Forslag til bekendtgørelse

Almanna- Heilsumálaráđiđ
Arbeiðsbólkur fyri útbúgvingum av sjúkraflutningsstarvsfólkum
• Arbejdsgruppen konstaterer dog at ventepladspersonalets uddannelse og kunnen ville
- på et individuelt plan – ville være en yderst relevant samfundsressource som et
styrket 1. led i redningskæden.
• Arbejdsgruppen konstaterer en stor velvilje og entusiasme i lokalsamfundene omkring
ventepladsberedskabet, som ikke benyttes i det daglige beredskab, selvom dette
kunne være relevant og hensigtsmæssigt.
Arbejdsgruppen har flere begrundelser herfor:
• Ventepladsens personel rekrutterer sig næsten udelukkende af sundhedsfagligt
personel, så som tandlæger, kommunelæger, sygehjælpere, social- og
sundhedsassistenter og sygeplejersker.
• Ventepladsens personel arbejder og bevæger sig ud i lokalsamfundene, i
primærsektoren, i hjemmeplejen og på plejehjem.
Arbejdsgruppen konstaterer:
• Det samlede ventepladsberedskab er redningskædens 3. led, ventepladsberedskabets
personale repræsenterer redningskædens fast etablerede 1. led.
Ventepladsens behandlingsstrategi
Arbejdsgruppen konkluderer, at ventepladsens behandlingsstrategi ikke modsvarer de
erfaringer man har opnået i forhold til aktuelle hændelser.
• Indsatsberedskabet bør ikke tage udgangspunkt i en militær konflikt af klassisk type.
• Indsatsberedskabet bør tage udgangspunkt i moderne militærstrategisk tankegang,
som den er blevet udviklet med den militære konflikt i Irak og Afghanistan. I begge
tilfælde er der tale om konflikter af typen ”low intensity conflict” og ”asymmetrisk
krigsførelse/guerillakrig”. Skademønstrene og intensiteten/typen af ulykker/katastrofer i
disse konflikter, som også sammenfattes under begrebet terrorisme, er
sammenlignelige civile ulykker/katastrofer. Terrorisme tager netop udgangspunkt i, ved
intention, at fremkalde ulykker/katastrofer i en civil infrastruktur ved hjælp af alment
tilgængelige ressourcer i samfundet.
• Princippet i en miljønær behandling har kun begrænset anvendelighed ved civile
ulykker og masseskader. Det skyldes ikke mindst at det behandlede ikke er integreret
part af det system, de bliver behandlet i (som militært personel), og en tæt opfølgning i
et civilt miljø ikke kan gennemføres. Patienterne skal altså som regel overføres til
sygehusvæsenet med henblik på registrering, behandling og opfølgning.
• Behandlingsprincipperne vil i civil regi være mere diffuse og skadesmønstrene mere
varieret. Personalet vil i situationen næppe være forberedt til at foretage større indgreb.
• Strømmen af patienter væk fra skadestedet vil være i fuld gang når
ventepladsberedskabet aktiveres – redningskæden vil være svag men allerede
etableret udenom ventepladsen.
Ventepladsens behandling/opgave
Arbejdsgruppen konkluderer at ventepladsens behandling/opgaver må antages at være
mere varieret og i langt mindre grad af sundhedsfaglig karakter end antaget i forhold til de
erfaringer man har opnået ved aktuelle hændelser.
1. Triage og prioritering: Tilskadekomne og syge vil blive sorteret 1 gang. Processen vil
blive foretaget af en visitator der ikke nødvendigvis er læge. Erfaringer tyder på at
læger hellere ønsker at deltage i behandling af patienterne og dermed mister
100