Social mobilitet - SFI

More documents

Recommendations

Info

I notatet anvendes primært nyere litteratur og forskning til at belyse social mobilitet. Den ældre litteratur og en del af den nyere litteratur har en række indbyggede problemer af teoretisk og metodisk karakter (jf. McIntosh & Munk 2002a, 2002b). I Munk (2003b) findes en teoretisk perspektivering af mobilitetsbegrebet, hvor der peges på begrebet om rekonversionsstrategier, dvs. forvandlingstrategier. I er påpeget en række af de metodiske og statistiske problemer som findes i dansk og international forskning. Struktur I notatets første hovedafsnit defineres og beskrives mobilitetsbegrebet, herunder betydningen af dette. Desuden lanceres fænomenet strukturel mobilitet, der refererer til de radikale ændringer, der har fundet sted i samfundet gennem de sidste 30-40 år på grund af erhvervsstrukturen. I andet hovedafsnit (uddannelsesforløb, uddannelsesstruktur, inflation, læringsformer etc.) peges der på de faktorer og mekanismer, som fremmer og hæmmer social mobilitet. Endvidere påvises, at livsbaner kan afvige positivt fra de mest sandsynlige livsbaner, hvilket indebærer, at personer kan opleve opadgående social mobilitet, såfremt en række anerkendte ressourcer og kompetencer erhverves og udvikles. Dermed kan chan- cen for opadgående mobilitet øges for den enkelte person. Disse ressourcer og kompetencer defineres og fremstilles, bl.a. i sammenhæng med kognitive evner, der både skal ses som noget personligt og historisk skabt. I tredje hovedafsnit beskrives omfanget af den sociale mobilitet (social position, uddannelse og indkomst). Nye indkomstmobilitetsanalyser fra SFI er indarbejdet. Til slut diskuteres en ny undersøgelse baseret på data fra Undervisningsministeriet/Danmarks Statistik, hvor uddannelses- og indkomstmobilitet analyseres. Der er foretaget en analy- se af de personer, som er opadgående mobile i fødselsårgangene 1960-1967, målt i året 2000, både med hensyn til mobilitet mellem forældrenes forskellige uddannelsestrin og eget uddannelsestrin samt hvorvidt de opadgående mobile personer formår at oppebæ- re samme indkomstniveau som andre personer, som ikke har bevæget sig meget ud- dannelsesmæssigt. I det fjerde hovedafsnit fokuseres på de mekanismer/faktorer, som har betydning for - 6 -
den opadgående mobilitet, både i forhold til social position, uddannelse og indkomst. Det drejer sig om faktorer som, i hvilket år man er født og uddannelsesinflation samt -struktur. Disse fænomener fremstilles på basis af danske og internationale studier. Endeligt har vi fokuseret på mekanismer som kognitive evner, hvor også sammenhæn- gen mellem uddannelse og kognitive evner belyses. I den forbindelse er både PISA- studiet og et videregående nyt studie præsenteret, som peger på vigtigheden af ikke alene kognitive evner, men også kulturel kapital. I øvrigt vil betydningen af familie- struktur og køn også blive belyst. I. Definition af mobilitet – omfang Den sociale mobilitet udtrykker, hvor stor en andel der har byttet social position i rela- tion til sin opvækst. Hvis denne mobilitet er beskeden, indebærer det ofte, at den sociale reproduktion er udtalt, dvs. afstanden mellem forskellige sociale grupper og genera- tioner i samfundet reproduceres. Omvendt, hvis mobiliteten er stor, kan samfundet tol- kes som værende mere åbent. En del af mobiliteten skyldes, at samfundet ændres struktu- relt. Når der tages højde for dette, siger fluiditeten noget om, hvorvidt der er lige mulig- heder for uddannelser og arbejde, hvorved man kan sige noget om den mobilitet, der ikke er forårsaget af strukturelle forhold. I mobilitetsforskningen har man forestillinger om, at individer og sociale grupper kan være opadgående eller nedadgående. Det forudsætter, at man kan tale om sociale grupper eller lignende, idet det bemærkes at der er forskellige teo- rier om sociale grupper eller sociale klasser. Af tabellerne i notatet fremgår de konkrete grupperinger af social gruppe, uddannelse og indkomstgruppe (som anvendes forskel- ligt i forskellige undersøgelser). Social mobilitet defineres som bevægelsen af individer eller grupper fra en vis social position til en anden, men det kan også være cirkulation af objekter, værdier, kulturelle effekter blandt individer og grupper: ”Det kan blive betegnet som horisontal mobilitet, når individet eller gruppen bevæger sig på det samme sociale niveau set ud fra: indkomst, levevilkår-niveau, prestige, arbejdsmæssig status, uddannelsesmæssige privilegier eller når bevægelsen (transitionen), migrationen, skiftet og diffusionen af kulturelle ob- - 7 -
Page 1 and 2: Social mobilitet Social mobilitet i
Page 3 and 4: Om projektet Undervisningsministeri
Page 5: Indledning I notatet belyses omfang
Page 9 and 10: des afgørende ikke alene at fokuse
Page 11 and 12: grund anvendes begreberne ressource
Page 13 and 14: voksne generations indvirkning på
Page 15 and 16: Tabel 1. Sammenhæng mellem faders
Page 17 and 18: nedadgående mobile udgør 3-7 pct.
Page 19 and 20: Hansen 1994). Analysen viser alt i
Page 21 and 22: opnår en videregående uddannelse.
Page 23 and 24: også en pointe, der nævnes af Jæ
Page 25 and 26: obligatorisk skolegang (laveste udd
Page 27 and 28: drenes forskellige uddannelsesnivea
Page 29 and 30: at de har sværere ved at skaffe en
Page 31 and 32: ilitet - refererer til oplysninger
Page 33 and 34: værdier, hvilket er lig den interg
Page 35 and 36: terminisme men chanceulighed. Oprin
Page 37 and 38: sammenhængens styrke ikke er ens f
Page 39 and 40: Sammenhænge mellem forældres og b
Page 41 and 42: ørn af forældre med lange videreg
Page 43 and 44: stærkere end den opadgående mobil
Page 45 and 46: En forklaring er, at der i dag er f
Page 47 and 48: pct. døtre fra den nederste gruppe
Page 49 and 50: Kognitive evner og gener Uddannelse
Page 51 and 52: nelse, har lige så gode kognitive
Page 53 and 54: dog præciseres, at fordelingen af
Page 55 and 56: er, der influerer på testresultate
Page 57 and 58:
enterede faktorer. Det fastslås p
Page 59 and 60:
Konklusion og sammenfatning I notat
Page 61 and 62:
nelse i forhold til børn af foræl
Page 63 and 64:
to gange større sandsynlighed for
Page 65 and 66:
kompetencegivende uddannelse. Det e
Page 67 and 68:
Tabel 1.2. Sammenhæng mellem fader
Page 69 and 70:
Tabel 1.4. Sammenhæng mellem fader
Page 71 and 72:
Tabel 2. Sandsynligheden for, at et
Page 73 and 74:
Tabel 6. Beregninger af intergenera
Page 75 and 76:
Tabel 9. Uddannelsesdestination (20
Page 77 and 78:
Tabel 10.1. Statistisk mål i forho
Page 79 and 80:
Tabel 12. Indkomstdestination (2000
Page 81 and 82:
Tabel 13.1. Statistisk mål i forho
Page 83 and 84:
Sandsynlighed for at tage en: Frem
Page 85 and 86:
Tabel 19. Betydningen af faderens u
Page 87 and 88:
KVU 0,0398 * MVU 0,0196 ns BAC 0,22
Page 89 and 90:
Figur 3. Kohorte for given social o
Page 91 and 92:
Figur 5. Viser udviklingen i forske
Page 93 and 94:
Litteraturliste Allmendinger, Jutta
Page 95 and 96:
Bourdieu, P. 1989: La Noblesse d’
Page 97 and 98:
Carlsson, G. 1963: Sorokins Theory
Page 99 and 100:
versity Press, Oslo, 247-265 Erikso
Page 101 and 102:
Gershuny, J. 1993: Post-indsutrial
Page 103 and 104:
ment, Harvard University, RWP-02-00
Page 105 and 106:
ungdomsforløbsundersøgelse, arbej
Page 107 and 108:
Miller, S. M. 1960: Comparative Soc
Page 109 and 110:
Plug, E., 2002: How Do Parents Rais
Page 111 and 112:
Sørensen, A.B., 1983: Processes of
show all

Social mobilitet - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?