Forslag til bekendtgørelse

More documents

Recommendations

Info

Almanna- Heilsumálaráđiđ Arbeiðsbólkur fyri útbúgvingum av sjúkraflutningsstarvsfólkum Portørtænastan på Klaksvík Sygehus Af Sørin S. Djurhuus Historisk Udviklingen på det præhospitale område på Nordøerne har altid været præget af geografiske forhold med høje og stejle fjelde og mindre bygder fordelt på de mange øer. Sygehusvæsenets udvikling på Nordøerne Først 1872 efter pres i ca. 20 år opretter det danske justitsminsterieum et lægeembede i Klaksvík (Norderøerne + Øst-Eysturoy). Lægeboligens bygning finansieres ved indsamling i distriktet. I 1898 bygges det første sygehus (lille træbygning) ligeledes finansieret ved indsamling i distriktet. I 1927 bygges et moderne sygehus efter datidens forhold. Fra 1963 udbygges og moderniseres sygehuset efter “Klaksvig-affæren” (1952-1955) sætter en stopper for neddroslings-planer. I 1984 bygges et Plejehjem i forbindelse med sygehuset Sygetransport i gammel tid For lægeembedets oprettelse kunne patienter kun behandles af lægen i Tórshavn fra 1852. Transporten varede ofte dage og foregik på vandet, når vejret tillod dette. Hvis man valgte at transportere syge og tilskadekomne i flere etaper fra de yderste Nordøer, skulle et hold bårebærere bære personerne over de høje fjelde efter de var blevet landsat i den nærmeste havn. En transport alene til Klaksvík kunne således vare 2 dage. Transport til vands I gammel tid benyttede man robåde (skyds) og forholdene forbedres kraftigt ed rutebådenes indførsel til Kalsoy, Svínoy m.fl.. Lægebåde På grund af de geografiske forhold fik Nordøerne deres egen lægebåd, for at sikre beboerne på øerne en lægeservice. Bådene sejlede i fast rute, men kunne også bruges til akutte ture. Disse både var udstyret til sygetransport, men blev ligeledes brugt til fiskeri og jagt af de stedlige læger. 1. “Medicus” 1920 (nybygget) 2. “Medicus” 1946 (ombygget fiskekutter) 3. “Medicus” 1973 (nybygget) Mandskabet på Medicus fik en lille løn for deres arbejde, men blev ikke aflønnet for deres beredskab. Først fra 1960 opnåede de en lønforhøjelse fra kr. 30,- til kr. 80,- om måneden Landtransport I takt med udbygning af vejsystemet på Nordøerne, opstod der et behov for en ambulancetjeneste. Vejnettet blev udbygget fra Klaksvík til de omliggende bygder (1930’erne), herefter til Árnafjørður/Norðdepil (1965/1967), Hvannasund/Viðareiði (1974), Haraldssund (1986), Kunoyar bygd (1988). En fast færgeforbindelse med resten af Færøern etableres fra 1930, både med direkte forbindelse til Tórshavn og Vágar 1930-2007 og indirekte med bilfærge til Leirvík fra ca. 26
Almanna- Heilsumálaráđiđ Arbeiðsbólkur fyri útbúgvingum av sjúkraflutningsstarvsfólkum 1970. Vejforbindelsen på Eysteroy forbedres løbende med Lorvík- og Kaldbak-tunnlen. Fra 2006 forbindes Nordøerne med resten af Færøerne med en tunnel til Leirvík. Ambulancetjenesten på Nordøerne De første ambulaberedskaber var drevet af de private vognmænd Richard Joensen og Hjørleif Høgnesen. Der fandtes ingen amualncer, men fragtvogne kunne ved hjælp af en båre modificeres til patienttransport. Alarmeringen foregik som regel ved at vognemanden tilkaldes af den stedlige læge til adressen, hvorfra der var brug for transport til sygehuset. Systemet viste sig efterhånden for at være utilstrækkeligt og portørene på Klaksvík Sygehus modtog den første ambulance, som var blevet brugt på Suđuroy den 26 februar 1962. Denne blev erstattet af en ny ambulance i 1968. Fra 1972 fandets der 2 og fra midten af 1990’erne 3 ambulancer, den nyeste ambulance blev anskaffet i december 2006. Helikoptertjenesten på Nordøerne Helikoptere har siden deres etablering spillet en stor rolle i patienttransport på Nordøerne, dels fra de mindre øer til Klaksvík og mellem sygehusene i Klaksvík og Tórshavn Fra 1960 er det Søværnets helikoptere, men disse kan kun rekvireres på Landssygehusets indstilling. I forbindelse hermed må der nævnes den tragiske helikopterulykke ved Klaksvík i den allertidligste morgentimer den 17. december 1992, hvor helikopteren efter en patienttransport til Landssygehuset styrter i havet under en snebye. Alle besætningsmedlemmer på 3 mand, en læge og en sygeplejerske omkommer. Portørtænastans ledelsen Sygehusets ledelse har direkte ansvar for portørtænastan og består af • 1 overlæge • 1 Inspektrice/fyristøðukvinnuni • 1 Inspektør/umsjónarmanninum som har umiddelbare administrative ansvar for tjenesten • Den ledende overportør/Yvirportørurin har det daglige ledelsesansvar for tjenesten Den ledende overportør lægger vagtplaner og har en depotmand/ledelsesassistent under sig. Økonomi Portørtænastan har budget til lønninger som forvaltes af overportøren. Indkøb koordineres sammen med Inspektøren. Portørtænastans ansatte Fast ansatte Portører I alt er 8 mand fast ansat inklusive overportøren der deltager i det daglige arbejde. Tænastan har en fast intern portør, som kan tage vagter ved behov. Om dagen er 4 mand på arbejde. 27
Page 1 and 2: Almanna- Heilsumálaráđiđ Arbei
Page 25: Almanna- Heilsumálaráđiđ Arbei
Page 77 and 78:
Almanna- Heilsumálaráđiđ Arbei
Page 79 and 80:
Page 81 and 82:
Page 83 and 84:
Page 85 and 86:
Page 87 and 88:
Page 89 and 90:
Page 91 and 92:
Page 93 and 94:
Page 95 and 96:
Page 97 and 98:
Page 99 and 100:
Page 101 and 102:
Page 103 and 104:
Page 105 and 106:
Page 107 and 108:
Page 109 and 110:
Page 111 and 112:
Page 113 and 114:
Page 115 and 116:
Page 117 and 118:
Page 119 and 120:
Page 121 and 122:
Page 123 and 124:
Page 125 and 126:
Page 127 and 128:
Page 129 and 130:
Page 131 and 132:
Page 133 and 134:
Page 135 and 136:
Page 137 and 138:
Page 139 and 140:
Page 141 and 142:
Page 143 and 144:
Page 145 and 146:
Page 147 and 148:
show all

Forslag til bekendtgørelse

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?