Forslag til bekendtgørelse

More documents

Recommendations

Info

Almanna- Heilsumálaráđiđ Arbeiðsbólkur fyri útbúgvingum av sjúkraflutningsstarvsfólkum Det norske ambulanceredderuddannelse i overblik Af Christopher Schäfer Efter foredrag ”Den Norske ambulanceredderuddannelse og præhospitalsberedskabet” ved Jon Richardsen, arbejdsgruppens norsk konsulent den 20. januar 2007 Historisk udvikling Den norske ambulancetjenestes opbygning domineres af modsætningen mellem byerne og de centrale dele af Norge og distrikterne med en lille befolkning. Begyndelsen kan følges tilbage til starten af det 20. århundrede i de norske byer, en ambulancebetjening i distrikterne etableres først efter anden verdenskrig. Fra cirka 1960 begynder i Oslo og Tronhjem den formaliserede uddannelse med kurser i førstehjælp og de første ambulancers indeholder ud over en båre og tæpper kun en mindre beholdning af forbindestoffer. Fra 1970 kommer flere tiltag og kurserne spreder sig, men der er fortsat ingen koordination. I 1973 nedsætter det norske Helsedepartement (Sundhedsministerium) en arbejdsgruppe, der skal konsolidere uddannelsen. Arbejdsgruppen afleverer i 1976 sin indstilling: NOU 1976-2 Utdanning av ambulansepersonell (Norges offentlige utredninger 1976 nr. 2), som definerer den national uddannelsesstandard indtil 1996: • 120 timer medisinsk kurs • 70 timer redningsteknisk kurs • Utrykningskurs (egne forskrifter) Det er væsentligt at huske, at der er fortsat kun er tale om standard for regionale bedriftsinterne kurser uden en fælles national koordination. Kurserne udformning og omfang varierer derfor betragteligt. Norsk luftambulace begynder at afholde de første kurser i 1987. I 1996 bliver ambulanceredderuddannelsen lagt ind under den norske erhvervsuddannelseslov (lov om fagopplæring) og skifter herved karakter og målgruppe fra et kursusforløb til en egentlig erhvervs/ungdomsuddannelse på lige fod med andre mellemlange erhervsuddannelser på 2-3 års varighed. Uddannelsesstruktur Uddannelsen består af 2 års skolegang og 2 års elevtid – i alt optages der cirka 150 elever på årsbasis på 10 skoler. Som eleverne optages fortrinsvis unge i alderen 16-18 år, som har afsluttet den norske folkeskole. Ældre elever har svært ved at komme ind på uddannelsen, idet unge har fortrinsret hvis det er deres første erhvervsuddannelse. Frafaldsprocenten på uddannelsen er derfor ikke ubetydelig. Skoleperioden består af to afsnit: • VG1: Helsefag – 1 års, hvor der undervises grundlæggende sundhedsfag og videreførende fag fra folkeskolen • VG2: Ambulancefag – 1 år, 1000 timer – Norsk luftambulance underviser kun VG2 pga. af det fagspecifikke indhold Elevperioden Eleven befinder sig her på en læreplads hos en ambulancetjeneste og oplæres ved hjælp af praktikvejleder, hospiteringer og supervision 46
Almanna- Heilsumálaráđiđ Arbeiðsbólkur fyri útbúgvingum av sjúkraflutningsstarvsfólkum Et tredjeuddannelseselement er udrykningskørekortet, som er strengt reguleret fordi man har konstateret et 7 x højere risiko for uheld hos norske ambulancer end for almindelige køretøjer Uddannelsen må først påbegyndes efter det 20. leveår og efter 2 års kørsel med almindelig kørekort, hvilket betyder at nogle af de færdiguddannede ambulancereddere i Norge ikke må køre udrykning ved uddannelsens afslutning. Professionelle forhold: Eksamen/Autorisation Uddannelsen afsluttes med en tværfagligeksamen og en skriftlig prøve. Der udstilles et fagbrev og ambulanceredderen modtager autorisation i henhold til den norske lov om sundhedspersonale (Helsepersonellloven). Loven forpligter ambulancereddere på lige fod med andet sundhedsfaglig personel på følgende: • Selvstændig professionsfremmende virksomhed • Professionsetik • Tavshedspligt • Oplysningspligt • Særlig hjælpepligt • Pligt til dokumention • Sanktioner/disciplinarmidler Revision af uddannelsen Uddannelsen revideres for øjeblikket og man påtænker at udvide denne med et ½ år Anden lovgvning Den norske præhospitale beredskab er underlagt 4 love • Helseforetaksloven • Sykehusloven • Helsepersonelloven • Lov om kommunal beredskap Det kan opdeles i 2 områder: • Specialisthelsetjenesten: Sygehuse, Ambulancetjeneste, AMK • Kommunalhelsetjenesten: Lægevagt, kommune/distriktslæger Tendens går mere og mere i retning af en centralisering af akutbetjeningen, ved at den primære sundehdssektor trækker sig tilbage til stationære/visiterende lægevagter. Hvilket har medført et øget behov for sygetransport og beredskabskompetencer hos ambulancepersonellet. Helseberedskabet forstås dog stadigvæk som et tværfagligt sundhedsfagligt samarbejde mellem primær g sekundærsektoren. En uundersøgelse af patienters diagnoser og behandling efter akut visitation til sygehus foretaget i Norge viser at ambulancepersonel har en større sikkerhed i diagnosticering og vurdering af akutte patineter end vagtlæger. Status på ambulanceredderuddannelsen I dag har 60% af ambulancetjenestens ansatte fagbrev og der findes i alt 2500 ambulancereddere i Norge. Behovet for ambulancereddere skønnes til 200/år, men et nødvendigt mereoptag kan ikke realiseres idet der mangler lærepladser. NOU 1976-2 skulle for længst være afløst af en højere præhospital uddannelsesstandard, men på grund af det store modsætninger mellem de centrale dele af Norge og distrikterne, 47
Page 1 and 2: Almanna- Heilsumálaráđiđ Arbei
Page 45: Almanna- Heilsumálaráđiđ Arbei
Page 97 and 98:
Almanna- Heilsumálaráđiđ Arbei
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
show all

Forslag til bekendtgørelse

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?