Social mobilitet - SFI

More documents

Recommendations

Info

soner, hvilket kan forklare en del af indtægtsforskellen, såfremt de opadgående mobile gennemgående er ældre, når de dimitterer set i forhold til andre personer med lange vi- deregående uddannelser. IV. Mekanismer og faktorer Kohorter og uddannelsesinflation Munk (2001a, 2001b, 2002a, 2003a) har i registerundersøgelser fokuseret på forskellige fødselsårganges vilkår, dvs. chancen for at opnå sociale positioner. I analyser af livschancer kan tanken om, at uddannelse og social oprindelse alene bestemmer den sociale position, nuanceres ved at studere fødselsårgange. For unge kvinder og mænd vises, at andelen af unge mænd i velstillede sociale lag er faldet over en tidsperiode på 10 år, mens det omvendte gør sig gældende for midaldrende mænd i velstillede sociale lag. Det kunne tyde på, at yngre mænd har fået sværere ved at opleve opadgående social <strong>mobilitet</strong>. For kvinder ser billedet til dels omvendt ud, hvilket også kan konstateres i England (Egerton, M. & Savage, M. 2000), Frankrig, Holland og Norge. 20 For Danmark er sandsynligheden for at opnå de høje sociale positioner er således mindre for 1964-fødselsårgangen end for 1959- og 1954-årgangene, når man sammenligner dem som 31-årige. Dette gælder også for personer fra en akademisk baggrund, der så- ledes har mindre chance for at blive akademiker/direktør. Det viser sig endvidere, at ri- sikoen for at forblive ikke-faglært er større blandt de yngre årgange (se i øvrigt figur 3- 6). De <strong>mobilitet</strong>smønstre, som man tidligere har fundet i den danske ungdoms- forløbsundersøgelse, hvor ca. 80 pct. var født i 1954 og resten i 1955 eller 1953, gælder generelt set fortsat. Sammenhængen mellem social oprindelse, uddannelse, køn samt andre betydende forhold og social position (arbejdsstilling) påvirkes således af kon- junkturer og andre forhold, hvilket medfører, at forskellige fødselsårgange har forskel- lig chance for at opnå bestemte positioner i samme alder. 20Chauvel 1998, 2001; Chenou 2001; Elstad 2000; Hansen, M.N. 1999; Munk 2001b, 2001c, 2003a. - 44 -
En forklaring er, at der i dag er flere velkvalificerede konkurrenter på arbejdsmarkedet, 21 idet et stigende antal unge har opnået mere uddannelse, dvs., at sandsynligheden for at få forskellige uddannelser og opnå forskellige sociale positioner ændres fra fød- selsårgang til fødselsårgang, men på et stadig højere uddannelsesniveau. Det kunne pege i retning af, at stigningen i andelen af unge, som opnår en akademisk kandidatuddannelse (som ikke udelukkende gælder børn af akademikere og direktører), har medført en slags devaluering af uddannelserne. Det betyder formentligt, at alderen for gennemførelsestidspunktet, opnåelse af specifikke grader, og hvor denne er gen- nemført, fx i udlandet, er afgørende (Bonke & Munk 2002; Munk 2002b). Resultatet er i øvrigt ikke overraskende, idet det allerede i 1979 blev vist i USA, at en fødselsårgangs størrelse – kombineret med konjunktur - har stor betydning for den en- keltes indtjeningsmuligheder. Tilsvarende ses, at ledighedsrisikoen ved en fødselsår- gangs indtræden på arbejdsmarkedet også påvirker senere arbejdsmarkedssucces. En anden forklaring er, at visse unge fra privilegerede klasser synes at undgå en kræ- vende akademisk livsbane og i stedet udnytter andre ”konverteringsstrategier”, som til- lader, at de går ind i nye sektorer i forhold til, hvad man skulle forvente ud fra deres sociale oprindelse. I analyser af livschancer er kohortevinklen en måde at nuancere tanken om, at uddannelse og klassebaggrund mv. alene bestemmer den sociale position. Denne dimension er i de senere år analyseret og diskuteret. 22 Solga (2002) forfølger tanken om, at jo lavere uddannelse, jo sværere er det at få et job. Dette skyldes, at de fleste job besættes af (vel)uddannede personer, og at der derfor ikke er plads på arbejdsmarkedet til de, der ikke har nogen uddannelse. Grunden til dette skal findes i uddannelseseksplosionen. Der bliver således færre og færre, der ikke har nogen uddannelse, og uddannelsesniveauet er steget generelt. Begge dele er navnlig gældende for kvinder. Denne opgradering af det generelle uddannelsesniveau har medført, at arbejdsgiverne i højere grad vælger ansatte efter uddannelses- mæssig baggrund (eksamensbevis) frem for andre karakteristika ved arbejdstageren. Det betyder, at uddannelse ikke blot er kvalificerende, men også bliver et blåstempel, der rammer uddannelsestageren, mens den uuddannede bliver stemplet som ubrugelig. 21 Dog er andelen af svenske og danske studerende på de videregående uddannelser mindre end i andre lande i Europa (jf. EUROSTAT 2001). 22 Irwin, S. 1995, 1996, 1998; Turner, B. 1998. - 45 -
Page 1 and 2: Social mobilitet Social mobilitet i
Page 3 and 4: Om projektet Undervisningsministeri
Page 5 and 6: Indledning I notatet belyses omfang
Page 7 and 8: den opadgående mobilitet, både i
Page 9 and 10: des afgørende ikke alene at fokuse
Page 11 and 12: grund anvendes begreberne ressource
Page 13 and 14: voksne generations indvirkning på
Page 15 and 16: Tabel 1. Sammenhæng mellem faders
Page 17 and 18: nedadgående mobile udgør 3-7 pct.
Page 19 and 20: Hansen 1994). Analysen viser alt i
Page 21 and 22: opnår en videregående uddannelse.
Page 23 and 24: også en pointe, der nævnes af Jæ
Page 25 and 26: obligatorisk skolegang (laveste udd
Page 27 and 28: drenes forskellige uddannelsesnivea
Page 29 and 30: at de har sværere ved at skaffe en
Page 31 and 32: ilitet - refererer til oplysninger
Page 33 and 34: værdier, hvilket er lig den interg
Page 35 and 36: terminisme men chanceulighed. Oprin
Page 37 and 38: sammenhængens styrke ikke er ens f
Page 39 and 40: Sammenhænge mellem forældres og b
Page 41 and 42: ørn af forældre med lange videreg
Page 43: stærkere end den opadgående mobil
Page 47 and 48: pct. døtre fra den nederste gruppe
Page 49 and 50: Kognitive evner og gener Uddannelse
Page 51 and 52: nelse, har lige så gode kognitive
Page 53 and 54: dog præciseres, at fordelingen af
Page 55 and 56: er, der influerer på testresultate
Page 57 and 58: enterede faktorer. Det fastslås p
Page 59 and 60: Konklusion og sammenfatning I notat
Page 61 and 62: nelse i forhold til børn af foræl
Page 63 and 64: to gange større sandsynlighed for
Page 65 and 66: kompetencegivende uddannelse. Det e
Page 67 and 68: Tabel 1.2. Sammenhæng mellem fader
Page 69 and 70: Tabel 1.4. Sammenhæng mellem fader
Page 71 and 72: Tabel 2. Sandsynligheden for, at et
Page 73 and 74: Tabel 6. Beregninger af intergenera
Page 75 and 76: Tabel 9. Uddannelsesdestination (20
Page 77 and 78: Tabel 10.1. Statistisk mål i forho
Page 79 and 80: Tabel 12. Indkomstdestination (2000
Page 81 and 82: Tabel 13.1. Statistisk mål i forho
Page 83 and 84: Sandsynlighed for at tage en: Frem
Page 85 and 86: Tabel 19. Betydningen af faderens u
Page 87 and 88: KVU 0,0398 * MVU 0,0196 ns BAC 0,22
Page 89 and 90: Figur 3. Kohorte for given social o
Page 91 and 92: Figur 5. Viser udviklingen i forske
Page 93 and 94: Litteraturliste Allmendinger, Jutta
Page 95 and 96:
Bourdieu, P. 1989: La Noblesse d’
Page 97 and 98:
Carlsson, G. 1963: Sorokins Theory
Page 99 and 100:
versity Press, Oslo, 247-265 Erikso
Page 101 and 102:
Gershuny, J. 1993: Post-indsutrial
Page 103 and 104:
ment, Harvard University, RWP-02-00
Page 105 and 106:
ungdomsforløbsundersøgelse, arbej
Page 107 and 108:
Miller, S. M. 1960: Comparative Soc
Page 109 and 110:
Plug, E., 2002: How Do Parents Rais
Page 111 and 112:
Sørensen, A.B., 1983: Processes of
show all

Social mobilitet - SFI

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?