Kommer I store, og kommer I små, lad - Det Danske Missionsforbund

More documents

Recommendations

Info

International mission i Danmark Af Leif Lundtoft, Odense Lidt om baggrunden for den vietnamesiske menighed i Slagelse, der blev optaget i Missionsforbundet ved Sommerkonferencen 2009. Året var 1959, da en 14-årig kostskoleelev i Binh Long, Vietnam ved navn Dieu Huynh hørte evangeliet om Jesus Kristus gennem vietnamesiske skolekammerater. Huynh var af Stieng-folket (en minoritetsstamme), og blandt dem var der ingen kristne. Stieng-folkets ”gudsdyrkelse” var en stærk overtro, åndemaneri og ritualer, hvor man fx tilbad rismarker og bjerge m.m. Binh Long er området, hvorfra vi under vietnamkrigen så så mange grusomheder med bl.a. napalmbomber og fordrivelser. De kristne, der var i området, var ”almindelige vietnamesere” og ikke stammefolk. Den 1. marts 1960 kom Dieu Huynh til tro på Jesus som sin frelser – som den første af Stieng-folket, og han begyndte straks at fortælle sine Stieng kammerater på kostskolen om sin nye tro og om sin frelser. Hans forældre døde, og en vietnamesisk præstefamilie tog ham til sig og hjalp ham. Han brændte for at nå sit eget folk med evangeliet, deltog selv i bibelkurser, og da han var 18 år blev han indsat som præst for Stieng-menigheden i Binh Long. Ca. 50 af hans skolekammerater blev efterhånden omvendt, og de brændte for at fortælle andre om Jesus. Blandt dem var der også nogle af de børn, der i 1975 kom til Danmark som flygtninge En af dem, Dieu Huynh førte til tro, var hans navnebror Dieu Huynh, der nu er leder af den vietnamesiske menighed i Slagelse. Huynh fortæller om, hvordan han – som også andre af hans kammerater – allerede som 12-årig cyklede til andre landsbyer for at fortælle om Jesus og være med til at føre Stieng-folket til tro. De havde rigtig mange både vidunderlige og skrækindtagende oplevelser i deres tjeneste, der var medvirkende til, at der i 1970 var en Stieng-menighed på ca. 1500 medlemmer i Binh Long. uD AF viEtNAM Den dansk-tyske journalist Henning Becker oprettede et børnehjem i Thu Duc (ca. 30 km øst fra Saigon) for at tage sig af flygtende og forældreløse børn, og blandt dem var også hovedparten af den gruppe, der senere kom til Danmark. Han fik løfte om, at Danmark ville tage sig af dem, hvis de måtte forlade Vietnam. Den 24 april 1975 lettede flyet med de 204 børn og unge fra Saigon, der faldt den 30. april, og da var Dansk Flygtningehjælps formand Lise Østergaard i Thailand for at finde et sted i nærområdet, hvor gruppen kunne være midlertidigt. Men tidspresset var stort, og det endte med, at flyet fløj ”den anden vej” – altså via USA og videre til Aalborg Lufthavn. Derfra blev gruppen bragt til Livø ved Løgstør, hvor de var i ca. 8 måneder, mens der blev arbejdet på en anden mere holdbar løsning. Gruppen bestod da af ca. 80 kristne børn/unge, hvoraf kun tre var piger. Alle de kristne fik efternavnet ”Dieu”, mens resten, der hovedsageligst var buddhister, alle fik efternavnet ”Lam”. Da gruppen kom til Danmark, havde de betegnelsen ”montagnarder”. Det var franskmændene, der lagde alle vietnamesiske stammer under én hat og kaldte dem montagnarder og derved skilte dem ud fra andre vietnamesere. DEN FØRstE tiD i DANMARk Mens de sad i flyet, talte de største blandt Dieu-erne om, hvad de nu kunne gøre for at ”passe på hinanden” under de helt nye og ukendte forhold. De dannede et ”menighedsråd”, og da flere af dem jo – den unge alder til trods – havde været forkyndere, så fordelte de opgaverne mellem sig. Dieu Huynh (DK) blev deres ”formand/leder”, og lige fra de var fremme i Danmark, holdt de sammen og mødtes til bøn, sang og bibelundervisning. I 1976 flyttede hele gruppen til ”Den Sociale Højskole” i Roskilde, der stod tom. Jeg var dengang præst i Osted menighed, og samme efterår blev jeg kontaktet af Viggo Søgård, der ude i Østen havde mødt 12 hollænderen Johan Companjen, som arbejdede sammen med Broder Andreas / Åbne Døre. Companjen havde spurgt Viggo, om han ikke kendte en præst i nærheden af Roskilde, der kunne være til hjælp for de kristne vietnamesere, der nu var kommet til Roskilde. Companjen havde haft kontakt til dem i Vietnam og vidste, hvor de nu var. Det blev starten på nogle af de rigeste og meget meningsfyldte år i min tjeneste for Gud. Der var en klar adskillelse mellem kristne og buddhister, og den buddhistiske leder var meget målbevidst. Det samme var jeg, og sammen med menighedsrådet blev der lagt en målrettet plan, der havde med både kristentro, kirke, fællesskab, undervisning, sprog og integration at gøre. Vi havde gudstjenester og bibelundervisning, og Bibelselskabets generalsekretær Grethe Morthorst kom og gav alle i gruppen en dansk bibel. Vi havde dåbsundervisning, og i 1978 havde vi dåbsgudstjeneste i Osted med 21 vietnamesere og 4 af menighedens egne unge. Denne gudstjeneste fik både avisernes, radioens og TVs bevågenhed. En del af menighedens hjem i Osted var absolut til stor hjælp i starten, hvor de åbnede sig for vietnameserne, og der fx skabtes mulighed for, at alle holdt juleaften i et dansk hjem. uD i MiNDRE ENhEDER I 1979 flyttede hele gruppen ud fra Roskilde og de kristne blev delt mellem Slagelse og Nykøbing Falster, mens de fleste af buddhisterne kom til Skælskør, Dianalund og Haslev. De boede på nedlagte hoteller og lignende. Før udflytningen begyndte, blev jeg spurgt af Dansk Flygtningehjælp, om jeg var villig til at lade mig ansætte på 50% for at være til støtte for den kristne del og hjælpe dem – både som præst og integrationsmæssigt, og være med til at skabe kontakter, så de unge kunne få kontaktfamilier og uddannelsesmuligheder, så de kunne flytte ud og få egne hjem og muligheder. Jeg tog opgaven og udfordringen som et kald, og jeg angrede det ikke et eneste øjeblik – tværtimod, for glæderne og velsignelserne
13 var meget store! Vi gjorde busture rundt i landet for at besøge nogle af vore menigheder og give dem et indtryk af vietnamesernes situation og tro. Samtidig fik vietnameserne et godt indblik i Danmarks liv og historie – såvel som i danske traditioner, menighedsliv og familieliv. Der blev skabt venskaber, som stadigvæk holder. Vi havde megen undervisning af alle former – også konfirmandundervisning, og der blev konfirmationer, bryllupper, barnevelsignelser etc. uNDER uDDANNELsE oG viDERE Eftersom de unge afsluttede deres skolegang, begyndte de på et uddannelsesforløb – og flyttede ud fra centrene i egne lejligheder og grupper. Det har været kendetegnende for vietnamesiske flygtninge i det hele taget, at de har villet klare sig selv og tage ansvar. Hvis alle flygtninge/indvandrere havde deres holdning, ville meget se anderledes ud i dag. Nogle blev håndværkere, pædagoger o.m.a., og jeg havde samtaler og forhandlinger med biskop Karsten Nissen, der da var forstander på Diakonhøjskolen, og der blev givet dispensation fra det folkekirkelige tilhørsforhold, så flere fik lov at tage uddannelse på Diakonhøjskolen. Blandt dem var den tidligere omtalte Dieu Huynh, der også senere læste teologi for at kunne blive præst for og blandt vietnameserne. Han har, lige siden han kom til tro, erfaret Guds kald til tjeneste, og Gud har bekræftet kaldet og nådegaverne ved at lade tjenesten bære frugt, lige siden han var teenager. I 1992 stiftede de kristne vietnamesere i Slagelse egen menighed med nogle af de ældste blandt ”drengene” som menighedsråd og med Dieu Huynh som leder. De fik efterhånden også egne lejede lokaler. Menigheden voksede, og Gud velsignede rigt. I 1997 blev menigheden tilsluttet Baptistkirken, der også gerne ville hjælpe vietnameserne med at nå deres egne hjemme i Vietnam. Derfor var Dieu Huynh i 1998- 2002 ansat af Baptistkirken på ¾ tid for at varetage menigheden og skabe kontakt til Fra dåbsgudstjenesten i august måned. Glædesgråd i dåben. DEN viEtNAMEsiskE MENiGhED i sLAGELsE
Page 1 and 2: NR 65 DECEMBER 2009 121. ÅRGANG Ko
Page 3 and 4: 3 Rør blot ikke ved min gamle jul.
Page 5 and 6: 5 iNtERviEW os ind på en vej, der
Page 7 and 8: 7 Thaidans ved indvielsen af ny byg
Page 9 and 10: 9 være. Vi hævder ikke at have sa
Page 11: 11 LEDERDAG i GRiNDstED amfund? men
Page 15 and 16: 15 havde sat huslejen ned fra 900 t
Page 17 and 18: 17 Sammenstød Af Kim Nissen, forst
Page 19 and 20: 19 BoGANMELDELsE Lille vejledning t

Kommer I store, og kommer I små, lad - Det Danske Missionsforbund

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?