Uledsagede mindreårige flygtninge - Ankestyrelsen

10 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
Nogle kommuner har gode erfaringer med, at den personlige repræsentant fortsætter, indtil
der er udpeget en midlertidig forældremyndighedsindehaver. Og eventuelt at den personlige
repræsentant fortsætter som midlertidig forældremyndighedsindehaver. Andre kommuner
nævner, at de ikke har kendskab til hvem, der er den personlige repræsentant.
Hovedparten af de uledsagede mindreårige er over 16 år, når de kommer til kommunen.
Derfor oplever de fleste kommuner, at der ikke er tid til at klæde de uledsagede mindreårige
på til at klare sig selv, inden de fylder 18 år, og statsrefusionen for foranstaltninger efter
servicelovens § 52 bortfalder. Skillelinjen ved det 18. år opleves af kommunerne som et
problem i forhold til den indsats, som de har igangsat.
En kommune peger på, at vejledningen til serviceloven bør udbygges med en beskrivelse af
modtagelsen af uledsagede mindreårige i kommunerne. Derudover efterspørger enkelte
kommuner en central vejledning eller en central hotline på området, som kommunen kan
anvende i tilfælde af tvivlspørgsmål.
Udfordringer i forhold til den gode modtagelse og indsats
I interviewene peger kommunerne på en række problemstillinger, som de mener primært kan løses på statsligt
niveau og enkelte på kommunalt og regionalt niveau. Listen er dermed ikke udtryk for en udtømmende beskrivelse af
hvordan, og hvor problemerne kan løses:
Statsligt niveau
• Alle interviewkommuner peger på, at det er for kort tid i forhold til de opgaver, som kommunerne skal
sætte i værk inden den unges ankomst. Integrationsloven § 4, stk. 2, er efter undersøgelsen ændret, og
giver nu kommunerne løbende måned plus en måned fra afgørelsen om visitering til at forberede
modtagelsen.
• Interviewkommunerne oplever, at den socialrapport de modtager, er af meget svingende kvalitet. For det
meste er oplysningerne mangelfulde. Socialrapporten kommer enten samtidig eller først efter, den
uledsagede mindreårige er kommet til kommunen.
• Kommunerne i undersøgelsen peger på, at det er svært at finde boliger, som de uledsagede mindreårige
kan betale, når de fylder 18 år og modtager starthjælp, jf. aktivloven.
• Flere interviewkommuner fremhæver, at de uledsagede mindreårige med fordel kan visiteres til
kommunerne i grupper eventuelt med samme kulturelle og sproglige baggrund, jf. bekendtgørelsen om
boligplacering af flygtninge.
• Skillelinjen ved det 18. år opleves af kommunerne, som et økonomisk problem i forhold til kontinuitet i den
indsats, som de har igangsat.
• Vejledningen til serviceloven bør udbygges med beskrivelse af modtagelsen af uledsagede mindreårige i
kommunerne.
• Behov for central hotline, hvor kommunerne kan få rådgivning om uledsagede mindreårige.
• Centralt ansat psykolog, der kan vejlede psykologer i kommunerne om for eksempel traumer.