Livet holder ikke pauser” Interview med kunstneren Martin Hall Bliv ...

”Livet holder ikke pauser”
Interview med kunstneren
Martin Hall
Bliv et herregodt menneske
- kom med til Burma
Grejguide til dit næste telt
NR. 3 2012

2 DET DANSKE SPEJDERKORPS
12
20
8
16
4
14
18
23 24
10
6
22
INDHOLD
Interview med Martin Hall ................................4
Pinlige historier ....................................................6
Grejguide – tips til valg af dit næste telt ........8
Livet efter troppen – hvad
er Spejderhjælpen? .......................................... 10
Sådan laver du penge ..................................... 12
Kom med på efterskole ................................... 14
Forhindringsbanens ABC ................................ 16
Spot på spejdermode ...................................... 18
Tag med på Plan International ...................... 20
Mød redaktionen .............................................. 22
Er vi styret af voksne? .................................... 23
Sådan ved du din kæreste er spejder .......... 24
Udgivet: 31. maj 2012
Deadline: På dds.dk/medier kan du se deadlines og læse mere om
korpsets medier.
TRACK er et ungdomsmagasin for spejdere.
TRACK udgives af Det Danske Spejderkorps.
Kontakt: TRACK, Arsenalvej 10, 1436 København K. Tlf: 32 64 00 50
E-mail: redaktionen@spejder.dk - Spejder.dk
Forsidefoto: Benjamin Tarp
B&U-redaktionen: Johanne Valbjørn Gydesen – forkvinde - Mark Warren
- formand - My Gaarde Andreassen - Helene Kristine Holst - Julie Hvidt -
Kasper Møller - Nicoline T. K. Jensen - Jakob Kastrup Andersen - Regitse
Fuhlendorf - Sofie Mannering - Lasse Bækhus - Troels Lund - Lauge -
Eilsøe-Madsen - Louise Hvenegaard
Ansvarshavende redaktør: Peter Tranevig pt@dds.dk
Assisterende redaktør og korrektur: Peter K. Maul pkm@dds.dk
Artiklerne i TRACK dækker ikke nødvendigvis redaktionens eller korpsets
synspunkter. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere indsendte
indlæg.
Annoncer: nyheder@dds.dk
Layout: Folkmann Design A/S
Tryk: Als Offset, ISO 14001 miljøcertificeret
Oplag: 12.900 eksemplarer

NATURE N
KALDER!
facebook.com/woopnaturen

4 DET DANSKE SPEJDERKORPS
TEKST Mark
Warren, B&Uredaktionen
FOTO Morten
Bjerrum Larsen
I weekenden den 13.-15. april 2012 blev seniorseminaret Refleks afholdt. Refleks er
et seminar med et hav af oplægsholdere, der skal hjælpe seniorerne med at sætte
spejderlivet i perspektiv. En af dem var multikunstneren Martin Hall, der skulle
hjælpe spejderne med at reflektere over, hvor de gerne ville hen i deres seniortid og
give dem redskaberne til at nå derhen. Track fangede Martin Hall og fik en snak om
inspiration, refleksion og det gode projekt.
Hvad får dig til at reflektere?
Det meste. Mennesker, situationer, hændelser. Hvad
end der sker om ørerne på én, mens man agerer,
er en del af lærebogen. Det er jo ikke sådan, at livet
holder pauser. Tilværelsen har ingen generalprøve.
This is it!
Kan du komme med et eksempel på, hvad der
inspirerer dig?
Når nogen prøver så godt, de kan, hvad end
deres udgangspunkt er. Anstrengelsen i sig selv
er ærefrygtindgydende. Intet er værre end dovne
mennesker, der tager ting for givet. Det lyder som
en kliché, men som den skotske sanger Lloyd Cole
udtrykker det, så er det jo kun en kliché, fordi det er
sandt. Det handler om at udvide grænserne for, hvad

”Et godt projekt? Det må være et
projekt, hvor enkeltdelene bliver
til mere end det, de er i sig selv.”
Multikunstneren Martin Hall var med
på årets Senior Seminar Refleks!
FAKTA
Martin Hall har:
■ Skrevet over 30 bøger.
■ Arbejdet med 6 film.
■ Lavet musik til 9 teaterforestilinger.
■ Udgivet over 50 cd´er.
der kan lade sig gøre – at være med til at opdage
verden. Verden er stadig fuld af hvide felter, geografien
er bare rykket indenbords.
Hvad er dit bedste råd til at sparke sig selv i røven, når
man måske har mistet gejsten i sit projekt?
At stille sig selv det enkle spørgsmål, om nogen ville
have fået mere ud af situationen, end man selv er i
stand til. Som regel er svaret ret entydigt. Der er dog
intet odiøst i at miste inspirationen; det sker engang
imellem. Det vigtige er bare at få rusket lidt op i sig
selv – eller tage konsekvensen og få givet stafetten
videre. Når man gør sig selv klart, at dette rent faktisk
er valget – ikke ”at være eller ikke at være”, men
derimod ”at gøre eller ikke at gøre” – har alting en
tendens til at blive levende igen. ”Remain cheerful and
die trying,” som englænderne siger.
Hvad er et godt projekt?
GLÆD DIG
NR. 3 2012
På årets Refleks kom både multikunstneren
Martin Hall, partiformand Anders
Samuelsen og tidligere jægersoldat B.S.
Christiansen forbi og holdt foredrag for
spejderne.
Track har interviewet dem alle tre om
inspiration, refleksion og det gode projekt.
Interviews som gerne skulle hjælpe DIG
med at tænke over dit spejderliv. I næste
nummer af Track bringer vi interviewet med
Anders Samuelsen.
”Any landing you can walk away from is a good one”,
som samme folkefærd også udtrykker det. Et godt
projekt? Det må være et projekt, hvor enkeltdelene
bliver til mere end det, de er i sig selv. Fire medlemmer
i en musikgruppe kan f.eks. skabe noget sammen, der
ligger langt hinsides de enkelte medlemmers formåen.
Der er tale om ren alkymi, og der er ingen permanent
formel at følge – tingene ændrer sig hele tiden. Hvis
der var en formel, ville den med sikkerhed også
allerede være patenteret. Den skal genopfindes hele
tiden. Det er også det vidunderlige – der er ingen
laurbær at hvile på, udelukkende indsats. Matematisk
må svaret lyde, at entusiasme + formål + gode
standarder = et godt projekt. I rest my case. Bon
voyage!
Hop ind og se
alle billederne på
Refleks’ Facebook
og se, hvorfor du
skal glæde dig til, du
bliver seniorspejder!
5

6 DET DANSKE SPEJDERKORPS
Indrømmet: Vi elsker alle sammen at more os på andres bekostning, så her
kommer en bunke pinlige historier fra æteren!
En lille tur med spaden
Jeg var på mit første Apokalypseløb nogensinde.
Efter en lang og hård nat når vi frem til posten.
Vi når at melde til, inden min mave går amok og
kommer med en besked om, at det er nu – LIGE
NU – at jeg skal finde en busk og få lettet det store
pres i maven, jeg har gået med siden sidste post.
Jeg griber spaden og får råbt til de andre, at de
altså lige må klare posten i ti minutter uden mig.
Kommer hurtigt ind i skoven og finder det perfekte
sted. Lige pludselig kommer der en patrulje, og jeg
når ikke at se dem, før de er få meter fra mig. Det
viser sig, at posten er et lille GPS-løb – og en af
de små caches ligger lige omkring, hvor jeg havde
valgt at lette trykket. Siden da er jeg altid gået
MEGET langt væk, når det har været tid til at gå
tur med spaden.
Fra hr. M.
Ringede til den rigtige
alarmcentral på
førstehjælpspost
Jeg var på et af mine første spejderløb, og patruljen var lige
ankommet til førstehjælpsposten. Jeg havde aldrig prøvet at være
på en førstehjælpspost før, og det hele var meget hektisk. En af
de andre fra patruljen sagde, at jeg skulle være ham, der ringede
efter hjælp.
Jeg syntes, det lød lidt underligt, at jeg skulle ringe efter hjælp, for
det var jo bare en post på et spejderløb. Men også da jeg spurgte
5. gang svarede min patruljekammerat: ”Ja, ring nu bare!” Så jeg
tog min telefon og ringede 112. Da mine patruljekammerater så, at
jeg rent faktisk ringede op, kunne jeg godt se på deres reaktion,
at den var gal. Så jeg skyndte mig at undskylde til manden i den
anden ende af røret og lægge på igen. Resten af løbet var jeg
offer for et par venskabelige drillerier, og det forstår jeg egentlig
godt …
Kærlig hilsen Fisken

En tur i møddingen
Vi var 5 piger af sted på løbet Kampen Om De Sorte Støvler. Det
var sent om natten lørdag, og vi var alle fem rigtig trætte. Efter
madposten besluttede jeg mig for at give pigerne en lille peptalk. Da
jeg gik forrest, vendte jeg mig om, klappede bestemt i hænderne og
sagde: ”Så piger, nu skal den have fuld hammer!” Jeg kunne godt
se i deres blikke, at der var noget galt, men før jeg fik analyseret
det nærmere, og før de fik åbnet deres måbende munde, faldt jeg
bagover et lille stendige og landede fluks nede i en stor ko-lorts
mødding. Som prikken over i’et kunne jeg ikke komme op, fordi min
rygsæk var alt for tung, og pigerne grinede så meget, at de i første
omgang ikke kunne hjælpe mig op.
Vi livede op igen, jeg lugtede af kolort, og resten af løbet grinte
vi sporadisk og spontant af episoden. Dog var det ikke nemt at
forklare til alle, vi mødte, hvorfor jeg lugtede af lort…
Fra hende som ofrer alt for en peptalk
PINLIGT
NR. 3 2012
Det er ikke alle geocaches, du har lyst til at
få fingrene i, bekender en læser til Track.
TEKST Louise Hvenegaard og Johanne
Valbjørn Gydesen, B&U-redaktionen
FOTO Henning Madsen og istockphoto.com
Har du også oplevet noget pinligt, som du gerne vil dele
med resten af Danmarks tropsspejdere, så vi alle kan
få os et godt grin? Send en mail til track@spejder.dk og
fortæl os det hele – du må gerne være anonym!
7

8 DET DANSKE SPEJDERKORPS
Stor teltguide:
Her er dit nye hjem!
Ud over varmt og praktisk tøj er teltet noget af det
vigtigste udstyr på vandreturen. Et godt telt giver ly for
stormvejr, byger og giver dig ro til at komme godt og
uforstyrret igennem din nattesøvn. Dit telt er dit hjem
på vandreturen, og derfor kan det betale sig at bruge
lidt tid på at finde ud af, hvilket telt der er det rigtige
for dig. TRACK giver dig gode råd med på vejen, hvis du
skal købe nyt telt.
TEKST Julie Hvidt
FOTO spejdersport.dk
Stænger
De fleste telte har stænger i glasfiber eller aluminium,
og kvaliteten er i høj grad medvirkende til at
bestemme prisen på teltet. Aluminiumsstængerne er
i de bedste kvaliteter både stærkere og stivere end
glasfiberstængerne. Tykkelsen på stængerne er som
regel afpasset efter form og størrelse på teltet, som de
skal holde. Et familietelt skal fx have meget kraftige og
stive stænger for at kunne modstå vindpres.
Stofmaterialet
Der er forskel i fibrenes og dermed det færdige
vævs egenskaber, hvilket er afgørende for
teltets brugsområde. Letvægtstelte er lavet af
specialbehandlede nylon- eller polyestermaterialer.
Bomuld bruges også stadig som teltdug og giver
et dejligt friskt indeklima, men vejer en del ekstra.
Derfor er bomuld kun egnet til telte, der ikke skal
transporteres så meget rundt - fx de orange Kit-Kat
telte.
Vandsøjletryk
Måling af vandtæthed angives i m/mm vandsøjletryk,
og man vil som en tommelfingerregel kunne regne
med, at et telt med nylonbund skal have min. 5 m.
TELTETS FUNKTIONER SKAL MATCHE DINE BEHOV
Husk også, at der er stor forskel på de kvalitetstelte, du finder
i friluftsbutikkerne, og de hobbytelte, som fås i forskellige
sportsbutikskæder og hos engrosforhandlere. Sidstnævnte er sikkert
fedt til baghaven, men du skal nok ikke hive det med til Himalaya. Den
vigtigste egenskab ved et telt er, at det kan bruges i al slags vejr, som
du kan blive udsat for.
vandsøjletryk for at være tæt, mens oversejlet ikke
kræver så meget, da det ikke skal udsættes for tryk.
Når der tales vandtæthed, kan det være svært at
sammenligne bomuldsmaterialer med polyester/nylonmaterialerne.
Når det regner, vil en kraftig bomuldsdug
trække fugtigheden ned igennem fibrene og derved
komme af med vandet. Det kan kunstfibrene ikke gøre
på samme måde, og derfor skal vævet i stedet være
helt uigennemtrængeligt for vand.
Undgå et flyvende telt
Et telt skal købes til de forhold, du vil bruge det under.
Der kan blive et voldsomt vindpres på alle telte - men
størst på de store flader. Sørg for at, teltet ikke kan rive
sig løs, selvom der er kraftig vind. Hav altid pløkker
med i tilpas længde, så du kan sikre teltet stabilt, hvis
der er kraftig vind, blød jordbund osv. Et flyvende telt
er ikke fedt.
Et godt telt har følgende karakteristika:
■ Det kan bruges i al slags vejr.
■ Det er let at stille op og er fremstillet i et kraftigt
materiale, der kan modstå slid, sol og regn.
■ Sømmene skal være både vandtætte og stærke,
og bardunerne skal være praktiske.
■ Ventilationsåbninger til at forhindre kondens og
et myggenet/insektnet.
Inden du går på jagt efter et godt letvægtstelt, er
det en god idé at overveje følgende:
■ Hvor stort skal teltet være?
■ Hvor vindstabilt skal teltet være?
■ Hvor meget må teltet veje?
■ Hvor stor apsisplads behøver du?
■ Hvilke materialer passer til dine behov?
■ Er ventilation vigtig (afhænger af temperatur- og
fugtighedsforhold)?
■ Hvor meget må teltet koste?
Som oftest bliver det nødvendigt at gå på
kompromis med nogle af idealerne:
Et ønske om god rummelighed i inderteltet er i
modstrid med et ønske om et telt med meget lav vægt.
Ønsket om et vindstabilt og vandtæt telt kan være
i modstrid med ønsket om et telt i tynde og lette
materialer.
Og endelig er der ønsket om at købe et supertelt til
800 kr……

Overordnet skelnes der
mellem 5 typer af telte,
med hver deres fordele
og ulemper:
SPIDSTELT
Holdes oprejst med 2 lodrette stænger.
✚ Forholdsvis billige og holder en lav vægt.
✚ Tit store apsisser med plads til meget bagage.
✖ Kræver mange pløkker for at stå godt.
✖ Ikke særlig vindstabil.
KUPPELTELT
Holdes oprejst ved 2 krydsende buer og kan således
stå frit uden brug af pløkker (hvilket dog ikke kan
anbefales).
✚ Stor højde.
✚ Vindstabilt.
✖ Ikke særlig let. Begrænset apsisplads.
TUNNELTELT
Teltet holdes oppe ved 2-3 parallelle buer.
✚ Stor rummelighed.
✚ Vindstabilt – især på den ene led.
✚ Kræver meget få pløkker. Ofte stor apsisplads.
✚ Let at slå op.
✖ Lav højde. Besværligt at komme ind i.
GEODÆTISK KUPPELTELT
4 buer eller flere krydser hinanden flere steder.
✚ Konstruktionen er uhyre vindstabil og meget stærk.
✚ Meget rummeligt.
✖ Sjældent meget apsisplads.
PYRAMIDETELT
1 central stang og 4 skrånende sider.
✚ Ofte meget rummeligt.
✖ Stor belastning på toppen af stangen
og syningerne omkring den.
HAV STYR PÅ VÆGTEN
Der er forskel på, hvad de forskellige producenter medtager i totalvægten. De fleste
angiver vægten uden poser, pløkke, barduner osv., mens enkelte medtager disse ting ved
angivelse af totalvægten.
NR. 3 2012
2 0 1 2
GREJ
9

Livet efter troppen
Som seniorspejder er der mange fede ting, man kan
give sig i kast med. Én af mulighederne er at engagere
sig i Spejderhjælpen. Track har mødt Rikke Sofie
Petersen, som er med til at arrangere Spejderhjælpens
aktiviteter på Spejdernes Lejr i Holstebro til sommer.
TEKST Johanne Valbjørn Gydesen, B&U-redaktionen
FOTO Benjamin Tarp
Der er andre mennesker, der har brug for hjælp for at
komme tættere på deres mål. Derfor mener Rikke, at
det er vigtigt, at man hjælper andre. Især som spejder.
Hun uddyber: ”Både i Danmark og andre lande, og
om så det er med mindre hverdagsting eller en stor
ændring i livet, så synes jeg, at hvis man bare nogle
gange har overskuddet til det, er det så meget værd at
give videre.”
Spejdere hjælper andre
En af Spejderhjælpens helt grundlæggende værdier
er, at spejdere hjælper andre. Det lyder måske banalt,
men Rikke mener, at når man først har oplevet,
hvordan det rent faktisk gør en forskel, kan man ikke
lade være. ”Det er fedt at opdage, hvor let det egentlig
er at gøre noget
Spejderhjælpen er en tværkorpslig fond, som
lige nu støtter skolegang for unge flygtninge
i Thailand og Burma. Det sker for de penge,
som spejdere i Danmark hvert år samler ind.
godt for andre.
Og som bonus får
man det jo også
bedre med sig selv,”
fortæller hun.
Når man rykker op fra troppen, følger der en
hel del ansvar med, men også endnu mere
selvbestemmelse og en masse sjove oplevelser.
Der er et væld af muligheder for at lave fede ting
som senior i Det Danske Spejderkorps. Track
inspirerer dig til, hvad du kan glæde dig til i ”Livet
efter troppen.”
Gode gerninger giver blod på tanden
Hvordan det kan nytte noget at hjælpe andre, oplevede
Rikke for alvor, da hun var ude at rejse i Peru i
Sydamerika. Her arbejdede hun frivilligt med fattige
gadebørn. ”Da jeg var kommet hjem, havde jeg lyst
til at lave et nyt, stort projekt, og jeg havde lyst til at
hjælpe andre unge,” fortæller hun. ”Derfor meldte
jeg mig til at lave aktiviteter for Spejderhjælpen på
Spejdernes Lejr 2012.”
Burma i Holstebro
De aktiviteter, Rikke er med til at lave, skal netop
handle om det at hjælpe andre. Det kommer til
at ske i en ”Burma Village,” for i disse år hjælper
Spejderhjælpen nemlig unge i Burma i Asien med
at få skolegang. ”Her vil vi igennem leg, oplevelser
og forskellige sanseindtryk formidle en masse om,
hvem Spejderhjælpen støtter i Burma, og hvordan
det hjælper,” fortæller Rikke. Hun tilføjer med et smil:

Rikke Sofie Petersen er 21 år og fra 2. Birkerød
Gruppe. På Spejdernes Lejr til sommer skal hun lave
aktiviteter med Spejderhjælpen. Målet er at få spejdere
i alle aldre til at reflektere over, hvorfor det er vigtigt, at
spejdere hjælper andre.
”Jeg glæder mig rigtig meget til at fortælle en masse
spejdere om, hvor stor en forskel de kan gøre for de
unge i Burma.”
Alle kan være med
Ud over at planlægge aktiviteter har Rikke også selv
støttet projektet ved at samle penge ind. Det gjorde
hun og en flok venner til et 1. maj-arrangement
i Fælledparken, hvor de samlede flaskepant for
Spejderhjælpen. ”Det tog 8 timer, og vi var pænt
smadrede bagefter, men vi fik samlet penge til
skolepakker til mere end 650 unge i Burma. Så det var
helt sikkert den solforbrænding værd!” Rikke smiler
og fortsætter: ”Det er også vigtigt at huske på, at
alle, der har lyst, kan være med til at gøre en forskel.
Ligegyldigt om man vælger at ordne pligter derhjemme
til en lille sum penge, opføre gadeteater i patruljen eller
noget helt tredje. Kun fantasien sætter grænser for,
hvordan man kan skrabe penge sammen til at hjælpe
de unge i Burma i skole.”
Vil du læse mere om Spejderhjælpen eller følge
med i, hvordan det går med projektet, kan du
På klikke en af posterne ind på www.burmaiskole.dk eller ”like”
på Coco Crazy
Spejderhjælpen på Facebook. Du kan også
Monkey Race skulle
deltagerne besøge undersøge Spejderhjælpens aktivitet i ”Burma Village”
et på gerningssted Spejdernes for Lejr 2012 i Holstebro.
hemmelige spor.
Her kan du udvikle dig
-ud over alle grænser!
9. og 10. klasse
Med folkeskolens prøver
Liniefag
• Adventure & friluftsliv
• Gourmet & kok
• International & explorer
• Psykologi & personlig udvikling
Valgfag
Dykning - Jagttegn - Førstehjælp -
Navigation - Klatring o.a.
Fællesfag
Ledelse – samarbejde
Find os på
www.spejderskolen.dk
og på Facebook

PLA siden
Mangler du og din patrulje penge, når I skal lave projekter? TRACK
viser jer, hvordan I får skrabet en masse stakater ind.
TEKST Mark Warren, B&U-redaktionen
BAGGRUNDSFOTO © CVC Photo
TRIN 2:
LÆG EN PLAN
Uanset om det handler om
penge til en ny GPS, et nyt telt
eller en spand maling, så er det
supervigtigt, at der bliver lavet en
plan. Det skal være helt konkret.
Hvad for en slags GPS, telt eller
maling vil I gerne have og hvorfor?
Hvornår skal I bruge den? Mange
fonde uddeler kun penge én gang
om året, så tænk fremadrettet.
Fede projekter – mangler penge?
“Money, money, money. Must be funny in the rich
man’s world” synger det svenske 70´er band ABBA i en
af deres berømte sange.
Det er svært at komme uden om det – penge gør
mange ting sjovere. Især når jeres patrulje har fundet
det nyeste og sejeste grej, som I bare må eje til den
næste sommerlejr. Måske bobler dit hoved over med
fede ideer til, hvad der kunne gøre jeres spejderhytte
endnu bedre? Eller måske har din patrulje en stor drøm
om at rejse til udlandet med spejderuniformen på?
Ud over den frivillige arbejdskraft, der skal bruges til
at føre jeres fede projekter ud i livet, skal der typisk
bruges nogle penge. Ofte mange penge, for det gode
kvalitetsudstyr koster kassen.
I stedet for at afholde loppemarkeder, sælge juletræer
eller pølser til sankthans, kan I søge fonde og legater.
TRACK giver her en guide til, hvordan du og din
patrulje skaffer en masse gysser.
TRIN 1:
SNAK SAMMEN
Snak sammen i patruljen. Måske
har du en fed ide, men sammen
med resten af din patrulje kan I
udvikle jeres fælles ideer til noget
endnu federe og samtidig sikre, at
alle bliver hørt, og at alle føler et
fælles ansvar for projektet og for at
skaffe penge nok.
TRIN 4:
SKRIV EN ANSØGNING.
Når I har styr på, hvad I vil have,
og hvad det koster, skal I skrive
jeres ansøgning. Vær opmærksom
på, at nogle fonde har særlige
blanketter, du skal udfylde, når du
søger hos dem.
TRIN 6:
FONDENS FORMÅL:
Når I skriver til en fond, skal I have styr på, hvad der er
fondens formål. Giver fonden kun penge til lokalområdet?
Er der en øvre beløbsgrænse, eller vil fonden kun støtte
gamle damers katte? I skal ikke bare skyde ansøgninger
ud til tilfælde fonde. Gør dit benarbejde - det betaler sig!
TIP!
De fleste fonde giver ikke penge til ture og oplevelser,
fordi fonden ikke kan få en kvittering.
Men! Hvis I får en fond til at købe et nyt telt, så kan I jo
bruge de penge, I ville have brugt på et nyt telt, på jeres
tur. Smart, ikke?
TRIN 3:
INDHENT TILBUD.
Når I har besluttet jer for, at I gerne vil have den der supercool GPS, er det
med at få indhentet tilbud. Det giver et godt indtryk på en fond, at I har gjort en
indsats for at skaffe et godt tilbud og ikke bare vil klatte fondens penge væk.
Næsten alle butikker og forretninger giver rabat, når man fortæller, man er
spejder. Især hvis det er den lokale tømmerhandel, du spørger.
Mange butikker giver også mængderabat, når du handler for over et bestemt
beløb – så måske kan det lige så godt betale sig at ønske sig to GPS’er !
TRIN 5:
FONDENS NAVN.
Når I søger penge hos en fond,
er det vigtigt, at hele navnet på
fonden er stavet rigtigt.
Uanset om fonden hedder
”Tidligere baronesse Caroline
Amalie den 4. af Fyns
mindefond for meningsfyldte
ungdomsoplevelser”, så skriv det
hele i brevet. Fonder ser tit sig
selv som supervigtige, så lad dem
endelig føle sig sådan.

EKSPERTEN
MICHAEL HANSEN:
Er Tracks fonds-ekspert og har inspireret til denne artikel.
Michaels spejdernavn er ”Storm”
43 år.
Tidligere formand for Thurøspejderne på Sydfyn.
Gruppeleder i Niels Juels Sø gruppe i Svendborg.
Formand for www.egebjerghytten.dk
Deltager i Børne- og Ungdomssamrådet i Svendborg.
Har arbejdet med og søgt fonde i over 12 år.
Holder bl.a. foredrag på uddannelsesmarkeder, i
spejdergrupper, på friskoler mm.
Vil du gerne have kontakt med ”Storm”, så kan du skrive
en mail
til ham på: michael.magaard.hansen@gmail.com og
udvide dit fonds-netværk
TRIN 7:
GØR DET KORT.
De fleste fonde er enten styret af frivillige, ældre
mennesker, der mødes et par gange om året og fordeler
pengene, eller bankdirektører, der har en masse andet
at se til. Derfor skal I gøre jeres ansøgning kort. Brug
maksimalt en side!
Der må gerne være flere bilag med tilbud på jeres
udstyr, regnskab for gruppen eller lignende. Men selve
ansøgningen med, hvem I er, hvad I ønsker at søge
penge til og hvorfor, må højst fylde en side. Fonden
modtager rigtig mange ansøgninger, så gør det let for jer
selv ved at gøre det let for dem.
TRIN 8:
BRUG BUZZ-ORD.
Når I kun har en side til din
ansøgning, skal I bruge ”buzz-ord”.
Det er de ord, som fonde er ekstra
opmærksomme på. ”Frivillig”,
”ungdomsoplevelser”, ”natur”,
”udvikling” og ”sikkerhed” er nogle
supergode buzz-ord. Fondene
elsker dem!
TRIN 9:
VÆR I GOD TID.
Som sagt uddeler de fleste fonde kun penge én gang om
året. Det nytter derfor ikke at søge penge til patruljeturen
i næste weekend. Planlæg jeres ansøgninger – gerne et
år frem i tiden.
EKSTRA TIP:
SPØRG I
LOKALFORRETNINGERNE.
I behøver ikke nødvendigvis skrive
en ansøgning for at få fat i noget
grej. Mød op i spejderuniform i
Brugsen og spørg efter uddeleren –
den virker næsten hver gang.
Track kender spejdere, der både har
fået guldkarameller, blokfløjter eller
griseører gratis, fordi de er mødt op
i uniform og har haft et godt formål.
SVÆRT VED AT KOMME I GANG?
DU KAN GÅ PÅ INTERNETTET
OG KIGGE EFTER DISSE FONDE:
■ BP-fonden.
■ Kong Frederik og Dronning
■ Ingrids Fond til humanitære
og kulturelle Formål
■ A.P Møller fonden
Samtlige banker og sparekasser i jeres by.
Du kan også læse mere om fonde på: dds.dk/penge-tilspejd
NR. 3 2012
TRIN 10:
GIV IKKE OP.
Regn ikke med at få penge fra en fond med det samme.
Du vil uden tvivl modtage afslag eller slet ikke modtage
noget svar. Men giv ikke op - Rom blev ikke bygget på en
dag (eller nat, for den sags skyld).
TRIN 11:
SKAB ET NETVÆRK.
I er ikke de eneste, der søger penge til lækkert grej –
udnyt det. Spørg omkring jer. Der er helt sikkert nogen,
der kender den fondssøgningsansvarlige i nabogruppen.
Få fat i personen og få en god snak. Giv et godt råd om,
hvor det sidste gang lykkedes jer at skaffe penge. På den
måde får I et navn på en ny fond, som I ikke kendte til.
Sådan breder det sig som ringe i vandet, og det gør det
meget sjovere at finde penge til jeres næste fede projekt.
13

14 DET DANSKE SPEJDERKORPS
Et efterskoleår
som spejder
Hvilke muligheder får du, hvis du vælger en efterskole, der arbejder med
og lader sig inspirere af spejder-ideen? Track besøgte Korinth efterskole
– Spejderskolen - en mandag i marts for at finde ud af, hvilke muligheder
du har som spejderefterskoleelev.
TEKST Mark Warren, B&U-redaktionen
FOTO Thyge Autzen, Fotogruppen
Lille skole – mange muligheder
På Spejderskolen møder Track efterskolevennerne
Anne-Katrine, Michael og Lisbeth, som alle er
spejdere – men i hver deres korps. Anne-Katrine er
Grøn Pigespejder fra Århus, Michael er KFUM’er i
Kalundborg, og Lisbeth tager den blå kasseformede
uniform på fra Det Danske Spejderkorps, når hun
normalt går til spejder i Sønderborg.
Men hvorfor har I overhovedet valgt Spejderskolen?
Anne-Katrine: Som spejder syntes jeg, det kunne
være fedt at komme på en efterskole, hvor alle havde
spejderværdierne til fælles.
Lisbeth: Jeg valgte Korinth, fordi skolen ikke er
særlig stor, og så fik jeg indtryk af, at man kom til at
lære alle de andre elever at kende.
Michael: Jeg havde hørt godt om skolen fra mine
venner, men jeg vil sige, at det primært var skolens
forskellige linjefag, som påvirkede min endelige
beslutning.
EFTERSKOLELIV
■ Ifølge eleverne kysser de fleste kærestepar første
gang i UV-rummet i kælderen.
■ På første skoledag er der altid nogle elever, der
møder op i uniform.
Hvad kan man bruge et ophold på
Spejderskolen til i sit videre forløb som spejder?
Anne-Katrine: Jeg tager en masse med videre fra
alle de små aktiviteter, vi laver på skolen. Fx havde vi
et natløb i december, hvor vi lavede en masse små og
sjove opgaver, som jeg uden tvivl vil kunne tage med
hjem og bruge.
Lisbet: Vi har et fællesfag, der hedder ledelse
og samarbejde, hvor jeg får en masse værktøjer,
som jeg også kan bruge, uanset om det er i
min ungdomsuddannelse, privatliv, patrulje eller
spejdergruppe.
Anne-Katrine: Jeg har fået nogle gode
læresætninger, som jeg tager med videre; ”Hvad kan
vi videreudvikle, og hvad kan vi gøre bedre til næste
gang?” Det er noget, der rykker!
Almindelig efterskole vs. Spejderskolen
73 % af eleverne på Korinth Efterskole er medlem af et
spejderkorps, og udefra kan man hurtigt tænke, at det
bliver lidt indspist med alle de spejdere.
Men passer det?
Michael: Nej, det synes jeg ikke. Altså selv dem,
der ikke er spejdere, har den der ”wow, jeg er med i et
spejderfælleskab”, og jeg har ikke hørt om en eneste,
der har følt sig uden for fællesskabet, fordi de ikke var
spejdere.

Anne-Katrine: Fra starten af vores efterskoleophold
er vi blevet slynget ud i nogle aktiviteter, der måske er
typiske spejderoplevelser, men som har gjort, at man
har haft lyst til at være med i det her store fælleskab.
Men bliver det ikke for meget med alt
det spejder hele tiden?
”Man mærker det ikke på nogen måde”, slår Lisbeth
fast, mens hendes to efterskolevenner nikker.
FAKTA OM SPEJDERSKOLEN
■ Man bliver delt op i patruljer på mellem 8 – 9 elever.
■ Hver mandag er der tropsmøde, hvor patruljen laver
forskellige aktiviteter for sig selv eller sammen med de
andre patruljer.
■ Man får et spejdertørklæde (som er blåt og hvidt), når
man starter på skolen.
■ 73 % af eleverne på skolen er spejdere hjemme fra.
■ Du kan møde Korinth efterskole – Spejderskolen på
Spejdernes Lejr 2012, hvor de har deres egen cafe.
Korinth efterskole
Spejderskolen har 4 linjer.
De hedder:
■ Adventure & Friluftsliv.
■ International & Explorer.
■ Kok & Gourmet.
■ Psykologi & Personlig udvikling.
Forstander: Vi vil skabe
levende medskabere
Frans Bruun er forstander på spejderefterskolen
Korinth. Track mødte ham og spurgte ind til de
tanker, der ligger bag skolens undervisning
Hvad gør Spejderskolen til noget specielt?
- Det, der gør vores skole til noget særligt, er vores størrelse.
Vi har 67 elever. Det er, hvad der fysisk er plads til, men det er
også et bevidst valg, vi tager, fordi vi på den måde kan holde
et stærkt fokus på fællesskab og menneskelig udvikling. Med
den her størrelse kan alle elever og lærere nå at opbygge en
tæt nærhed, og det er rigtig vigtigt for os. Vores store hjertesag
er at få alle vores elever til at fungere i grupper samt at kunne
samarbejde og lede hinanden.
Hvilke tanker og ideer er det, man forsøger at få
ind i hverdagen på en spejderefterskole?
- Jeg synes faktisk, indledningen til vores visionsplan siger det hele:
”Vi vil give dig optimale muligheder for at udvikle dig, så du kan
blive en levende medskaber af dit eget liv, af nære fællesskaber
og af samfundet.” Det sammenfatter ufattelig godt hele tanken bag
vores skole. Nøgleordet er en levende medskaber. Vi arbejder med
værdierne learning-by-doing, ung-leder-ung, dannelse, demokrati og
ansvar.
Nu nævner du selv ansvar - hvordan kan
man konkret opleve det som elev på skolen?
- En helt ordinær ting er, at man som elev her er med til at lave mad til
sin patrulje, og hvis man er dygtig og omhyggelig, så får patruljen en
god oplevelse. Men hvis madelever sjusker med det, så er det rigtig
surt, og man bliver gjort opmærksom på det af resten af patruljen.
Som elev hos os får man mange praktiske arbejdsområder og ansvar
for nogle projekter. Vi holder en besøgsweekend i april og Camp
Korinth i starten af sommerferien – alt sammen projekter, som vores
elever på friluftslederlinjen har et reelt ansvar for at gennemføre.
Det gør, at de får mulighed for at påvirke processen og få konkrete
erfaringer ud af deres oplevelser.
Vi arbejder også med, at man som patrulje på skolen er en blandet flok
unge, der har mange forskellige styrker, og at udfordringen netop er at
finde ud af at bruge alle disse styrker som en fælles mulighed.
Alle elever har desuden fællesfaget
”ledelse og samarbejde” og
selvfølgelig de boglige fag, som du
kender fra folkeskolen.
Derudover har skolen et hav af
valgfag - lige fra dykning, klatring
og førstehjælp til videoredigering,
maling og motorlære.
NR. 3 2012
Skolen startede i 1922 som
husholdningsskole kun for unge
piger.
I 1986 bliver husholdningsskolen til
en efterskole, hvor drengene også
bliver lukket ind.
15

På posten
I ARTIKELSERIEN ”PÅ POSTEN” GIVER TRACK DIG TIPS OG
TRICKS TIL, HVORDAN DU BEDST KLARER DIG PÅ POSTERNE,
NÅR DU ER AF STED PÅ SPEJDERLØB.
En patrulje stormer forbi i det sjappede mudder, i
baggrunden brummer en generator, og hele området
er oplyst af skæret fra projektørerne. Det giver genlyd
af vilde råb og folk, der hepper. Pulsen er høj, og
Track er på posten for at give tricks til turen gennem
forhindringsbanen.
TEKST Troels Lund, B&U-redaktionen
FOTO Thyge Autzen, Fotogruppen
En forhindringsbane er en af de helt klassiske
discipliner, så du kan næsten være sikker på at støde
på en, næste gang du tager af sted på spejderløb. Der
er mange tricks på en forhindringsbane, ligesom der
er rigtig mange forskellige baner. En forhindringsbane
kan være alt - lige fra at følge en snor gennem
underskovens lumske terræn til at give den gas på
rebbroer i toppen af træerne. Hvad end det drejer sig
om den helt store bane på årets adventureløb eller
banen på tropsdivi, så er der altid nogle tricks til at
klare sig helskindet og hurtigt igennem banen. Track
GODT GREJ
På en forhindringsbane har du ikke brug for den store økse og pæleboret.
Da Track spurgte Rikke, Frederik og Jonas om det bedste stykke grej, var de
meget enige:
Jonas: ”Gode sko!”
Frederik: ”Gode sko, der ikke er vandtætte. Hvis du alligevel står i vand til
knæene, er Gore-Tex-skoene alligevel ikke tætte og lang tid om at tørre.”
Rikke: ”Gode sko og en god pandelampe, hvis det er mørkt.”
har allieret sig med tre friske tropsspejdere og samlet
alle snydekoderne her.
3,2,1…VENT!
Vi er taget ud på en af Forsvarets mange forhindringsbaner
for at få afluret hemmeligheden bag en god
placering. Allerede ved den første forhindring, en
høj mur med et reb monteret som eneste hjælp til at
komme over, er Rikke, Frederik og Jonas enige om,
at det er en god idé at træne hjemmefra. Banerne er
ofte fysisk krævende, så en god form er det bedste
udgangspunkt. Desuden er det smart at kende den
nemmeste måde at komme forbi forhindringerne på.
”Hvis det er muligt, så byg en forhindringsbane og
øv dig på den,” lyder et godt råd fra Frederik. Hvis du
skal lære nye teknikker, så er det derhjemme og ikke
på løbet, du skal begynde at eksperimentere med
akrobatiske spring.
Stemningen ude på banen er høj, solen skinner, og
foråret er så småt begyndt at indfinde sig. De tre
hopper, klatrer, kravler og løber, og er hurtigt forbi de
første forhindringer, godt på vej igennem banen. På
toppen af en godt tre meter høj mur kommer næste
gode råd.
Pas på dig selv og få alle med
”For Guds skyld, pas på de lange hop, og hvis der
er langt ned, så vær forsigtig,” bemærker Jonas, lige
inden han kaster sig ned mod sandet for foden af

muren. Lander du forkert efter et langt spring, er du
ikke altid lige heldig. Det kan ende med, at du kommer
så slemt til skade, at du må stoppe og udgå af løbet.
Du skal passe på sig selv og spare på kræfterne, ellers
kommer du ikke hele vejen igennem. Samtidig skal
du også passe på de andre. En forhindringsbane er
en af de ultimative tests af en patruljes samarbejde.
Drengene forklarer: ”Hvis man har overskud og
kræfterne til det, så fald bagud og lad de langsomste
komme forrest, det hjælper rigtig meget.” Rikke
supplerer: ”Vær motiverende, hold gejsten høj og pres
på - man må godt presse dem, der falder lidt bagud.
Man må godt få rykket sine grænser lidt, for det føles
fedt - især bagefter.”
Tonse eller tænke?
Det er ikke altid, det er lige let at komme forbi
forhindringerne, der nogle gange kan være
grænseoverskridende. Men det er også noget af det,
der gør en forhindringsbane uforglemmelig. Den bedste
bane er en bane, hvor du bliver klikket ind i systemet,
og så bliver du bare kastet direkte ned i helvedet,
fastslår Jonas. Han påpeger dog også, at der skal
være styr på sikkerheden: ”De værste forhindringer er
dem, hvor man bliver nødt til at lukke øjnene og satse;
enten lykkes det, ellers kommer det til at gøre ondt.”
NR. 3 2012
TIPS OG TRICKS
Sådan kommer du godt igennem forhindringsbanen:
■ Træn hjemmefra, så du ved, hvad du kan og ikke kan.
■ Pas på dig selv. Det er dumt at komme til skade halvvejs inde i banen.
■ Spar på dine kræfter, så du kan nå hele vejen igennem banen.
■ Lad de mest udfordrede komme forrest.
■ Lær af patruljen foran dig. Hold øje med, hvad de gør godt og skidt.
■ Koncentrér dig om det, du er i gang med, og glem at tiden løber.
DET SIGER POSTMANDSKABET
Én ting er, hvordan du klarer dig godt igennem forhindringsbanen, men noget helt
andet er, hvordan postmandskabet bedømmer dig. Track har lavet en liste over de
ting, du oftest bliver bedømt på:
Samarbejde: At I i patruljen hjælper hinanden og holder jer samlet.
Tid: På de fleste forhindringsbaner handler det selvfølgelig om at komme hurtigt
igennem.
Overskud: Tal pænt til hinanden, hep på hinanden og hold humøret højt, det får jer
til at virke som en langt bedre patrulje.
Opførsel: Selvom det måske ikke står på pointskemaet, så er det bare vigtigt at
opføre sig pænt over for postmandskabet. Det er jo dem, der giver point!
Slut med fejl
Selvom der er tid på forhindringsbanen, er det ofte
en rigtig god idé at tænke sig om. Rikke påpeger, at
man kan spilde meget tid på ikke at kunne finde ud
af en forhindring, man ikke har tænkt over. Her er
hemmeligheden at holde øjne og ører åbne på posten.
De tre er enige om det ultimative trick: ”Lær af patruljen
foran dig. Se, hvad de gør, hvilke fejl de laver, og hvad
de gør rigtigt - det kan spare dig for rigtig meget tid.”
Fyld tanken op
Efter at have givet den fuld skrue på
forhindringsbanens mange udfordringer, genvinder alle
fuld kontrol over åndedræt og puls og får sig en tår
vand. På løb er det vigtigt, at du husker at drikke vand,
da du går meget og mister vand gennem vejrtrækning
og sved. På forhindringsbanen bliver du lige pludselig
langt mere aktiv, så her er det rigtig vigtigt at få en
ordentlig tår vand, inden du begiver dig videre.
Lige efter en hård forhindringsbane pumper
adrenalinen rundt i kroppen og giver energi. Men husk,
at al den energi, kroppen har brugt på banen også
skal ind i systemet igen, så hav nogle myslibarer klar
øverst i tasken. Det kan være guld værd, for så snart
adrenalinen forsvinder, forsvinder energien også. Når
du har fået noget vand og mad, så se at komme videre,
ellers bliver musklerne kolde. Hvis du bliver nødt til at
blive på posten, så stræk ud. Ømme og kolde muskler
er en nederen slutning på den fede forhindringsbane.
17

18
Navn: Rositta
Alder: 17
Gruppe: Palnatoke, Lillerød
Hvad kan du ikke tage på
spejdertur uden?
”Varmt tøj og sovepose! – Jeg hader at
fryse.”
Er spejderbæltet på vej op igen?
”Det er bare ikke okay, medmindre man
er en lille spejder, som ikke kan holde
styr på alt, hvad man har i lommerne.”
Track vs. Snus?
”For det meste læser jeg Track, da jeg er
tropsleder, så jeg synes, det er hyggeligt
at sidde sammen med spejderne og læse
bladet. Derudover synes jeg, at der er
mange sjove artikler i Track, som man
kan relatere til. Fx er det altid sjovt at
læse, hvad man skal pakke, hvordan man
scorer på lejr og så videre.”
Hvorfor har du det tøj på,
du har på i dag?
”Fordi jeg ser godt ud”, siger hun
grinende.
Navn: Niels
Alder: 20
Gruppe: Esbern Snare
Duffle vs. vandrerygsæk
”Kommer an på situationen –jeg har
duffle med på Refleks i denne weekend.”
Hvad er på mode lige nu?
”Fjällräven. Det er en klassiker.
Måske veste? Jeg er ikke så god til
modespørgsmål, så det skal I ikke spørge
mig om”, siger Niels smilende.
Hvilken app bruger du oftest?
”Facebook, fordi det er så vanedannende
– man kan ikke lade være med at tjekke
vennernes opdateringer.”
Hvad skal det nye navn
til Broen være?
”Lederen. Fordi det er målgruppen, og
det er dem, som artiklerne er rettet imod.
Så det synes jeg, ville være et passende
navn.”
TEKST Louise Hvenegaard og Regitse Fuhlendorf, B&U-redaktionen
FOTO Morten Bjerrum Larsen
Navn: Frida
Alder: 18
Gruppe: Svaneungerne
Hvad har du på fra top til tå?
”Sweater og bukserne er fra genbrug.
Derudover har jeg lånt mine gummistøvler
af min veninde – og selvfølgelig mine
tørklæder!”
Oppusteligt- vs.
almindeligt liggeunderlag
”Oppusteligt, da jeg nemt får ondt i
ryggen.”
Er spejderhatten yt eller
på vej tilbage?
”Jeg ved det ikke helt, fordi man ser den
mere og mere. Men jeg bryder mig ikke
så meget om designet. Jeg tror ikke, den
er på vej op igen. Jeg har i hvert fald ikke
selv lyst til at gå med den. Ved det ikke
rigtig. Må man godt melde pas?”
Hvad har det bedste på
Refleks været indtil videre?
”Programmet her til formiddag, hvor vi
har været rundt de forskellige steder for
at høre oplæg om forskellige ting, man
kan lave som senior. Det har været rigtig
inspirerende og spændende.”

SOLARIS SAMLER DANMARKS 300 HÅRDESTE SPEJDERE TIL DEN
DANSKE DELEGATION, OG DER KAN ANSØGES FRA 1. JUNI.
VI HAR BRUG FOR DIG OG DIN PATRULJE, HVIS I TØR DELTAGE..!
Det er intet krav om særlige sproglige færdigheder, men almindelig
viden om afrikansk kultur og geografi er fornuftig forberedelse.
WWW.SOLARIS.DK

Den første gang
I påsken tog tyve danske spejdere til Makedonien på det første PLan
International. Her skulle de på kursus sammen med tyve makedonske
spejdere. En af de heldige danske spejdere var Jeppe.
TEKST Rasmus
Damkjær-Ohlsen
FOTO Rasmus
Damkjær-Ohlsen
og Julie Kudsk
Melsvik
Samarbejde i bjergene
Da Track fanger Jeppe i Makedonien, har han lige
været på en 24-timers hejk med sin nye, internationale
patrulje i de makedonske bjerge. Det skinner ud af
ham, at det er en stor oplevelse at være sammen
med de makedonske spejdere: ”Man skal lige have
brudt isen til at starte med. Men efter det, kører det
bare derudad. Så snakker man en masse og lærer
Spejderne på PLan International var på en
24-timers hejk i de makedonske bjerge.
Det makedonske spejdercenter lå ned til en
kæmpe sø med udsigt til bjergene.
af hinanden. Det er supersjovt at være sammen med
spejdere fra både Danmark og Makedonien.”
At være del af en international patrulje stiller store
krav til samarbejde og lederevner. Men det giver også
store oplevelser, fortæller Jeppe: ”I bjergene slog vi
fælles lejr med de andre patruljer, og her lærte vi at
koordinere lejren selv, da teamet var blevet tilbage
på centret. Vi havde fået penge til at købe mad for
og måtte koordinere med de andre patruljer, hvornår
vi skulle lave mad, da vi ikke havde fået taget nok
køkkengrej med os, så vi måtte skiftes og låne hos
hinanden. Det var fedt, at vi skulle klare det hele selv,
uden der kom nogen og hjalp.”
Forskelle giver indsigt
Når man er på kursus sammen med spejdere fra et
andet land, kan man ikke undgå at lære af hinanden,
forklarer Jeppe. Og det er især forskellene, der giver
nye ideer og får en til at reflektere: ”Man lærer nye
ting, fordi man er sammen med makedonske spejdere,
der gør tingene på en lidt anden måde, end vi gør. Man
får set forskellene i spejderarbejdet i de to lande, og
det er med til at give en masse gode ideer til, hvordan
man kan gøre sin patrulje bedre derhjemme.”
En bedre spejder
At kurset ikke kun foregik på spejdercentret, betød, at
spejderne fik set en del af Makedoniens vilde natur.

Jeppe med sin internationale patrulje:
”Makedonerne lærer spejder på en anden måde
end os, og derfor giver det en spændende
dimension, at to kulturer lærer sammen.”
Som Jeppe fortæller, mens han står og spejder ud
over de bjerge, han lige har vandret i: ”Vi har set en
masse af lokalområdet, besøgt små landsbyer og
vandret i bjerge. Det er godt at komme ud og se,
hvordan landet ser ud, og hvordan makedonerne
bor. På PLan International oplever man en meget
anderledes kultur end sin egen. Det er en helt
fantastisk oplevelse at møde nye kulturer og nye
mennesker og samtidig lære om ledelse sammen med
spejdere fra et andet land.”
Men først og fremmest anbefaler Jeppe især kurset,
fordi man bliver en bedre spejder: ”Man bliver en bedre
leder af at tage på PLan International, fordi man får
redskaber til at gøre sin patrulje bedre og gøre andre
til bedre ledere.”
PLAN INTERNATIONAL ER ET HELT NYT
PLAN, SOM FØRSTE GANG BLEV AFVIKLET
I PÅSKEN 2012 I MAKEDONIEN.
■ Der er 40 kursister i alt på 15-16 år. Lige mange
drenge og piger, og lige mange danske og
udenlandske spejdere.
■ Teamet er ligeligt fordelt mellem danske
og udenslandske vejledere
■ Kurset består af en forweekend og et ugekursus
■ Prisen svarer til et PLan3 + en flybillet
■ Næste PLan International bliver i Grønland i uge
30, 2013
BREJNING
EFTERSKOLE
spejderværdier gourmetlinje
projektlederuddannelse
efterskoleliv 41 uger innovationslinje
kajakker værelseskammerater
nature craft-linje lær at navigere i kaos din vej
skab dit eget eventyr
her & nu 9. & 10. klasse
ung med ansvar
klatring wellnesslinje
friluftsliv
outdoorlinje
store projekter
udlandstur
rekordweekend
lær os at kende på
www.brejning.dk
Her og nu · Brejning efterskole
BE_2012_Broen_267x92_ver2.indd 1 19/02/12 23.37

22 DET DANSKE SPEJDERKORPS
MØD: MY
Fordi: Hun lige er stoppet som formand i B&U
og i stedet er blevet den ene formand i DDS
Kommunikation & Medier.
Alder: 22 år.
Gruppe: Niels Ebbesens Gruppe.
By: Odense.
Beskæftigelse: Studerer medievidenskab på
Syddansk Universitet.
5 SKARPE:
Det fedeste ved at have været med i
B&U:
Intet er umuligt - alt kan la’ sig gør’. Der er
produktivt, frivilligt arbejde med kompetent,
professionel hjælp.
Mit forhold til min uniform:
Jeg hader den, og jeg bliver vred, når nogen beder
mig tage den på. Men jeg har en, som jeg bruger
til særlige præmieoverrækkelser.
Min yndlings spejder-gadget:
Mine Craft boksershorts med windstopper i
skridtet.
Det laver jeg også i DDS:
Juniorleder i Niels Ebbesen, kursusleder på PLan
eXplorado og formand for DDS Kommunikation &
Medier.
Hvis min passion for spejder var et dyr,
ville det være:
Pindsvinefisk. Så oppustet, at det stritter ud alle
vegne.
Lauge:
Af sted med
min klan – og
forhåbentlig noget
med sæbebobler.
Sofie:
Aktiviteten
’Awezone’.
Lasse:
Være en del af lejr-
TV-gruppen.
Louise:
Hjælpe
Spejderhjælpen.
Mark:
Være et herregodt
menneske
og hjælpe
Spejderhjælpen.
Hvad skal skribenterne lave på Spejdernes Lejr 2012?
Troels:
Aktiviteterne
’Awezone – the
Nation’ og
’Adventurespejd
Night’.
HVAD ER B&U-
REDAKTIONEN?
■ Et fedt ungdoms-indspark
i Det Danske Spejderkorps
■ Betyder Børne- og
Ungdomsredaktionen
■ Det er os, der skriver
artiklerne i Track og
SpejderSnus
■ Består af 17 medlemmer
på 15-22 år
■ For alle unge, som har lyst til at
fortælle, at spejd er sejt!
Johanne:
Være
ansvarlig for
Spejderhjælpens
økonomiske
indsamling til
unge i Burma.
FOTO Morten Bjerrum Larsen
Hvis du har lyst til at være med i B&U-redaktionen, har ris eller ros, eller bare gerne vil snakke med os, så skriv til track@spejder.dk
Regtise:
Skal se, om jeg
kan finde ud
af at passe de
der minier, og
derefter skal
jeg bare være
senior og hygge
mig med alle
de andre nice
spejdere.

Klummen
Da jeg blev inviteret til at være udviklingspilot på
Spejdernes Lejr til sommer, var jeg meget spændt. Men
selvfølgelig ville jeg det! Jeg kom med i denne gruppe,
hvis ’slogan’ var ”Ikke så meget voksenpis!”, hvilket jeg
ikke satte spørgsmålstegn ved… I starten.
Ikke så meget
voksenpis
– eller hvad?
NR. 3 2012
Er Det Danske Spejderkorps virkelig så
’voksen-styret’, som vi tror?
Så nu sidder jeg her og skal skrive en klumme om, at
Det Danske Spejderkorps er styret af voksne, og at vi
unge er trætte af at blive overset. Men jo længere jeg
kommer ind i dette, jo mere i tvivl bliver jeg: Passer
det virkelig? Er vi virkelig så voksen-styrede? Hvis du
spørger mig, er svaret: ”Nej, hvorfor skulle vi være
det?”
Mini eller trop?
Da jeg startede som mini for snart seks år siden, var
lederne helte. De kunne ALT, de vidste ALT, og de
vidste ALTID, hvad vi skulle lave. De inviterede os med
på divisionsturneringer og sommerlejre, de passede
på os, når vi havde hjemve, og de lærte mig det
grundlæggende om spejder. For slet ikke at nævne alle
de mærker, vi tog. Ja okay, dengang var det rimelig
’voksen-styret’.
Men nu er jeg tropsspejder. Da jeg startede i troppen,
var jeg bange: Tænk engang, at vi kun havde en leder
hos os EN gang om måneden! Hvad skulle vi så lave
de resterende 3-4 gange? Svaret kom rimelig hurtigt:
Vi skal da have det sjovt! Vi kan selv bestemme, hvad
vi laver… Altså så længe, det er noget forholdsvist
fornuftigt. Men pointen er, at vi i bund og grund selv
bestemmer. Okay, tænkte jeg, det bliver da meget fedt
alligevel.
Dovne ledere = mere ansvar
Da jeg havde været på PLan første gang, fik jeg
øjnene op for en ny del af Det Danske Spejderkorps:
Adventurespejd. Da jeg kom hjem og plaprede løs
om Nathejk, Apokalypseløbet, Zaxsez, CCMR og
Fenrisløbet, kiggede mine ledere bare mærkeligt på
mig og sagde: ”Det kender jeg ikke meget til, så det
skal du selv stå for.” Så fordi jeg ville være en del af
adventurespejd, måtte jeg gøre noget selv. Så jeg
tilmeldte mig til det ene og det andet uden hjælp fra
ledere… Jeg ved ikke, hvad du synes, men det ville jeg
ikke just kalde ’voksen-styret’.
En stor del af spejderbevægelsen er ansvar, hvilket
jeg synes, vi lærer meget om. For når vi tager på
PLan, er det jo uden vores ledere. Jo, der er ledere
til stede, og jo, de bestemmer også, hvad vi laver.
Men jeg håber ikke, at jeg er den eneste, der kommer
hjem med øget ansvarlighed. Og når jeg snakker om
adventurespejd, påskekurser, mærkelige mærker og
sjove arrangementer, men mine ledere bare kigger på
mig og siger: ”Det kender jeg ikke noget til…” så er
det lige dér, jeg skal bruge min ansvarlighed. For når
lederne ikke ved det, må man selv tage initiativet.
Og når man selv tager initiativet, synes jeg ikke, man
kan kalde Det Danske Spejderkorps for ’voksen-styret’.
TEKST Nanna Sofie Lykke Hansen, udviklingspilot på Spejdernes Lejr.
23

I forrige nummer af Track var der en konkurrence, hvor du og din
patrulje kunne vinde en über-cool GPS fra Garmin. Vinderen var
den, som tog det mest tossede billede, der fik flest ”likes” på Tracks
Facebook-side. Se alle de indsendte billeder her. Track siger stort
tillykke til Toftlund Frie Rovfugle, der vandt med over 140 likes.
Hos Klan Edelweiss kan de godt lide at
se tingene fra en anden vinkel – gerne
højt oppe i et træ med hovedet nedad.
Klan Edelweiss fik over 55 likes.
Hos Toftlund Frie Rovfugle tager de
Track med i deres årlige bad i deres
lokale svømmehal. Vi hos Track advarer:
Track er ikke vandtæt! Så husk at passe
på, når du tager Track med i bad!
Nogle gange kræver det, at man står på hovedet
i en svømmehal for at kunne læse det nyeste
nummer af Track. Dyssegård trop fik 35 likes.
TEKST Mark Warren, B&U-redaktionen
At være spejder kræver at man tør løbe
en risiko – således også denne spejder,
der fik 29 likes, da han læste Track over
en brusende flod uden sikkerhedsudstyr
(okay, okay, det var nok nærmere en lille å,
men historien blev meget bedre med den
brusende flod).