Forslag til bekendtgørelse

More documents

Recommendations

Info

Almanna- Heilsumálaráđiđ Arbeiðsbólkur fyri útbúgvingum av sjúkraflutningsstarvsfólkum Katastrofeberedskabet/Ventepladshold/Sjúkraliđ Af Christopher Schäfer Efter foredrag om ”Status over det færøske beredskab i AHR-regi” ved Jógvan Jensen, beredskabskonsulent for Almanna- Heilsumálaráđiđ/AHR den 20. januar2007 Historisk udvikling 1998: Landsstyret modtager en forespørgsel fra de olieselskaber om Færøernes katastrofeberedskab. Beredskabsplanerne er en forudsætning for at indlede offshore operationer med henblik på at eksplorere for færøske olieforekomster. I mangel af sådanne planer nedsattes der en tværministeriel styregruppe. Der nedsættes 3 katalysatorgrupper, som analyserer hver delområder i det samlede katastrofeberedskab: • Land, strand, luftfart • Skibsfart, færgedrift • Offshore Arbejdet afsluttes i 2002 med en struktur der til dato arbejder med beredskabet. Struktur Indenfor AHR: 1 rådgiver og 2 konsulenter, som på skift fungerer som beredskabsansvarlige med 1 uges døgnberedskab Der arbejdes med 3 beredskabsområder, som er særdeles aktive for tiden: • Sygehusberedskabet • Beredskabet i primærsektoren: Sjúkralid (ventepladser), apoteksværk, kommunelæger/KOOL • Offshore beredskabet: SAR, telemedicin, radiomedicin, kystvagt Status Det er Almanna- Heilsumálráđiđs målsætning i de kommende år at opnå en samlet konsolidering af Heilsuverkid (det færøske sundhedssystem). Som de nyeste tiltag kan der nævnes: • Krisepsykologisk beredskab, der består af et netværk af den færøske psykologforenings medlemmer og frivillige sundhedsprofessionelle der har modtaget en krisepsykologisk uddannelse. Beredskabet har været aktiveret i forbindelse med nogle ulykker og har fungeret med god effekt. • Der udarbejdes p.t. en pandemiberedskabsplan for Færøerne • Samtidig arbejdes der på en fælles færøsk sygehusplan • Fra marts til april 2007, når enkelte delrapporter foreligger, vil ministeriet begynde at udarbejde en samlet helseplan for Færøerne. Katastrofeberedskabets organisation På Færøerne er katastrofeberedskabet organiseret i 6 regionale beredskabsområder, som igen grupperer sig om et af de 3 sygehusberedskaber: • Beredskabsområde 1: Nordøerne – Klaksvik Sygehus • Beredskabsområde 2-5: Mykenes, Vágar, Eysturoy, Streymoy, Sandoy – Landssygehuset • Beredskabsområde 6: Suđuroy – Suđuroy Sygehus 40
Almanna- Heilsumálaráđiđ Arbeiðsbólkur fyri útbúgvingum av sjúkraflutningsstarvsfólkum Hvert beredskabsområde har et sjúkraliđ, som råder over en venteplads. Ventepladsen organisatoriske materiel består af en af Totalforsvarets militære afdelingsforbindepladser, som per 1. januar 2007 er overdraget til Færøerne. Materiellet undergår for tiden en revision, det noget af det gamle tunge materiel udskiftes med nyere lettere og mere mobile systemer. Hvert sjúkraliđ råder over 20 ventepladsassistenter, bestående af lokale sundhedsprofessionelle, som har modtaget en beredskabsuddannelse efter danske forbillede. De har gennemgået følgende uddannelser: • Førstehjælp • Ventepladsuddannelse • Katastrofemedicin • Mindre traumakurser • Psykisk førstehjælp Hvert sjúkraliđ forestås af lokale kommunelæger, som er tiltænkt rollen som KOOL i tilfælde af aktivering. Sjúkraliđ er det tredje led i den færøske redningskæde efter førstehjælp og ambulancetjenesten. Indsatsstrategien for sjúkraliđ går ud på at aktivere det regionale beredskab i tilfælde at behovene på et skadested overstiger sygehusberedskabets ressourcer. Det sker ved at AHRs konsulenter alarmeres og sjúkraliđs medlemmer aktiveres igennem en telefonkæde. Det påregnes at det regionale katastrofeberedskab er på skadestedet senest en time efter telefonisk aktivering. Perspektiver I lyset af det samlede tiltag på beredskabsområdet, er tidspunktet moden til en konsolidering af præhospitale uddannelser. Ambulancetjenesten indtager her en nøgleposition som bindeled mellem sygehusberedskabet og det regionale katastrofeberedskab, mellem primær og sekundær sundhedssektor. En professionel ambulanceredder skal derfor besidde en bred professionel katastrofemedicinsk kompetence. En katastrofemedicinsk spidskompetence som egentlig præhospitalsleder i stedet for en lokal kommunelæge (som KOOL) ville være ønskværdig, for at frigøre lægerne til behandlingsopgaver. 41
Page 1 and 2: Almanna- Heilsumálaráđiđ Arbei
Page 39: Almanna- Heilsumálaráđiđ Arbei
Page 91 and 92:
Almanna- Heilsumálaráđiđ Arbei
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
show all

Forslag til bekendtgørelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?