannelse, 

mens chancen stiger, hvis forældrene enten har en gymnasial eller en videregående ud- 

dannelse. Disse tendenser fortsætter videre i uddannelsesforløbet, således i forhold til 

at være i gang med eller have afsluttet en videregående uddannelse ved 25-års alderen. 

Derudover påpeger Heinesen, med henvisning til Davies, Heinesen og Holm (2001), at 

forældrenes uddannelsesniveauer betyder noget for børnenes karakterer ved gymnasiale 

uddannelser – jf. også Zangenberg & Zeuthen i denne henseende. Alt i alt giver foræl- 

- 26 -

drenes forskellige uddannelsesniveau en stor forskel i livschancerne for deres børn. 

Heinesen fremfører en tese om risikoaversion støttet af Davies, Heinesen & Holm 

(2001). Denne tese forklarer, at uddannelsesvalg foretages med henblik på at undgå at 

ende på et lavere uddannelsesniveau end forældrene. Tesen bryder med forestillinger 

om human kapital, således at det ikke er det enkelte barns ressourcer og kompetencer, 

der er afgørende for de valg, barnet foretager i uddannelsessystemet. Følger man denne 

tese i forhold til en intergenerationel mobilitet, betyder dette, at de der ikke er socialt 

mobile, ikke er det på grund af begrænsninger i form af ressourcer og kompetencer, 

men at de udelukkende satser på ikke at havne på et lavere uddannelsestrin end deres 

forældre. Heinesen ser derfor den statiske sociale mobilitet i samfundet som et udtryk 

for et bevidst valg. Undersøgelserne i Davies, Heinesen og Holm er dog ikke entydige 

på dette område. De finder derfor ikke endegyldigt bevis for deres tese om risikoaver- 

sion i data. 

Denne tese kan med henvisning til en undersøgelse af Andersen (1997) problematise- 

res, således at valg af uddannelse ikke alene drejer sig om at undgå at ende på et lavere 

niveau, men også handler om, at man kan føle sig fremmed over ”uddannelseskultu- 

rer” (se også Frykman 2003, 1998; Munk 2002d). Med hensyn til overgangen fra folke- 

skolens 9. klasse, viser det sig, at halvdelen regner med at fortsætte i uddannelsessyste- 

met 10 år endnu. Nogle unge vidste dog ikke præcist, hvad de ville (gymnasie-unge), 

medens andre i højere grad vidste, hvad de ville (erhvervsfaglige unge). Under alle for- 

hold tyder det ifølge Andersen (1997) på, at der ikke er så mange reelle muligheder i 

forbindelse med valg af uddannelse (ungdomsuddannelse). Dette hænger sammen 

med, at de unge, ikke-bevidst og bevidst orienterer sig efter uddannelsernes boglighed: 

Uddannelserne synes at indgå i en uskreven hierarkisk orden efter graden af bogligt indhold i 

den enkelte uddannelse. Optagelseskriterierne er først og fremmest faglige (dvs. bogli- 

ge). De unge har i det hele taget erfaret, at det er de boglige kvalifikationer, som har 

værdi i samfundet (Andersen 1997: 23). 10 I denne kamp om uddannelse indgår perso- 

ner med forskellig social oprindelse, som åbenbart i processerne i skolen finder vej til 

”de rette hylder”. I et senere afsnit om mikroprocesser begrundes denne proces med 

10 Ikke overraskende er det unge med de svageste boglige færdigheder, som afbryder en uddannelse, 

men spørgsmålet er, om det faglige niveau og det praktiske indhold i uddannelserne kun tilsyneladende 

spiller ind på, om man frafalder en uddannelse (Andreasen et al. 1998: 40). Igen er det hierarkierne mellem 

uddannelserne, som påvirker. En given uddannelsesprestige er knyttet til graden af ”boglighed”. Desto mere 

teori jo ”finere” er uddannelserne (ibid.: 51). 

- 27 -

en vilkårlighed i den pædagogiske aktivitet. Forskellen mellem de ”fagligt stærke” og 

”fagligt svage” elever fra 9. klasse kommer stærkt til udtryk i, hvorledes de stiller krav 

til den gode uddannelse. Sidstnævnte gruppe fremhæver især, at uddannelsen skal bestå i 

praktisk indlæring, at den ikke skal være for lang, hvorimod førstnævnte gruppe frem- 

hæver, at den skal være teoretisk orienteret (se også Erikson og Jonsson 2000). Den 

sociale oprindelse sætter sig på den måde igennem på en række områder (Andersen 

1997: 115, 121, 129, 133-134). ”Den sociale arv kommer fx til udtryk i, at 70 pct. af de 

elever, hvis fædre er overordnede funktionærer, vil søge en gymnasial uddannelse, 

hvorimod blot 40 pct. af eleverne, hvis fædre er faglærte eller ikke-faglærte arbejdere vil 

søge disse uddannelser” (Andersen 1997: 129). 

I Rosholm, Husted og Skyt Nielsen (2002) måltes på unge andengene- 

rationsindvandrere i alderen 18-35. Alle resultaterne er set i forhold til danskere. An- 

dengenerationsindvandrernes forældres erhvervserfaring har stærkere effekt på efter- 

kommernes uddannelsesvalg end danskernes har, mens uddannelse- og indkomstfor- 

hold har mindre effekt på dette. Således betyder antallet af år, hvor forældrene har væ- 

ret erhvervsaktive meget for, om deres efterkommere går i gang med eller gennemfører 

en ungdomsuddannelse. Den etniske kapital samt etniske tilhørsforhold har betydning. 

Etnisk kapital = den etniske gruppes gennemsnitlige uddannelsesniveau og arbejds- 

markedsmæssige placering – etnisk tilhørsforhold = oprindelsesland. Etnisk kapital og 

tilhørsforhold bliver tilsammen til etnisk arv. Der er fx en klar forskel mellem pakista- 

nerne, der klarer sig bedre og tyrkerne i uddannelsessystemet. Det har en negativ effekt 

på, at man som efterkommer går i gang med eller gennemfører en ungdomsuddannel- 

se, inden man er fyldt tredive, hvis oprindelseslandet er Tyrkiet, mens det har en posi- 

tiv effekt, hvis det er Pakistan. Effekterne af etnisk arv er dog større for uddannelses- 

valg, end de er for arbejdsmarkedsvalg. Påvirkningen af arbejdsmarkedsvalg foregår in- 

direkte via uddannelse. 

Førstegenerationsindvandrernes lave uddannelsesniveau og dårlige integration i det 

danske arbejdsmarked har klart indflydelse på disse tal. De negative sider ved både den 

sociale og etniske arv er således ganske udtalte. Forfatterne påpeger, at grunden til at 

efterkommerne har dårligere forudsætninger for at fuldføre en erhvervsuddannelse er, 

- 28 -

at de har sværere ved at skaffe en læreplads end danskere. Dertil kommer at, efter- 

kommerne ikke får så meget lønmæssigt ud af deres uddannelse som danskerne gør. 

Forklaringen kan være, at de bliver ansat i jobs, de er overkvalificerede til. Førstegene- 

rationsindvandrernes manglende integration i uddannelses- og arbejdsmarkedssystem 

har – grundet 1.g’ernes funktion som forældregeneration – stor betydning for efter- 

kommernes livschancer (i uddannelsessystemet). Som forfatterne skriver: ”Integration i 

uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet sker ikke automatisk over generationer.” 

Indkomst 

Økonomiske ressourcer har betydning for børns muligheder. 

I en undersøgelse fra Danmarks Statistik (2002) (se også Bonke 2003) sammenholdes 

de sociale forhold blandt 30-årige i 1999 med forældrenes uddannelse og hovedind- 

komstkilde i 1985, dvs. da børnene var 15 år. Oplysninger om indkomst er derimod ta- 

get som et gennemsnit for 1981-85, dvs. hvor børnene var 11-15 år, og igen for børne- 

ne, da de var 30 år, i 1999 (jf. tabel 3). 

Når det drejer sig om indkomstmæssig social mobilitet, viser det sig, at børn typisk er 

placeret i højere indkomstkvartiler end deres forældre. Størstedelen af forældrene lå i 

1981-85 i de to midterste kvartiler med den største gruppe i næstnederste indkomst- 

kvartil, mens den største gruppe børn i 1999 lå i den næstøverste kvartil og en stor del i 

den øverste kvartil (Danmarks Statistik 2002: 173). 

I en tilsvarende undersøgelse fra Det Økonomiske Råd (2001) sammenholdes de 35- 

39-åriges egne indkomstforhold for perioden 1995-99 med forældrenes indkomst i 

1980, hvilket indebærer, at børnene er et stykke inde i livsbanen, og flere har afsluttet 

deres uddannelse. Når det gælder sammenhængen mellem forældrenes og børnenes 

indkomstmæssige placering, er det ifølge Det Økonomiske Råd (2001), navnlig i 1. 

kvintil, dvs. laveste gruppe og i 5. kvintil, dvs. den højeste gruppe, at der er tale om 

manglende social mobilitet (tabel 4). Børn af forældre med de laveste indkomster har 

langt den største chance for at ende i samme indkomstgruppe, når man sammenligner 

med de andre indkomstgrupper, mens de har mindst chance for at være i øvre ende af 

- 29 -

fordelingen, dvs. i 5. kvintil. Modsat har børn af forældre med de højeste indkomster 

størst chance for at ende i samme høje indkomstgruppe, dvs. 5. kvintil., og samtidig 

har de den mindste chance for at ende i 1. kvintil. Børn af forældre med de laveste ind- 

komster har - i sammenligning med de andre indkomstgrupper - også den største 

chance for at ende i 2. kvintil. Det kan dels kan hænge sammen med en strukturel ind- 

komstmobilitet, dels at nogle er individuelt socialt mobile. For børn af forældre i de 

midterste indkomstkvintiler spores en tydelig social mobilitet. 

Beregnes den samlede sociale mobilitet som den kumulerede numeriske værdi af samt- 

lige over-/underrepræsentationer bliver tallene på 0,88 (Danmarks Statistik, 2002) og 

0,87 (Det Økonomiske Råd, 2001), når det drejer sig om forældres bruttoindkomst i 

forhold til børnenes bruttoindkomst (tabel 5). Udtrykkes den sociale mobilitet i stedet 

som faderens årsløn i forhold til sønnens årsindkomster, henholdsvis årslønninger bli- 

ver tallene på 0,81 (Det Økonomiske Råd, 2001) og 0,78, idet værdien 0 udtrykker in- 

gen mobilitet og værdier omkring 1 en betydelig mobilitet (jf. Bonke 2003). 

Der er foretaget en række undersøgelser af indkomstmobilitetens omfang i Sverige, 

Finland og andre europæiske lande, ligesom der er gennemført mange af sådanne un- 

dersøgelser for USA (Solon 2002). I tabel 6 findes en oversigt over resultaterne fra un- 

dersøgelser af forholdet mellem fader-søn lønninger, idet omfanget af social mobilitet 

er opgjort som værdien af den procentvise ændring i børnenes indkomst som følge af 

en given procentændring i forældrenes indkomst – elasticiteten - idet en elasticitet på 0 

angiver fuld social mobilitet, og en elasticitet i nærheden af 1 angiver ingen social mo- 

bilitet. 

For Sverige og Finland er elasticiteterne beregnet til i størrelsesordenen 0,22-0,28, når 

der anvendes enkelt-årslønninger for børnene, mens mobiliteten bliver på omkring 

0,13, hvis børnenes lønninger dækker over et gennemsnit for flere år. For Tyskland er 

elasticiteten beregnet til 0,11 under anvendelse af flere års lønninger for børnene, men 

børnenes gennemsnitsalder er her kun knap 23 år. For Canada er der beregnet elastici- 

teter på 0,23-0,26 på årslønninger for børn. Endelig finder amerikanske undersøgelser 

elasticiteter på mellem 0,28 og 0,41, idet de største elasticiteter – den mindste mobilitet 

- er beregnet på oplysninger om årslønnen og den mindste elasticitet – den største mo- 

- 30 -

ilitet – refererer til oplysninger om gennemsnitsårslønninger for børnene (jf. Bonke 

2003). 

For Danmark er anvendt et gennemsnit af børnenes timelønninger til beregningen af 

den sociale mobilitet for sønner i forhold til fædre, idet der også korrigeres for faderens 

og sønnens respektive aldre (tabel 7). Resultatet er en beregnet elasticitet på 0,19 (0,10 

for døtre), hvilket kan sammenholdes med tilsvarende elasticiteter for Sverige og Fin- 

land på 0,13 og 0,28 for USA. Den sociale mobilitet i Danmark ser med andre ord ud 

til at være mindre end i Sverige og Finland og større end i USA. Disse resultater skal 

imidlertid tages med forbehold, da der er anvendt forskellige aldersafgrænsninger og 

andre forudsætninger. Ikke desto mindre svarer de fundne resultater delvis til bereg- 

ninger af den kumulerede mobilitet. Resultaterne viser, at fader-søn mobiliteten i 

Danmark og Sverige er nogenlunde lige store og væsentlig større end i USA, Storbri- 

tannien, Italien og Tyskland. Dette tilskrives bl.a. en mindre indkomstulighed i de 

skandinaviske lande sammenlignet med andre lande (Det Økonomiske Råd, 2001). 

Hvorvidt andre forhold på den ene eller anden måde medvirker til at forklare de natio- 

nale forskelle, ville kræve nye undersøgelser for at kunne besvare. 

Hvad angår den sociale mobilitet mellem fader og datter, viser det sig, at denne både i 

Danmark (tabel 7) og i Canada (Corak, 2001) er større end den sociale mobilitet mel- 

lem fader og søn. 

Grawe (2003) opstiller modeller for den intergenerationelle indkomst-mobilitet i Nord- 

amerika for at nuancere ovenstående billede. Dette gøres med henblik på at sammen- 

ligne USA og Canada med Europæiske lande. Grawe viser, at der er mere exceptionel 

mobilitet i USA end gennemsnitlig mobilitet. Den exceptionelle mobilitet dækker over 

de personer, som ender i en indkomstkategori meget ulig deres forældres, mens den 

generelle mobilitet omfatter de, som bevæger sig et enkelt eller to trin op eller ned. 

Grawe foretager en undersøgelse af den intergenerationelle indkomst-mobilitet i USA 

på baggrund af to undersøgelser, The Natonal Longitudinal Survey (NLS) og The Pa- 

nel Study of Income Dynamics (PSID). NLS fortæller, at der er mindre indtjenings- 

vedholdenhed for sønner af fattige end for sønner af rige. Det er således i høj grad de 

- 31 -

fattige, der oplever social mobilitet. I Canada finder Grawe, at forældres indkomst be- 

tyder meget lidt for børns indkomst, fx er forældrenes påvirkning af barnets indkomst 

på under 10 pct. for de højeste indkomstgrupper. 

Der konkluderes, at den exceptionelle opadgående mobilitet er meget mere fremtræ- 

dende i Nordamerika end i Europa. Således er der bl.a. i England en mere rigid ved- 

holdenhed i forbindelse med de øverst grupper, hvilket medfører, at høj indkomst hos 

forældrene i højere grad også medfører en høj indkomst hos børnene. Derudover me- 

ner Grawe, at Canada generelt ser ud til at være et mere mobilt samfund end UK og 

Tyskland, og USA ser ud til at være en smule mere mobilt end UK. Forskellen er såle- 

des først og fremmest i den exceptionelle mobilitet, fx ved at børn som kommer fra de 

nederste indkomstgrupper, oplever i en højere grad (opadgående) social mobilitet i Eu- 

ropa end i Nordamerika. Der er således flere, som oplever social mobilitet i Europa 

end i USA, mens de der oplever social mobilitet i USA i højere grad ’springer længere’. 

Forklaringen, mener Grawe, skal findes i et mere veludbygget sikkerhedsnet i Europa. 

De to undersøgelser fra USA er dog tvetydige, og skal tages med forbehold, fordi der 

er forholdsvis få respondenter i undersøgelserne (på nær Canada). 

Ermisch og Francesconi (2003) har foretaget flere analyser af den intergenerationelle 

mobilitet i England. Dette gøres på baggrund af tal fra The British Household Panel 

Survey. I undersøgelserne tages der udgangspunkt i erhvervsmæssig (occupational) sta- 

tus, som den fremstår på Keith Hope og John Goldthorpes scala (HG-scalaen). Denne 

skalavariabel ses som et godt mål for socioøkonomisk status. 

I den første analyse udregnes sandsynligheder for barnets placering på baggrund af fa- 

derens placering på HG-skalaen. Hvis faderen er at finde ved den 25. percentil giver 

det 32 pct. sandsynlighed for, at sønnen forbliver på den nederste fjerdedel, 42 pct. for 

at sønnen overstiger medianen og kun 7 pct. for at sønnen ender i den øverste tiende- 

del. Der er således en meget lille sandsynlighed for, at sønnen ender med en erhvervs- 

mæssig status, der er meget højere end faderens, jf. tabel 18. 

Tabellen viser, hvorledes livschancerne i form af indkomst i høj grad er størst for de 

sønner, hvis fader har en høj indkomst. Ermisch og Francesconi påpeger imidlertid 

nogen beregningsmæssige problemer. De mener, at tallene er udregnet på for lave beta- 

- 32 -

værdier, hvilket er lig den intergenerationelle elasticitet. Derfor tilskriver udregningerne 

mobiliteten større styrke end den måske har, hvilket medfører et billede af et mere 

mobilt samfund. Ovennævnte eksempel er regnet ved beta = 0,3, hvis beta = 0,5 giver 

det følgende tal for en søn, hvis fader ligger ved den 25. percentil: 37 pct., 37 pct. og 5 

pct. For at udregne en mere sandsynlig beta-værdi, så indsætter Ermisch og Francesco- 

ni to korrektionskoefficienter i deres udregninger. Deres resultater viser herefter, at 

den intergenerationelle elasticitet (beta) stiger til et sted mellem 0,445 og 0,642 for fa- 

der-søn par, hvilket giver en klart lavere intergenerationel mobilitet end de førstnævnte 

0,3 – jf. forskellen mellem udregningerne for beta = 0,3 og beta = 0,5. Derudover fast- 

slår Ermisch og Francesconi også, at HG-scoren kan være upræcis i forhold til at klas- 

sificere den erhvervsmæssige prestige for de ældste forældre. Dette skyldes, at den er- 

hvervsmæssige prestige ikke altid har været den samme, og derfor har HG-scoren, som 

er fra 1974 svært ved at beskrive tidligere erhvervs prestigemæssige placering. 

Ermisch og Francesconi viser i en anden undersøgelse, der er metodisk identisk med 

den førnævnte, men HG-scalaen er udskiftet med en indkomstvariabel, at den interge- 

nerationelle mobilitet er større end i andre britiske studier. Dog mener forfatterne, at 

livsbaneeffekterne i forbindelse med denne undersøgelse er alvorligt biased, fordi de 

yngste deltagere er meget unge. Derfor pointeres det, at de yngstes livsbaner ikke er til- 

strækkeligt udviklet til, at resultaterne kan tages som bevis for, at den intergenerationel- 

le mobilitet er steget. Ermisch og Francesconi konkluderer på baggrund af deres un- 

dersøgelser, at disse taler for en højere intergenerationel mobilitet. Andre – navnlig tid- 

ligere – undersøgelser taler for en mindre intergenerationel mobilitet. Undersøgelsernes 

resultater kan ikke betragtes uden forbehold, og derfor påpeger Ermisch og 

Francesconi, at deres undersøgelser i højere grad sigter på at bidrage med metodiske 

anvisninger af, hvordan man kan behandle data fra BHPS. Dette skyldes, at de yngste 

kohorter, der deltager i undersøgelsen om nogle år vil indtage en indkomstmæssig posi- 

tion, der bedre beskriver deres livsbane. Alt i alt mener forfatterne, at deres intergene- 

rationelle elasticitetsmål umiddelbart ligger mellem 0,15 og 0,3. Hvis der tages højde 

for fejl, stiger dette dog ganske betydeligt og vil medføre, at mobiliteten i deres under- 

søgelse måske fremstår større, end den måske er. I hvert fald er den større end i andre 

britiske undersøgelser. 

- 33 -

McIntosh og Munk (2002a) har i en analyse af danske levekårsdata vist, at sammen- 

hængen mellem social baggrund (arbejdsstilling, indkomstniveau), forældreuddannelse, 

egen uddannelse og indkomstniveau er yderst vanskelige at vise på en korrekt måde, 

således at estimationerne bliver rigtige, medmindre man anvender statistiske metoder, 

der tager højde for måleproblemer, selektionsproblemer, udeladte variable, heterogeni- 

tet, etc. Når der tages højde for disse problemer vises bl.a., at der er en betydelig sam- 

menhæng mellem forældreindkomst og egen indkomst, således at personer vokset op 

med en fader i den bedste arbejdsstilling (dvs. med en indkomst på i gennemsnit 

63.000 kr. pr. måned) tjener 2½ gang mere end personer vokset op med en fader i den 

ringeste arbejdsstilling (i gennemsnit 24.300 pr. måned), idet der tages højde for, at der 

en sammenhæng mellem faderens uddannelsesniveau og eget uddannelsesniveau 

Ny analyse af personer født mellem 1960-1967 

I Statistik- og Informationskontoret i Undervisningsministeriet (SIK) er der adgang til 

en lang række registre på Danmarks Statistik. Via de tilgængelige arbejdsmarkeds- og 

uddannelsesoplysninger er det muligt at belyse den sociale mobilitet. Til brug for ar- 

bejdsgruppen vedr. social mobilitet er der foretaget en række kørsler i februar-marts 

2003. Designet, modellerne og resultaterne er diskuteret mellem Hans Bruhn, Jens 

Storm og Martin Munk. 

Mobilitetstabeller opdelt på køn 

Både den uddannelsesmæssige og den indkomstmæssige mobilitet er undersøgt. Tabel- 

lerne 9-10 (se sidst i dokumentet) viser den kønsopdelte mobilitet mellem generatio- 

nerne. Medtaget i undersøgelsen af sammenhængen mellem oprindelse og destination 

er de personer, der mindst fyldte 33 og højest 40 år i 2000 (ca. 1,3 millioner menne- 

sker). Oprindelsen for disse personer er målt via fædrenes, henholdsvis uddannelsesni- 

veau og indtægt i det år, hvor barnet fyldte 13 år. Opgørelserne er opdelt på fødselsår- 

gang og køn. Der er en signifikant positiv sammenhæng mellem faderens uddannelses- 

niveau og det uddannelsesniveau, barnet ender med at opnå. Des højere uddannet faderen 

er, des højere uddannet bliver barnet. I tabel 10.1 er sammenhængens styrke beregnet. Der er 

tale om en betydelig sammenhæng. Det er vigtigt at fastslå, at der ikke er tale om de- 

- 34 -

terminisme men chanceulighed. Oprindelsen påvirker sandsynligheden for at opnå en 

bestemt destination. Oprindelsen determinerer ikke destinationen. Der er ganske man- 

ge personer, der ikke følger ”mønstret”, forstået som personer med en lavtuddannet 

fader, der bliver højtuddannet, og omvendt. 

Sammenhængens styrke er nogenlunde ens i samtlige fødselsårgange. Når man alene 

ser på sammenhængsmålet, kan man altså ikke se nogen bevægelse i de 7 fødselsårgan- 

ges sociale mobilitet. 

Selvom sammenhængens styrke – målt via sammenhængsmålet - ikke ændrer sig over 

tid, kan der godt være interessante tendenser i tabellerne. Det ses fx, at der blandt bør- 

nene med en oprindelse i grundskolen er en positiv udvikling over fødselsårgangene. I 

1960 årgangen endte ca. 29 pct. af disse børn selv med kun en grundskoleuddannelse, 

mens dette tal er 21 pct. - eller mere end en fjerdedel lavere for 1967 årgangen. Men 

hvad er der så blevet af de, der ikke længere nøjes med en grundskoleuddannelse? Det 

fremgår af tabel 8, at de hovedsageligt er flyttet over i gruppen med en ungdomsud- 

dannelse og får formentlig en erhvervsuddannelse. Når oprindelsen er grundskole, er 

der derimod ikke megen bevægelse i andelen, der får en kort, mellemlang, eller en lang 

videregående uddannelse. I alle årene er det dog stadigvæk mere end hver femte med en oprindelse 

i grundskolen, der får en videregående uddannelse. Til sammenligning skal det med, at med en oprin- 

delse i en lang videregående uddannelse gælder det samme for 7 ud af 10. 

Sammenhængens styrke er ikke ens for de to køn. Sammenhængen mellem oprindelse 

og destination er stærkest for drengene. Hen over tid sker der heller ikke den store be- 

vægelse i sammenhængens styrke. For alle oprindelseskategorier – undtagen de lange 

videregående uddannelser – er der flest drenge, som ender med en ungdomsuddannel- 

se, der inkluderer de erhvervsfaglige uddannelser. 

For drenge, der har oprindelse i en familie med lang videregående uddannelse, ender 

størstedelen med en lang videregående uddannelse. For piger, der har oprindelse i en 

familie med en lang videregående uddannelse, ser det lidt anderledes ud. En større an- 

del af disse piger påbegynder en mellemlang videregående uddannelse (i de helt unge 

årgange er kvinderne dog i endnu højere grad end før repræsenteret ved de lange ud- 

- 35 -

dannelser). Piger af forældre med en kort videregående uddannelse, påbegynder ofte en 

ungdomsuddannelse (inkl. erhvervsfaglig uddannelse). For piger med oprindelse i en- 

ten en mellemlang eller lang videregående uddannelse, udgør de mellemlange videregå- 

ende uddannelser en større andel end hos drengene. 

Det skal bemærkes, at tabel 11-13 ikke er kontrolleret for uddannelsesmæssig status, og 

destinationen for alle personers vedkommende er opgjort i 2000. Personerne har såle- 

des ikke været på arbejdsmarkedet i samme periode på opgørelsestidspunktet. 

Der er en signifikant positiv sammenhæng mellem faderens indkomstniveau og det 

indkomstniveau barnet ender med at få. Des højere indkomst faderen har, des højere indkomst 

får barnet. Oprindelsen påvirker sandsynligheden for at opnå en bestemt destination. I 

tabel 13.1 er sammenhængens styrke beregnet. Sammenhængen mellem oprindelses- 

indkomst og destinationsindkomst er noget svagere end sammenhængen mellem op- 

rindelsesuddannelse og destinationsuddannelse. Det betyder, at der er større indkomstmæssig 

end uddannelsesmæssig mobilitet. Tendensen er dog stadig klar. Risikoen for at få en lav 

indkomst er størst for de personer, som har en lavindkomstoprindelse, og tilsvarende 

er chancen for en høj indkomst størst for personer med en højindkomstoprindelse. 

Med en lavindkomstoprindelse ender ca. 4 ud af 10 med en indkomst, der er større end 

medianindkomsten. Ser vi på grupperne med højindkomstoprindelse, gælder dette dog 

for ca. seks ud af ti. 

Sammenhængens styrke er nogenlunde ens i samtlige fødselsårgange. Når man alene 

ser på sammenhængsmålet, kan man ikke se nogen bevægelse i de 7 fødselsårganges 

sociale mobilitet. 

Men blot fordi sammenhængens styrke – målt via sammenhængsmålet - ikke ændrer sig 

over tid, kan der godt være interessante tendenser i tabellerne. For samtlige indkomst- 

oprindelser er der i fødselsårgangen 1967 en lavere andel i den højeste indkomstgruppe 

og flere i den laveste indkomstgruppe. For personer med oprindelse i den laveste ind- 

komstgruppe betyder det mindre opadgående mobilitet. For personer i den højeste 

indkomstgruppe betyder det mere nedadgående mobilitet. 

Da der opereres med samme indkomstopdeling i tabel 11-13, viser tabel 12 og 13 i før- 

ste omgang det forhold, at kvinder tjener mindre end mænd. Tabellerne viser også, at 

- 36 -

sammenhængens styrke ikke er ens for de to køn. Sammenhængen mellem oprindelse 

og destination er stærkest for drengene. 

Et samlet mål for den sociale mobilitet. 

Som vist i tabel 4 (Det økonomiske Råd, 2001) beskæftiger Det Økonomiske Råd sig 

med ulighed og omfordeling i Danmark. I rapporten opgiver Det Økonomiske Råd en 

formel for beregning af den sociale mobilitet (s. 165). Når denne anvendes på danske 

tal fås en mobilitet på 0,87. I tabel 14 er denne formel anvendt på de fødselsårgange, 

der er behandlet ovenfor. Denne viser ikke nogen udvikling i den indkomstmæssige 

mobilitet over de 8 fødselsårgange. Det lidt højere tal for disse fødselsårganges sociale 

mobilitet skyldes antageligt, at Det Økonomiske Råd regner kvintiler og ikke kvantiler 

og medtager 35-39 årige og ikke 33-40 årige. 

Social mobilitet - identifikation af betydende faktorer på makroplan 

”Hva’ ska’ du være når du bli’r stor”? Børnenes svar på dette velkendte spørgsmål er 

langtfra nødvendigvis det samme, som det de rent faktisk ender med at bliver. Der er 

dog meget der peger på, at det er ikke tilfældigt, hvilket uddannelsesniveau de opnår; 

deres familiebaggrund spiller en forholdsvis stor rolle og gennemgående er børnenes 

uddannelsesniveau i mere eller mindre grad en afspejling af forældrenes uddannelsesni- 

veau. Denne intergenerationelle sammenhæng skal ikke forstås som nogen form for 

deterministisk lovmæssighed, men betyder, at sandsynligheden for at barnet opnår et gi- 

vent uddannelsesniveau bl.a. er betinget af barnets familiebaggrund. Kommer barnet 

fra beskedne kår, hvor både moderen og faderen står uden erhvervskompetencegiven- 

de uddannelse, og hvor indtægterne er små, er sandsynligheden for, at dette barn i sid- 

ste ende vil gennemføre en lang videregående uddannelse mindre, set i forhold til de 

børn, der har en mere favorabel familiebaggrund. Med henblik på at estimere disse re- 

lative sandsynligheder (odds/ratios) er der for nærmere undersøgelse udtrukket en 

stikprøve bestående af samtlige personer, der var født i årene 1960-1967, og som var 

bosiddende i Danmark i år 2001 samt hvor begge forældre til personen var identificeret 

(som personens forældre) i Danmarks Statistik 11 . Med dette populationsunderlag er der 

i en generaliseret logit model 12 formuleret følgende model: 

11 Dels på grund af manglende indberetninger ved folketællingen i 1970 og dels det forhold at cpr. registret 

(Danmarks Statistik) senere i 1970’ene fik slettet en del koblinger i deres system mellem forældre og 

- 37 -

Barns uddannelsesniveau*= Faders uddannelsesniveau** + moders uddannelsesni- 

veau** + barnets køn + barnets fødselsår + mors bruttoindkomst*** + fars brutto- 

indkomst*** 

*Opdelt i niveauerne Ingen uddannelse, EUD, KVU, MVU, BAC, LVU 

** Det år barnet fyldte 13 år og opdelt i niveauerne: Ingen uddannelse, EUD, MVU, 

LVU (herunder BAC). 

*** Det år barnet fyldte 13 år. Opdelt i niveauerne: 0-25.000, 25.000-50.000, 50.000- 

75.000, 75.000-100.000, 100.000-150.000, 150.000-250.000, 250.000-500.000, 

500.000+. 

børn, er alle forældre ikke kendt (som forældre til pågældende børn) i Danmarks Statistik. Hertil kommer, 

at man ikke har forældreoplysninger på indvandrede personer (se Munk 2002a). 

12 Logistisk regressionsanalyse, hvor der indgår både kategoriske og kontinuerte uafhængige variable, og 

hvor der ikke er krav om hierarkisk struktur i responsvariablen. 

- 38 -

Sammenhænge mellem forældres og børns uddannelsesniveau 

Generelt er der en næsten monoton sammenhæng mellem børnenes valg af ingen ud- 

dannelse versus valg af henholdsvis erhvervsfaglig, kort, mellemlang eller lang videre- 

gående uddannelse og forældrenes uddannelsesniveau, og hvor der blandt børn af for- 

ældre der maksimalt har gennemført en erhvervsfaglig uddannelse er størst sandsynlig- 

hed for, blandt samtlige uddannelsestyper barnet kan vælge at tage, at barnet vælger 

samme uddannelsesniveau som forældrenes frem for ikke at gennemføre en erhvervs- 

kompetencegivende uddannelse. Hertil kommer, at des fjernere en uddannelsestype 13 

er i forhold til forældrenes uddannelsesniveau, des mindre er sandsynligheden for, at 

barnet vælger denne uddannelsestype fremfor ikke at gennemføre en erhvervskompe- 

tencegivende uddannelse. Når det drejer sig om børn af forældre med korte eller mel- 

lemlange videregående uddannelser, er der blandt samtlige udda nnelsestyper barnet kan 

vælge at gennemføre, generelt størst sandsynlighed for, at børnene vælger et uddannel- 

sesniveau, der ligger over forældrenes. Dog forholder det sig således, at børn af fædre 

med korte videregående uddannelser i forholdsvis høj grad selv vælger at tage en kort 

videregående uddannelse. Blandt børn af forældre med lange videregående uddannelser 

er sandsynligheden for selv at tage en lang videregående uddannelse størst blandt samt- 

lige de uddannelsestyper, barnet kan vælge at tage. 

Det følger hermed bl.a., at børn af forældre uden erhvervskompetencegivende uddan- 

nelse har en forholdsvis stor sandsynlighed for ikke at gennemføre en erhvervskompe- 

tencegivende uddannelse. På den anden side er der en næsten tilsvarende stor sandsyn- 

lighed for, at disse børn gennemfører en erhvervsfaglig uddannelse. På den ene side er 

interessant at konstatere, at sandsynligheden for at barnet gennemfører en uddannel- 

sestype, der ligger på niveau med forældrenes uddannelse fremfor at tage en anden ud- 

dannelsestype, er forholdsvis stor, for så vidt forældrene højst har en erhvervsfaglig 

uddannelse, eller at faderen har en kort videregående uddannelse. På den anden side 

gælder for det første, at der blandt børn af forældre, hvor moderen har en kort eller 

mellemlang videregående uddannelse og/eller faderen har en mellemlang videregående 

uddannelse er størst sandsynlighed for, blandt samtlige uddannelsestyper barnet kan 

vælge at tage, at børnene vælger en uddannelse, der ligger over forældrenes niveau og 

13 Ingen uddannelse, EUD, KVU, MVU eller LVU 

- 39 -

for det andet, at børn med fædre, som har en lang videregående uddannelse, blandt 

samtlige de uddannelsestyper de kan vælge, oftere selv gennemfører en lang videregå- 

ende uddannelse frem for at tage en hvilken som helst anden uddannelse (eller vælge 

uddannelse fra). Blandt børn af mødre med en lang videregående uddannelse er ten- 

densen den samme, den er dog knap så kraftig og knap så signifikant. Hertil kommer 

det noget ejendommelige resultat, at sandsynligheden for at børn af mødre med en lang 

videregående uddannelse vælger uddannelse fra gennemgående er større, set i forhold 

til børn af mødte med alle andre typer uddannelser. Disse resultater peger i retning af, 

at børnene gennemgående vælger uddannelse (eller uddannelse fra) inden for det sam- 

men uddannelsesmiljø som forældrenes: enten det boglige eller det prak- 

tisk/håndværksmæssigt betonede. 

Med dette resultat er det således ikke overraskende, at den opadgående mobilitet er 

størst blandt børn af forældre med videregående uddannelser, mens der hersker en 

større træghed i mobiliteten blandt børn af ikke-faglærte eller erhvervsfagligt uddanne- 

de. Det skal i øvrigt bemærkes, at i det omfang opadgående mobilitet finder sted, er det 

den tætte mobilitet, der er den mest almindelige: 

- når børn af forældre, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, 

gennemfører en uddannelse, er det langt oftest en erhvervsfaglig uddannelse, 

- når børn af forældre, som har en erhvervsfaglig uddannelse, gennemfører en ud- 

dannelse over forældrenes niveau, er det som oftest en kort videregående uddan- 

nelse, 

- når børn af fædre med en kort videregående uddannelse gennemfører en uddannel- 

se over faderens uddannelsesniveau, er det oftest en mellemlang videregående ud- 

dannelse. 

Hertil kommer børn af forældre med mellemlange videregående uddannelser, som pr. 

definition kun kan foretage den korte mobilitet i opadgående retning, dvs. selv gen- 

nemfører en lang videregående uddannelse. Det er også denne type uddannelse, disse 

børn oftest gennemfører. 

Desuden er det i den sammenhæng bemærkelsesværdigt, at egenrekrutteringen blandt 

- 40 -

ørn af forældre med lange videregående uddannelser er forholdsvis stor, idet børn af 

disse forældre oftest selv gennemfører en lang videregående uddannelse fremfor nogen 

anden type uddannelse. 

Øvrige sammenhænge: indkomst, køn og fødeår 

De økonomiske forhold lader sig ikke fornægte, når børn vælger uddannelse eller væl- 

ger uddannelse fra – i hvert fald for så vidt angår faders bruttoindtægt, idet der er en 

signifikant positiv sammenhæng mellem sandsynligheden for, at barnet vælger et givent 

uddannelsesniveau og faders indtægt. Moderens indtægt har til gengæld ikke den store 

effekt på barnets uddannelsesvalg. Velkendt er det, at de to køn har en tendens til at 

vælge forskellige typer af uddannelser. Således er det ikke overraskende, at pigerne i 

højere grad har valgt bachelor og mellemlange videregående uddannelser, hvor drenge- 

ne i højere grad har valgt erhvervsfaglige samt korte og længerevarende uddannelser. 

Endelig har børnenes alder en betydning for uddannelsesvalgene: des yngre de er, des 

større sandsynlighed er der for, at de dels har gennemført en erhvervskompetencegi- 

vende uddannelse og dels at uddannelsen har et højere niveau. 14 

Chanceulighed – en række scenarier 

Samtlige uafhængige variable – forældrenes uddannelsesniveau- og indkomst, barnets 

køn og alder har betydning for sandsynligheden for at vælge et uddannelsesniveau 

fremfor et andet. Forskellen i disse sandsynligheder, de såkaldte odds/ratios, kan være 

forholdsvis store. Fx er der mere end 34 gange større sandsynlighed for, at en mand, 

der var 41 år i 2001, og som har den mest favorable baggrund 15 gennemfører en lang 

videregående uddannelse fremfor ikke at tage en uddannelse - set i forhold til en jævn- 

aldrende kvinde, der har en relativt beskeden baggrund. 16 Hvis personen med denne 

beskedne baggrund i stedet er en mand, falder sandsynligheden til at være 31 gange 

større, hvilket vidner om, at der også eksisterer chanceulighed mellem kønnene. Som 

nævnt i foregående afsnit er der en forholdsvis kraftig tendens, der går i retning af, at 

børn af mødre med lange videregående uddannelser vælger uddannelse fra. Således 

14 Givet der inddeles hierarkisk: Ingen uddannelse, EUD, KVU, MVU, LVU 

15 Defineret som de, hvor både mor og far har lange videregående uddannelser, og hvor årsindkomsterne 

for hver forældre er over 500.000 (1975 kroner). 

16 Defineret som de, hvor både mor og far står uden erhvervskompetencegivende uddannelse, og hvor 

årsindtægterne for faderen er mellem75.000 og 100.000 (1975 kroner). 

- 41 -

øges oddsene for, at et barn tager en lang videregående uddannelse, hvis moderen fx 

selv har en mellemlang videregående uddannelse i stedet for en lang videregående ud- 

dannelse. Har faderen samtidig en lang videregående uddannelse og tjener mellem 

150.000 og 250.000 kr. 17 om året, er sandsynligheden for, at barnet tager en lang vide- 

regående uddannelse næsten 53 gange større - set i forhold til børn af forældre, hvor 

ingen har en erhvervskompetencegivende uddannelse, og hvor faderens indtægt er mel- 

lem 50.000 og 75.000 kr. 18 om året. Hvis man sammenligner to mænd, der begge var 38 

år i 2001, men som kommer fra to ikke helt så forskellige hjem, hvoraf det ene bestod 

af to forældre med en erhvervsuddannelse og det andet af to forældre med en mellem- 

lang videregående uddannelse, og faderens indkomst i hjemmet med de mellemlangt 

uddannede er 50 pct. højere end i det andet, så har sønnen fra hjemmet med de mel- 

lemlangt uddannede forældre 12 gange større sandsynlighed for at gennemføre en lang 

videregående uddannelse fremfor en erhvervsfaglig uddannelse i forhold til sønnen, 

hvis forældre har en erhvervsfaglig uddannelse. 

Hvis man i stedet betragter to døtre, der begge er født i 1961 og som kommer fra hen- 

holdsvis et hjem med forældre med en kort videregående uddannelse og forældre med 

en erhvervsfaglig uddannelse, hvor indkomstniveauet er det samme, har datteren, hvis 

forældre, der har en kort videregående uddannelse 2,3 gange større sandsynlighed for 

at tage en mellemlang videregående uddannelse fremfor en erhvervsfaglig uddannelse i 

forhold til datteren, hvis forældre har en erhvervsfaglig uddannelse. Til illustration af 

hvor stor indflydelse de økonomiske forhold har øvet på børnenes uddannelsesvalg, er 

der valgt et scenarium, hvor to mænd sammenlignes. Begge er født i 1966, og begge 

har forældre, hvor fædrene har en erhvervsfaglig uddannelse, og hvor moderen ikke 

har en erhvervskompetencegivende uddannelse. Indkomstmæssigt tjener den ene fader 

mellem 100.000 og 150.000, mens den anden tjener mellem 75.000 og 100.000 kr. 19 

Odds/ratioen for at sønnen af sidstnævnte skulle vælge at tage en erhvervsfaglig ud- 

dannelse fremfor at fravælge en uddannelse er 0,9 set i forhold til sønnen af den fader, 

der tjener mest. De økonomiske forhold har sagt med andre ord betydning for chance- 

ulighed, men har mindre betydning end forældrenes uddannelsesniveau. Den ovenfor 

nævnte opholdskraft blandt børn af forældre med lange videregående uddannelser er 

17 1975 kroner 



- 42 -

stærkere end den opadgående mobilitet, der er at finde blandt børn af forældre med 

mellemlange videregående uddannelser. Det ses ved at sammenligne to kvinder, begge 

født i 1965, og hvor begge deres mødre har korte videregående uddannelser, men hvor 

den ene kvindes fader har en lang videregående uddannelse, mens den anden kvindes 

fader har en mellemlang videregående uddannelse. Her er odds/ratioen for, at først- 

nævnte kvinde tager en lang videregående uddannelse fremfor en mellemlang videregå- 

ende uddannelse 1,7 set i forhold til den sidstnævnte kvinde. 

Dette ses i tabel 15 sammen med odds/ratios for en række andre scenarier. 

Opadgående mobile: Opnås en indkomstmæssig lighed ? 

Som nævnt er der ikke en lovmæssig sammenhæng mellem det fædrene ophavs uddan- 

nelsesniveau og det uddannelsesniveau barnet opnår, og således forekommer det, at 

nogle personer foretager et uddannelsesmæssigt tigerspring og tager en lang videregå- 

ende uddannelse på trods af, at begge forældre står uden erhvervskompetencegivende 

uddannelse. For de undersøgte kohorter gjaldt det, at 5.145 personer, 57 pct. var 

mænd, 43 pct. kvinder, og dermed var kvinderne lidt overrepræsenteret set i forhold til 

kønsfordelingen generelt blandt personer født mellem 1960 og 1967 som havde en 

lang videregående uddannelse. Der kan stilles det spørgsmål, om disse opadgående 

mobile også har opnået indkomstmæssig lighed med de personer, der også har en lang 

videregående uddannelse, men som har forældre, hvoraf mindst en har en erhvervs- 

kompetencegivende uddannelse. Set som et gennemsnit har de opadgående mobile en 

smule lavere arbejdsindkomst end øvrige (jf. tabel 16). 

Det ses endvidere, at forskellen mellem de der er opadgående mobile og andre perso- 

ners indkomst er størst i virksomheder, som ikke er statslig, primær eller amtskommu- 

nalt ejede. I tabel 17 er personer ansat i virksomheder, der ikke er statslige, primært el- 

ler amtskommunalt ejede differentieret yderligere efter aldersgruppe og køn. Her frem- 

går det tydeligt, at der er forholdsvis stor forskel på indtægterne mellem mænd, der er 

henholdsvis opadgående mobile og andre. Det skal bemærkes, at der i analyserne ikke 

er taget højde for, at sammensætningen af typer af lange videregående uddannelser kan 

være forskellige de to grupper imellem. Der er heller ikke taget højde for eventuelle al- 

dersforskelle ved færdiggørelsen af uddannelsen mellem mønsterbrydere og andre per- 

- 43 -

soner, hvilket kan forklare en del af indtægtsforskellen, såfremt de opadgående mobile 

gennemgående er ældre, når de dimitterer set i forhold til andre personer med lange vi- 

deregående uddannelser. 

IV. Mekanismer og faktorer 

Kohorter og uddannelsesinflation 

Munk (2001a, 2001b, 2002a, 2003a) har i registerundersøgelser fokuseret på forskellige 

fødselsårganges vilkår, dvs. chancen for at opnå sociale positioner. I analyser af 

livschancer kan tanken om, at uddannelse og social oprindelse alene bestemmer den 

sociale position, nuanceres ved at studere fødselsårgange. For unge kvinder og mænd 

vises, at andelen af unge mænd i velstillede sociale lag er faldet over en tidsperiode på 

10 år, mens det omvendte gør sig gældende for midaldrende mænd i velstillede sociale 

lag. Det kunne tyde på, at yngre mænd har fået sværere ved at opleve opadgående soci- 

al mobilitet. For kvinder ser billedet til dels omvendt ud, hvilket også kan konstateres i 

England (Egerton, M. & Savage, M. 2000), Frankrig, Holland og Norge. 20 

For Danmark er sandsynligheden for at opnå de høje sociale positioner er således min- 

dre for 1964-fødselsårgangen end for 1959- og 1954-årgangene, når man sammenligner 

dem som 31-årige. Dette gælder også for personer fra en akademisk baggrund, der så- 

ledes har mindre chance for at blive akademiker/direktør. Det viser sig endvidere, at ri- 

sikoen for at forblive ikke-faglært er større blandt de yngre årgange (se i øvrigt figur 3- 

6). 

De mobilitetsmønstre, som man tidligere har fundet i den danske ungdoms- 

forløbsundersøgelse, hvor ca. 80 pct. var født i 1954 og resten i 1955 eller 1953, gælder 

generelt set fortsat. Sammenhængen mellem social oprindelse, uddannelse, køn samt 

andre betydende forhold og social position (arbejdsstilling) påvirkes således af kon- 

junkturer og andre forhold, hvilket medfører, at forskellige fødselsårgange har forskel- 

lig chance for at opnå bestemte positioner i samme alder. 

20Chauvel 1998, 2001; Chenou 2001; Elstad 2000; Hansen, M.N. 1999; Munk 2001b, 2001c, 2003a. 

- 44 -

En forklaring er, at der i dag er flere velkvalificerede konkurrenter på arbejdsmarke- 

det, 21 idet et stigende antal unge har opnået mere uddannelse, dvs., at sandsynligheden 

for at få forskellige uddannelser og opnå forskellige sociale positioner ændres fra fød- 

selsårgang til fødselsårgang, men på et stadig højere uddannelsesniveau. 

Det kunne pege i retning af, at stigningen i andelen af unge, som opnår en akademisk 

kandidatuddannelse (som ikke udelukkende gælder børn af akademikere og direktører), 

har medført en slags devaluering af uddannelserne. Det betyder formentligt, at alderen 

for gennemførelsestidspunktet, opnåelse af specifikke grader, og hvor denne er gen- 

nemført, fx i udlandet, er afgørende (Bonke & Munk 2002; Munk 2002b). 

Resultatet er i øvrigt ikke overraskende, idet det allerede i 1979 blev vist i USA, at en 

fødselsårgangs størrelse – kombineret med konjunktur - har stor betydning for den en- 

keltes indtjeningsmuligheder. Tilsvarende ses, at ledighedsrisikoen ved en fødselsår- 

gangs indtræden på arbejdsmarkedet også påvirker senere arbejdsmarkedssucces. 

En anden forklaring er, at visse unge fra privilegerede klasser synes at undgå en kræ- 

vende akademisk livsbane og i stedet udnytter andre ”konverteringsstrategier”, som til- 

lader, at de går ind i nye sektorer i forhold til, hvad man skulle forvente ud fra deres 

sociale oprindelse. 

I analyser af livschancer er kohortevinklen en måde at nuancere tanken om, at uddan- 

nelse og klassebaggrund mv. alene bestemmer den sociale position. Denne dimension 

er i de senere år analyseret og diskuteret. 22 

Solga (2002) forfølger tanken om, at jo lavere uddannelse, jo sværere er det at få et job. 

Dette skyldes, at de fleste job besættes af (vel)uddannede personer, og at der derfor ik- 

ke er plads på arbejdsmarkedet til de, der ikke har nogen uddannelse. 

Grunden til dette skal findes i uddannelseseksplosionen. Der bliver således færre og 

færre, der ikke har nogen uddannelse, og uddannelsesniveauet er steget generelt. Begge 

dele er navnlig gældende for kvinder. Denne opgradering af det generelle uddannel- 

sesniveau har medført, at arbejdsgiverne i højere grad vælger ansatte efter uddannelses- 

mæssig baggrund (eksamensbevis) frem for andre karakteristika ved arbejdstageren. 

Det betyder, at uddannelse ikke blot er kvalificerende, men også bliver et blåstempel, 

der rammer uddannelsestageren, mens den uuddannede bliver stemplet som ubrugelig. 

21 Dog er andelen af svenske og danske studerende på de videregående uddannelser mindre end i andre 

lande i Europa (jf. EUROSTAT 2001). 

22 Irwin, S. 1995, 1996, 1998; Turner, B. 1998. 

- 45 -

Det, at de uuddannede ikke kan få job, er en tendens, der er blevet forstærket over tid i 

Tyskland. Således har de dårligst-/uuddannede fra de ældste kohorter haft lettere ved 

at finde et arbejde end de dårligst uddannede fra de yngste kohorter. …”today’s less 

educated people are excluded from qualified jobs more than the less-educated people 

of the older cohorts were” (Solga 2002:173). 

Solgas pointe er, at situationen i forhold til arbejdsmarkedstilknytning er blevet dårlige- 

re for de dårligst uddannede. Den opadgående mobilitet, som er at finde på arbejds- 

markedet, er blevet mindre for de dårligst uddannede. 

Solga mener desuden, at det ikke er tilfældigt, hvem det er der ender i gruppen af dår- 

ligst uddannede. Accepten af uddannelsescertifikater har betydet, at de dårligst stillede 

familier i højere grad tilhører denne gruppe, og at de via arbejdsmarkedets selektion 

bliver en mere homogen og reproduceret gruppe. Hvis fx man er barn af dårligt ud- 

dannede forældre med dertil hørende svag arbejdsmarkedstilknytning, har man større 

sandsynlighed for selv at blive dårligt uddannet og derved miste muligheder for at 

komme ind på arbejdsmarkedet. 

Studier bakkes op af resultater i Wolbers, M.H.J et al. (2001); De Graaf, P.M & Kal- 

mijn M. (2001). Kohorteeffekter er i en række andre lande blevet undersøgt, herunder i 

USA og England (Mayer og Loppo 2003; Blanden et al. 2003; Ermisch og Francesconi 

2003). 

Blanden, Jo et al (2003) viser, i et studie af to fødselskohorter fra henholdsvis 1958 ta- 

get fra National Child Development Study, og 1970 taget fra British Cohort Study, at 

den intergenerationelle immobilitet vokser, når de to kohorter sammenlignes. Blanden 

et al. viser, at forældres løn såvel som familieindkomst har større betydning for barnets 

indkomstmuligheder i den yngste kohorte. Disse tydelige stigninger fra den ældste til 

den yngste kohorte resulterer i et væsentligt fald i udbredelsen af den intergenerationel- 

le mobilitet. Undersøgelsen giver, at forbindelsen mellem forældres og børns økonomi- 

ske status er blevet stærkere. For 1958-kohorten gælder det, at sønner af familier fra 

den rigeste femtedel tjener 113 pct. mere end sønner fra den fattigste femtedel. For 

1970-kohorten gælder det, at sønner af familier fra den rigeste femtedel tjener 138 pct. 

mere end sønner fra den fattigste femtedel. I NCDS (1958) stiger 17 pct. sønner og 18 

- 46 -

pct. døtre fra den nederste gruppe til de øverste. Dette er faldet til henholdsvis 14 pct. 

og 15 pct. for BCS (1970). Der spores således et klart overordnet mønster i forbindelse 

med, at mobiliteten er blevet reduceret. 

Susan Mayer og Leonard Lopoo (2003) foretager en analyse med udgangspunkt i 

spørgsmålet om, hvorvidt begrænset mobilitet er udtryk for ulige muligheder i et sam- 

fund. De forsøger at finde en trend i forbindelse med den intergenerationelle mobilitet. 

Derfor måler de effekten af forældrenes familieindkomst på børnenes egen familieind- 

komst. Dette gøres med en forståelse af familieindkomst som udtryk for succes på bå- 

de arbejdsmarked og ægteskabsmarked. Der søges efter at afdække udviklingen i dette, 

og børnene deles op i 14 forskellige overlappende grupper på baggrund af fødselsår 

(1949-52, 1950-1953 etc.) 

Trenden for sønner født før 1952 stiger for derefter at falde, mens den stiger for døt- 

rene indtil 1960, hvorefter den falder. Sønnernes negative tendens efter 1951 er signifi- 

kant, dvs. at sønnernes intergenerationelle mobilitet bliver større for de, der er født i 

perioden 1951-65. Døtrenes positive tendens før 1962 er også signifikant, hvilket bety- 

der, at døtrene har oplevet en mindre intergenerationel mobilitet for de, der er født i 

årene 1949-62. De tidsperioder, der ligger uden for de to intervaller (dvs. 1949-51 for 

drenge og 1962-65 for døtre), viser det modsatte, men koefficienterne er ikke signifi- 

kante. Fordi der er usikkerhed forbundet med undersøgelsens ydergenerationer, kan 

Mayer og Lopoo ikke udtale sig om, hvorvidt de observerede trends er en generel 

trend, der er gældende uden for den tidsperiode, der er medtaget i undersøgelsen. 

Også Ermisch og Francesconi (2003) gennemfører analyse af kohorteeffekter. De ob- 

serverer, et tydeligt fald i den intergenerationelle elasticitet fra den ældste kohorte – de 

der er født før 1941 – til den yngste – de der er født efter 1970. Ermisch og 

Francesconis undersøgelse viser, at det engelske samfund er blevet mere mobilt set 

over tid, men nævner alligevel det forbehold, at oplysningerne om de undersøgte ko- 

horter er indsamlet på samme tidspunkt, altså på forskellige tidspunkter i de enkelte re- 

spondenters liv. 

- 47 -

Uddannelsesstrukturen har forskellig betydning i de europæiske lande 

Shavit & Müller (1998, 1999) viser, at uddannelsessystemerne producerer ulighed. Det- 

te tyder på, at de mere almene orienterede studier/uddannelser medfører en større grad 

af ulighed, idet der fx i erhvervsskolerne lægges mere vægt på almene kvalifikationer, 

og det stiller alt andet lige akademiker børn bedre. Disse studier peger i retning af, at 

selektionerne sker gennem forskellige typer af settings for uddannelserne (se også Ha n- 

nan 2000; Mayer 1999). 

I et komparativt studie af sammenhængen mellem social baggrund, uddannelse, ud- 

dannelsessystem og social position vises en betydelig korrelation mellem uddannelse og 

social position (Shavit & Müller 1998). Sammenhængen er stærkere for kvinder end for 

mænd. Forskellen på mænd og kvinder er, at mænds sociale position i højere grad formid- 

les af faderens sociale position. Eksempelvis kan det nævnes, at moderens erhvervsplace- 

ring har større betydning for døtrenes sociale position i Frankrig, det vil med andre ord 

sige moderens tilknytning til arbejdsmarkedet er en væsentlig faktor. 

Generelt kan man konkludere, at uddannelse har stor betydning for den sociale position, 

og at uddannelse betyder mere og mere, men andre faktorer spiller også ind, idet det dog 

hidtil ikke har været muligt at observere alle baggrundsfaktorer. Studiet peger endvidere 

på, at sammenhængen varierer mellem nationerne, hvilket bl.a. skyldes uddannelsessyste- 

mernes forskellighed. Eksempelvis er det i Tyskland afgørende, at mænd har gennemført 

en erhvervsfaglig uddannelse i forhold til at opnå et job som faglært frem for et job som 

ikke-faglært, mens formel erhvervsfaglig uddannelse ikke har den samme betydning i Eng- 

land, Sverige og Irland. Betydningen af uddannelse er således vigtig for jobmuligheder, 

men der er en betydelig forskel landene imellem, idet mænd i en del lande er mere af- 

hængige af deres specifikke uddannelsesmæssige status, det gælder fx i Tyskland og 

Holland, men ikke i England. Nordiske børn fra ikke-højtuddannede hjem klarer sig 

bedre i uddannelsessystemet. Piger fra mellemlaget klarer sig bedre i uddannelses- 

systemet, når man sammenligner med tidligere perioder. Drenge, specielt sønner af ik- 

ke-faglærte og lignende, har problemer med at klare sig i uddannelsessystemet (som 

åbenbart er fremmede i forhold til dele af uddannelsessystemet, jf. Munk 2002d). 

- 48 -

Kognitive evner og gener 

Uddannelse kan måske virke fremmende for mobiliteten, idet dog den sociale udrust- 

ning (habitus) og evner/færdigheder også spiller ind på forskellige måder, idet evner og 

uddannelse kan være korreleret (diskuteret af McIntosh & Munk 2003; Peters & Mullis 

1997, der tyder på, at testscoren er påvirket af den sociale baggrund (se også McIntosh 

& Munk 2002a, Plug 2002; Plug 2003). For så vidt angår chancen for at opnå en ud- 

dannelse og en længere uddannelse, tyder komparative studier på en vis svækkelse i 

sammenhængen mellem social oprindelse og uddannelsesmuligheder, navnlig i Sverige og 

Holland 23 (jf. Shavit & Blossfeld 1993; Esping-Andersen 2003; se også Bonke & Munk 

2002). Der er dog uenighed om dette på grund af metodiske problemer. (jf. Cameron 

& Heckman 1998, 2001; McIntosh & Munk 2003). 

I Plug og Vijverberg (2003 [2001]) argumenteres for, at IQ (som refererer til IQ- 

testscoren i Wisconsin Longitudinal Survey) kan ses som et medierende led mellem 

forældres uddannelsesniveau og barnets opnåede uddannelsesniveau, idet de sammen- 

holder biologiske børn med adoptivbørn. De følger den opfattelse, at intelligente for- 

ældre får intelligente børn, som i højere grad opnår lang uddannelse. Derfor vælger de 

at sammenholde de genetiske forudsætninger med de sociale forudsætninger i forhold 

til overførslen af IQ. Ved at inkludere et interaktionsled mellem forældres IQ og det at 

være adopteret (Plug og Vijverberg 2003 [2001]), i forhold til antal års uddannelse, fin- 

der de frem til, at ca. 75 pct. af overførslen af IQ sker igennem gener (der falder til 55- 

60 pct., når der tages højde for familieindkomst). Dette viser, at opnået uddannelsesni- 

veau i høj grad er genetisk bestemt. 

Plugs og Vijverbergs (2003) fokusering på IQ som medierende led mellem forældres 

uddannelse og egen uddannelse er i tråd med andre undersøgelser, hvor det påpeges, at 

disse medierende led er af interesse (jf. Esping-Andersen, 2003; McIntosh og Munk, 

2002, 2003). Deres resultater om betydningen af gener som udslagsgivende i forhold til 

opnået uddannelsesniveau bliver yderligere forklaret af Plug (2002), som fastslår, at den 

intergenerationelle mobilitet (overførsel af ressourcer) kan forklares gennem gener, 

men det præciseres samtidigt, at forældres (faderens) uddannelse betyder mest for mo- 

biliteten (Plug, 2002:6). Der peges på, at grunden til at moderens uddannelse mister 

23Shavit & Blossfeld 1993; Jonsson1993a. 

- 49 -

forklaringskraft i forbindelse med adoptivbørnene er, at det ikke kan fastslås, hvilken 

alder adoptivbørnene havde ved adoptionen. Således er det ikke muligt for Plug at tage 

forbehold for, at nogle af adoptivbørnene kan være blevet adopteret i en sen alder 

(ibid.:7-8). Modellen mangler derfor den tidlige førskole- socialisering i nogle tilfælde, 

hvilket kan medføre moderens manglende signifikans. Disse forbehold får Plug til at 

konkludere, at de biologisk nedarvede forudsætninger findes, men at de kun kan til- 

skrives mindre betydning end de, der kommer af forældres uddannelsesniveau. Således 

forklarer familiegener ca. 30 pct. af påvirkningen fra faderens uddannelsesniveau på 

barnets uddannelsesniveau og ca. 50 pct. af påvirkningen fra moderens uddannelsesni- 

veau på barnets uddannelsesniveau (ibid.:6). 

Det kunne tyde på, at den direkte påvirkning, som Plug og Vijverberg (2003) identifice- 

rer fra forældres IQ til barnets IQ, kan være medieret gennem sociale forhold. De tager 

i deres model højde for forældres forskellige påvirkningsmulighed gennem en opdra- 

gelsesfaktor, men der er andre forhold, som kan spille ind. Da IQ-testen først blev 

gennemført i 17-årsalderen virker dette som en fornuftig anke over, at andre sociale 

forhold så som opvækstkvarter, uddannelsesinstitution m.m. kan have haft indflydelse i 

de 17 år fra fødslen, og til testen blev gennemført. Disse forhold er der på intet tids- 

punkt taget forbehold for, hvorfor de formentlig opsluges af den genetiske faktor. Ef- 

fekten af den genetiske faktor for den intergenerationelle mobilitet kan derfor tilskrives 

en større effekt, end den måske i virkeligheden har. Denne pointe findes også hos Plug 

(2002:5-6), som netop påpeger, at der er mange forhold, der ikke er taget højde for i 

analysen, og derfor kan de estimerede sandsynligheder være i overkanten. Det kan ikke 

afvises, at gener, sammen med sociale betingelser, er medierende faktorer for den in- 

tergenerationelle mobilitet. 

Udover at denne pointe nævnes af Plug (2002), er den også fremført i McIntosh & 

Munk (2003), Social arv 1999:55 Erikson & Jonsson 1993, Peters & Mullis 1997). 

Andersen, A.M. et al. (2001) gennemførte en undersøgelse på data indsamlet af: PISA 

(Programme for International Student Assessment) med det formål at sammenligne 

elevers kognitive evner på tværs af landegrænser, og vise hvordan disse kognitive evner 

er betinget af forældrenes uddannelse. Danske elever, hvis forældre har en lang uddan- 

- 50 -

nelse, har lige så gode kognitive evner målt på læsefærdigheder, som elever fra andre 

nordiske lande med veluddannede forældre. Til gengæld har elever, hvis forældre har 

en kort uddannelse, dårligere læsefærdigheder sammenlignet med elever fra andre nor- 

diske lande. Der synes således at være en mere skæv fordeling af kognitive evner hos 

elever i Danmark i forhold til, hvilken uddannelseslængde forældrene har. Således kla- 

rer elever med kortest uddannede forældre sig relativt dårligere i læsefærdighedstest i 

forhold til elever med længst uddannede forældre sammenlignet med vores nabolande 

(jf. figur 2). Finland ligger dog på et generelt højere niveau end de andre nordiske lan- 

de. 

Den skæve fordeling af betydningen af forældrenes socioøkonomiske placering i Dan- 

mark fro læsningen er nogenlunde identisk med den, der findes i Norge og Sverige. 

Det gælder, at jo højere socioøkonomisk status forældrene har, desto bedre læsefær- 

digheder har barnet. Samtidigt synes denne sammenhæng at være ganske signifikant for 

de nordiske lande, navnlig i Danmark, Norge og Sverige. Netop i de nordiske lande sy- 

nes forældrenes socioøkonomiske status at spille en større rolle end i mange af de an- 

dre OECD-lande, fx kan over halvdelen af forskellen i læsefærdigheder i Danmark for- 

klares ud fra forældrebaggrund. 

Samtidigt spores der i undersøgelsen en sammenhæng mellem elevernes læsefær- 

digheder og i hvor høj grad, der i hjemmet findes kulturelle besiddelser og uddan- 

nelsesressourcer. Kulturelle besiddelser defineres som klassisk litteratur, digtsamlinger 

og kunstværker, mens uddannelsesressourcer defineres som ordbøger, et skrivebord at 

læse/studere ved samt lærebøger. Disse faktorer bliver omregnet til et indeks, hvor en 

forøgelse på et point vil medføre en forøgelse i læsefærdigheder. Sammenligninger af 

forskellige skolers gennemsnitlige forældrebaggrund, upåagtet af elevens egen foræl- 

drebaggrund (denne neutraliseres ved at blive fastlåst, og effekten af den er derfor den 

samme for alle elever) og læsefærdighederne viser, at der ikke er den store forskel mel- 

lem skolerne i Danmark sammenlignet med andre OECD-lande. Således scorer en elev 

med socioøkonomisk velplacerede kammerater ikke mange flere points i gennemsnit i 

læsefærdighedstest end en elev med dårligt placerede kammerater. 

- 51 -

I Tyskland derimod er der stor forskel på skolerne. Dette tyder på, at der i Danmark vil 

være en forholdsvis lille effekt på at udjævne skolernes gennemsnitlige socioøkonomi- 

ske forældrebaggrund – i hvert fald i forhold til i Tyskland. Andersen et.al. foreslår der- 

for, at man skal kigge på andre aspekter ved den danske folkeskole for at højne læse- 

færdighederne for danske elever. I stedet peger forfatterne på, at den differentierede 

undervisning ikke er differentieret nok, eller som forfatterne skriver: ”at den ikke i til- 

strækkelig grad er blevet ført ud i livet”. Andersen et al. peger på, at de svage elever ik- 

ke modtager nok hjælp, mens de bedste elever ikke bliver stimuleret nok. 

I Unicef-rapporten (2002) anvendes flere Surveys. Den ene er den førnævnte PISA- 

undersøgelse, der er lavet af OECD, mens en af de andre er TIMSS-undersøgelsen, der 

er lavet af the International Association for the Evaluation of Educational Achcieve- 

ment. PISA-undersøgelsen er fra 2000, mens TIMSS er gennemført over to omgange i 

henholdsvis 1995 og 1999. Via PISA-data fremgår det, hvordan moderens manglende 

uddannelse betyder noget for barnets manglende læseevner. Et barn i Danmark har 

240 pct. større sandsynlighed for at havne i den nederst fjerdedel i undersøgelsens læ- 

sefærdighedstest, hvis moderen ikke bestod en videregående uddannelse i forhold til, 

hvis hun gjorde. Det kan kort bemærkes, at Danmark i dette tilfælde ligger i den tunge 

ende (på 20.-pladsen ud af 24), hvad angår mindst overførsel, således at moderens 

manglende uddannelse har stor negativ indflydelse på barnets læsefærdigheder, mens 

det forholder sig modsat i Finland, Island, Norge og Sverige, der indtager henholdsvis 

4., 5. og 6.-pladsen. Survey, TIMSS-undersøgelsen giver et billede af, hvor meget det 

betyder for børns læsefærdigheder, hvis hjemmet har under 25 bøger i forhold til, hvis 

det har over 25. Her er Danmark ikke repræsenteret, men det kan nævnes, at de lande, 

hvor det kun betyder lidt for børnenes læsefærdigheder, netop er de lande, vi normalt 

sammenligner os med (Holland, Island, Norge). 

De to førnævnte undersøgelser behandler desværre ikke, hvad disse evner betyder for 

fremtidig uddannelse, stilling eller indkomst – hvilket ellers kunne være interessant. 

Derfor kan det i denne forbindelse ikke afgøres, hvorvidt læsefærdigheder er en kom- 

petence gennem hvilken, den enkelte kan opleve en opadgående mobilitet. Det skal 

- 52 -

dog præciseres, at fordelingen af denne kompetence synes at være skævt fordelt. Såle- 

des betyder det, at de der kommer fra en mindre gunstig oprindelsesposition alt andet 

lige har sværere ved at tilegne sig gode læsefærdigheder. Det er på baggrund af data ik- 

ke muligt at udtale sig om, hvorvidt gode læsefærdigheder er fremmende for, om man 

tager en længere uddannelse. Dette virker dog sandsynligt, hvorimod det omvendte 

forhold (at gode læsefærdigheder betyder mindre uddannelse) virker ulogisk. Som Han- 

sen (1995) var inde på, så bliver de med ringeste læsefærdigheder overhovedet ikke ka- 

naliseret ind i de lange videregående uddannelser. Der er således noget der tyder på, at 

gode læsefærdigheder er fremmende for de opadgående mobilitetschancer. I denne 

sammenhæng er det dog værd at pointere, at læsefærdigheder højst sandsynligt ikke er 

den eneste kompetence, der er med til at fremme den opadgående mobilitet. 

En skæv fordeling i det medierende led, som læsefærdigheder kan benævnes, kan være 

fordrende for en skæv fordeling i mobilitetschancerne. En skæv fordeling, der ikke 

fremmer mobilitetschancerne for de, som kommer fra mindre gunstige oprindelseskår. 

Esping-Andersen (2003) har foretaget en undersøgelse på baggrund af PISA-surveyen. 

Samtidig medtages undersøgelsesdata fra SIALS-undersøgelsen (Second International 

Adult Literacy Survey). Esping-Andersen fokuserer bl.a. på familiers kulturelle kapital 

og dennes betydning for kognitive evner. Dermed afviser han, at det primært er foræl- 

drenes økonomiske investering i barnets uddannelse, der er udslagsgivende for barnets 

livschancer (Esping-Andersen 2003: 11-12). Kulturel kapital bliver i analyserne brugt 

side om side med forældrenes uddannelse som baggrundsvariabel, hvilket divergerer 

fra den måde Bourdieu (1986) definerer kulturel kapital på (se side: 9). Her betyder ud- 

dannelsesniveau og –type om ikke det hele, så en væsentlig del for, hvordan en persons 

kulturelle kapital identificeres. Uddannelse betragtes således som en væsentlig faktor 

for den kulturelle kapital, og forholdet mellem dem er derfor korreleret betydeligt i en 

teoretisk forståelse af dem. 

Dette kan ikke siges om Esping-Andersens måde at definere kulturel kapital. Da han 

bl.a. baserer sin undersøgelse på den førnævnte PISA-survey, bruger han i høj grad de 

samme indikatorer for kulturel kapital som Andersen et al. og UNICEF. Esping- 

Andersen bruger således i højere grad variable, der fortæller, hvordan den kulturelle 

- 53 -

kapital kommer til udtryk, nemlig hvor mange bøger familien har, i hvor høj grad fami- 

lien er til klassisk musik, teater m.m., og i hvor høj grad familien diskuterer litteratur 

o.l. Karakteristika svarer til forskellige ressourcer og kompetencer som anført i begyn- 

delsen af notatet. Disse ressourcer og kompetencer i familien er bl.a. afhængig af for- 

ældrenes uddannelsesniveau, stilling, indkomst m.m. 

Esping-Andersen påpeger desuden, at forældrenes påvirkning af barnet er størst i de 

tidlige år af dets liv, en pointe, som også er fremført i Munk (2002d). Det er således 

førskole påvirkningen, der er mest udslagsgivende for, hvad man senere opnår i livet 

(her tænkes på: uddannelse, indkomst, karriere – men også kriminalitet og skole-frafald 

osv.). Esping-Andersen fokuserer derfor på forældres mulighed for at påvirke deres 

barns kognitive evner. 

Endelig viser Esping-Andersen, at kognitive evner betyder noget for, hvilket ind- 

komstniveau man opnår, selvom der samtidig testes for betydningen af uddannelse. Så- 

ledes er man ikke nødvendigvis afhængig af at have en uddannelse, hvis man er dispo- 

neret med gode kognitive evner for at klare sig godt. Der er dog ingen tvivl om at be- 

siddelse af begge aspekter i høj grad skaber bedre livschancer end besiddelse af blot 

den ene. Dette betyder ikke, at kognitive evner ikke har indflydelse på, hvilken uddan- 

nelse man får, blot at gode kognitive evner også forøger livschancerne uafhængigt af 

uddannelse. 

Det betyder, at kognitive evne kan betragtes som det medierende led mellem ba g- 

grundsfaktorer som forældres uddannelse, kulturelle kapital og socioøkonomiske status 

og barnets uddannelse, kulturelle kapital og socioøkonomiske status. Derfor er det in- 

teressant at undersøge, hvor meget de forskellige karakteristika ved forældrene er ud- 

slagsgivende for udviklingen af barnets kognitive evner. Kognitive evner er defineret 

som bl.a. læse- og regnefærdigheder, men da Esping-Andersen har lavet statistiske un- 

dersøgelser på flere forskellige surveys (PISA og IALS), henleder vi opmærksomheden 

på det, der er anført som kognitive evner i forbindelse med de afrapporterede tabeller, 

19 og 20. I disse tabeller fokuseres der på effekten af karakteristika ved faderen på bar- 

nets kognitive evner. Esping-Andersen viser således forskellen i hvilke baggrundsfakto- 

- 54 -

er, der influerer på testresultater af børns kognitive evner i syv OECD-lande, jf. tabel 

20. Resultaterne viser, at kulturel kapital betyder mere for barnets kognitive evner end 

både faderens uddannelse og forældrenes socioøkonomiske status i alle de 5 OECD- 

lande. Her henvises dog til de forbehold, der er nævnt over for Esping-Andersens mo- 

del, jf. forholdet mellem forældreuddannelse og kulturel kapital, som blev nævnt på fo- 

regående side. 

Hvis vi kun betragter faderens uddannelse, viser det sig at den har mest indflydelse på 

fordelingen af kognitive evner i Danmark og Tyskland. Omvendt forholder det sig 

med familiens socioøkonomiske status, og her betyder denne baggrundsfaktor mindst i 

Danmark og Tyskland (og Canada). Disse tal er ikke umiddelbart sammenlignelige med 

de, der er præsenteret i afsnittet om Andersen et al. (2001). Dette skyldes, at Esping- 

Andersens statistiske analyser er mere avancerede end de af Andersen et.al. I Esping- 

Andersens analyse indgår flere uafhængige variable ved siden af forældrenes socioøko- 

nomisk status, end i Andersen et al., som behandler forældrenes socioøkonomiske sta- 

tus som eneste uafhængige variabel. Esping-Andersen tager således højde for andre ef- 

fekter end den, der kommer af forældrenes socioøkonomiske status. 

I Sverige har faderens uddannelsesniveau ingen signifikant betydning for kognitive ev- 

ner, og det er også i Sverige, hvor familiens kulturelle kapital betyder mest. Hvis man 

sammenligner Sverige med USA, viser det sig, at der er en stor forskel i den intergene- 

rationelle transmission mellem forældre og børn i disse to lande. Transmissionen er be- 

tydelig lavere i Sverige og mobiliteten således højere. Til trods for dette mener Esping- 

Andersen, at de mekanismer, der transmitterer mobilitetschancer, er de samme uanset 

land. Derfor flytter Esping-Andersen blikket fra de intergenerationelle forhold til mere 

fordelingsmæssige forhold. Sverige har en mere komprimeret løndistribution i forhold 

til USA. Esping-Andersen taler derfor for, at social oprindelse i lighedsbaserede sam- 

fund betyder mindre for de uddannelsesmæssige og erhvervsmæssige livschancer, end 

det gør i mere ulige samfund. Forklaringen på dette skal findes i den forskel, der er i 

velfærdsfordelingen i de to lande. Det er nærmest umuligt for de fattigste familier i 

USA at skaffe ordentlig kvalitetsbørnepasning, hvilket ikke er tilfældet i Sverige, hvor 

der er høje pædagogiske standarder forbundet med børnepasningen. Dette er vigtigt, 

- 55 -

fordi det netop er i de første år af barnets liv, at påvirkningen af livsbanechancerne er 

størst, og på den måde bliver sammenhængen mellem løn og human kapital svagere i 

Sverige. Derudover er den veludbyggede offentlige børnepasning i Sverige med til at 

udligne indkomstforskellen mellem kvinder og mænd, da kvinderne i højere grad kan 

være aktive på arbejdsmarkedet. 

Penge bliver således en vigtig ressource for et barns opvækst. Det er pengene, der af- 

gør, om familien oplever finansiel stabilitet, hvilket har betydning for, om barnet for- 

bliver i skolen (eller dropper ud for at tjene penge). Derfor foreslår Esping-Andersen, 

at investeringer i familien er en måde at forbedre mobiliteten, da det giver flere børn 

muligheder for at fuldføre deres potentiale i forhold til at optimere deres livschancer. 

Disse anvisninger virker gode på baggrund af Esping-Andersens resultater, men forkla- 

ringskraften bag disse resultater kan dog blive svækket af det analytiske skel, der med- 

fører en sidestilling af forældrenes uddannelse og kulturelle kapital, hvor der ikke tages 

højde for sammenhængen mellem dem. Esping-Andersen anslår dog kimen til at foku- 

sere på et medierende led mellem oprindelse (forældres uddannelse) og egen uddannel- 

se. Indledningsvist er det anvist, hvordan der i dette notat teoretisk kan identificeres 

flere medierende led, der overordnet er beskrevet som ressourcer og kompetencer. For 

at kunne bedrive en kvantitativ metode på disse begreber, skal de imidlertid gennem en 

grundig operationalisering – en opgave, der ikke er muligt i dette notat. Korrelations- 

leddet mellem oprindelse og destination kan sagtens tåle mere opmærksomhed i for- 

hold til kognitive evner og navnlig i forhold til de kulturelle og sociale aspekter. 

McIntosh og Munk (2002b) har ligeledes i projektet om den intergenerationelle trans- 

mission af fordele og ulemper gjort opmærksom på de medierende faktorer mellem so- 

cial oprindelse og klassedestination. Dette projekt er dog under udvikling, men de teo- 

retiske pointer, som præsenteret i begyndelsen af notatet, kan siges at være en udled- 

ning af centrale pointer hentet i udformningen af denne undersøgelses indledningsvist 

opstillede teoretiske ramme. Derimod forventes der først at ligge statistiske resultater i 

løbet af efteråret. 

Jæger (2003) beskæftiger sig ligeledes med andre medierende led end kognitive evner 

(som det blev præsenteret i afsnittet om Hansen 1995), men også med mere socialt ori- 

- 56 -

enterede faktorer. Det fastslås på baggrund af statistiske analyser, at også familiemæssi- 

ge forhold som alvorlig sygdom eller boligsituation har en effekt på mobilitetschancer- 

ne (Jæger 2003: 25-26). Analyserne undersøgelse er dog en del af nogle indledende un- 

dersøgelser i forbindelse med en begrebsafklaring og identifikation af ”mønsterbryde- 

re”. Det påpeges bl.a., at der endnu ikke foreligger et tilstrækkeligt teoretisk begrebsap- 

parat til at identificere de faktorer, der er udslagsgivende for opadgående social mobili- 

tet (mønsterbrud) (se dog Munk 1998, 2003b). 

Processer 

I en række studier undersøgelser fokuseres på, hvad der ”forhindrer” eller bidrager til 

at fastholde den sociale selektion, som grundlægges meget tidligt. Bernstein (1971, 

2001) og Callewaert og Nilsson (1979, 1980), Rasmussen (1998), Broady (1986, 1998) 

og Frykman (1998, 2003) peger navnlig på den uformelle (ind)læring som den faktor, 

der er med til at cementere forskelle i muligheder for de forskelle sociale grupper 

(Lindblad og Sahlström 1998). Skolens ”sprog”, som formidles af lærerne, er ofte 

”middelklasse” og ”bogligt” orienteret, hvilket medfører ulige betingelser for børnene i 

skolerne. Børn fra sociale lag med få ressourcer er ofte de børn, som ikke kan mestre 

de sprogkoder, der svarer til skolens indirekte og direkte krav. Børn fra forskellige 

hjem kan i det hele taget være i en situation, hvor de har begrænsede (”restringerede”) 

sprogkoder, som betyder, at de ikke i samme grad er i stand til at formulere sig i det 

(”elaborerede”) sprog som typisk kræves og fordres i skolen og senere hen i uddannel- 

sessystemet (Chouliaraki 2001: 31). Dermed er disse børn ikke i samme grad disponeret 

for ”succes” i skolelivet, som er meget bogligt orienteret. 

I den forbindelse kan der endvidere peges på overgangene mellem de forskellige insti- 

tutioner i uddannelsessystemet. I andre kvalitative studier har man videre undersøgt 

processer i klasserummet (i folkeskolen) - der indebærer forskellige lærings- og skole- 

forløb for den enkelte elev. Det viser sig, at der foregår samvær og interaktioner, som 

ikke direkte har at gøre med boglig og praktisk indlæring, både i forhold til, hvad man 

rent faktisk lærer, og i forhold til, hvilket sprogrum man lærer at omgås. Dette 

- 57 -

sprogrum lærer man måske aldrig at forstå, idet dette fordrer mestring af bestemte 

sprogkoder. 

Få undersøgelser handler om at vise sammenhængen mellem processer i ”klasserum- 

met” og den generelle selektion, der sker mellem de forskellige trin i uddannelsessy- 

stemet, dvs. både de faktuelle transitions-selektioner mellem forskellige uddannelsestrin 

og de bidragende processer inden for uddannelsessystemet. Der tænkes på klasserums- 

processen. 

I Rasmussen (1998) kobles der fx til processerne i skolen og de mere kvalitative aspek- 

ter af den sociale sortering. Billedet på lave/høje mat-fys-drenge og lave/høje-piger il- 

lustrerer de kulturelle og sociale ”settings” knyttet til gymnasieskolen. Sådanne beskri- 

velser er fraværende i langt hovedparten af andre undersøgelser (se dog Erikson og 

Jonsson 2000). Den opbakning som forældrene tilbyder mat-fys-drengene er legenda- 

risk, og især er disse drenge meget aktive i sport osv. Nu daterer undersøgelsen sig 15 

år tilbage i tiden, og meget er ændret siden, men det tyder på, at de elever som klarer 

sig bedst, faktisk lever et mangfoldigt liv med mange forskelligartede tilbud og gøremål. 

I klasserummet bidrager processerne til at ”opmuntre” de elever, der i forvejen signale- 

rer dygtighed og overskud, hvilket oftest udtrykkes gennem sproget (sprogpraksis). Det 

at sproget og andre forhold har en særlig betydning (imidlertid skal det understreges, at 

der ikke er foretaget sådanne undersøgelser igennem en årrække, idet forskningspro- 

grammet Social Arv 2001-2003 dog peger på en del fænomener) påtvinger eleverne en 

vilkårlighed i de pædagogiske aktiviteter (Bourdieu & Passeron 1977), der er grundlaget 

for den sociale selektion, som finder sted i skolerne, da disse aktiviteter ”overføres” 

som en vilkårlig kultur. Vilkårlig refererer til, at indholdet og metoden knyttet til de 

pædagogiske aktiviteter bygger på de rådende sociale forhold inden for og uden for 

skolen. Det handler således ikke i første omgang om økonomiske eller politiske mulig- 

heder, men om pædagogiske processer, herunder kommunikation. Her er det navnlig 

vigtigt at fokusere på de sprogkoder, som er indlejret og fungerer i det pædagogiske 

rum, herunder hvilke mekanismer der er synlige og usynlige, henholdsvis stærke og 

svage for den enkelte elev. I det hele taget er det afgørende at betragte det, man kunne 

kalde for rammesætningen af pædagogikken og sprogpraksis (jf. Bernstein 2001). 

- 58 -

Konklusion og sammenfatning 

I notatet belyses omfanget af social mobilitet, hvilke processer og mekanismer, der 

hæmmer og fremmer social mobilitet samt hvilke forhold, der synes at have betydning 

for omfanget af social mobilitet, navnlig ressourcer og kompetencer. Notatet bygger på 

såvel litteratur fra Danmark som internationale studier samt i mindre omfang på nye 

analyser af eksisterende data. Den opadgående sociale mobilitet beskrives i forhold til 

de tre ”stationer” social position (i betydningen arbejdsstilling), uddannelse og ind- 

komst. 

En definition på social mobilitet: 

Den sociale mobilitet udtrykker, hvor stor en andel som har byttet social position i re- 

lation til sin opvækst. Der ses ofte på den sociale mobilitet mellem to generationer, 

dvs. en søns eller datters mobilitet i forhold til forældre, en relation som antages at væ- 

re medieret af generelle opvækstforhold og egen udrustning. Den opadgående mobili- 

tet er den mobilitet, der indebærer, at en person rykker mindst et trin opad enten soci- 

alt, uddannelsesmæssigt eller indkomstmæssigt. 

Strukturel mobilitet 

Hvis mobiliteten er beskeden, indebærer det ofte, at den sociale reproduktion er udtalt, 

dvs. afstanden mellem forskellige sociale grupper og generationer i samfundet gentages 

med samme mønster som hidtil set. Omvendt, hvis mobiliteten er stor, kan samfundet 

tolkes som værende mere åbent. En del af mobiliteten skyldes, at samfundet ændres struk- 

turelt. Når der taget højde for dette, siger fluiditeten noget om, hvorvidt der er lige mulig- 

heder for uddannelser og arbejde, og dermed kan man sige noget om den mobilitet, der 

ikke er forårsaget af strukturelle forhold. 

Det er således afgørende at fokusere på både individers mobilitet og på mobiliteten 

som en integreret del af de sociale processer og strukturer. Flere mobilitetsstudier viser, 

at den sociale mobilitet må tilskrives ændringer af sociale strukturer, herunder navnlig ar- 

ten og omfanget af jobs over tid. Eksempelvis er der langt færre landmænd og selv- 

stændige i dag end tidligere, samtidigt med at der er langt flere funktionærer. Dette er 

- 59 -

den væsentligste grund til den opadgående sociale mobilitet over tid. 

Ressourcer, kompetencer og strategier: forudsætninger for opadgående mobilitet 

Gennemgående i notatet er en persons ressourcer, kompetencer og strategier i livsba- 

nen fremhævet, idet man ønsker at forklare succes i uddannelsessystemet, på arbejds- 

markedet, etc. Og dermed de forhold der betinger opadgående social mobilitet, idet 

både ressourcer, kompetencer og strategier via familien (uddannelse, indkomst, social 

position, kulturelt miljø, kognitive evner etc.) og uddannelsesinstitutioner (indretning af 

veje, særlige skoler, pædagogik etc.) samt fra personen selv (egne evner, kapacitet etc.) 

antages at være forudsætninger for opadgående mobilitet. 


Den samlede opadgående sociale mobilitet mellem faderens sociale position og den 

enkelte søns/datters sociale position opleves af næsten hver anden person, idet dog en 

del af denne mobilitet kan forklares ud fra strukturelle ændringer af samfundet. Den 

opadgående sociale mobilitet, der ikke forårsages strukturelt, opleves af næsten hver 

fjerde person. I øvrigt ser det ud til, at kvinders og mænds opadgående mobilitet ligger 

på nogenlunde samme niveau. Der kan således konstateres en vis social mobilitet, idet 

egenrekrutteringen til en række sociale positioner (men ikke alle) stadig er markant, det 

gælder eksempelvis de personer, der kommer fra et landmandsmiljø og som bliver 

landmænd eller de personer, der kommer fra et faglært miljø og som bliver faglærte. 

Den nedadgående mobilitet, der ikke forårsages strukturelt, opleves af godt hver tiende 

person. 

Uddannelsesmobilitet 

Den opadgående uddannelsesmobilitet varierer med den sociale baggrund og afhænger 

således af forældrenes uddannelse. Chancen for at et barn opnår en lang videregående 

uddannelse er lidt over tolv gange større for børn, hvor mindst en af forældrene har en 

lang videregående uddannelse end for børn af forældre med ingen uddannelse. Dertil 

kommer, at der er næsten syv gange større chance for, at børn, hvor mindst en af for- 

ældrene har en lang videregående uddannelse, ender med en lang videregående uddan- 

- 60 -

nelse i forhold til børn af forældre, hvor mindst en forældrene har en erhvervsfaglig 

uddannelse. Jo højere uddannet faderen er, jo højere uddannet bliver barnet, hvilket al- 

le de undersøgelser, der refereres til i dette notat, er enige om. 

Den opadgående mobilitet viser sig bl.a. ved, at knapt en ud af fem børn af forældre 

uden uddannelse opnår en videregående uddannelse. Godt en ud af fire børn af foræl- 

dre med erhvervsfaglig uddannelse opnår en videregående uddannelse. Dette modsva- 

res af, at to ud af fem børn af forældre med en kort videregående uddannelse opnår en 

videregående uddannelse, mens det er tilfældet for næsten tre ud af fem børn af foræl- 

dre med en mellemlang videregående uddannelse. Endelig opnår næsten syv ud af ti 

børn af forældre med en lang videregående uddannelse en videregående uddannelse. 

Ny analyse af opadgående uddannelsesmobilitet 

Den opadgående uddannelsesmobilitet er ikke så markant på de lange stræk, men tyde- 

ligst mellem de korte afstande. De der bevæger sig opad, bevæger sig oftest kun et en- 

kelt trin, fx fra ingen uddannelse til erhvervsfaglig uddannelse. Fx viser en ny analyse af 

personer født mellem 1960-1967 at: 

- når børn af forældre, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, 

gennemfører en uddannelse, er det langt oftest en erhvervsfaglig uddannelse, 

- når børn af forældre, som har en erhvervsfaglig uddannelse, gennemfører en ud- 

dannelse over forældrenes niveau, er det som oftest en kort videregående uddan- 

nelse, 

- når børn af fædre med en kort videregående uddannelse gennemfører en uddannel- 

se over faderens uddannelsesniveau er det oftest en mellemlang videregående ud- 

dannelse. 

Hertil kommer børn af forældre med mellemlange videregående uddannelser, som pr. 

definition kun kan foretage den korte mobilitet i opadgående retning, dvs. selv gen- 

nemfører en lang videregående uddannelse. Det er oftest denne type uddannelse disse 

- 61 -

ørn gennemfører. 

Desuden er det i den sammenhæng bemærkelsesværdigt, at egenrekrutteringen blandt 

børn af forældre med lange videregående uddannelser er forholdsvis stor, idet børn af 

disse forældre oftest selv gennemfører en lang videregående uddannelse frem for no- 

gen anden type uddannelse. 

Køn, uddannelsesmobilitet og indkomst 

For drenge, der oprindelse i en familie med lang videregående uddannelse, er der flest, 

som ender med en lang videregående uddannelse. For piger, der har oprindelse i en 

familie med en lang videregående uddannelse, ser det lidt anderledes ud. En større an- 

del af disse piger påbegynder en mellemlang videregående uddannelse (i de helt unge 

årgange er kvinderne dog i endnu højere grad en før repræsenteret ved de lange ud- 

dannelser). Piger af forældre med en kort videregående uddannelse, påbegynder ofte en 

ungdomsuddannelse (inkl. erhvervsfaglig uddannelse). For piger med oprindelse i en- 

ten en mellemlang eller lang videregående uddannelse, fylder de mellemlange videregå- 

ende uddannelser noget mere end hos drengene. Så den korte opadgående mobilitet 

giver sig igen tilkende som den mest fremtrædende. De, der bevæger sig opad, bevæger 

sig oftest kun et enkelt trin. 

Ved at sammenligne to sønner, der begge var 38 år i 2001, men som kommer fra to 

forskellige hjem, hvoraf det ene bestod af to forældre med en erhvervsfaglig uddannel- 

se og det andet af to forældre med en mellemlang videregående uddannelse, og hvor 

faderens indkomst i hjemmet med de mellemlangt uddannede er dobbelt så stor som i 

det andet hjem, så har sønnen fra hjemmet med de mellemlangt uddannede forældre 

tolv gange større sandsynlighed for at gennemføre en lang videregående uddannelse 

frem for en erhvervsfaglig uddannelse i forhold til sønnen, hvis forældre har en er- 

hvervsfaglig uddannelse. Ser man i stedet på to døtre, der begge er født i 1961, og som 

kommer fra henholdsvis et hjem med forældre med en kort videregående uddannelse 

og forældre med en erhvervsfaglig uddannelse, hvor indkomstniveauet i de to hjem er 

det samme, har datteren, hvis forældre som har en kort videregående uddannelse, godt 

- 62 -

to gange større sandsynlighed for at gennemføre en mellemlang videregående uddan- 

nelse frem for en erhvervsfaglig uddannelse i forhold til en datter, hvis forældre har en 

erhvervsfaglig uddannelse. 

Specifikke forhold i relation til uddannelsessystemet 

Ungdomsuddannelse 

I Danmark kan det konstateres, at der er en mindre andel af de ufaglærtes og faglærtes 

børn end af børn i den øverste sociale position, der opnår en studentereksamen. Ande- 

len af sønner fra den øverste stillingskategori, der fik en studentereksamen, er over syv 

gange større end for sønner af ufaglærte og tre gange større end for sønner af faglærte. 

For døtre er andelen fra den øverste stillingskategori, der fik en studentereksamen, 

fjorten gange større end andelen af døtre af ufaglærte og lidt over fem gange større end 

for døtre af faglærte. Dette mønster slår også igennem i forhold til ikke at opnå en vi- 

deregående uddannelse, hvilket ligeledes kan konstateres i andre lande, fx Sverige. 

Gennemførsel af en ungdomsuddannelse er generelt afhængig af forældrenes uddan- 

nelsesniveau. Hvis en af forældrene har en lang videregående uddannelse, forøges bar- 

nets sandsynlighed for at have opnået en ungdomsuddannelse som 25-årig med ca. 20 

pct., mens den forøges med ca. 10 pct., hvis forældrene har en erhvervsfaglig uddan- 

nelse, begge andele set i forhold til, at ingen af forældrene har en uddannelse ud over 

grundskolen. 

Tidspunktet for påbegyndelse af en ungdomsuddannelse er vigtig, hvilket studier af 

ungdomsforløbsundersøgelsen viser. Det betyder noget, om man har påbegyndt en 

ungdomsuddannelse i 22-års alderen eller tidligere. De, der senest har påbegyndt en 

ungdomsuddannelse i 22-års alderen, opnår i højere grad en uddannelse. 

Børn af akademikere vælger i højere grad en gymnasial ungdomsuddannelse og opnår i 

karaktergennemsnit et højere gennemsnit end børn af forældre med en ingen uddan- 

nelse. Men chancen for studiemæssig succes er derimod ikke større for akademiker- 

- 63 -

ørnene, når man sammenligner personer med samme karaktergennemsnit ved studen- 

tereksamen eller hf. Dette kunne tyde på, at personer, der først har opnået et vist fag- 

ligt niveau, klarer sig godt i uddannelsessystemet. Dette resultat er både fundet i Dan- 

mark og Sverige. 

”Stærke” og ”svage” børn 

Det er endvidere relevant at være opmærksom på, at forskellige elever har forskellige 

præferencer, ressourcer og kompetencer, og man kan fx pege på forskellen mellem de 

”fagligt stærke” og ”fagligt svage” elever fra 9. klasse, som kommer stærkt til udtryk 

ved, hvorledes de stiller krav til den gode uddannelse. De fagligt svage har således en 

modstand imod en faglighed, der er for boglig. 

Man kan i øvrigt pege på, at den sociale sortering begynder før folkeskolen, og analyser 

peger på, at det i høj grad er middelklassens børn, som drager nytte af børnehave og 

vuggestue. 

Indkomstmobilitet – komparativt set 

De økonomiske forhold hos forældrene indvirker på, om børn vælger uddannelse eller 

vælger uddannelse fra. Der er en sammenhæng mellem faderens indkomst og om børn 

påbegynder et givent uddannelsesniveau. 

Indkomstmobilitet i Danmark ligger, sammenlignet med andre lande, på et rimeligt 

pænt niveau, men i Danmark ser mobiliteten dog ud til at være mindre end i Sverige og 

Finland, men større end i USA. Dette kan bl.a. tilskrives en mindre indkomstulighed i 

de skandinaviske lande sammenlignet med andre lande. Der er således flere, som ople- 

ver indkomstmobilitet i Europa end i USA, mens de der oplever indkomstmobilitet i 

USA, i højere grad ’springer længere’. 

I analysen af opadgående mobile i uddannelsesmæssig forstand, forekommer det, at 

nogle personer foretager et uddannelsesmæssigt tigerspring og dermed gennemfører en 

lang videregående uddannelse på trods af, at begge forældre står uden erhvervs- 

- 64 -

kompetencegivende uddannelse. Det er undersøgt, om disse personer også opnåede en 

indkomstmæssig lighed med de personer, som også opnåede en lang videregående ud- 

dannelse, men med forældre, hvoraf mindst en havde en erhvervskompetencegivende 

uddannelse. Set som et gennemsnit har de opadgående mobile en lidt lavere indkomst 

end øvrige, og forskellen mellem de, der er opadgående mobile og andre personers 

indkomst, er størst i virksomheder, som ikke er offentligt ansat. 

Der viser sig i øvrigt en forskel på, hvor meget indvandrerne får ud af deres uddannel- 

se i form af indkomst. Dette kan muligvis forklares ud fra det faktum, at de - hvis de 

opnår ansættelse - ikke sjældent bliver ansat i jobs, som de er overkvalificerede til. 

- 65 -

Tabeller 

Tabel 1.1. Sammenhæng mellem faders og søns hovedbeskæftigelse. 2000. Procentandel, outflowprocent. 

Oplysninger 

om faders 


i 1976: 

Ikkefaglært 


i landbrug 


Selvstændige 

i by med 

under 20 

ansatte 

- 66 - 

Selvstændige 

i by med 

mere end 20 

ansatte og 

liberalt er- 

hverv 

Underordnet 

funktionær 

Funktionær Overordnetfunktionær 

Ikke-faglært 34,4 24,7 1,6 3,2 2,8 16,2 7,7 9,3 100 

Faglært 18,8 21,0 2,9 8,7 5,8 15,2 8,0 19,6 100 

Selvstændige 

31,0 14,8 23,62 4,8 3,3 5,9 5,2 11,5 

i Landbrug 

Selvstændige 

i by med 

under 20 

ansatte 

Selvstændige 

i by med 

mere end 20 

ansatte og 

liberalt er- 

hverv 

16,0 

0 

20,0 

0 

2,7 

0 

10,0 

0 

Underordnet 

funktionær 


7,6 24,3 1,5 

0 

3,0 

22,7 16,7 24,2 100 

Funktionær 16,0 16,0 4,0 2,0 6,0 10,0 18,0 28,0 100 

Overordnet 

funktionær 

9,6 15,0 0 6,9 5,5 9,6 12,3 41,1 

6,7 

20,0 

14,0 

8,0 

6,0 

8,0 

24,7 

64,0 

I 

alt 

100 

100 

100 

100

Tabel 1.2. Sammenhæng mellem faders og datters hovedbeskæftigelse. 2000. Procentandel, outflowprocent. 

Oplysninger 

om faders 


i 1976: 

Ikkefaglært 


i landbrug 


Selvstændige 

i by med 

under 20 

ansatte 

- 67 - 

Selvstændige 

i by med 

mere end 20 

ansatte og 

liberalt er- 

hverv 

Underordnet 

funktionær 

Funktionær Overordnetfunktionær 

Ikke-faglært 42,1 0,9 3,0 2,6 0,9 35,5 9,65 5,26 100 

Faglært 27,1 3,0 0 3,9 0,8 47,3 10,0 7,8 100 

Selvstændige 

32,3 1,2 15,0 4,3 1,2 26,8 7,9 11,4 

i Landbrug 

Selvstændige 

i by med 

under 20 

ansatte 

Selvstændige 

i by med 

mere end 20 

ansatte og 

liberalt er- 

hverv 

24,4 

4,2 

1,3 

4,2 

1,3 

4,2 

2,5 

0 

Underordnet 

funktionær 


19,6 0 1,8 

1,8 1,8 

44,6 12,5 17,9 100 

Funktionær 21,0 3,5 3,5 7,0 0 26,3 12,3 26,3 100 

Overordnet 

funktionær 

7,7 0 2,6 2,6 1,3 34,6 10,3 41,0 

Kilde: Egne beregninger i 2001 og 2003 (Munk) 

4,4 

8,4 

33,8 

20,8 

9,4 

20,8 

23,1 

37,5 

I 

alt 

100 

100 

100 

100

Tabel 1.3. Sammenhæng mellem faders og søns/datters hovedbeskæftigelse. 2000. Procentandel, inflow-procent. 

Oplysninger 

om faders 


i 1976: 

Ikkefaglært 


i landbrug 


Selvstændige 

i by med 

under 20 

ansatte 

- 68 - 

Selvstændige 

i by med 

mere end 20 

ansatte og 

liberalt er- 

hverv 

Underordnet 

funktionær 

Funktionær Overordnet 

funktionær 

Ikke-faglært 34,7 30,1 8,3 16,0 13,9 26,1 22,7 10,0 

Faglært 

Selvstændige 

11,7 15,8 3,0 19,5 13,9 17,7 13,3 10,6 

i Landbrug 

Selvstændige 

i by med 

under 20 

ansatte 

Selvstændige 

i by med 

mere end 20 

ansatte og 

liberalt er- 

hverv 

31,9 

12,0 

0,2 

20,6 

15,3 

0,5 

77,3 

4,6 

0,8 

27,6 

21,8 

0 

Underordnet 

funktionær 


3,1 7,7 1,5 1,2 

4,6 

8,6 9,9 7,5 

Funktionær 3,8 4,8 3,0 5,8 4,6 4,3 8,8 8,3 

Overordnet 

funktionær 2,5 5,3 1,5 8,0 

7,7 

7,3 9,4 17,8 

I alt 100 100 100 


100 100 100 100 100 

18,5 

26,15 

10,8 

18,1 

16,2 

1,5 

18,8 

13,3 

3,9 

17,2 

21,3 

7,2

Tabel 1.4. Sammenhæng mellem faders og søns hovedbeskæftigelse. 2000. Procentandel, 

inflowprocent. 

Oplysninger 

om faders 


i 1976: 

Ikkefaglært 


i landbrug 


Selvstændige 

i by med 

under 20 

ansatte 

- 69 - 

Selvstændige 

i by med 

mere end 20 

ansatte og 

liberalt er- 

hverv 

Underordnet 

funktionær 


funktionær 

Ikke-faglært 35,6 31,3 5,0 14,8 14,6 31,5 22,6 11,9 

Faglært 

Selvstændige 

10,8 14,9 5,0 22,2 16,7 16,5 13,1 13,9 

i Landbrug 

Selvstændige 

i by med 

under 20 

ansatte 

Selvstændige 

i by med 

mere end 20 

ansatte og 

liberalt er- 

hverv 

35,1 

10,0 

0 

20,5 

15,4 

0 

81,0 

5,0 

0 

24,0 

27,8 

0 

Underordnet 

funktionær 


2,0 8,2 1,3 

0 

4,2 

11,8 13,1 8,3 

Funktionær 3,4 4,1 2,5 1,9 6,3 3,9 10,7 7,2 

Overordnet 

funktionær 2,9 5,6 0 

9,3 

8,3 

5,5 10,7 15,5 

I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 


18,8 

20,8 

10,4 

12,6 

16,5 

1,6 

16,7 

10,7 

2,4 

16,0 

19,1 

8,3

Tabel 1.5. Sammenhæng mellem faders og datters hovedbeskæftigelse. 2000. Procentandel, 

inflow-procent. 

Oplysninger 

om faders 


i 1976: 

Ikkefaglært 


i landbrug 


Selvstændige 

i by med 

under 20 

ansatte 

- 70 - 

Selvstændige 

i by med 

mere end 20 

ansatte og 

liberalt er- 

hverv 

Underordnet 

funktionær 


funktionær 

Ikke-faglært 34,0 14,3 13,2 18,2 11,8 24,1 22,7 7,8 

Faglært 

Selvstændige 

12,4 28,6 0 15,2 5,9 18,2 13,4 6,5 

i Landbrug 

Selvstændige 

i by med 

under 20 

ansatte 

Selvstændige 

i by med 

mere end 20 

ansatte og 

liberalt er- 

hverv 

29,0 

13,8 

0,4 

21,4 

14,3 

7,1 

71,7 

3,8 

1,9 

33,3 

12,1 

0 

Underordnet 

funktionær 


3,9 0 1,9 3,0 

5,9 

7,4 7,2 6,5 

Funktionær 4,3 14,3 3,8 12,1 0 4,5 7,2 9,7 

Overordnet 

funktionær 2,1 0 3,8 6,0 

5,9 

8,0 8,3 20,8 

I alt 100 100 100 100 100 100 100 100 


17,7 

41,2 

11,8 

20,2 

16,1 

1,5 

20,6 

15,5 

5,2 

18,8 

24,0 

5,8

Tabel 2. Sandsynligheden for, at et barn får et givet uddannelsesniveau, fordelt på forældres uddannelsesniveau. 

Barnets uddannelsesniveau 

Ikkefaglært 

Faglært KVU MVU LVU I alt 

-------------------------------- Pct. ---------------------------------- 

Populationsandel 32,3 41,7 8,3 11,3 6,4 100 

Ikke-faglært 40,4 42,8 6,6 7,3 2,9 100 

Faglært 27,0 46,8 9,0 11,9 5,3 100 

KVU 22,1 37,2 12,0 18,9 9,9 100 

MVU 19,7 23,9 12,7 24,6 19,2 100 

LVU 18,2 13,3 8,1 23,7 36,7 100 

Anm.: Barnet er 35-39 år i 1999. Blandt fo rældrenes uddannelsesniveau er valgt niveauet for den længste gennemførte uddannelse 

i 1980. KVU, MVU og LVU betyder henholdsvis kort, mellemlang og lang videregående uddannelse. Populationsandelen 

er andelen af børn i populationen, der opnår et givet uddannelsesniveau. 

Kilde: Det økonomiske Råd 2001. 

Tabel 3. 30-årige fordelt efter forældrenes bruttoindkomst i 

1981-85 og egen bruttoindkomst i 1999. Indeks 1 . 

1. kvartil 2. kvartil 3. kvartil 4. kvartil 

1. kvartil 139 146 101 61 

2. kvartil 87 106 107 90 

3. kvartil 91 89 103 105 

4. kvartil 112 76 83 134 

1 angiver andelen inden for den pågældende forældreindkomstkvartil divideret med den tilsvarende andel for samtlige kvartiler. 

Indekset udtrykker derfor over- hhv. undersandsynligheden for, at børn af forældre tilhørende en given indkomstgruppe selv 

tilhører den samme gruppe. # 30-årige 66.948. 

Kilde: Danmarks Statistik 2002. 

- 71 -

Tabel 4. Sandsynligheden for, at et barn tilhører en given indkomstkvintil, 

fordelt på forældres inkomstkvintil. 

Barnets Indkomstkvintil 

1 2 3 4 5 I alt 

-------------------------------------------- Pct. --------------------------------------------- 

Populationsandel 20,0 20 20 20 20 100 

1. kvintil 28,2 23,0 19,1 16,8 13,1 100 

2. kvintil 20,7 21,5 21,4 19,8 16,7 100 

3. kvintil 18,9 21,1 21,2 21,0 17,8 100 

4. kvintil 17,5 19,5 20,7 21,3 21,2 100 

5. kvintil 14,9 15,0 17,7 21,1 31,3 100 

Anm.: Barnet var i 1999 35-39 år. Barnets indkomst er gennemsnittet af ækvivalerede bruttoindkomster i perioden 1995-99, 

hvor den mest afvigende observation i perioden er udeladt. Forældrenes indkomst måles i 1980 og er gennemsnittet af forældrenes 

ækvivalerede bruttoindkomst. Forældrenes ækvivalerede indkomster kan være forskellige, hvis de har skiftet husholdning 

siden barnet blev født. Det her anvendte indkomstbegreb afviger fra de indkomstbegreber, der anvendes i resten af kapitlet, 

da data ikke muliggør beregninger af disse indkomstbegreber. Et indkomstmål, der ikke indeholder sociale ydelser, ville 

have været at foretrække, da sådant et mål er en bedre indikator for indtjeningsmuligheder. Populationsandelen er den andel af 

børnene, der befinder sig i indkomstkvintilerne. 

Kilde: Det økonomiske Råd 2001 

Tabel 5. Social mobilitet og indkomstulighed i udvalgte lande. 

Danmark Italien Storbritannien Sverige Tyskland USA 

Social mobilitet 0,81 0,67 0,71 0,85 0,75 0,71 

Ginikoefficient 0,22 0,35 0,31 0,23 0,28 0,34 

Anm.: Den sociale mobilitet er beregnet som sammenhængen mellem faders og søns placering i indkomstfordelingen. Dette 

sikrer, at mobilitetsmålet i Danmark er sammenligneligt med tilsvarende mål for de andre lande. Målet for social mobilitet 

varierer mellem 0 og 1. Des større tal, des mere social mobilitet. Perfekt social mobilitet giver værdien 1. 

Kilde: Det økonomiske råd , Det økonomiske Råd 2001, s. 164. 

- 72 -

Tabel 6. Beregninger af intergenerationelle årsløns-elasticiteter (earnings) 

mellem fædre og sønner i forskellige lande. 

Land ? Søn Fader Kilde 

Sverige 1 

Årsløn i 1990; 29-38 år 

0,28 

Estimeret pba. Uddannelse 

og stilling 

Björklund 

(1997) 

& Jäntti 

Sverige 1 holm)(Stock- 

4 års gns. indkomst; 31- Indkomst i 1955 

0,14 

41 år 

Gustafsson (1994) 

Sverige 1 

3-års gns. årsløn; 25-51 3-års gns. årsløn 

0,13 

år 

Osterberg (2000) 

Finland 1 

Årsløn i 1990; 30-40 år 

0,22 

2-års gns. årsløn Jäntti 

(1996) 

& Osterbacka 

Finland 1 


0,13 

år 

Osterbacka (2001) 

Tyskland 1 

Gns. årsløn op til 6 år; Gns. årsløn op til 6 år 

0,11 

gns. alder i 1984 22,8 år 

Couch & Dunn (1997) 

Canada 1 

0,23 Årsløn i 1995; 29-32 år 5-års gns. årsløn Corak & Heisz (1999) 

Canada 1 

0,26 Årsløn i 1998; 32-35 år 5-års gns. årsløn Corak (2001) 

Malaysian 1 

Årsløn i 1988 

0,26 

Årsløn 1976-77 Lillard 

(1995) 

& Kilburn 

US 2 PSID 

Årsløn i 1987; 28-36 år 

0,39 

5-års gns. Årsløn Björklund 

(1997) 

& Jäntti 

US 2 PSID 


0,28 

år 

Lillard 

(1996) 

and Reville 

US 2 PSID 0,41 Årsløn i 1984; 25-33 år 5-års gns. årsløn Solon (1992) 

US 2 NLS 

Årsløn i 1980;28-38 år 

0,37 

4-års gns. årsløn Couch 

(1994) 

and Lillard 

Kilde: 1Solon (2002) 2Solon (1999). 

Tabel 7. Beregninger af intergenerationelle årsløns-elasticiteter (earnings) mellem fædre 

og sønner i Danmark. 

Fader 

Søn ? =0,19 (t-value: 3,12) 

Datter ? =0,10 (t-value: 1,80) 

3-års gns. timeløn; 32-36 år i 1999 3-års gns. timeløn; 1980-82 

Anm.: der er korrigeret for både faders og søns alder. 

Data: Levekårsundersøgelsen inklusive registeroplysninger, Socialforskningsinstituttet 

Kilde: Beregninger foretaget af Azhar Hussain, SFI. 

- 73 -

Tabel 8. Uddannelsesdestination (2000) som funktion af faderens højest fuldførte uddannelse, i 

det år barnet fyldte 13 år (oprindelse). Opdelt på barnets fødeår. 

- 74 - 

Destination 

Grundskolen Ungdomsuddannelse KVU 

Oprindelse fqdear Rækkeprocent 

MVU og 

Bachelor 

Grundskolen 

1960 28.98 48.85 4.69 13.21 4.26 32257 

1961 27.55 50.89 4.67 12.52 4.37 32023 

1962 25.91 52.65 4.98 12.56 3.90 31800 

1963 24.97 53.87 4.61 12.19 4.36 32666 

1964 23.77 55.33 4.60 11.64 4.66 31978 

1965 22.00 56.53 4,72 11.88 4.87 31593 

1966 21.22 56.60 4.79 12.48 4.92 31259 

1967 20.94 56.68 4.90 12.52 4.97 27955 

Ungdomsuddannelse 1960 17.69 51.96 6.28 17.87 6.20 19404 

1961 16.31 53.91 5.94 17.41 6.43 20856 

1962 14.31 56.18 6.40 17.10 6.01 22241 

1963 13.77 57.21 6.23 16.12 6.67 24529 

1964 12.86 58.15 6.04 16.18 6.77 26005 

1965 11.69 59.27 6.05 16.25 6.75 27855 

1966 11.34 59.26 6.36 16.05 6.99 30089 

1967 10.05 59.67 6.78 16.12 7.38 28643 

KVU 

1960 12.13 47.98 8.81 24.08 7.01 1113 

1961 12.00 47.00 9.67 22.42 8.92 1200 

1962 11.02 52.85 10.01 18.84 7.27 1279 

1963 8.06 52.72 9.47 21.43 8.32 1563 

1964 9.30 54.12 6.80 19.48 10.30 1602 

1965 8.06 52.52 8.35 21.97 9.10 1725 

1966 8.03 52.97 9.86 20.13 9.00 1967 

1967 6.97 51.62 9.63 20.92 10.86 1879 

MVU og Bachelor 

1960 7.75 35.58 8.26 31.00 17.41 3716 

1961 6.99 36.01 7.29 30.62 19.09 4049 

1962 6.37 38.25 7.45 29.21 18.72 4536 

1963 6.33 37.51 7.85 29.08 19.23 5055 

1964 5.70 39.69 6.46 28.15 19.99 5523 

1965 5.66 39.03 6.61 28.33 20.37 5993 

1966 5.33 39.99 7.02 26.69 20.97 6657 

1967 4.95 37.89 6.51 28.54 22.12 6546 

LVU og ph.d. 

1960 4.23 24.15 6.05 28.33 37.24 2199 

1961 4.51 24.34 7.03 27.08 37.04 2219 

1962 4.88 27.38 6.95 26.10 34.70 2418 

1963 5.21 27.51 5.90 25.23 36.16 2763 

1964 5.07 26.49 6.54 24.01 37.89 2782 

1965 4.59 25.82 5.06 25.96 38.57 3005 

1966 4.43 26.02 5.74 24.43 39.38 3225 

1967 3.97 26.19 5.06 24.56 40.22 3123 

All 17.55 52.73 5.66 16.01 8.06 527290 

Kilde: Beregninger i 2003 af Jens Storm, UVM 

LVU 

og 

ph.d. 

All


det år barnet fyldte 13 år (oprindelse). Opdelt på barnets fødeår. – Mænd. 

Grundskolen 

Destination 

Ungdomsuddannelse KVU 

MVU og 

Bachelor 

LVU 

og 

ph.d. All 

PctN PctN PctN PctN PctN N 


Grundskolen 

1960 30.37 51.87 4.94 8.11 4.70 16897 

1961 29.22 53.52 4.84 7.57 4.86 16610 

1962 28.07 54.73 5.04 7.89 4.27 16456 

1963 27.85 55.22 4.90 7.49 4.54 17046 

1964 26.57 55.96 5.19 7.19 5.09 16768 

1965 24.11 57.89 5.20 7.67 5.13 16446 

1966 23.51 58.08 5.53 7.97 4.91 16210 

1967 23.03 58.30 5.71 7.96 5.00 14451 


1961 15.97 57.90 5.89 12.55 7.69 10774 

1962 14.72 60.09 6.18 12.00 7.01 11463 

1963 14.81 59.76 6.46 11.32 7.64 12624 

1964 13.28 60.61 6.63 11.86 7.61 13446 

1965 12.65 61.00 6.82 11.94 7.59 14289 

1966 11.93 61.39 7.38 11.56 7.74 15343 

1967 10.57 62.11 7.69 11.55 8.07 14678 

KVU 

1960 12.39 51.86 10.09 17.35 8.32 565 

1961 12.25 49.33 12.25 15.77 10.40 596 

1962 11.37 53.43 11.37 15.42 8.41 642 

1963 7.17 55.77 10.69 17.01 9.36 823 

1964 10.05 54.60 8.60 15.38 11.38 826 

1965 8.84 54.31 9.76 16.76 10.33 871 

1966 8.32 53.13 13.01 16.05 9.49 1022 

1967 8.74 52.76 11.76 15.82 10.93 961 


1960 8.09 38.20 7.93 25.84 19.94 1916 

1961 7.88 38.22 7.03 24.55 22.32 2106 

1962 6.48 42.33 6.74 24.03 20.42 2360 

1963 7.27 38.87 7.34 24.34 22.18 2642 

1964 5.89 40.27 7.05 24.40 22.39 2836 

1965 6.19 40.10 7.56 23.67 22.49 3055 

1966 5.92 39.94 8.01 23.62 22.50 3395 

1967 5.45 39.84 7.22 24.72 22.77 3338 

LVU og ph.d. 

1960 4.17 26.61 5.30 21.91 42.00 1150 

1961 5.00 27.26 5.87 20.77 41.10 1141 

1962 4.89 30.81 5.87 20.46 37.98 1227 

1963 5.39 29.62 5.39 20.41 39.19 1411 

1964 5.80 27.83 5.94 18.44 41.99 1448 

1965 5.72 27.06 4.57 20.84 41.80 1574 

1966 5.09 27.15 5.52 19.64 42.61 1650 

1967 4.11 26.34 5.37 20.09 44.09 1583 

All 18.88 54.88 6.08 11.31 8.85 272657 


- 75 -


det år barnet fyldte 13 år (oprindelse). Opdelt på barnets fødeår – Kvinder. 

Grundskolen 

Destination 

Ungdomsuddannelse KVU 

MVU og 

Bachelor 

LVU 

og 

ph.d. All 

PctN PctN PctN PctN PctN N 


Grundskolen 

1960 27.45 45.53 4.42 18.82 3.78 15360 

1961 25.76 48.06 4.48 17.85 3.85 15413 

1962 23.59 50.43 4.91 17.57 3.50 15344 

1963 21.82 52.40 4.30 17.32 4.15 15620 

1964 20.68 54.65 3.94 16.55 4.17 15210 

1965 19.70 55.06 4.21 16.45 4.58 15147 

1966 18.75 55.01 3.98 17.34 4.92 15049 

1967 18.70 54.95 4.03 17.39 4.93 13504 


1961 16.67 49.64 5.98 22.60 5.10 10082 

1962 13.87 52.03 6.63 22.53 4.94 10778 

1963 12.67 54.51 5.98 21.21 5.64 11905 

1964 12.41 55.51 5.41 20.81 5.88 12559 

1965 10.68 57.45 5.23 20.79 5.86 13566 

1966 10.73 57.05 5.29 20.72 6.21 14746 

1967 9.50 57.11 5.81 20.92 6.66 13965 

KVU 

1960 11.86 43.98 7.48 31.02 5.66 548 

1961 11.75 44.70 7.12 28.97 7.45 604 

1962 10.68 52.28 8.63 22.29 6.12 637 

1963 9.05 49.32 8.11 26.35 7.16 740 

1964 8.51 53.61 4.90 23.84 9.15 776 

1965 7.26 50.70 6.91 27.28 7.85 854 

1966 7.72 52.80 6.46 24.55 8.47 945 

1967 5.12 50.44 7.41 26.25 10.78 918 


1960 7.39 32.78 8.61 36.50 14.72 1800 

1961 6.02 33.61 7.57 37.21 15.59 1943 

1962 6.25 33.82 8.23 34.83 16.87 2176 

1963 5.30 36.01 8.41 34.27 16.00 2413 

1964 5.51 39.08 5.84 32.12 17.45 2687 

1965 5.11 37.92 5.62 33.19 18.18 2938 

1966 4.72 40.04 5.98 29.89 19.37 3262 

1967 4.43 35.85 5.77 32.51 21.45 3208 

LVU og ph.d. 

1960 4.29 21.45 6.86 35.37 32.03 1049 

1961 3.99 21.24 8.26 33.77 32.75 1078 

1962 4.87 23.85 8.06 31.91 31.32 1191 

1963 5.03 25.30 6.43 30.25 32.99 1352 

1964 4.27 25.04 7.20 30.06 33.43 1334 

1965 3.35 24.46 5.59 31.59 35.01 1431 

1966 3.75 24.83 5.97 29.46 36.00 1575 

1967 3.83 26.04 4.74 29.16 36.23 1540 

All 16.11 50.43 5.21 21.03 7.21 254633 


- 76 -

Tabel 10.1. Statistisk mål i forhold til Tabel 10. 

Alle Mænd Kvinder 

Gamma Tau-b Gamma Tau-b Gamma Tau-b 

1960 0,35** 0,23** 0,39** 0,25** 0,31** 0,20** 

1961 0,36** 0,23** 0,40** 0,25** 0,32** 0,21** 

1962 0,36** 0,23** 0,39** 0,25** 0,33** 0,21** 

1963 0,36** 0,24** 0,40** 0,26** 0,33** 0,21** 

1964 0,37** 0,24** 0,41** 0,26** 0,32** 0,21** 

1965 0,37** 0,24** 0,39** 0,26** 0,34** 0,22** 

1966 0,36** 0,24** 0,40** 0,26** 0,32** 0,21** 

1967 0,38** 0,25** 0,41** 0,27** 0,35** 0,23** 

Note: signifikant på mindst 1%niv=**, signifikant på 5% niveau*. 

Kilde: Beregninger i 2003 af Jens Storm, UVM. 

- 77 -

Tabel 11. Indkomstdestination (2000) som funktion af faderens indkomst, i det år barnet fyldte 13 

år (oprindelse). Opdelt på barnets fødeår. 

Destination 

[min.-nedre 

kvartil[ 

[nedre kvartilmedianen[ 

[medianen-øvre 

kvartil[ 

[øvre kvartilmaks.] 

All 


[min.-nedre kvartil[ 1960 

1961 

27.68 

28.11 

27.89 

27.91 

24.40 

24.25 

20.02 

19.73 

17918 

17429 

1962 29.51 28.08 23.91 18.51 17129 

1963 30.24 28.03 23.35 18.39 17312 

1964 31.16 27.51 22.79 18.54 16892 

1965 32.33 27.30 22.91 17.47 16485 

1966 33.33 28.06 21.92 16.69 16456 

1967 34.27 28.45 21.23 16.05 14456 

[nedre kvartil-medianen[ 1960 23.57 27.85 27.00 21.58 15631 

1961 24.17 28.00 26.43 21.40 16214 

1962 25.20 28.49 25.64 20.67 16667 

1963 24.66 28.83 26.25 20.26 17613 

1964 26.55 28.53 25.06 19.86 18178 

1965 27.35 28.25 25.34 19.06 18592 

1966 27.78 29.46 25.00 17.76 19114 

1967 29.60 28.54 24.79 17.07 18113 

[medianen-øvre kvartil[ 1960 20.53 23.92 27.28 28.28 13520 

1961 21.00 24.44 27.60 26.95 14050 

1962 21.19 25.40 26.81 26.60 15131 

1963 22.08 24.75 26.48 26.69 16637 

1964 22.63 25.19 26.73 25.44 17524 

1965 22.99 25.84 26.16 25.01 18922 

1966 24.29 25.83 26.27 23.61 20221 

1967 25.31 25.82 26.26 22.61 19280 

[øvre kvartil-maks.] 1960 18.40 17.68 24.23 39.69 13366 

1961 18.33 18.69 24.12 38.86 14111 

1962 18.83 19.02 23.67 38.48 14888 

1963 19.44 19.59 23.30 37.67 16732 

1964 20.64 19.40 23.48 36.48 17586 

1965 20.54 19.97 23.47 36.03 18609 

1966 21.16 20.02 23.69 35.13 19996 

1967 22.26 20.17 24.24 33.33 18810 

All 24.95 25.30 24.81 24.94 543582 

Note: Indkomstintervallerne er fundet som gennemsnit af beløbene i de 8 fødselsårgange 


- 78 -

Tabel 12. Indkomstdestination (2000) som funktion af faderens indkomst, i det år barnet fyldte 

13 år (oprindelse). Opdelt på barnets fødeår – Mænd. 

destination 

[min.-nedre 

kvartil[ 



kvartil[ 


All 

PctN PctN PctN PctN N 

Oprindelse fqdear rækkeprocent 


1961 

18.20 

18.70 

20.87 

20.99 

29.55 

29.34 

31.39 

30.98 

9134 

8863 

1962 19.16 21.65 29.51 29.68 8618 

1963 20.05 21.18 29.28 29.49 8783 

1964 19.35 22.16 28.91 29.58 8675 

1965 20.62 22.46 29.69 27.24 8492 

1966 22.11 22.23 29.06 26.60 8358 

1967 23.23 23.61 27.87 25.29 7395 


1961 14.19 20.10 31.52 34.19 8140 

1962 14.88 20.55 31.23 33.34 8443 

1963 15.10 20.63 32.11 32.17 8989 

1964 15.89 21.28 31.02 31.81 9277 

1965 16.44 20.48 32.28 30.80 9491 

1966 16.34 22.03 32.62 29.01 9651 

1967 16.94 22.59 32.51 27.95 9172 


1961 13.44 15.55 29.32 41.69 7170 

1962 13.01 16.28 29.25 41.47 7717 

1963 13.17 15.89 29.93 41.01 8594 

1964 12.97 16.69 30.36 39.98 8985 

1965 13.60 16.55 30.06 39.79 9588 

1966 14.15 17.30 31.50 37.05 10327 

1967 14.95 17.83 31.64 35.58 9826 


1961 11.02 10.85 21.24 56.89 7180 

1962 11.57 10.29 21.71 56.43 7560 

1963 11.48 11.02 22.30 55.20 8440 

1964 12.85 10.67 22.91 53.58 8935 

1965 12.66 11.65 23.21 52.47 9491 

1966 12.89 11.86 23.80 51.46 10273 

1967 13.79 12.14 24.80 49.27 9602 

All 15.40 17.65 28.58 38.38 276855 



- 79 -

Tabel 13. Indkomstdestination (2000) som funktion af faderens indkomst, i det år barnet fyldte 

13 år (oprindelse). Opdelt på barnets fødeår – Kvinder. 

Destination 

[min.-nedre 

kvartil[ 



kvartil[ 


All 

PctN PctN PctN PctN N 



1961 

37.55 

37.86 

35.20 

35.07 

19.05 

18.98 

8.21 

8.09 

8784 

8566 

1962 40.00 34.58 18.24 7.19 8511 

1963 40.73 35.08 17.24 6.95 8529 

1964 43.63 33.16 16.33 6.88 8217 

1965 44.76 32.44 15.70 7.09 7993 

1966 44.91 34.07 14.55 6.47 8098 

1967 45.83 33.52 14.28 6.37 7061 


1961 34.23 35.97 21.29 8.51 8074 

1962 35.80 36.64 19.91 7.66 8224 

1963 34.64 37.37 20.14 7.85 8624 

1964 37.67 36.09 18.84 7.40 8901 

1965 38.73 36.35 18.10 6.82 9101 

1966 39.44 37.04 17.24 6.29 9463 

1967 42.59 34.64 16.87 5.91 8941 


1961 28.88 33.71 25.81 11.60 6880 

1962 29.70 34.89 24.28 11.13 7414 

1963 31.61 34.22 22.79 11.39 8043 

1964 32.80 34.14 22.92 10.14 8539 

1965 32.63 35.38 22.16 9.84 9334 

1966 34.87 34.73 20.81 9.59 9894 

1967 36.08 34.12 20.66 9.14 9454 


1961 25.90 26.82 27.11 20.17 6931 

1962 26.32 28.02 25.70 19.96 7328 

1963 27.53 28.32 24.32 19.83 8292 

1964 28.69 28.42 24.07 18.82 8651 

1965 28.73 28.62 23.73 18.91 9118 

1966 29.90 28.65 23.57 17.88 9723 

1967 31.10 28.54 23.65 16.70 9208 

All 34.86 33.24 20.90 11.00 266727 



- 80 -

Tabel 13.1. Statistisk mål i forhold til tabel 4-6. 

Alle Mænd Kvinder 

Gamma Tau-b Gamma Tau-b Gamma Tau-b 

1960 0,18** 0,14** 0,22** 0,16** 0,18** 0,14** 

1961 0,18** 0,13** 0,22** 0,16** 0,18** 0,14** 

1962 0,19** 0,14** 0,22** 0,16** 0,19** 0,14** 

1963 0,18** 0,14** 0,22** 0,16** 0,19** 0,14** 

1964 0,18** 0,13** 0,21** 0,15** 0,19** 0,14** 

1965 0,18** 0,14** 0,22** 0,16** 0,20** 0,15** 

1966 0,19** 0,14** 0,22** 0,16** 0,19** 0,14** 

1967 0,18** 0,14** 0,22** 0,16** 0,19** 0,14** 

Note: signifikant på mindst 1%niv=**, signifikant på 5% niveau*. 


Tabel 14. Den sociale mobilitet i Danmark – udvalgte fødselsårgange 

Indkomstmobilitet. 


1960 0,90 

1961 0,91 

1962 0,91 

1963 0,91 

1964 0,91 

1965 0,91 

1966 0,90 

1967 0,90 

Metode: Det økonomiske råd, dansk økonomi efterår 2001 s. 165. 

note: Den sociale mobilitet er beregnet som sammenhængen mellem faders og søns placering i indkomstfordelingen. 

- 81 -

Tabel 15. Chanceulighed (Odds/ratios) mellem personer med forskellig baggrund for at tage 

forskellige typer af uddannelsesniveau frem for at tage andre uddannelsesniveauer grundet 

forskellene i baggrund. 

Sandsynlighed 

for at tage 

en: 

Frem 

for at 

tage 

en: 

Givet baggrunden er: Set i forhold til personer 

med baggrunden: 

LVU 0 Faders udd.: LVU 

Moders udd.: LVU 

Fars indtægt:500.000+ 

Køn: Mand 

Fødselsår: 1960 


Moders udd.: LVU 

Fars indtægt:500.000+ 

Køn: Mand 


0 EUD Faders udd.: 0 

Moders udd.: 0 

Fars indtægt:50.000- 

75.000 

Køn: Kvinde 


MVU 0 Faders udd.: 0 



75.000 

Køn: Mand 


KVU 0 Faders udd.: EUD 



100.000 

Køn: Kvinde 


- 82 - 

Faders udd.: 0 


Fars indtægt: 75.000- 

100.000 

Køn: Kvinde 




Fars indtægt: 75.000- 

100.000 

Køn: Mand 


Faders udd.: MVU 

Moders udd.: KVU 


100.000 

Køn: Kvinde 



Mors udd.: KVU 


100.000 

Køn: Mand 





150.000 

Køn: Kvinde 


Odds/r 

atio 

34,5 

31,4 

11,3 

0,2 

0,4

Sandsynlighed 

for at tage 

en: 

Frem 

for at 

tage 

en: 

Givet baggrunden er: Set i forhold til personer 

med baggrunden: 

EUD KVU Faders udd.: EUD 



100.000 

Køn: Kvinde 


LVU EUD Faders udd.: MVU 

Moders udd.: MVU 


150.000 

Køn: Mand 


MVU EUD Faders udd.: KVU 



100.000 

Køn: Kvinde 


EUD 0 Faders udd.: EUD 



100.000 

Køn: Mand 



Moders udd.: MVU 


250.000 

Køn: Mand 


LVU MVU Faders udd.: LVU 



150.000 

Køn: Kvinde 


Anm.: Alle indkomster er i 1975 kroner 

Kilde: Beregninger i 2003 af Hans Bruhn, UVM. 

- 83 - 




150.000 

Køn: Kvinde 


Faders udd.: EUD 

Moders udd.: EUD 


100.000 

Køn: Mand 



Moders udd.: EUD 


100.000 

Køn: Kvinde 





150.000 

Køn: Mand 





100.000 

Køn: Mand 





150.000 

Køn: Kvinde 


Odds 

/ratio 

3,6 

11,6 

2,3 

0,9 

52,9 

1,7

Tabel 16. Gennemsnitlige arbejdsindkomster for henholdsvis opadgående mobile og andre personer. 

Kroner. År 2000. 

Gennemsnitsindkomst 

Alle personer 

Gennemsnitsindkomst. 

Personer i offentlige 

virksomheder* 

Opadgående 

mobile 

400.310 331.530 433.160 

Andre 414.322 339.438 451.364 

* Personer ansat i virksomheder der er statsligt, primær eller amtskommunalt ejede. 


- 84 - 

Gennemsnitsindkomst. 

Personer ansat i andre 

virksomheder 

Tabel 17. Gennemsnitlige arbejdsindkomster for henholdsvis opadgående mobile og andre personer 

ansat i virksomheder der ikke er statsligt, primær eller amtskommunalt ejede. 

Særskilt på aldersgruppe og køn. Kroner. År 2000. 

Personer Personer Kvinder Kvinder Mænd Mænd 

født mellem 

1960- 

1964 

født mellem 

1965- 

1967 

født mellem 

1960- 

1964 

født mellem 

1965- 

1967 

født født 

mellem mellem 

1960- 1965- 

1964 1967 

Opadgående 

mobile 

462.052 389.572 370.384 330.410 511.629 426.904 

Andre 482.270 417.026 377.326 343.823 539.465 463.424 


Tabel 18. Sandsynligheden for sønners erhvervsmæssige status givet faderens. 

Far ved: 

Tilhører 

nederste 

fjerdedel 

Sandsynlighed for at søn 

Overstiger 

median 

Tilhører 

øverste 

tiendedel 

10. percentil 39 % 35 % 5 % 

25. percentil 32 % 42 % 7 % 

95. percentil 12 % 69 % 22 % 

Kilde: Ermisch & Francesconi 2003.

Tabel 19. Betydningen af faderens uddannelse for barnets uddannelse og kognitive evner. 

Barnets: Uddannelse i år 1) Kognitive score 

? Stand. Beta ß Stand. Beta 

Canada .080 .423 5.055 .411 

U.S.A. .206 .424 10.251 .364 

U.K. .489 .331 11.247 .284 

Sweden .085 .339 6.203 .338 

Norway .105 .328 6.064 .286 

Denmark .277 .259 4.397 .204 

Germany .803 .403 4.051 .105 

Netherlands .319 .377 4.987 .251 

Noter: Alle estimaterne er signifikante ved .001 eller mindre. Den kognitive score-variabel er gennemsnittet af de tre 

færdighedsaspekter testet i IALS (dokumentforståelse, skrivefærdigheder og regnefærdigheder). Børnene var i alderen 30- 

40 da de blev testet, dog 25-35 i Canada. 

1) ? er korrigeret for forskelle i varians mellem fadernes uddannelse og barnets uddannelse dvs. 

? = ?(s 2 y/ s 2 x) 

Kilde til udregninger: IALS microdata (second wave), provided by Canada Statistics.Kilde: Esping-Andersen 2003 

Tabel 20. Penge og Kultur. OLS-regression af kognitive evner blandt børn blandt børn i syv 

lande (Beta-koefficienter). 1) 

Tyskland Frankrig Danmark Sverige Canada U.K. U.S.A 

Kulturel 

Kapital 

.296*** .307*** .297*** .255*** .272*** .317*** .259*** 

Faderens 

uddannelse 

Socio- 

.118*** .003 .157*** .002 .080*** .023 .047* 

økonomisk 

status 

.178*** .213*** .126*** .190*** .145*** .212*** .172*** 

Husholdnings 

-‘velstand’ 

-.020 .033* -.031* -.011 -.001 .042*** .057*** 

R 2 

.213 .198 .177 .131 .142 .193 .163 

N 4164 3774 3572 3970 26735 7752 2732 

1) Afhængig variabel er gennemsnittet af testscorer på tre test af hhv. læsefærdigheder, forståelse og fortolkning. 

Fordelingen er næsten perfekt normalfordelt. 

Kilde til udregninger: OECD’s PISA microdata set 

Kilde Esping-Andersen 2003 

- 85 -

Tabel 21. Parameterestimater for den generaliserede logit model. Basis i responsvariablen er 

”Barn har ingen erhvervskompetencegivende uddannelse”. 

Intercept EUD -54,3504 * 

KVU -79,4459 * 

MVU -38,9454 * 

BAC -450,0 * 

LVU -284,8 * 

Far Ingen uddannelse EUD -0,0662 * 

KVU -0,4049 * 

MVU -0,4631 * 

BAC -0,5421 * 

LVU -0,6474 * 

Far EUD EUD 0,1795 * 

KVU -0,0397 ns 

MVU -0,1217 * 

BAC -0,1614 ns 

LVU -0,3383 * 

Far KVU EUD 0,1990 * 

KVU 0,4299 * 

MVU 0,2094 * 

BAC 0,1646 ns 

LVU 0,00502 ns 

Far MVU EUD -0,1511 * 

KVU 0,1031 ns 

MVU 0,3422 * 

BAC 0,3701 * 

LVU 0,4192 * 

Far LVU EUD -0,1612 * 

KVU -0,0885 ns 

MVU 0,0331 ns 

BAC 0,1687 ns 

LVU 0,5615 * 

Mor Ingen uddannelse EUD 0,1392 * 

KVU -0,3032 * 

MVU -0,4252 * 

BAC -0,5602 * 

LVU -0,7750 * 

Mor EUD EUD 0,3094 * 

KVU 0,1458 * 

MVU 0,0959 ns 

BAC 0,0737 ns 

LVU -0,0557 ns 

Mor KVU EUD -0,1169 ns 

KVU 0,2606 ns 

MVU 0,1986 ns 

BAC 0,3836 ns 

LVU 0,4133 * 

Mor MVU EUD 0,0405 ns 

KVU 0,3705 * 

MVU 0,6305 * 

BAC 0,4276 * 

LVU 0,6454 * 

Mor LVU EUD -0,3722 * 

KVU -0,1614 * 

MVU -0,4997 * 

BAC -0,3247 ns 

LVU -0,2281 * 

Fødeår** (1960-1967) EUD 0,0277 * 

- 86 -

KVU 0,0398 * 

MVU 0,0196 ns 

BAC 0,2280 * 

LVU 0,1447 * 

Køn: Mand EUD 0,0928 * 

KVU 0,0941 * 

MVU -0.3079 * 

BAC -0,2009 * 

LVU 0.1066 * 

Køn: Kvinde EUD -0,0928 * 

KVU -0,0941 * 

MVU 0.3079 * 

BAC 0,2009 * 

LVU -0.1066 * 

Fars indtægt 0-25.000 EUD -0,3283 * 

KVU -0,5789 * 

MVU -0,5967 * 

BAC 0,7044 * 

LVU -1,0046 * 

Fars indtægt 25.000-50.000 EUD -0,1264 * 

KVU -0,3952 * 

MVU -3759 * 

BAC -0,6454 * 

LVU -0,7723 * 

Fars indtægt 50.000-75.000 EUD -0,7723 * 

KVU -0,0644 ns 

MVU -0,3367 * 

BAC -0,3196 * 

LVU -0,6310 * 

Fars indtægt 75.000-100.000 EUD 0,0399 ns. 

KVU -0,1544 * 

MVU -0,1567 * 

BAC -0,4071 * 

LVU -0,4596 * 

Fars indtægt 100.000-150.000 EUD 0,1274 * 

KVU 0,0526 ns 

MVU 0,0505 ns 

BAC -0,0767 ns 

LVU 0,0185 ns 

Fars indtægt 150.000-250.000 EUD 0,1804 * 

KVU 0,3068 * 

MVU 0,3807 * 

BAC 0,4261 * 

LVU 0,6211 * 

Fars indtægt 250.000-500.000 EUD 0,1383 ns 

KVU 0,4929 * 

MVU 0,5657 * 

BAC 0,8948 * 

LVU 1,0831 * 

Fars indtægt 500.000 + EUD 0,0331 ns 

KVU 0,6130 * 

MVU 0,4520 * 

BAC 1,1435 * 

LVU 1,2327 * 

(Mors indkomst: ns på alle niveauer) 

** Kontinuert variabel 


- 87 -

Figurer 

Figur 2. Sammenhængen mellem forældres uddannelse og de unges læsefærdigheder i de 

nordiske lande. 

Læsefærdigheder 

600 

550 

500 

450 

400 

6 

7 

8 

9 

10 

- 88 - 

11 

12 

13 

14 

Uddannelsestid i år for længst uddannede forælder 

Danmark Finland Norge Island Sverige 

Kilde: Andersen et al. 2001. 

15 

16

Figur 3. Kohorte for given social oprindelse med opnåelse af lang videregående 

uddannelse. Mænd uden voksenuddannelse da de var 31 år. 

Outflowprocent 

30 

25 

20 

15 

10 

5 

0 

Selvstændige Direktører/akademikere 

Ledende funktionærer Funktionærer i øvrigt 

Faglærte arbejdere Ikke-faglærte arbejder/lmuna 

Ude af erhverv/stud. 

1953 1955 1957 1959 1961 1963 1965 

Kilde: Munk 2003, egne beregninger. Se samme figur i Munk 2001a for medtagelse af 1969. 

- 89 -

Figur 4. Kohorte for given social oprindelse med opnåelse af lang videregående 

uddannelse. Kvinder uden voksenuddannelse da de var 31 år. 


25 

20 

15 

10 

5 



Faglærte arbejdere Ikke-faglærte arbejdere/lmuna 


0 

1953 1955 1957 1959 1961 1963 1965 

Kilde: Munk 2003, egne beregninger. Se samme figur i Munk 2001a for medtagelse af 1969 

- 90 -

Figur 5. Viser udviklingen i forskellige sociale positioner for givne kohorter med bag- 

grund i lange videregående uddannelser. Mænd da de var 31 år. 


80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

0 



Faglærte arbejdere Ikke-faglærte arbejdere/lmuna 


1953 1955 1957 1959 1961 1963 1965 

Kilde: Munk 2003, egne beregninger. Se samme figur i Munk 2001a for medtagelse af 1969 

- 91 -

Figur 6. Viser udviklingen i forskellige sociale positioner for givne kohorter med baggrund i lange 

videregående uddannelser. Kvinder da de var 31 år. 


80 

70 

60 

50 

40 

30 

20 

10 

Direktører/akademikere Ledende funktionærer 

Funktionærer i øvrigt Faglærte arbejdere 

Ikke-faglærte arbejdere/lmuna Ude af erhverv/stud. 

0 

1953 1955 1957 1959 1961 1963 1965 

Kilde: Munk 2003, egne beregninger. Se samme figur i Munk 2001a for medtagelse af 1969. 

- 92 -

Litteraturliste 

Allmendinger, Jutta. 1999: Bildungsarmut: Zur Verschränkung von Bildungs- und Sozialpolitik, Soziale 

Welt, Jahrgang 50, Heft 1, 35-50 

Andersen A.M. et al. 2001: Forventninger og færdigheder – danske unge i en international sammenligning. 

SFI-Survey, København 

Andersen, B. B. 1973: En analyse af nogle aspekter af den kulturelle barriere mod uddannelsessøgning 

med baggrund i delingen efter 7. klasse, studie 21, København: Socialforskningsinstituttet 

Andersen, D. 1997: Uddannelsesvalg efter 9. klasse, rapport 97: 3, København: Socialforskningsinstituttet 

Andreasen, L. et al. 1998: Veje til forbedring og fornyelse af ungdomsuddannelser. København: AKFforlaget 

Arrow, K. 1973: Higher Education as a filter, Journal of Public Economics, 2, 193-216 

Arrow, K.J., S. Bowles & S. Durlauf, 2000: Meritocracy and Economic Inequality. Princeton University 

Press, Princeton 

Ashenfelter, O. & D. Card, 1999: Handbook of Labor Economics, V.3. Elsevier, Amsterdam 

Atkinson, A.B., A.K. Maynard & C.G. Trinder, 1983: Parents and Children, Incomes in two generations. 

Heinemann Educational Books, London 

Axinn, W., G.J. Duncan & A. Thornton, 1997: The Effects of parents income, wealth and attitudes on 

childrens completed schooling and self-esteem. Ch. 16 in: Duncan, G.J. & J. Brooks-Gunn (ed): Russel 

Sage Foundation, New York 

Becker, G., 1975: Human Capital and the Personal Distribution of Income. New York: Columbia University 

Press 

Becker, G. & N. Tomes, 1986: Human Capital and the Rise and fall of Families, Journal of Labor Economics 

4, 1-39 

Bendix, R. and Lipset, S. M. (ed.). 1966: Class, Status and Power. Social Stratification in Comparative Perspective. 

The Free Press of Glencoe/Routledge & Kegan Paul, London 

Bernstein, B. 1979: Sprog, social klasse og socialisation, i: Klassesprog [1970/1971]. 

Bernstein, B. 2001: Pædagogik, diskurs og magt, bidrag fra Bernstein, Chouliaraki m.fl. København: Akademisk 

Forlag 

Bertaux, D. 1969: Sur l’analyse des tables de mobilité sociale, Revue française de sociologie, X, 448-490 

Bertaux, D. 1995: Social Genealogies Commented On and Compared: An Instrument for Observing 

Social Mobility Processes in the Longue Durée, Current Sociology, 43, 69-88 

Bertaux, D. and Thompson, P. (ed) 1997: Pathways to Social Class, A Qualitative Approach to Social Mobil- 

- 93 -

ity. Clarendon Press, Oxford. 

Bjerg, J. et al., 1993: Uddannelser i Danmark og deres pædagogiske teori, RUC, 2.udgave, august 1993 

(32-A4-sider, delvist i Nordisk Pedagogik, nr.2 1994) 

Björklund, A. & M. Jäntti, 2000: Intergenerational mobility of Socio-economic Status in Comparative 

Perspective, The Nordic Journal of Political Economy 26, 3-32 

Blackburn, R.M. & K. Prandy, 1997: The Reproduction of Social Inequality, Sociology 31, 491-509 

Blanden, J. et al. 2003: Changes in Intergenerational Mobility in Britain, Corak, M. 2003 

Blau, P. and O.D. Duncan, 1967: The American Occupational Structure. John Wiley, New York 

Blossfeld, H.-P., 1986. Career opportunities in the Federal Republic of Germany: a dynamic approach to 

the study of life course, cohort and period effects, European Sociological Review, 2, 208-225. 

Blossfeld, H.-P. & R. Stockmann, 1999: Guest Editors Introduction, The German Dual System in Comparative 

Perspective, International Journal of Sociology 28: 3-28. 

Boli, J. and F.O. Ramirez. 1986. World Culture and the Institutional Development of Mass Education. 

pp. 65-90 in: Richardson, J.G.: Handbook of theory and Research for the Sociology of Education. 

Greenwood Press, London 

Bonke, J. 2003: Dårlige økonomiske forhold som risikofaktor: Hvordan klarer børn der er vokset op i 

fattigdom, sig?, Arbejdspapir ang. social arv, Socialforskningsinstituttet, København 

Bonke, J. og M. Munk 2002: Fordeling af velfærd i Danmark, rapport 02:27, Socialforskningsinstituttet, 

København 

Bonoli, G., V. George, & P. Taylor-Gooby 2000: European Welfare Futures, Towards a Theory of retrenchment. 

Polity Press, Cambridge 

Boudon, R. 1973: Mathematical Structures of Social Mobility, Amsterdam: Elsevier, Scientific Publishing 

Company 

Boudon, R 1974: Education, Opportunity, and Social Inequality, New York: Wiley 

Boudon, R. 1975: A Model or the Analysis of Mobility Tables, ed. H.M. Blalock el al, Quantitative Sociology, 

New York: Academic Press, pp. 511-527 

Bourdieu, P. 1973: Cultural Reproduction and Social Reproduction, Brown, R. (ed): Knowledge, Education 

and Cultural Change. Tavistock Pub. [1970], 71-112, London 

Bourdieu, P., 1977: Outline of a Theory of Practice, Cambridge studies in Social Anthropology. Cambridge 

University Press, Cambridge 

Bourdieu, P. 1986: The Forms of Capital. In: Richardson J.G. (ed): Handbook for the Sociology of Education. 

Greenwood Press, New York, pp. 241-258 

- 94 -

Bourdieu, P. 1989: La Noblesse d’État, Grandes Ecoles et esprit de Corps. Les Editions de Minuit, Paris 

(State Nobility, Polity Press, Cambridge 1996) 

Bourdieu, P., 2000: Pascalian Meditations. Polity Press, Cambridge 

Bourdieu, P. & L. Boltanski, 1975: Titel och Ställning. om förhållandet mellan produktionssystemet och 

reproduktionssystemt [oversat fra titre et le poste: rapports entre le système de procution et le système de 

reproduction, Actes de la recherche en sciences sociales, nr. 2, mars 1975: 95-107], Kultur och utbilding, 

ed Donald Broady et al, Stockholm: UHÄ/foU, 1985: 105-119 (på engelsk: The Educational system and 

The Economy: Titles and Jobs [1977], French Sociology, ed Charles Lemert, New York: Columbia University 

Press 1981: 141-151) 

Bourdieu, P. & L. Boltanski, 1978: Changes in social structure and changes in the demand for education. 

In: Giner, S. & M.S.Archer (ed): Contemporary Europe. Social Structures and Cultural Patterns. 

Routledge and Kegan Paul, London, pp. 197-227 

Bourdieu, P. & J.-C. Passeron 1979: The Inheritors. French students and their relation to culture. (oversat fra 

fransk: Les héritiers 1964), The University of Chicago, Chicago 

Bourdieu, P. & J.-C. Passeron 1990: Reproduction in Education, Society and Culture, (La reproduction, Paris 

1970). London: Sage Publications 1977 (2.udg. 1990) 

Bowles, S. & H Gintis, 1976: Schooling in Capitalist America. Basic Books, New York 

Bowles, S., H. Gintis & M. Osborne, 2001: The Determinants of Earnings: A Behavioural Approach. 

Journal of Economic Literature, XXXIX, 1137-1176 

Bowles, S. & H Gintis, 2001: Economic Status, Inheritance of: Education, Class and Genetics, Feldman, 

M. (ed): Genetics, Behavior and Society. Elsevier, Oxford 

Bredo, O., T. Foersam & P. F. Laursen, 1993: Students choice: a model, Higher Education review, 26, 

Breen, R. and J.H. Goldthorpe, 1999: Class inequality and meritocracy: a critique of Saunders and an alternative 

analysis. British Journal of Sociology, 50, 1-27 

Breen, R. & J.H. Goldthorpe, 2001: Class, Mobility and Merit, the Experience of two British Birth cohorts, 

European Sociological Review, 17, 81-101 

Breen, R. & Jonsson, J.O. 2000: Analyzing Educational Careers: A multinomial Transition Model, In: 

American Sociological Review, 65, 754-772 

Breiger, R. 1990a: Intermediate classes and social structure, Social mobility and social structure, ed Ronald 

L. Breiger, Cambridge: Cambridge University Press, pp. 225-244 

Breiger, R., 1990b: Introduction: on the structural analysis of social mobility, in Breiger, R. L. (ed.) Social 

mobility and social structure, 1-23, Cambridge, Cambridge University Press. 

Breiger, R., 1995: Social Structure and the Phemenology og Attainment. Annual Review of Sociology, 21, 

- 95 -

115-136 

Broady, D., 1978: Utbildning och politisk ekonomi. (rapport 1) Forskningsgruppen för läroplansteori och 

kulturreproduktion, Högskolan för lärarutbildning: institutionen för pedagogik 

Broady, D., 1986: Hvornår blev den skjulte læreplan skjult?, Bauer, M. & K. Borg: Den skjulte læreplan. 

Unge Pædagoger, København 

Broady, D. 1998: Kapitalbegrebet som uddannelsessociologisk værktøj, Bjerg, J. (ed): Pædagogik. Hans 

Reitzels Forlag, 415- 452 

Broady, D., M. Börjesson & M. Palme 1998: Go West! Swedish higher education and transnational markets, 

Paper presented at the Conference: Empirical Investigations of Social Space, Cologne, 7-9. October 

(draft version) 

Brown, P. 1997: Cultural Capital and Social Exclusion: Some Observations on Recent Trends in Education, 

Employment, and the Labour Market, Education, Culture, Economy, Society, ed. A.H. Halsey, Oxford: 

Oxford University Press [1995] 

Brown, P. 2000: The Globalisation of Positional Competition? Sociology, 34, 633-653 

Brown, P. 2001: Skill formation in the 21 st Century, P. Brown, A. Green and H. Lauder (Eds.), High 

Skills. Oxford: Oxford University Press 

Buchmann, M. and S. Sacchi, 1998: The Transition from School to Work in Switzerland. In: Shavit, Y. 

and W. Müller: From School to work, A Comparative Study of Educational Qualifications and Occupational 

Destinations. Clarendon Press, Oxford, pp. 407-442 

Callewaert, S. & Nilsson, B. A. 1979: Samhället, skolan och skolans inre arbete, Lund: Lunds bok og 

tidskrifts AB (bind I i disputats) 

Callewaert, S. & Nilsson, B. A.1980: Skolklassen som socialt system. lektionsanalyser, Lund: Lunds bok 

og tidskrifts AB (bind II i disputats) 

Callewaert, S. 1998: Uddannelsesfilosofi, Frankfurterskolens kritiske teori og Pierre Bourdieus sociologi. 

In: Bjerg, J. (ed): Pædagogik. Hans Reitzels Forlag, København, pp. 453-479 

Cameron, S. V. & J. J. Heckman 1998: Life Cycle Schooling and Dynamic Selection Bias: Models and 

Evidence for Five Cohorts of American Males, The Journal of Political Economy, 106 

Cameron, S. V. & J. J. Heckman 2001: The Dynamics of Educational Attainment for Black, Hispanic and 

White Males, Journal of Political Economy, 109, 455-500 

Capecchi, V., 1967: Problèmes méthodologies dans la mesure de la mobilité sociale, Archives Européennes 

de sociologie, VIII, 285-313 

Card, D., 1999: The Causal Effects of Education on Earnings. Ch. 30 in: Ashenfelter 1999 

Carlsson, G., 1958: Social Mobility and Class Structure. CWK Gleerup, Lund 

- 96 -

Carlsson, G. 1963: Sorokins Theory of Social Mobility, Pitirim A. Sorokin in Review, ed. Philip Allen, 

Durham: Duke University Press, pp. 122-139 

Castells, M. 1996–1999: The Information Age. Economy, Society and Culture. Volume I–III, Oxford: 

Blackwell 

Cawley, J., J. Heckman, L. Lochner & E. Vytlacil, 2000: Understanding the Role of Cognitive Ability in 

Accounting for the Recent Rice in the Economic Return to Education. Ch. 9 In: Arrow 2000 

Cawley, J., J. Heckman & E. Vytlacil, 2001: Three observations on wages and measured cognitive ability, 

Labor Economics 8, 319-442 

Chauvel, L. 1998: Le destin des génerations. Structures sociales et cohorts en France au XXe sièle, Paris 

Chauvel, L. 2001: Educational Growth and Cohort Changes of Social Structure in France and United 

States (1968-2000), Paper presented at European Societies or European Society? EuroConference on 

European Welfare States and the Changing Life Course, Holland, October 6-10 

Chenou, A. 2001: Review Essay, European Sociological Review, 17, 75-80 

Chouliaraki, L. 2001: Pædagogikkens sociale logik, i: Bernstein 2001 

Clark, J., C. Modgil, & S. Modgil (ed), 1990: John H. Goldthorpe: Consensus and Controversy, London, 

Falmer. 

Coleman, J., 1988: Social Capital in the Creation of Human Capital. American Journal of Sociology 94 

(supplement), pp. S95-120 

Collins, R., 1979: The Credential Society, Academic Press, New York 

Collins, R. 2001: Civilisations as Zones of Prestige and Social Contact, International Sociology 16, 421-437 

Cooksen Jr., P. & C. Persell 1985: Preparing for Power: America’s Elite Boarding Schools, New York: Basic 

Books 

Corak, M. (ed), 2003: Dynamics of Generational Income Mobility in North America and Europe. 

Uudgivet manuskript, Cambridge University Press, Cambridge 

Crompton, R., 1998: Class and Stratification. An Introduction to Current Debates, Cambridge, Polity 

Press 

Danmarks Statistik 2002: Børns levevilkår, Danmarks Statistik, København 

Davis, K. & Moore, W.E. 1945: Some principles of stratification, American Sociological Review, X, 242- 

249 

Davies, R., E. Heinesen & A. Holm, 2001: The Relative Risk Aversion Hypotesis of Educational Choice. 

Working Paper for: Journal of Population Economics 

Dearden, L., S. Machin & H. Reed, 1997: Intergenerational Mobility in Britain, The Economic Journal 

- 97 -

107, 47-66 

Dearden, L., 1998: Ability, Families and Earnings in Britain. Working Paper WP98/14, Institute For Fiscal 

Studies, London 

Det økonomiske råd 2001: Kapitel II: Ulighed og omfordeling, Dansk Økonomi, efterår 2001, Det økonomiske 

råd, København 

DiPrete, T. 1990: Adding Covariates to loglinear models for the study of social mobility, American Sociological 

Review, 55, 757-773 

DiPrete, T. 2003: Life Course Risks, Mobility Regimes, and Mobility Consequences: A Comparison of Sweden, 

Germany, and the United States, American Journal of Sociology, 108 

Duncan, O.D., 1966: Methodological Issues in the Analysis of Social Mobility. In Smelser, N.J. and Lipset, 

S.M. (ed) Social Structure and Mobility in Economic Development, pp.51-97, Chicago, Aldine Publishing 

Company. 

Duncan, O. D., 1979: How Destination Depends on Origin in the Occupational Mobility Table, American 

Journal of Sociology, 84, 793-803 

Dunton, N.E. & D.L. Featherman, 1983: Social Mobility Through Marriage and Career, in Spence, J. 

T.(ed.) Achievement and Achievement Motives, San Francisco, W.H.Freeman and Company, pp. 285- 

320 

Egerton, M. & M. Savage 2000: Age Stratification and class formation: a longitudinal study of the social 

mobility of young men and women, Work, Employment and Society, 14, 23-49 

Elder, G. H. 1975: Age differentiation and the life course, Annual review of sociology, 1, 165-190 

Elder, G.H. (ed), 1985: Life Course Dynamics, Trajectories and Transitions, 1968-1980. University of Cornell, 

Cornell 

Ellegaard, T., 1998: Når Ronny og Maria går i børnehave – om social og kulturel ulighed i førskoleinstitutionerne, 

Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr. 5 

Ellegaard, T., 2000: Én institution – forskellige barndomme – diskussion af socio-kulturelle forskelle i det 

moderne daginstitutionsliv, Københavns Universitet: Institut for Pædagogik, kandidatspeciale, Munksgaard 

Elsborg, S., T. J. Hansen & V. R. Hansen, 1999: Den sociale arv og mønsterbrydere. Danmarks Pædagogiske 

Institut, København 

Elstad, J. I., 2000: Social background and life chances in Norway: persisting inequalities throughout 20 th 

century, Yearbook of Sociology, 5.1, 93-119 

Erikson, R., 1990: Politics and Class Mobility – Does Politics Influence Rates of Social Mobility In Generating 

Equality in the Welfare State, The Swedish experience, edited by Inga Persson, Norwegian Uni- 

- 98 -

versity Press, Oslo, 247-265 

Erikson, R., 1996: Can We Account for the Change in Inequality of Educational Opportunity?, Erikson, 

R. & J. O. Jonsson. Can Education be Equalised? The Swedish Case in Comparative Perspective, Boulder: 

WestviewPress 

Erikson, R. & Goldthorpe, J., 1987a: Commondality and variation in social fluidity in industrial nations. 

Part II: A model of core social fluidity applied, European Sociological Review, 3, 145-166 

Erikson, R. & J.H. Goldthorpe, 1987b: Commondality and variation in social fluidity in industrial nations. 

Part I: A model for evaluating the FJH hypothesis, European Sociological Review, 3, 54-77 

Erikson, R. & J.H. Goldthorpe, 1992a: The CASMIN project and the American dream, European Sociological 

Review, 8, 283-305 

Erikson, R. & J.H. Goldthorpe, 1992b: The Constant Flux, Oxford: Clarendon Press 

Erikson, R. & J.H. Goldthorpe, 1994: Trends in Class Mobility: The Post-War European Experience, Social 

stratification in sociological perspective, ed. David Grusky Boulder: Westview Press, pp. 289-316 

Erikson, R. & J.O. Jonsson, 1993: Ursprung och utbildning - social snedrekrytering till högre studier. Statens 

offentliga utredningar 1993:85, Utbildningsdepartementet, Stockholm 

Erikson, R. & J.O. Jonsson, 1996: Can Education be Equalised? WestviewPress, Boulder. 

Erikson, R. & J.O. Jonsson, 1997:Social snedrekrytering I svensk skola, in: Välfärd och ojämlikhet i 20årsperspektiv 

1975-1995 - rapport 91. Statistiska centralbyrån, Stockholm 

Erikson, R. & J. O. Jonsson, 1998a: Social Origin as an Interest-bearing Asset: Family Background and 

Labour-market Rewards among Employees on Sweden Acta Sociologica, 41: 19-36. 

Erikson, R. & J. O. Jonsson, 1998b: Qualifications and the Allocation Process of Young Men and 

Women in the Swedish Labour Market, Shavit, Y. and W. Müller (ed): From School to work, A Comparative 

Study of Educational Qualifications and Occupational Destinations. Clarendon Press, Oxford. 

Erikson, R., Goldthorpe, J. & Portocarero, L. 1979: Intergenerational class mobility in three Western 

European societies: England, France and Sweden, British Journal of Sociology, 30, 415-441 

Erikson, R., Goldthorpe, J & Portocarero, L. 1982: Social fluidity in industrial nations: England, France 

and Sweden, British Journal of Sociology, 33, 1-34 

Erikson, R., Goldthorpe, J & Portocarero, L. 1983: Intergenerational class mobility and the convergence 

thesis: England, France and Sweden, British Journal of Sociology, XXXIV, 303-343 

Ermisch, J. & M. Fracesconi 2003: Intergenerational Mobility In Britain: New Evidence From the British 

Household Panel Survey, Corak, M. 2003 

Esping-Andersen, G., 1990: The Three Worlds of Welfare Capitalism. Polity Press, Cambridge 

Esping-Andersen, G. 1993a: Post-industrial Class Structurres: An Analytical Framework, Changing 

- 99 -

Classes, stratification and mobility in post-industrial societies, ISA. London: Sage Publications, pp. 7-31 

Esping-Andersen, G. 1993b: Mobility Regimes and Class Formation, Changing Classes, stratification and 

mobility in post-industrial societies, ISA. London: Sage Publications, pp. 225-241 

Esping-Andersen, G. (ed), 1993: Changing Classes, Stratification and Mobility in Post-Industrial Societies, 

ISA, London, Sage Publications 

Esping-Andersen, G. 1999: Social Foundations of Postindustrial Economics. Oxford University Press, 

Oxford 

Esping-Andersen, G. 2003: What Might Create More Equal Opportunity? Money, Cultural Capital and 

Government, Corak, M. 2003 

Esping-Andersen, G. et al. 2002: Why we need a New Welfare State, Oxford University Press, Oxford 

Esping-Andersen, G., Rohwer, G. & Leth-Sørensen, S., 1994: Institutions and occupational class mobility: 

scaling the skill barrier in the Danish labour market, European Sociological Review, 10, 119-134 

Eurostat 1997: Education across the European Union 1996. Luxembourg: office des publications officielles 

des Communautes europeennes. 

Eurostat 1999: Education across the European Union 1998. Luxembourg: office des publications officielles 

des Communautes europeennes. 

Eurostat 2000: Education across Europe 1999. Luxembourg: office des publications officielles des Communautes 

europeennes. 

Featherman, D. L. & R. M. Hauser, 1978: Opportunity and Change. Academic Press, New York 

Fischer, C., M. Hout, M.S. Jankowski, S.R.Lucas, A. Swidler & K. Voss, 1996: Inequality by Design: 

Cracking the Bell Curve Myth. Princeon University Press, Princeton 

Fridberg, T. & C. Nørregaard 1978: Uddannelsernes formidling af den sociale arv, studie 35, København: 

Socialforskningsinstituttet, 

Fritzell, J., 1999: Changes in social patterning of living conditions, In Nordic Social Policy, edited by 

Mikko Kautto, Routledge and Kegan Paul, London, 159-184 

Frykman, J. 1998: Ljusnande framtid! Skola, social mobilitet och kulturell identitet, Lund: Historiska Media 

Frykman, J. 2003: Notater i forbindelse til UVMs arbejdsgruppe om Social mobilitet (Fostran till hopp 

och leda; Klassresenärer), Lunds Universitet 

Gangl, M. et al. 1999: Education and Unemployment, patterns of labour entry in France, United Kingdom 

and West Germany, Working paper, Mannheim, MZES, January 1999 (se også: Changing Labour 

Markets and Early Career Outcomes: Labour Market Entry in Europe over the Last Decade, Work, Employment 

and Society, 16, 1, 2002: 67-90). 

- 100 -

Gershuny, J. 1993: Post-indsutrial Career Structures in Britain, Changing Classes, stratification and mobility 

in post-industrial societies, ISA. London: Sage Publications: 136-170. 

Gesser, B., 1985: Utbildning, Jämlikhet och Arbetsdelning. Arkiv förlag, Lund 

Gesser, B., 1987: From Robinsonade to Marionette - Sociology of Education in Sweden, In Himmelstrand, 

U. (ed) The Multiparadigmatic Trend in Sociology. A Swedish Perspective, pp.173-197. Uppsala, 

Studia Sociologica Upsaliensia 25. 

Glass, D, 1954. (ed): Social Mobility in Britain. Routledge, London 

Goldhamer, H. 1968: Social Mobility, International Encyclopedia of the Social Sciences ed. David L. Sills, 

The Macmillian Co & The Free Press, 14, 429-438 

Goldthorpe, J.H., 1996a: Class analysis and reorientation of class theory: the case of persisting differentials 

in education, The British Journal of Sociology, 47, 481-505 

Goldthorpe, J.H., 1996b: Problems of Meritocracy, In Can Education be Equalised? The Swedish Case in 

Comparative Perspective, edited by R. Erikson J. O. Jonsson, 255-287. Boulder: WestviewPress. 

Goldthorpe, J.H. & K. Hope, 1974: The Social Grading of Occupations. A New Approach and Scale. 

Clarendon Press, Oxford 

Goldthorpe, J.H. et al, 1987: Social Mobility and Class Structure in Modern Britain. Clarendon Press, 

Oxford 

Goodman, L.A. 1965: On the Statistical Analysis of Mobility Tables, American Journal of Sociology, 70: 

564-585 

Goux, D & E. Maurin 1997: Meritocracy and Social Heredity in France: Some Aspects and Trends, European 

Sociological Review, 13, 159-178 

de Graaf, P.M. & M. Kalmijn 2001: Trends in the Intergenerational Transmission of Cultural end Economic 

Status, Acta Sociologica, 44, 51-66 

Grawe, N. 2003: Intergenerational Mobility for Whom? The Experience of High and Low Earnings sons 

in International Perspective, Corak, M. 2003 

Granovetter, M. 1995: Getting a Job. Chicago: The Chicago University Press. 

Greene, W.H, 2000: Econometric Analysis, 4 th Edition. Prentice Hall, New Jersey 

Gregersen, F. et al. (ed), 1979: Klassesprog, Sociolingvistik og uddannelse. Borgens forlag, København 

Grusky, D. & J.B. Sørensen, 1998: Can Class Analysis Be Salvaged, American Journal of Sociology 103, 

1187-1234 

Grusky, D. & K. Weeden, 2001: Decomposition Without Death: A Research Agenda for a New Class 

Analysis, Acta Sociologica 44, 203-218 

- 101 -

Hannan, M.T. (ed) 2000: Handbook of the Sociology of education, Kluwer Academics/Plenum Puplishers, 

New York 

Hansen, E.J. 1974: Afgangen fra skolesystemet før det 11. skoleår, København: Socialforskningsinstituttet, 

meddelelser 6 

Hansen, E.J., 1982 Hvem bryder den sociale arv ?, bind I-II. Socialforskningsinstituttet, publikation 112, 

København 

Hansen, E.J., 1984: Socialgrupper i Danmark. Socialforskningsinstituttet (studie 48), København 

Hansen, E.J. 1986: Danskernes levekår 1986 sammenholdt med 1976, København: Hans Reitzels Forlag 

Hansen, E.J. 1988: Generationer og livsforløb i Danmark, København: Hans Reitzels 

Forlag 

Hansen , E.J, 1994: Social forskning 94:1, socialforskningsinstituttet, København 

Hansen, E.J., 1995: En generation blev voksen. rapport 95:8, København: Socialforskningsinstituttet 

Hansen, E. J., 1996: The first genereration in the welfare state, a cohort analysis, Copenhagen, The Danish 

National Institute of Social Research, report 96:4 

Hansen, E.J., 1997a:. Perspektiver og begrænsninger i studiet af den sociale rekruttering til uddannelserne. 

Rapport 97:17, København: Socialforskningsinstituttet 

Hansen, E.J.: 1997b: Nyt ord til gammel ideologi, Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 4, 20-25 

Hansen, E.J., 1999: Social arv og uddannelse. Arbejdspapir 22 om social arv, Socialforskningsinstituttet, 

København 

Hansen E.J. 2003a: Uddannelsessystemerne i sociologisk perspektiv, Hans Reitzels Forlag, København 

Hansen E.J. 2003b: Social Mobilitet, i: Udviklingen i befolkningens levekår over et kvart århundrede, red. 

af Andersen, Bjarne Hjort, rapport 03:14, Socialforskningsinstituttet, København 

Hansen E.J. & B.H. Andersen, 2000: Et sociologisk værktøj. Hans Reitzels Forlag, København 

Hansen, M.N., 1996: Earnings in Elite Groups, Acta Sociologica, 39, 385-408 

Hansen, M.N. 1997: Social and Economic Inequality in the Educational Career: Do the Effects og Social 

Background Characteristics Decline?, European Sociological Review 13, 305-321 

Hansen, M.N. 1999: Utdanningspolitik og ulikhet. Rekruttering til høyere utdanning 1985-1996, In Tidsskrift 

for samfunnsforskning, 2, 172-203 

Hartman, M. 2000: Class-specific habitus and the social reproduction of the business elite in Germany 

and France, The Sociological Review 48, 241-261. 

Hassler, J., J. Mora & J. Zeira 2002:. Inequality and Mobility, Harvard: John F Kennedy School of Govern- 

- 102 -

ment, Harvard University, RWP-02-009, 

Hauser, R.M. 1978: A Structural Model of the Mobility Table, Social Forces, 56, 919-953 

Hauser, R.M. 1998: Intergenerational Mobility in the United States: Measures Differentials and Trends. 

Unpublished Manuscript, Department of Sociology, Center for Demography and Ecology, University of 

Wisconsin-Madison 

Hauser, R.M., J.R. Warren & J.T. Sheridan 2002: Occupational Stratification across the Life Course: Evidence 

From the Wisconsin Longitudinal Study, American Sociological Review, 67, 432-455 

Hauser, R.M., Dickinson, P.J., Travis, H.P. & Koffel, J.N. 1975: Structural Changes in Occupational Mobility 

Among Men in the United States, American Sociological Review, 40, 585-598 

Haveman, R. & B. Wolfe, 1995: The Determinants of Childrens Attainments: A review of Methods and 

Findings, Journal of Economic Literature, 33, 1829-1878 

Heath, A., 1981: Social Mobility, London, Fortana Paperbacks. 

Heckman, J. & E. Vytlacil, 2001: Identifying the Role of Cognitive Ability in Explaning the Level of and 

Change in the Return to Schooling, The Review of Economics and Statistics, LXXXIII, 1-12 

Hedström, P. and R. Swedberg (ed), 1998: Social mechanisms: An Analytical Approach to Social Theory. 

Polity Press, Cambridge 

Heinesen, E. 1999: Den sociale arvs betydning for unges valg og resultater i uddannelsessystemet. Arbejdspapir 

2 om social arv, Socialforskningsinstituttet, København 

Heinz, W. 2001: Life Course: Innovations and Challenges for Social Research, Current Sociology, 49, 29- 

45 

Hellevik, O., 1997: Class Inequality and Egalitarian Reform, Acta Sociologica, 40, 377-397 

Hendrickx, J. & H.B.G. Ganzeboom 2000: Occupational Status Attainment in the Netherlands, 1920- 

1990, European Sociological Review, 14, 387-403 

Hernstein, R. & C. Murray, 1994: The Bell Curve. Free Press, New York 

Hirsch, F. 1976: Social limits to growth. Harvard University Press, London 

Hout, M. 1983: Mobility tables, London: Sage Publications (31) 

Hout, M. 1989: Following in Fathers Footsteps, London: Harvard University Press 

Hout, M. & R. Hauser, 1992: Symmetry and Hierarchy in Social Mobility: A Methodological Analysis of 

the CASMIN model of Class Mobility, European Sociological Review 8, 239-266 

Hübertz, J.R. 1840: Bevægelsen i Danske Befolkning (Aarhus), København. 

Højrup, T. 1989: Det Glemte Folk, Brede/Hørsholm: Statens Byggeforskningsinstitut [1983] (med et 

udvidet forord og efterskrift) 

- 103 -

Irwin, S. 1995: Social Reproduction and the change in the transition from youth to adulthood, Sociology, 

29, 293-315 

Irwin, S. 1996: Age related distributive justice and claims on resources, British Journal of Sociology, 47, 

68-92 

Irwin, S. 1998: Age and inequality: a reply to reply, British Journal of Sociology, 49, 305-310 

Ishida, H. 2001: Industrialization, class structure, and social mobility in postwar Japan, British Journal of 

Sociology 52:579-604 

Ishida, H., W. Müller, and J. M Ridge, 1995: Class Origin, Class Destination, and Education: A Cross- 

National Study of Ten Industrial Nations, American Journal of Sociology, 101: 145-193. 

Jencks, C. 1990: What is the true rate of social mobility, Social mobility and social structure, ed Ronald L. 

Breiger, Cambridge: Cambridge University Press 1990: 103-130. 

Jensen, A.M. & P. Jensen 1996: The Impact of Labour Market Training on the Duration of Unemployment. 

Centre for Labour Market and Social Research, Aarhus [Göteborg 9-11 May 1996]) 

Jensen, B. et al. 2003: Daginstitutioner som instrument til at bryde den sociale arv, papir til Socialministeriets 

arbejdsgruppe om social arv 

Jonsson, J.O. 1993a: Education, Social Mobility, and Social Reproduction in Sweden: Patterns and 

Change, Hansen, E.J., S. Ringen, H. Uusitalo & R. Erikson (ed): Welfare Trends in the Scandinavian 

Countries. M. E. Sharpe, New York 

Jonsson, J.O. 1993b: Persting Inequalities in Sweden, Shavit, Y. & H.-P. Blossfeld (ed): Persistent Inequality: 

Changing Educational Attainment in Thirteen Countries. WestviewPress, Boulder/Oxford 

Jonsson, J.O. 1994: Förskola – en strategi för jämlikhet, Sorteringen i skolan. Carlsson Bokförlag, Stockholm 

Jonsson, J.O. 1998: Class and the Changing Nature of Work: Testing Hypothesis of Deskilling and Convergence 

among Swedish Employes, Work, Employment and Society, 12, 

Jonsson J.O. 2002: Klassursprung, ubildning och social rörlighet, in: Björklund, A.: SOFI 1972-2002: En 

jubileumsskrift, Institut för social forskning, Stokholm 

Jonsson, J.O. & R. Breen 1997: How reliable are studies of social mobility?, Research in Stratification and 

Mobility, 15, 91-112 

Jonsson, J.O & R. Erikson 2000: Understanding educational inequality: The Swedish experience, L’Année 

sociologique, 50, 342-382 

Jonsson, J.O. & C Mills (ed) 2001: Cradle to Grave – Life-cource change in modern Sweden, Sociologypress, 

Durham 

Jæger, M. 2003: Mønsterbrydere og social arv I Danmark – perspektiver fra socialforskningsinstituttets 

- 104 -

ungdomsforløbsundersøgelse, arbejdspapir til social arv, Socialforskningsinstituttet, København 

Jæger, M., Munk, M. & Ploug, N. 2003: Studie af en generation, København: Socialforskningsinstituttet 

(kommende rapport) 

Kaelbe, H., 1983/1985: Social Mobility in the 19th and 20th Centuries, Warwickshire, Berg Publishers 

Kelley, J., 1990: The failure of a paradigm: Log linear models of social mobility, J.H. Goldthorpe: Consensus 

and Controversy, redigeret af Clark et al., Falmer Press, London 

Kerckhoff, A. C., 1993: Diverging pathways, social structure and career reflections. Cambridge University 

Press, Cambridge 

Kivinen, O. et al. 2002: Changes in Differences in Participation in Expanding Higher Education: Reply to 

Hellevik, Acta Sociologica, 45, 159-162 

Kjær Jensen, M., 1997: Valg af ungdomsuddannelse efter 10. Klasse, rapport 97:14, København: Socialforskningsinstituttet 

Korenman, S. & C. Winship, 2000: A Reanalysis of The Bell Curve: Intelligence, Family Background, and 

Schooling. Ch. 7 in: Arrow 2000 

Korpi, W. & J. Palme 1998: The paradox of redistribution and strategies of equality: welfare state institutions, 

inequality and poverty in the western countries, American Sociological Review, 63, 661-687 

Krahn, H. and G. S. Lowe, 1999: School-to-Work Transitions and Postmodern Values: Whats Changing 

Canada?, Heinz, W.R. (ed): From Education to Work, Cross-National Perspectives, Polity Press, Cambridge 

Laursen, E., 1984: Høje piger – lave drenge, Social differentiering, karakterer og elevsituation i gymnasiet. 

Aalborg Universitetsforlag, Aalborg 

Laursen, P. F. 1992: Adgang til videregående uddannelser i Danmark, Dansk Sociologi, årg.3, nr.3 

Laursen, P. F. 1993: Students choice and Social Selection, Scandinavian Journal of Educational 

Research, 37, 

Leschinsky, A & K.U.Mayer (ed) 1999: The Comprehensive School, Experiment Revisited: Evidence 

from Western Europe, Peter Lang, Berlin 

Levevilkår i Danmark. Statistisk oversigt 1992, 1997. København: Danmarks Statistik og Socialforskningsinstituttet 

Lindblad, S. & Sahlström, F. 1998: Klasserumsforskning, En oversigt med fokus på interaktion og elever, 

Bjerg, J. (ed): Pædagogik, København: Hans Reitzels Forlag 

Lipset,, S.M. & R. Bendix, 1959: Social Mobility in Industrial Society. University of California Press, Los 

Angeles 

- 105 -

Lipset, S.M. & Zetterberg, H.L. 1966: A Theory of Social Mobility, Class, status and power. Social stratification 

in comparative perspective (ed. Reinhard Bendix/Seymour M. Lipset), London: The Free Press 

of Glencoe/Routledge & Kegan Paul (artikel opr. fra 1956), 561-573. 

Loy, J.W. 1969: The Study of Sport and Social Mobility, Aspects of comtemporary Sport Sociology, Proceedings 

of C.I.C. Symposium on the Sport of Sociology, University of Wisconsin, Nov. 18-20 1968, ed 

Gerald S. Kenyon, Chicago, 101-133. 

Loy, J.W. 1972: Social Origins and Occupational Mobility Patterns of a Selected Sample of American 

Athletes, International Review for the Sociology of Sport, 7, 5-25. 

Lüschen, G. 1969: Social Stratification and Social Mobility Among Young Sportsmen, Sport, Culture and 

society, ed John W. Loy/Gerald S. Kenyon, London: Collier-Macmillan Limited, [1963], 258-276 

Mach, B.W. and Wesolowski, W., 1986: Social mobility and social structure, London, Routledge & Kegan 

Paul 

Marshall, G., A Swift & S. Roberts, 1997: Against the odds?. Oxford University Press, Oxford 

Marshall, G. & A. Swift, 1999: On the Meaning and Measurement of Inequality, Acta Sociologica, 42, 

241-250 

Mathiesen, A., 1998: UTA – og restgruppeproblemerne i 90erne, Dansk Pædagogisk Tidsskrift, nr.4, oktober 

Mayer, S., 1997: What Money Cant Buy: Family Income and Childrens Life Chances. Harvard University 

Press, Cambridge USA 

Mayer, S.E. & L.M. Lopoo 2003: Trends in the Intergenerational Economic Mobility of Sons and Daughters 

in the United States, Corak, M. 2003 

McIntosh, J. & M.D. Munk 2002a: Mobility: A Critical Appraisal. Working Paper 11:2002, København: 

Socialforskningsinstituttet, (revised version 2003) 

McIntosh, J. & M.D. Munk 2002b: The Intergenerational Transmission of Advantage and Disadvantage, 

København: Socialforskningsinstituttet (projektbeskrivelse) 

McIntosh, J. & M.D. Munk 2003: Educational Attainment and Mobility in Denmark: Results form the 

Danish Longitudinal Survey, Working Paper, København: Socialforskningsinstituttet 

Meghir, C. & M. Palme, 2001: The Effects of a School Experiment in Education. Working Paper 

WP01/11, Institute of Fiscal Studies, London 

Merllié, D. 1994: Les enquêtes de mobilité sociales. PUF, Paris 

Merllié, D & Prévot, J., 1991: La mobilité sociale, Paris, La Découverte 

Meyer, J.W., 1994: The Evolution of Modern Stratification Systems, in Grusky, D. (ed.) Social stratification 

in sociological perspective, Boulder, Westview Press, pp. 730-737 

- 106 -

Miller, S. M. 1960: Comparative Social Mobility, Current Sociology, IX,1-88 

Miller, R.L. 1998: The Limited Concerns of Social Mobility Research, Current Sociology, 46, 145-163, 

Mincer, J., 1958: Investment on Human Capital and Personal Income Distribution, The Journal of Political 

Economy, 66, 281-302 

Mincer, J., 1974: Schooling, Experience and Earnings. National Bureau of Economic Research (Columbia 

University Press), New York 

Morris, M. and B. Western, 1999. Inequality in the Earnings at the Close of the Twentieth Century. Annual 

Review of Sociology. 25: 623-657. 

Munk, M. 1995a: Social mobility in the Field of Sport, Paper to the Zurich Conference of the International 

Sociological Association Research comittee 28 on Dynamics of Social Stratification: Macro and Micro 

Perspectives, May 25-27). 

Munk, M. 1995b: Social mobilitet relateret til sportens felt, Social Kritik, nr. 39, oktober: 49-61. 

Munk, M. 1996: Makrosociologiske undersøgelser af social mobilitet, Working Paper, Copenhagen and 

Lund University. 

Munk, M., 1997: Uddannelse og ulighed, projektbeskrivelse. Center for Registerforskning, København 

Munk, M. 1998: Livsbaner gennem et felt. En analyse af eliteidrætsudøveres sociale mobilitet og rekonversioner 

af kapital i det sociale rum (Trajectories Through a Field: An analysis of top level athletes social 

mobility and reconversions of capital in the social space), doctoral dissertation (svensk doktorafhandling). 

Department of Sociology: Lund university 

Munk, M. 1999: Social selektion i uddannelsessystemet. Den varige ulighed, Rapport/LO 

Munk, M. 2000: Social Inequality in the Welfare State, CCWS Working Paper, no. 17 (www.ccws.dk) 

Munk, M. 2001a: Social Elimination – uddannelse som ulighed og strukturel homologi, Petersen, K.A. 

(ed): Praktikker i erhverv og uddannelse, Akademisk Forlag, København, pp. 225-271 

Munk, M. 2001b: The Same Old Story? Reconversions of Educational Capital in the Welfare State, Jahrbuch 

für Bildung und Arbeit (Education and Work) 1999/2000, Deregulierung der Arbeit - Pluralisierung 

der Bildung? Eds: A. Bolder, W. R. Heinz, G. Kutscha, Opladen: Leske + Budrich Verlag: pp. 87-98 + 

litt. 

Munk, M. 2001c: Changing Life Courses in a Time of Increasing Inequality. The Welfare States at a Crossroad: 

Convergence or divergence? Paper prepared for: European Societies or European Society? EuroConference 

on European Welfare States and the Changing Life Course, Netherlands, Kerkrade, October 6-10 

Munk, M. 2002a: Livschancer og mobilitet – forskellige kohorters vilkår. Arbejdspapir nr. 20 København: 

Socialforskningsinstituttet 

Munk, M. 2002b: The Distribution of Power Resources - Student Mobility, Socialforskningsinstituttet Work- 

- 107 -

ing Paper 22 

Munk, M. 2002c: Uddannelse – Et policyinstrument og betingelse for magt, Social Kritik, nr. 83, 40-46 

Munk, M. 2002d: Køn marginalisering og social eksklusion. Arbejdspapir 19/b:2002 Socialforskningsinstituttet, 

København 

Munk, M. 2002e: Studier af social mobilitet og klasser, manuskript Socialforskningsinstituttet, København 

Munk, M. 2003a: Institutionalised Legitimate Informational Capital in the Welfare State, Has Policy 

Failed? In C. Torres & A. Antikainen (Eds.) The International Handbook of Sociology of Education: An 

International Assessment of New Research and Theory, Boulder: Rowman & Littlefield Publisher, pp. 

285-302 

Munk, M.D. 2003b. The Trace of Social Space, The Theory of Strategies of Reconversions, tidligere 

præsenteret Paper på: International Conference on Empirical Investigation of Social Space, Zentralarchiv 

für sozialforschnung, University of Cologne, submitted til internationalt tidsskrift (og publiceres som La 

trace l’espace social, Rencontres avec Pierre Bourdieu, éd. Gérard Mauger, Paris) 

Nash, R. 1993: Succeeding Generations, Auckland: Oxford University Press 

Nash, R., 1999: Bourdieu, Habitus, and Educational Research: is it all worth the candle?, in: British Journal 

of Sociology of Education, 20, 175-187 

Noble, T. 2000: The Mobility Transition: Social Mobility Trends in the First Half of the Twenty-First Century, 

Sociology, 34, 35-51 

Palme, M., 1990: Personlighetsutveckling som social strategi, den kulturelle medelklassens reproduktionsstrategier, 

Dahlén, P. & M. Rönnberg (ed): Spelrum, en antologi om ungdoms- och populärkultur. Filmförlaget, 

Uppsala 

Payne, G., 1989: Social Mobility, The British Journal of Sociology, XL, 471-492 

Peters, H.E. & Mullis, N.C. 1997: The role of Family Income and Sources of Income in Adolescent 

Achievement, in Duncan, G.J. & J. Brooks-Gunn: Consequences of Growing Up Poor. Russel Sage 

Foundation, New York 

Piatelli-Palmarini, M. (ed), 1980: Language and Learning : the debate between Jean Piaget and Noam 

Chomsky. Harvard University Press, Cambridge 

Pilegaard Jensen, T. et al., 1997: Valg og veje i ungdomsuddannelserne. AKF-forlaget, København 

Piketty, T. 2000: Theories of Persistent Inequality and Intergenerational Mobility, In: Atkinson A.B. & 

Bourguignon, F. (ed): Handbook of Income Distribution, Elsevier Science, New York 

Ploug, N. & J. Søndergaard, 1999: Velfærdssamfundets fremtid. Socialforskningsinstituttet, 99:17, 

København 

- 108 -

Plug, E., 2002: How Do Parents Raise the Educational Attainment of Future Generations?, Discussion 

Paper n. 652, The Institute for The Study of Labor (IZA), Bonn 

Plug, E. 2003 [2001]: Schooling, Family Background and Adoption: Is it Nature or is it Nuture? Forthcoming 

in Journal of Political Economy 

Prandy, K., 1998: Class and Continuity Social Reproduction: An Empirical Investigation, The Sociological 

Review 36, 341-364 

Rasmussen, P. 1998: Uddannelse og samfund, kritiske analyser. Aalborg Universitetsforlag, Aalborg 

Rasmussen, P. 1999: Social arv i uddannelsesprocessen. Arbejdspapir 27 om social arv, Socialforskningsinstituttet, 

København 

Reay, D., 1998: Cultural Reproduction: Mothers Involvement in Their Childrens Primary Schooling, 

Grennfell, M. & D. James (ed): Acts of Practical Theory, Bourdieu and Education 

Robinson, R.V. & M.A. Garnier 1985: Class Reproduction among Men and Women in France: Reproduction 

Theory on Its own Ground, American Journal of Sociology, 91, 250-80 

Roemer, J. E., 2000. To what extent do fiscal regimes equalize opportunities for income acquisition 

among citizens? Paper (http://pantheon.yale.edu/~jer39/). 

Roemer, J.E. 2003: Equal Opportunity and Intergenerational Mobility: Going Beyond Intergenerational 

Income Transition Matrices. In Corak, M. 2003 

Rogoff, N. 1966: Changes in rates and forms of mobility, Social Structure and Mobility in Economic Development, 

ed Neil J. Smelser/Seymour Martin Lipset Chicago: ALDINE Publishing Company, 213-234 

Rosholm, M, L. Husted & H.SkytNielsen: Integration over generationer? Andengenerationsindvandrernes 

uddannelse, Nationaløkonomisk tidsskrift 140:35-58 

Ryder, N.B. 1965: The Cohort as a Concept in the Study of Social Change, American Sociological Review, 

30, 843-861 

Savage, M., 1997: Social Mobility and the Survey Method, A Critical Analysis in Bertaux, D. and Thompson, 

P. (eds.) Pathways to Social Class, A Qualitative Approach to Social Mobility, Oxford, Clarendon 

Press, pp.299-329 

Savage, M. & M. Egerton, 1997: Social Mobility, Individual Ability and the Inheritance of Class Inequality, 

Sociology 31, 645-672 

Sestoft, C., 1997: Mønsterbrydere og social reproduktion, Dansk Pædagogisk Tidsskrift, 4, 

Sewell, W.H., A. Haller & A. Portes, 1969: The Educational and Early Occupational Attainment Process, 

American Sociological Review 34, 82-92 

Shavit, Y. & H.-P. Blossfeld (ed), 1993: Persistent Inequality: Changing Educational Attainment in Thirteen 

Countries.Westview Press, Boulder 

- 109 -

Shavit, Y. & W. Müller, 1998: From School to work, A Comparative Study of Educational Qualifications 

and Occupatinal Destinations. Clarendon Press, Oxford 

Shavit, Y. & W. Müller, 2000: Vocational Secondary Education, Tracking and Social Stratification, Hallinan, 

M.T. (ed): Handbook of Sociology of Education. 

Smith, D.R. & Abbott, A. 1983. A Labor Market Perspective on the Mobility of College Football Coaches, 

Social Forces, 61, 1147-1167 

Sobel, M.E., Hout, M. & Duncan, O.D. 1985: Exchange, Structure, and Symmetry in Occupational Mobility, 

American Journal of Sociology, 91, 359-372 

Social arv 1999: Social arv, en oversigt over foreliggende viden. Socialforskningsinstituttet, rapport 99: 9, 

København 

Social arv, regeringsudvalget om social arv, august 1999 

Social Forskning 1999: Social Forskning, temanummer om social arv, Socialforskningsinstituttet, december 

Solga, Heike 2002: “Stigmatization by negative Selection”: Explaining less-educated persons’ decreasing 

employment opportunities, European Sociological Review, 18, 159-178 

Solon, G., 1999: Intergenerational mobility in the Labor Market Ch. 20 in: Ashenfelter 1999. 

Solon, G., 2002: Cross-Country Differences in Intergenerational Earnings Mobility, Journal of Economic 

Perspectives, 16, 59-66 

Solon, G., 2003: A Model of Intergenerational Mobility Verietion over Time and Place, Corak, M. 2003 

Sorokin, P.A. 1933: Social Mobility, Encyclopaedia of the Sociale Sciences, ed Edwin R.A Seligman, vol. 

X, The Macmillan Co, (15e ed., 1963), 544-545 

Sorokin, P A., 1959/1964: Social Mobility and Cultural Mobility. The Free Press, New York 

Statistics Denmark 2000 + 2001: Tiårsoversigt. Danmark Statistik. 

Statistiske Efterretninger 2002: Statistiske Efterretninger (og Nyt), Kultur/Uddannelse, Arbejdsmarked, 

Generel erhvervsstatistik og Handel (1988-1999), København: Danmarks Statistik, diverse numre 

Stichcombe, A. 1978: Generations and cohorts in social mobility: Economic development and social mobility 

in Norway, INAS, ISF, Oslo, Memorandum Nr. 18, oktober 

Strauss, A.L. 1971. The Contexts of Social Mobility. Aldine Publishing Company, Chicago 

Svalastoga, K., 1959: Prestige, Class and Mobility. Gyldendal, København 

Swartz, D., 1997: Culture and Power. The University of Chicago Press, Chicago 

Søndergaard, J. 1999: Om social arv i økonomisk forskning. Arbejdspapir 8 om social arv, Socialforskningsinstituttet, 

København 

- 110 -

Sørensen, A.B., 1983: Processes of Allocation to Open and Closed Positions in Social Structure, 

Zeitschrift für Sociologie, 12, 203-224 

Sørensen, A.B. 1974: A model for occupational careers, American Journal Sociology, 80, 44-87 

Sørensen, A.B. 1975a: The structure of intragenerational mobility, American Sociological Review, 40, 456- 

471 

Sørensen, A.B. 1975b: Models of Social Mobility, Social Science Research, 4, 65-92, 

Sørensen, A.B. 1977: The structure of inequality and the process of attainment, American Sociological Review, 

40, 456-471 

Sørensen, A.B. 1979: A model and a metric for the Analysis of the Intragenerational Status Attainment 

Process, American Journal of Sociology, 85, 361-384 

Sørensen, A.B., 1986: Theory and Methodology in social stratification, Himmelstrand, U. (ed): Sociology: 

From crisis to science? The sociology of Action, 79-95, Sage Publications, London 

Sørensen, A.B., 1991: On the Usefulness of Class Analysis in Research on Social Mobility and Socioeconomic 

Inequality, Acta Sociologica, 34, 71-87 

Sørensen, A.B., 1994: The basic concepts of stratification research: class, status and power, in Grusky, D. 

(ed.) Social stratification in sociological perspective, Boulder, Westview Press, pp.229-241 

Sørensen, A.B., 1996: The Structural Basis of Social Inequality, American Journal Sociology, 101, 1333- 

1365 

Sørensen, A.B., 1997: Does a change in class structure explain the increase in inequality?, paper to the 

session The growing class divide at the Sixty-sixth annual meeting of the eastern sociological society, 

Boston Massachusetts, March 28-31 1996 

Sørensen, A.B., 1999: Statistical Models and Mechanisms of Social Processes. Paper presented at the Annual 

Meetings of the Swedish Sociological Association, University of Stockholm, Januar 

Thurow, L., 1972: Education and economic equality, Public Interest, nr. 28, 66-81 

Tilly, C., 1998: Durable Inequality. University of California Press, Berkeley 

Turner, B. 1998: Ageing and generational conflicts: a reply to Sarah Irwin, British Journal of Sociology, 49, 

299-304 

Uddannelse på kryds og tværs 1996 og 1997. Undervisningsministeriet, Datakontoret 1996 og 1997, København 

Unicef-report. 2002: A League of Educational Disadvantage in Rich Nations, Innocenti Report Card, Issue 

No. 4, Florence, November 

Western, M. 1999: Class Attainment Among British Men, European Sociological Review, 15, 431-454 

- 111 -

Westergaard, J.H. 1995a: Who gets what?, Cambridge: Polity Press 1995a 

Wilensky, H., 1975: The Welfare State end Equality. University of California Press, Berkeley 

Winship, C. & Morgan, S. 1999: The Estimation of Causal Effects from Observational Data, Annual Review 

of Sociology, 25, 659-706 

Wolbers, M.H.J et al. 2001:Trends in the Occupational Returns to Educational Credentials in the Dutch 

Labor Market: Changes in Structures and in the Association, Acta Sociologica, 44, 5-19 

Wright, E. O., 1997: Class Counts. Paris/Cambridge, Cambridge University Press 

Yasuda, S., 1964: A methodological inquiry into social mobility, American Sociological Review, XXIX, 

16-23 

Young, M., 1958: The rise of the meritocracy 1870-2033: an essay on education and equality. Thames and 

Hudson, London 

Young, M., 1961: Intelligensen som overklasse - en undersøgelse af udviklingen med hensyn til uddannelse 

og lighed 1870-2033. Forlaget Fremad [1958], København 

Zangenberg, C. & H. E. Zeuthen, 1997: Den hvide hue – hvad fører den til?. Danmarks Statistik, København 

Zangenberg, C.U. & Zeuthen, H.E. Lidt om studenterårgang 1979, Nationaløkonomisk tidsskrift, 1996. 

Zeuner, L. & P.C.Linde, 1997: Livsstrategier og uddannelsesvalg, servicerapport, København: Socialforskningsinstituttet 

Ziehe, T. & H. Stubenrauch, 1983: Ny ungdom og usædvanlige læreprocesser. Politisk revy [1982], København 

Ziehe, T., 1998: Adieu til halvfjerdserne, Bjerg, J. (ed): Pædagogik Hans Reitzels Forlag, København 

Ørum, B., 1971: Social baggrund, intellektuelt niveau og placering i skolesystemet. Socialforskningsinstituttet 

studie 20, København 

Østerberg D. 2002: Émile Durkheim – og hans teorier om samfundet, Hans Reitzels Forlag, København 

- 112 -

Social mobilitet - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?