Uledsagede mindreårige flygtninge - Ankestyrelsen

56 ULEDSAGEDE MINDREÅRIGE FLYGTNINGE – MODTAGELSE OG INDSATS I KOMMUNERNE
at støttekontaktpersonerne for eksempel kommer tæt på de unge. Samtidig er
støttekontaktpersonerne en aflastning for kommunens socialrådgivere.
Opstartsfasen opleves af alle interviewkommuner som intens og ressourcekrævende. En
kommune har oplevet følgende:
Støttekontaktpersonen er af stor betydning for de uledsagede mindreårige. De unge har svært
ved at finde rundt i det danske system. I den første tid i kommunen har de unge brug for
hjælp til praktiske gøremål som for eksempel at købe busbilletter, gå til læge og tandlæge,
oprette bankkonto mv. (Gribskov Kommune)
Afhængig af hvor de uledsagede mindreårige er boligplaceret, er det enten en
støttekontaktperson eller en pædagog, der er behjælpelige med de mange opgaver, der følger
med for at få hverdagen til at fungere. En kommune, som tidligere har modtaget mange
uledsagede mindreårige, fortæller om behovet for støtte:
I starten krævede de uledsagede mindreårige døgnvagt. Der var fire pædagoger til fire børn.
Senere da de unge havde været her et stykke tid, blev det skåret ned til aften- og weekendvagt.
Særligt i weekenden kunne der være brug for voksenstøtte i forbindelse med fester mv.
Festerne kunne nemlig give anledning til problemer, for eksempel i forbindelse med alkohol.
(Hedensted Kommune)
Flere kommuner fremhæver, at de uledsagede mindreårige kommer med en anden baggrund
og dermed også har andre problemer end danske børn og unge, som anbringes:
Vi har forståelse for, at nogle af de unge har svært ved at indordne sig under de meget faste
rammer, som der er, når de kommer til kommunen. Mange af de uledsagede mindreårige har
været vant til at klare sig selv i årevis og har derfor svært ved at forstå, at det pludselig er en
kommunal socialrådgiver, der skal bestemme over dem. (Viborg Kommune)
Det hører blandet med til at få en hverdag til at hænge sammen, at de uledsagede
mindreårige skal lære at forvalte deres penge og få afstemt deres forventninger til, hvad der
er muligt, og hvad der ikke er muligt:
De uledsagede mindreårige bruger lang tid på at være utilfredse med de ydelser, som de
modtager. Det er meget svært at lære dem at forvalte deres penge. Det er en stor udfordring,
at få dem til at forstå, at de får en ydelse, og så er det det, de har at leve for. Kommunen giver
dem ikke bare efterfølgende en cykel, togbilletter mv. Ligeledes er det et problem, at de har
enorme forventninger, når de kommer til kommunen. Det fylder alt for meget for dem. Måske
har de forventningerne fra de andre unge på asylcentret, eller også er det de personlige