Social mobilitet - SFI

More documents

Recommendations

Info

for det andet, at børn med fædre, som har en lang videregående uddannelse, blandt samtlige de uddannelsestyper de kan vælge, oftere selv gennemfører en lang videregå- ende uddannelse frem for at tage en hvilken som helst anden uddannelse (eller vælge uddannelse fra). Blandt børn af mødre med en lang videregående uddannelse er ten- densen den samme, den er dog knap så kraftig og knap så signifikant. Hertil kommer det noget ejendommelige resultat, at sandsynligheden for at børn af mødre med en lang videregående uddannelse vælger uddannelse fra gennemgående er større, set i forhold til børn af mødte med alle andre typer uddannelser. Disse resultater peger i retning af, at børnene gennemgående vælger uddannelse (eller uddannelse fra) inden for det sam- men uddannelsesmiljø som forældrenes: enten det boglige eller det prak- tisk/håndværksmæssigt betonede. Med dette resultat er det således ikke overraskende, at den opadgående mobilitet er størst blandt børn af forældre med videregående uddannelser, mens der hersker en større træghed i mobiliteten blandt børn af ikke-faglærte eller erhvervsfagligt uddanne- de. Det skal i øvrigt bemærkes, at i det omfang opadgående mobilitet finder sted, er det den tætte mobilitet, der er den mest almindelige: - når børn af forældre, som ikke har en erhvervskompetencegivende uddannelse, gennemfører en uddannelse, er det langt oftest en erhvervsfaglig uddannelse, - når børn af forældre, som har en erhvervsfaglig uddannelse, gennemfører en uddannelse over forældrenes niveau, er det som oftest en kort videregående uddannelse, - når børn af fædre med en kort videregående uddannelse gennemfører en uddannelse over faderens uddannelsesniveau, er det oftest en mellemlang videregående uddannelse. Hertil kommer børn af forældre med mellemlange videregående uddannelser, som pr. definition kun kan foretage den korte mobilitet i opadgående retning, dvs. selv gen- nemfører en lang videregående uddannelse. Det er også denne type uddannelse, disse børn oftest gennemfører. Desuden er det i den sammenhæng bemærkelsesværdigt, at egenrekrutteringen blandt - 40 -
ørn af forældre med lange videregående uddannelser er forholdsvis stor, idet børn af disse forældre oftest selv gennemfører en lang videregående uddannelse fremfor nogen anden type uddannelse. Øvrige sammenhænge: indkomst, køn og fødeår De økonomiske forhold lader sig ikke fornægte, når børn vælger uddannelse eller væl- ger uddannelse fra – i hvert fald for så vidt angår faders bruttoindtægt, idet der er en signifikant positiv sammenhæng mellem sandsynligheden for, at barnet vælger et givent uddannelsesniveau og faders indtægt. Moderens indtægt har til gengæld ikke den store effekt på barnets uddannelsesvalg. Velkendt er det, at de to køn har en tendens til at vælge forskellige typer af uddannelser. Således er det ikke overraskende, at pigerne i højere grad har valgt bachelor og mellemlange videregående uddannelser, hvor drenge- ne i højere grad har valgt erhvervsfaglige samt korte og længerevarende uddannelser. Endelig har børnenes alder en betydning for uddannelsesvalgene: des yngre de er, des større sandsynlighed er der for, at de dels har gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse og dels at uddannelsen har et højere niveau. 14 Chanceulighed – en række scenarier Samtlige uafhængige variable – forældrenes uddannelsesniveau- og indkomst, barnets køn og alder har betydning for sandsynligheden for at vælge et uddannelsesniveau fremfor et andet. Forskellen i disse sandsynligheder, de såkaldte odds/ratios, kan være forholdsvis store. Fx er der mere end 34 gange større sandsynlighed for, at en mand, der var 41 år i 2001, og som har den mest favorable baggrund 15 gennemfører en lang videregående uddannelse fremfor ikke at tage en uddannelse - set i forhold til en jævn- aldrende kvinde, der har en relativt beskeden baggrund. 16 Hvis personen med denne beskedne baggrund i stedet er en mand, falder sandsynligheden til at være 31 gange større, hvilket vidner om, at der også eksisterer chanceulighed mellem kønnene. Som nævnt i foregående afsnit er der en forholdsvis kraftig tendens, der går i retning af, at børn af mødre med lange videregående uddannelser vælger uddannelse fra. Således 14 Givet der inddeles hierarkisk: Ingen uddannelse, EUD, KVU, MVU, LVU 15 Defineret som de, hvor både mor og far har lange videregående uddannelser, og hvor årsindkomsterne for hver forældre er over 500.000 (1975 kroner). 16 Defineret som de, hvor både mor og far står uden erhvervskompetencegivende uddannelse, og hvor årsindtægterne for faderen er mellem75.000 og 100.000 (1975 kroner). - 41 -
Page 1 and 2: Social mobilitet Social mobilitet i
Page 3 and 4: Om projektet Undervisningsministeri
Page 5 and 6: Indledning I notatet belyses omfang
Page 7 and 8: den opadgående mobilitet, både i
Page 9 and 10: des afgørende ikke alene at fokuse
Page 11 and 12: grund anvendes begreberne ressource
Page 13 and 14: voksne generations indvirkning på
Page 15 and 16: Tabel 1. Sammenhæng mellem faders
Page 17 and 18: nedadgående mobile udgør 3-7 pct.
Page 19 and 20: Hansen 1994). Analysen viser alt i
Page 21 and 22: opnår en videregående uddannelse.
Page 23 and 24: også en pointe, der nævnes af Jæ
Page 25 and 26: obligatorisk skolegang (laveste udd
Page 27 and 28: drenes forskellige uddannelsesnivea
Page 29 and 30: at de har sværere ved at skaffe en
Page 31 and 32: ilitet - refererer til oplysninger
Page 33 and 34: værdier, hvilket er lig den interg
Page 35 and 36: terminisme men chanceulighed. Oprin
Page 37 and 38: sammenhængens styrke ikke er ens f
Page 39: Sammenhænge mellem forældres og b
Page 43 and 44: stærkere end den opadgående mobil
Page 45 and 46: En forklaring er, at der i dag er f
Page 47 and 48: pct. døtre fra den nederste gruppe
Page 49 and 50: Kognitive evner og gener Uddannelse
Page 51 and 52: nelse, har lige så gode kognitive
Page 53 and 54: dog præciseres, at fordelingen af
Page 55 and 56: er, der influerer på testresultate
Page 57 and 58: enterede faktorer. Det fastslås p
Page 59 and 60: Konklusion og sammenfatning I notat
Page 61 and 62: nelse i forhold til børn af foræl
Page 63 and 64: to gange større sandsynlighed for
Page 65 and 66: kompetencegivende uddannelse. Det e
Page 67 and 68: Tabel 1.2. Sammenhæng mellem fader
Page 69 and 70: Tabel 1.4. Sammenhæng mellem fader
Page 71 and 72: Tabel 2. Sandsynligheden for, at et
Page 73 and 74: Tabel 6. Beregninger af intergenera
Page 75 and 76: Tabel 9. Uddannelsesdestination (20
Page 77 and 78: Tabel 10.1. Statistisk mål i forho
Page 79 and 80: Tabel 12. Indkomstdestination (2000
Page 81 and 82: Tabel 13.1. Statistisk mål i forho
Page 83 and 84: Sandsynlighed for at tage en: Frem
Page 85 and 86: Tabel 19. Betydningen af faderens u
Page 87 and 88: KVU 0,0398 * MVU 0,0196 ns BAC 0,22
Page 89 and 90: Figur 3. Kohorte for given social o
Page 91 and 92:
Figur 5. Viser udviklingen i forske
Page 93 and 94:
Litteraturliste Allmendinger, Jutta
Page 95 and 96:
Bourdieu, P. 1989: La Noblesse d’
Page 97 and 98:
Carlsson, G. 1963: Sorokins Theory
Page 99 and 100:
versity Press, Oslo, 247-265 Erikso
Page 101 and 102:
Gershuny, J. 1993: Post-indsutrial
Page 103 and 104:
ment, Harvard University, RWP-02-00
Page 105 and 106:
ungdomsforløbsundersøgelse, arbej
Page 107 and 108:
Miller, S. M. 1960: Comparative Soc
Page 109 and 110:
Plug, E., 2002: How Do Parents Rais
Page 111 and 112:
Sørensen, A.B., 1983: Processes of
show all

Social mobilitet - SFI

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?