Kommer I store, og kommer I små, lad - Det Danske Missionsforbund

More documents

Recommendations

Info

fire spørgsmål åbner op for en dialog, hvor modtageren tages alvorlig. Det er meget enkle spørgsmål, som jo synes at være indlysende, og det har forbavset mig igen og igen, når jeg er blevet opfordret til at skrive artikler og undervise om netop disse fire spørgsmål. 17 år som konsulent for De Forenede Bibelselskaber førte dig jorden rundt. Kan de forskellige folkeslag ikke selv læse i Bibelen? På basis af de undersøgelser, der er lavet, samt vores erfaring, kan vi sige, at under halvdelen af verdens befolkning læser. En tredjedel kan slet ikke læse. Hvis bibelen skal gøres tilgængelig for alle mennesker, da må vi bruge andre medier. Min opgave i De Forenede Bibelselskaber var sådan set at udvikle en hel ny videnskab, så det drejede sig om oversættelsesprincipper, om produktion og om brug af bibelen. Jeg skrev de håndbøger, som oversættere og bibelselskabers medarbejdere kunne bruge i deres arbejde. Det betød mange forsøgsprojekter, research og undervisning på alle niveauer i lande over hele kloden. Det var spændende at arbejde med, og mange af dem, jeg fik lov til at samarbejde med, var fantastiske mennesker, der lærte mig mange ting. Det var ofte i meget vanskelige områder, hvor vi skulle finde fremgangsmåder, Viggo og alligator i Brasilien. Viggo sammen med familien ved Fredens Stemmes 40 års jubilæum. der passede til kulturen og den religiøse kontekst. Professor på Fuller – og Ansgar Teologiske Høgskole. Var det hvad du havde drømt om tilbage i teenageårene i Hanherred? Nej, det kunne jeg aldrig have drømt om. Fuller er jo et videregående universitet, der er verdenskendt. At være professor der er et stort privilegium. Vi får lov til at arbejde med de allerbedste mennesker, som kommer der for at studere. De fleste har adskillige års erfaring, og de skal nu videre i deres akademiske uddannelse for at kunne besætte vigtige poster rundt om i verden. Gennem mange år har mine opgaver ved Fuller hovedsagelig koncentreret sig om dem, der skal skrive doktorafhandlinger, så det er et videnskabeligt arbejde, men samtidig et spændende arbejde, hvor vi sætter missionstænkning ind i utallige sammenhænge. Jeg blev engageret ved Ansgar var fordi, de havde brug for akademisk godkendelse af deres bachelor grad i interkulturelle studier. Jeg havde tidligere givet en del forelæsninger. Det var en 20% stilling over en treårig periode, men jeg har netop lovet dem at hjælpe på en lignende måde gennem de næste to år. Det drejer sig om 40- 50 forelæsninger om året. Undervisningen foregår hovedsagelig på engelsk, da de har vanskeligheder med at forstå mit danske! 6 Udtrykket ”verdensmissionær” – hvad siger det dig? – Har du selv følt det sådan? Nej, sådan set ikke. Mine opgaver har været over hele verden, men hvor jeg har accepteret kaldet fra mennesker, der havde brug for min hjælp. Jeg føler mig som missionær, det er mit kald og min tjeneste, men det har medført opgaver som professor og konsulent, hvor sigtet har været at hjælpe og uddanne andre til missionstjenesten. Din netop udgivne bog Knudepunkter har undertitlen – Et liv med mission. Kan du nævne et par af højdepunkterne? Det er ikke let at plukke noget ud, da der jo i bogen beskrive mange forskellige oplevelser. Det har været en særlig oplevelse at erfare, at når man er ”derude” i verden, helt alene, da er man ikke alene. Omsorgen fra den store familie har været højdepunkter. Men det var selvfølgelig et højdepunkt, da de teorier og fremgangsmåder, som vi havde udviklet i Thailand, blev accepteret med begejstring af ledere fra hele verden ved konferencen i 1980. Det var også spændende at forhandle med kommunistiske ministre i Sovjetunionen og andre lande om udrejsetilladelse for kristne ledere til Lausanne-konferencer. Det har også været højdepunkter, når jeg har kunnet lægge doktorkappen på skuldrene at mennesker,
7 Thaidans ved indvielsen af ny bygning i 2005. som jeg havde fået lov til at undervise. De største glæder har dog været en familie, der støttede og er med i arbejdet, samt et kirkesamfund, der var villig til at stå bag os. I forordet til din bog omtaler missionsforstander Peter Götz dig som mønsterbryder – hvordan forholder du dig til det? Jeg har altid fået lov til at arbejde med nye ting, så der bryder man jo altid grænser. Hvis tingene skal være effektive, da må man stille spørgsmål, og det har jeg nok altid gjort. Derfor kommer man til at bryde mønstre, som har været gældende, men som ikke længere er effektive og relevante. Da mine teorier om procestænkning blev fremlagt i Wheaton, var det sådan set bare logik for mig, men det forårsagede masser af diskussioner i klasser over hele universitetet. Det drejede sig om at se den åndelige udvikling som en proces. I dag er det en selvfølge, men nogen skal jo bryde de gængse mønstre. Til januar stopper du med at være med i bestyrelsen for Fredens Stemme – og været med i processen fra Folkevognsrugbrød til moderne radio- og tv produktion. Var det hvad den unge missionærfamilie så for sig for knap 50 år siden? Vi kunne aldrig drømme om, at Fredens Stemme kunne udvikle sig til den organisation, som den er i dag. Nu er Fredens Stemme en samarbejdspartner for os, som giver os muligheder for at nå ind i lukkede lande som Laos, Kina og Burma. Vi havde heller ikke set, at det kunne blive et arbejde, der blev kendt og efterlignet i lande verden over. Med hensyn til bestyrelsen, så har vi en unik bestyrelse med ledere fra forskellige kirkesamfund, alle meget dygtige mennesker, som vi kan være glade og stolte af. De har for øvrigt bedt mig om at deltage i bestyrelsesmøderne indtil en ny leder er ansat. Jeg vil arbejde tæt sammen med afdelingslederne gennem de kommende måneder for at sikre en god udvikling. Siden 1977 har du haft udgangspunktet fra Danmark. I lange perioder har du været væk fra familien, men som specialist i kommunikation har det vel ikke været noget problem? Det er da aldrig rart at være væk fra familien i lang tid, men vi har oplevet Guds løfter om, at dem, der forlader hjem og familie for evangeliets skyld, vil få det igen hundrede fold. I bogen fortæller jeg om nogle af disse situationer. Tidligere var en regelmæssig kommunikation næsten umulig, og breve tog lang tid, men i dag har vi jo Internet alle steder, så kommunikationen er nu hovedsagelig gennem e-mail. iNtERviEW Familien har hele tiden støttet mig i arbejdet. Ketty har aldrig klaget over at være ene hjemme. Nu bor begge vore børn i Grindsted, så der er altid nogen i nærheden, og børnebørnene kommer tit på besøg eller skal hentes i skolen. For Ketty har det også betydet, at hun har kastet sig over opgaver i menigheden, og hun har jo også haft mange opgaver i Forbundsrådet, redigeret Magasinet (Morgenstjernen), samt haft internationale opgaver. Når du nu ser tilbage på 50 år med mission – er der så noget du ville lave om? Nej, sådan set ikke. Jeg har lavet de ting, som Gud lagde foran mig. Selvfølgelig har jeg begået fejl, og der er mange ting, man gerne ville kunne gøre om, men det kan man ikke. Det hjælper ikke at græde over fejl. Lad os glædes over de positive ting, som vi har fået lov til at være med i. Når du ser fremad – hvordan ser det så ud med at kommunikere mission til verden? Der er mange udfordringer. I dag udfordres alle medarbejde, inkluderet alle præster til en missionsopgave, da vore samfund er blevet multi-etniske og multi-religiøse. Opgaven er alle steder. Men det får os samtidig til at rette blikket til vore nærmeste omgivelser, og så glemmer man let opgaven derude i verden. På den ene side ville jeg gerne, at alle præster og medarbejdere studerede kommunikation, men jeg ville også ønske, at der var nogen, der ville give deres liv til en missionsopgave ude i verden. Det er der brug for, og det vil styrke menighederne. Til sidst Viggo – hvad har i alle årene været din drivkraft, motivation og vision? Drivkraften har altid været, at det var Guds arbejde, og det var Gud, der kaldte. At efterfølge Jesus er et kæmpe privilegium, og det at være med til at give fred og håb til mennesker, er den største belønning.
Page 1 and 2: NR 65 DECEMBER 2009 121. ÅRGANG Ko
Page 3 and 4: 3 Rør blot ikke ved min gamle jul.
Page 5: 5 iNtERviEW os ind på en vej, der
Page 9 and 10: 9 være. Vi hævder ikke at have sa
Page 11 and 12: 11 LEDERDAG i GRiNDstED amfund? men
Page 13 and 14: 13 var meget store! Vi gjorde bustu
Page 15 and 16: 15 havde sat huslejen ned fra 900 t
Page 17 and 18: 17 Sammenstød Af Kim Nissen, forst
Page 19 and 20: 19 BoGANMELDELsE Lille vejledning t

Kommer I store, og kommer I små, lad - Det Danske Missionsforbund

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?