Kapitel 4 - Liv.dk

More documents

Recommendations

Info

Figur 4.7. En normal celle deler sig ikke, hvis der kun er lidt vækstfaktor til stede. Nogle kræftceller har unaturligt mange receptorer, som gør dem i stand til at "fange" selv små mængder af vækstfaktor. Figur 4.8. Nogle kræftceller overudtrykker receptorer for vækstfaktorer. De mange receptorer på kræftcellers overflade aktiveres spontant og uden tilstedeværelse af vækstfaktorer. Onkogener kan også kode for defekte proteiner Den føromtalte EGF-receptor findes også i en anden kræftfremkaldende udgave. Denne receptor har mistet den ydre del af receptoren, som normalt findes på cellens overflade. Det gør receptoren ude af stand til at genkende og binde vækstfaktoren. Umiddelbart skulle man tro, at det ville give 34 Bogen om kræft anledning til en inaktiv receptor, som ikke kan udsende et vækstsignal. Men receptoren er langtfra inaktiv. For manglen på receptorens ydre del får spontant den tilbageblevne del af receptoren til at forbinde sig med en anden receptor, som også mangler yderdelen. Denne ændring betyder, at den indre del af receptoren begynder at udsende et konstant vækstsignal (figur 4.9). En deletionsmutation Hvordan kan EGF-receptoren miste den del, som genkender vækstsignalet? Hvis man ser på onkogen-udgaven af EGFreceptoren, mangler den et stort stykke af det DNA, som i proto-onkogen-udgaven koder for den ydre del af receptoren. En sådan mutation kaldes en deletionsmutation. Når DNA-koden bliver omsat til protein, vil den ydre del af receptoren mangle, og det giver sig udslag i en konstant aktiv receptor. Ras amok i cellens indre Det er ikke kun på cellens overflade, kræftceller undgår kontrol. Signalkæden kan også være forstyrret i cellens indre. Et eksempel er Ras-onkogenet. Proteinet, som det normale Ras-gen (proto-onkogenet) koder for, befinder sig i cellens cytoplasma, hvor det er hæftet fast på indersiden af cellens membran ved hjælp af fedtstofmolekyler. Ras-proteinerne modtager signalerne, som kommer ind fra cellens receptorer og sender dem videre til andre proteiner, som ligger længere nede i signalkæden (figur 4.4, side 31 og 4.10, side 35). Men proteinet, som det muterede Ras-gen (onkogener) koder for, er en strukturelt ændret udgave af Ras-proteinet, som bliver ved med at sende et signal dybere ind i cellen, selvom receptorerne ikke har modtaget en vækstfaktor. Det Figur 4.9. EGF-receptoren får kun normale celler til at dele sig, hvis de binder EGF. Nogle kræftceller har en defekt EGFreceptor, som hele tiden fortæller, at kræftcellen skal dele sig. Og det uanset om der er vækstfaktor til stede eller ej. Læg mærke til, at kræftcellen mangler et stort stykke DNA (deletionsmutation). Det omdanner et proto-onkogen til et onkogen.
vil sige, at kræftcellen på sin overflade kan ligne en normal celle med normale velfungerende receptorer, mens det inde i cellen står anderledes til. Her findes der et protein, som bliver ved med at fortælle, at cellen skal dele sig, selvom cellen ikke har fået besked på det udefra. Man har fundet disse hyperaktive udgaver af Ras, som ikke er til at stoppe, i omkring en fjerdedel af alle kræfttilfælde. I en af de mest velstuderede kræftformer – tyktarmskræft – har hver anden patient en muteret udgave af proto-onkogenet i deres kræftceller, og det understreger genets centrale rolle i kræftudviklingen. Mange kræftforskere tror, at patienter med samme sygdom, men som ikke har en Ras-mutation, må have mutationer i de proteiner, som Ras enten modtager vækstsignalet fra eller sender vækstsignalet videre til. Det vil i sidste ende give samme resultat. Kræftcellerne deler sig ukontrolleret. Det kan også gå galt i cellekernen. Det er ikke kun i cellens cytoplasma, hyperaktive proteiner får kræftceller til at dele sig ukontrolleret. Det er de såkaldte Myc-onkogener et bevis på. Myc-onkogener koder for transkriptionsfaktorer, som normalt kun dannes på en vækstfaktors kommando. Transkriptionsfaktorerne sørger for at aktivere de gener, som er med til at drive cellen frem til sin deling. Men i mange typer af kræft er niveauet af Myc-transkriptionsfaktorer hele tiden meget højt – selv i fravær af vækstfaktorer. Det vil sige, at Myc-transkriptionsfaktorerne sørger for, at der hele tiden bliver produceret proteiner, som sørger for, at cellen deler sig, og det selvom ingen har bedt dem om det (figur 4.11). Onkogener og tumorsuppressorer Figur 4.10. Hvis en normal celle modtager en vækstfaktor, går Ras-proteinet fra en inaktiv til en aktiv form (fra Ras-GDP til Ras-GTP) og sender på den måde vækstsignalet dybere ind i cellen. I en fjerdedel af alle kræfttilfælde findes Ras-proteinet konstant i sin aktive form (Ras-GTP) og udsender derfor et vækstsignal, uanset om der er vækstfaktor til stede eller ej. Figur 4.11. Myc-transkriptionsfaktorer dannes kun på en vækstfaktors kommando, og transkriptionsfaktorerne sørger herefter for, at de proteiner, som skal føre cellen gennem sin deling, bliver produceret. I mange kræftceller er Myc-transkriptionsfaktorerne til stede hele tiden, uanset om der er vækstfaktor til stede eller ej. Det betyder også, at der konstant vil være en produktion af de proteiner, som fører cellen gennem sin deling. 35
Page 1 and 2: 4. Onkogener og tumorsuppressorer -
Page 3 and 4: Signalkædens komponenter er kendte
Page 5: fra få af cellens gener. Det kan f
Page 9 and 10: "Nålen" var et enkelt gen I mus og
Page 11 and 12: Kræftceller uden Smad2 eller 4 mis
Page 13 and 14: form af et nyt antivækstsignal. Be

Kapitel 4 - Liv.dk

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?